En ekstreme makeover af et site: overgang fra Sharepoint til Drupal, responsivt design optimeret til de mobile platforme og grundlæggende ændring af det grafiske udtryk mod et let og billedbåren udtryk.
Dét er, hvad jeg og mine kolleger i Ingeniørforeningen, IDAs Team Digital Kommunikation og IT-afdelingen i dag kunne blænde op for på ida.dk.
Vi har lanceret ida.dk i et design, som er fuldstændigt anderledes i layout og grid , end det design vi kom fra – og som IDA har haft siden maj 2008, hvor Advice Digital bragte ida.dk’s udtryk adskillige skridt frem med et lyst og let webdesign – men var bundet af Sharepoint 2007’s begrænsninger
- Det nye design er ligeledes let og elegant – og velegnet til brug af store flotte billeder. Samtidig har vi fuldstændigt fjernet den traditionelle venstrenavigation, som det hidtidige site baserede sig på. Designet er udviklet af e-Types og er det første eksempel på den nye Corporate Visual Identity (CVI), som firmaet har udviklet til IDA og som vil blive rullet ud i år. Den nye visuelle linje er designet ud fra, at det skal tage sig godt ud i digital kommunikation – og ida.dk er eksemplet 🙂 . Holdet på e-Types med Mathias, Frederik og Marie har virkeligt formået at udfordre os i webdesignet – og tak for det.
- Responsivt design Et af vores hovedkrav til designet var, at det skulle være responsivt og velegnet til brug på mobile enheder. Derfor har IDA endelig fået en mobiludgave af ida.dk, som vi kan være bekendt som interesseorganisation for ingeniører og et design som passer til swipe-funktionen på smartphones og tablets.
- Et fleksibelt cms Drupal skal man holde tungen lige i munden med – har vi erfaret – fordi det er et framework, der kan konfigureres på såmange måder. Men for udviklingsredaktøren, udvikleren og den digitale kommunikatøren, der ønsker at kunne skræddersy sit site, er det et superbt cms.Ida.dk bygger på en Drupal 7 installation, som vores leverandør Reload har formået at få på benene på blot fem måneder, hvilket i sig selv er imponerende – og uden at stryge IDA med hårene. Processen har været agil og baseret på SCRUM-metoden – og jeg er fuld af beundring for holdet på Suomisvej; Thomas, Kasper, Troels, Martin, Mads og Rikke samt selvfølgelig Rasmus . Dem kan jeg godt anbefale 😉
Ida.dk har kørt på Sharepoint fra maj 2008 til nu januar 2013 – og det har været en udfordring, fordi MOSS som cms ikke er optimalt. Det er tungt og dyrt at udvikle i ( 2007 var / er ) – og bærer i høj grad præg af, at Sharepoint ikke er tænkt som et web-cms , men derimod en samarbejdsplatform og et dokumenthåndterings-system på intranet.
Jo, dels for at understrege at vi har hentet råd og vejledning udefra, fordi vi ikke er eksperter i alt, selvom vi havde en klar idé om den retning, vi skulle bevæge os.
Arbejdet begynder for alvor nu
Arbejdet med et nyt site har stået på i to år – og vi er langt fra færdige. Det er et site, som ikke er afslutningen på en projekt, men begyndelsen.
Det er – som jeg skrev ovenfor – ikke et fuldt færdigt site, men et site der over de næste måneder vil blive testet, tilrettet og raffineret i hjørnerne baseret på vores erfaringer.
Vi skal nu for alvor til at lære, hvad Drupal kan – og hvad en taksonomibaseret informationsarkitektur kræver af organisationen og vores indhold. Det gælder os i Digital Kommunikation – og det gælder hele organisationen i IDA. Det bliver hårdt -og frustrerende til tider – men også sjovt. Det er jeg ret sikker på.
Men kig forbi ida.dk snus rundt på sitet – og falder du over en graverende fejl på ida.dk, så tøv ikke med at tage et screendump og kopiere link til siden – og send til bugs@ida.dk .
Jeg vil senere bestræbe mig på at fortælle om erfaringer med Drupal og tiden efter et redesign med platformskifte.