DONA kickstarter debatten om Mediestøtten d. 16. september

 
copenhagenclash_mindre

Politikerne på Christiansborg skal i løbet af efteråret forhandle om, hvordan de næste fire års mediestøtte skal skrues sammen – og det som især er mit fokus er; hvordan bliver fordelingen af midler mellem traditionelle nyhedsmedier med baggrund i en printverden og netmedier – herunder de adskillige nichemedier, der skyder frem og kun eksisterer på nettet.

Vil de blive begunstiget med en større slat penge end blot få håndører fra pauvre udviklingspuljer, der plejer at være?

Det er det store spørgsmål for mig som formand for DONA – foreningen for onlinekommunikatører og den rene onlinestemme. Og det er 1,5 milliarder kroner, der er i spil og vigtigere endnu : fremtiden for en ordentlig nyhedsdækning, der samtidig omfavner fremtiden.

Derfor står vi bag arrangementet Copenhagen Clash 2010 d. 16. september kl. 15 – 17  hos Dagbladet Information, Store Kongensgade 40C.

Vi ønsker at få kickstartet  debatten om, hvordan pengene skal fordeles. Vores frygt er , at det ender med at blive en digital udgave af værftsstøtten – dvs hovedparten af pengene vil gå til at understøtte en forretningsmodel under heftigt pres fremfor at tænke fremad og udvikle nye måder online.

Den debat stiller vi skarpt på med repræsentanter fra dagbladsverdenen og onlinemedierne.

Fra onlinemedierne kommer Christian Peyz , formand for FDIM, Foreningen af Danske Interaktive Medier og Ulrik Krag, Adm. direktør Mediaprovider, udgiver af ComOn.dk og GEAR.dk.

Fra aviserne kommer Erik Bjerager, Ansvarshavende redaktør på Kristeligt Dagblad, medlem af bestyrelsen for Danske Dagblades Forening samt bestyrelsesformand for Dagspressens Fond og Ritzau og Bent Falbert (Tidl. ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, nu klummeskribent samme sted).

Til at dømme i duellen mellem de to parter har vi et dommerpanel. 

Ellen Trane Nørby, Medieordfører Venstre
Mogens Jensen, Medieordfører Socialdemokraterne
Anker Brink Lund, Forsker i medieledelse, CBS

Kampdommer og ordstyrer er Jakob Elkjær, Redaktør fagbladet Journalisten.

Det koster kun 100 kroner at deltage – og du kan købe billetter online allerede nu.

Spørgsmål om arrangementet og baggrunden kan rettes til undertegnede – dels via kim.elmose@gmail.com eller 23 20 73 30.

Betænk dig ikke  – køb billet, duk op og bliv klædt på med argumenterne for, hvordan fremtidens mediestøtte kan indrettes.

Relaterede indlæg

Jeg er træt af dagbladenes klynk

Igennem nogen tid har en irritation bygget sig op inden i mig – som netmenneske, webjournalist, journalist og DONA-formand.

Her til morgen måtte jeg lukke dampen ud i et (for) langt indlæg , hvor jeg langer ud efter dagbladenes trang til at give efter for drømmebilleder om.  at hvis bare netbrugerne ville betale for nyheder; nichenyheder og – på sigt – generelle nyheder samt DR ikke drev nyhedsportaler, SÅ ville alt være godt.

Det er negativt, det er tilbageskuende og det er minus innovativt. Jeg vil medierne det godt, jeg vil have rum til ordentlig, kraftfuld netjournalistik , men

Jeg vil bare ikke se dårlige undskyldninger og en fornægelse af den
måde, nettet fungerer på. Jeg vil se virkeligheden i øjnene.

Jeg vil have utidig ildhu tilbage i dansk presse

Læs mit indlæg “Medier, lad ikke drømmebilleder trække jer ned” og kommentér meget gerne på DONA-listen, der er gratis at komme med på.

Og så er der kudos til Ernst Poulsen, Lars K. Jensen og Michael Winter-Rasmussen for at komme med kloge indlæg om emnet. De har inspireret mig.

Relaterede indlæg

Nyhedsavisens dødedans

Trist trist trist for medarbejderne – I fredags ville deres ejer, Morten Lund , købe MetroXpress – søndag aften fik de så en mail om at nu var det slut. En amerikanske investor Draper Fischer Jurvetson (jf Business.dk )ville ikke være med alligevel – og Morten Lund vil ikke skyde flere penge – af sine egne – ind i projektet.

Nu står  medarbejderne så tilbage i et selskab, der er konkurs – og uden løn for august måned. Surt surt.

For en gangs skyld svigtede Morten Lunds og partnerne i Freeways blik for en god forretning – voldsomt må man sige. Mediebranchen eller rettere avisdrift er noget anderledes game end vanlige it-projekter.

Og hvad har vi så fået ud af det?

Der blev rusket op i markedet må man sige, islændinge brændte selv 920 millioner kroner af , som Kenneth Milling rapporterede fornyligt på en Update-blog fra Nordic Journalism Center – seminar .

Og så har betalingsaviserne herhjemme brændt hundredevis af millioner af på at forsvare markedspositioner.

Lige nu er det svært at se, hvad det positivt udkomme – efter any – af det er.

Til gengæld har lysten til at investere i nye medier (i hvert fald på papir ) lidt nok et skud for boven.

Men forhåbentlig er lysten til at investere i onlinemedier ikke væk.

Det er nødvendigt – for at ruske op i markedet.

Så lad næste projekt være et stortstilet onlineprojekt – med hundrede millioner efter onlinesatsninger.

Det kunne være sjovt 😀

MIni-update: He, jeg ser at Ernst har de samme forhåbninger som undertegnede.

Dækning af Nyhedsavisens lukning i øvrigt:

Blogs:

Relaterede indlæg

Medieforsker: Net- og gratisaviserne er de nye bærere af publicistiske idealer

Ida Schulz er en efter min mening glimrende medieforsker fra RUC – og hun har i dag en klumme i Information “Publicisme 2.0” .

Hun konstaterer, at dansk presse jo har haft en stærk tradition for publicistisk virksomhed :

Vi har en stolt tradition for medieejere, der tjener penge for at kunne lave aviser. Vores mere kommercialiserede fætre i det anglo-amerikanske mediesystem derimod, laver aviser for at tjene penge.

Vi har også i Danmark en tradition for den brede omnibusavis. Avisen ‘for alle’ med den brede stofudvælgelse og et ønske om at oplyse offentligheden. Omnibusavisen er også et skandinavisk særkende.

Imidlertid peger hun på, at de traditionelle omnibusaviser : Berlingske Tidende, Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken de seneste fem år er gået bort fra “Avisen for alle ” og nu vender sig mod smallere segmenter – i mit eget firma, Politiken, “den moderne fællesskabsorienterede dansker i storbyerne” .

Hvem skal så røgte den demokratiske samtale og sammenhængskraft i vores demokrati, hvor du bør vide lidt om hvad der sker – uden for dine egne sociale, religiøse og politiske skel.

Netaviserne og gratisaviserne, siger Ida Schulz:

Gratisaviserne har ikke kun vist, at nye generationer kan overbevises om at læse avis om morgenen på vej til skole og arbejde. Den høje prioritering af fælleshistorier er også et vigtigt demokratisk plus, selv om det måske ikke giver den største interne credit blandt journalister, og selv om vi ikke kan undvære den gravende, undersøgende journalistik.

Webaviserne tjekkes også af rigtig mange mennesker. Ganske vist handler de mest læste historier om sex, lir og kendisstof, men det betyder jo ikke, at folk kun læser historien om ‘kvinde med tre bryster’. Mon ikke man lige læser tophistorierne, nu man er på webavisen?

Hun opfordrer derfor lederne på både web- og gratisaviser til at udvikle nye publicistiske målsætninger .

Den opfordring kan jeg kun gentage – fremfor som det kan være nu, at lederne stadig et eller andet sted synes at netmediet er et mere populistisk og mindre “fint” end det trykte medie. Det smitter af på målsætningerne for netmedierne , som mestendels handler “mest besøgte” og “ejer af breaking news” .

Hvad med “Bedste medie til samtale / deltagelse / interaktion ” for læserne eller “det bedste medie til at finde og åbne op til de interessante og kvalitativt bedste debatter” på nettet?

Og så ellers holde fast i , at der også skal skrives om historier, der er væsentlige fx fattigdom i Danmark eller politikskabelse i EU selvom de ikke tiltrækker mange kliks.

Læse Ida Schulz’s klumme i weekenden vil jeg i hvert fald opfordre alle til.

Relaterede indlæg