Politiken prøver kræfter med MoJo – mobile journalister

MoJo  – Mobile Journalist – har været dyrket i nogle år rundt om i verden med journalister, der rapporterer fra landevejen bevæbnet med mobil, bærbar og kamera.

Nu vil Politiken også afprøve om den form for journalistik kan bidrage med noget til avisens onlinedækning.

Fra midten af denne måned vil redaktionen starte et tre-måneders forsøg med MoJo. Der er udpeget tre journalister, der i een – to uger ad gangen er på farten og har forbud mod at vise sig på redaktionen.

Formålet er at sikre mere nærvær, oplevelse og tilstedeværelse på Politiken.dk ved i højere grad at bruge kvaliteterne ved reportage, som der stod i det interne jobopslag.

De tre journalister – hvoraf to kommer fra net og een fra avisen – kommer igennem et intensivt kursus i at arbejde som MoJo’s .  I forvejen har flere af netredaktionens journalister være på UPDATE-kurser i at arbejde som MoJo .

Jeg forlader som bekendt Politiken ved udgangen af måneden, men glæder mig til at følge forsøget som almindelig læser.

Samtidig tænker jeg på; hvilke andre aviser eller netaviser her i landet har afprøvet eller arbejder bevidst med MoJo ? Læg gerne en kommentar, hvis du kender til eller arbejder på en redaktion, som arbejder med mobil journalistik.

Relaterede indlæg

Hvorfor alle journalister skal have en Nokia 95 8GB

På vej hjem for at hente unger var jeg knap nok trådt ud af svingdøren på Rådhuspladsen , da en pæn mængde af røde faner fik mig til at tro enten af nu var revolutionen startet eller 1. maj var startet tidligere.

Imidlertid drejede det sig om herboende kinesere der demonstrerede for deres land som vært for OL og for et “uddeleligt Kina ” d.v.s. et Kina med Tibet under sine vinger / åg (alt efter øjnene der ser ).

Jeg snuppede hurtigt et par snapshots med min Nokia 95 8GB (som er en perfekt mobil til mobile journalister – mojos som de kaldes i USA ) til min Flickr-konto – og ringede derefter til redaktionen for at høre om de havde kigget ud af vinduet.

Det havde de nu ikke og ville sende en journalist derned – og så se om der var en ledig fotograf. Det fik mig til at huske , at jeg jo lige havde taget de fotos, så dem sendte jeg.

Heldigt fordi der var ikke nogen fotografer at få , men med fotos taget af en mobil med 5 megapixel Carl Zeiss-optik så fik historien ekstra liv.

Nok et argument for at alle onlinejournalister (ja, alle journalister for den sags skyld ) skal have en god multimedia-mobil ved hånden , så de kan tage fotos eller video til dokumentation, når de alligevel passerer forbi begivenhederne.

Relaterede indlæg