Hvornår lærer medierne at linke ?

Et manifest – intet  mindre – som jeg var medforfatter på, blev i går efter næsten otte år igen hevet frem i en aktuel mediedebat.

En debat om links der viser, at medierne desværre stadig lukker sig for meget om sig selv – det vil sige; ikke linker væk fra deres sites til konkurrenter, men derimod søger at holde på deres læsere – uden tanke for kraften i at være kurator og videndeler.

I går kørte der en Twitter-debat mellem Martin Ingolf, Den Fri og Ditte Giese, journalist på avisen om link fra en Magasinet-artikel på nettet til Den Fri, som er citeret i Politikens artikel.

Martin Ingolf spurgte Politikens Twitterprofil om, hvorfor de ikke lige havde linket fra netartiklen til Den Fri’s artikel , som led i almindelig god stil – og Ditte Giese svarer, at det plejer Magasinet ikke.

“Men de fleste sender vel ikke kunderne videre?” og “Det forvirrer med alle de links i artikler og indgår ikke i de almindelig citatregler”, lyder hendes argumenter.

Dér må jeg nu noget sige – med al muligt respekt for Ditte Giese – at det er en avisholdning fra det forrige århundrede.

Link til artikler , viden, baggrund – dér hvor journalisterne har deres viden og inspiration fra – er en essentiel del af nettets natur. Det er transparens, social kapital og samtale.

Det holder ikke, at medierne melder sig ud af den samtale og den kultur. De af alle  – især de gamle mediehuse som Politiken,hvor jeg arbejdede fra 2006 – 2009 –  har ellers brug noget troværdighed.

Sjovt nok kom der i debatten så fokus på det LinkManifest, som jeg og Lars K. Jensen skrev for snart otte år siden til Kommunikationsforum.dk.

Manifestet lyder:

Første lov: Vi linker videre til kilderne til de oplysninger, som vi bruger i vores journalistiske produkter. Har vi læst, set eller hørt væsentlig ny information på et eksternt site, linker vi til det – om f.eks. virksomheder, personer eller undersøgelser.

Anden lov
: Vi linker direkte og præcist til den benyttede information på det eksterne site. Det er ordentlig service for læserne frem for blot at linke til forsiden på det eksterne site.

Tredje lov: Vi er præcise i vores informationer om, hvor et link fører hen; om hvem der har produceret de oplysninger, der linkes til, og hvornår. Læserne skal vide, hvor de kommer hen, inden de følger et link.

Fjerde lov
: Vi anerkender, at en artikel bestående af præcise eksterne links til oplysninger, der beskriver forskellige vinkler af et emne, er et journalistisk produkt.

Femte lov: Vi er åbne for indkomne links til vores egne sites, fordi vi ønsker at være en integreret del af nettets økosystem.

Sjette lov
: Vi tilstræber at gøre det nemt for alle at linke direkte til vores artikler.

Manifestet blev til med inspiration fra en daværende bevægelse i USA for linkjournalism og især med hjælp fra en lang række gode webfolk via Lars’ og min blog, OnlineMinds – og jeg synes stadig, at LinkManifestet holder.

Og jeg f-a-t-t-e-r ikke, at så mange medier og organisationer ikke forstår nettets muligheder for transparens og dialog.

Jeg f-a-t-t-e-r ikke, at journalister og kommunikationsfolk i 2014 som personer ikke går i infight med nettet med mere begejstring, entusiasme – og samtidig ydmyghed og nysgerrighed.

Og de kunne starte med at linke til dem, de citerer og får inspiration fra. Nu ved de jo, hvor de kan få inspiration 😉

 

Relaterede indlæg

Mediestøtte-aftale: Lille skridt, javel – men i den rigtige retning

Som det vil være medieinteresserede bekendt , så indgik regeringen og Enhedslisten i fredags et tre-årigt forlig om mediestøtten, gældende fra 1. januar 2014.

Aftalen kan læses på Kulturministeriets hjemmeside men hovedpunkterne er især, at 400 millioner kroner fremover ikke skal uddeles som distributionsstøtte, men som støtte ud fra antal redaktionelle medarbejdere.

Det vil sige, at støtten ikke længere kun gives til papiraviser, der har udgift til at få bragt aviser ud til abonnenternes postkasse, men fremover kan komme alle medieplatforme til gavn – herunder internetmedier som Altinget.dk, Avisen.dk og Zetland.dk, der indtil nu ikke har kunne få støttekroner.

Desuden vil internetmedier – med mere end tre personer på redaktionen  – kunne opnå støtte fra en supplementspulje til kommercielle netmedier.

Der er selvfølgelig blevet kommenteret meget på aftalen, der blev indgået fredag eftermiddag – bl.a. på de sociale medier såvel som de traditionelle.Se oversigt i bunden af denne artikel.

Fra flere traditionelle medier har der været beklagelser, selvom støtte for de fleste kun vel medføre små ændringer, på nær MetroXpress, Sjællandske Medier og Ingeniøren (min gamle arbejdsplads ), der står til at miste betydelige beløb.

Der har også været beklagelser fra folk , der mener, at aftalen ikke er vidtgående nok. Når alt kommer til alt, er de 400 millioner kroner og penge til innovationspuljen for netmedier, kun en lille del (  ca. fem pct. ) af den samlede mediestøtte herhjemme  – og stadig er det kun peanuts, der går til rene digitale medier som bl.a. de tre ovennævnte; Altinget, Avisen og Zetland.

Nej. Det er ikke en revolution, som vi fra min gamle netforening DONA ønskede, da vi stod bag et arrangement om mediestøtte i september 2010.

Det er et overgangsforlig – et smalt forlig, da oppositionen stod af i protest mod bl.a. lønsumsafgift – men det peger i den rigtige retning.

Det viser, at folketingets partier godt kan se, at fremtiden er digital – og at penge ikke automatisk gives til forældede distributionsmetoder, men skal flyttes mod journalistiske muskler – hjertet i et medie.

De jubler på de tre netmedier – og jeg smiler med, fordi den platformsuafhængige støtte nu tager form.

Det er godt. Det peger fremad mod en grundlæggende ændring – og som en klog mand en gang har sagt: Alle store rejser starter med, at man tager det første skridt.

Det vælger jeg at glæde mig over.

Relaterede indlæg

Overblik: Mediehavet i oprør

Bare lige en note-to-self om spændende (nok en gang ) medieuge.

  • Christian Science Monitor skifter i april 2009 helt væk fra print til online. Mediet skal tilpasse sig en ny tidsalder for at forblive relevant er argumentet. Modigt, spændende og visionært. Det vil blive fulgt med interesse. Min gode ven, Lars K. Jensen , har blogget grundigt om det.
  • Newz.dk har øjensynlig gennemskuet at Freeway er købmænd, ikke publicister – så de skændes om at blive skilt fra hinanden med gensidige trusler om retssager, bortvisninger og “Bad Standing” .
  • Avismarkederne bløder – herhjemme og i udlandet – bl.a. USA med nedskæringer i koncernen bag USA Today, der nedlægger 3.000 stillinger, mens Time Gruppen fyrer 600.
  • Ja, er du til tudefjæs og dødsannoncer i mediebranchen så læs Journalistens artikler tagget fyringer
    om bl.a. Politikens Lokalaviser, som vil skille sig af med hver fjerde stilling.

Men nok med tudefjæs – snup en tudekiks ! I næste blogartikel (Nu skal jeg se Jon Stewart have besøg af Barack Obama ) vil jeg pege på alt det, jeg har læst på nettet, som viser ud af krisen for journalistik og journalister – ikke nødvendigvis medier 😉

Der kommer også noget godt ud af kriser – at vi medier og journalister vågner op !

Relaterede indlæg

Nyhedsavisens dødedans

Trist trist trist for medarbejderne – I fredags ville deres ejer, Morten Lund , købe MetroXpress – søndag aften fik de så en mail om at nu var det slut. En amerikanske investor Draper Fischer Jurvetson (jf Business.dk )ville ikke være med alligevel – og Morten Lund vil ikke skyde flere penge – af sine egne – ind i projektet.

Nu står  medarbejderne så tilbage i et selskab, der er konkurs – og uden løn for august måned. Surt surt.

For en gangs skyld svigtede Morten Lunds og partnerne i Freeways blik for en god forretning – voldsomt må man sige. Mediebranchen eller rettere avisdrift er noget anderledes game end vanlige it-projekter.

Og hvad har vi så fået ud af det?

Der blev rusket op i markedet må man sige, islændinge brændte selv 920 millioner kroner af , som Kenneth Milling rapporterede fornyligt på en Update-blog fra Nordic Journalism Center – seminar .

Og så har betalingsaviserne herhjemme brændt hundredevis af millioner af på at forsvare markedspositioner.

Lige nu er det svært at se, hvad det positivt udkomme – efter any – af det er.

Til gengæld har lysten til at investere i nye medier (i hvert fald på papir ) lidt nok et skud for boven.

Men forhåbentlig er lysten til at investere i onlinemedier ikke væk.

Det er nødvendigt – for at ruske op i markedet.

Så lad næste projekt være et stortstilet onlineprojekt – med hundrede millioner efter onlinesatsninger.

Det kunne være sjovt 😀

MIni-update: He, jeg ser at Ernst har de samme forhåbninger som undertegnede.

Dækning af Nyhedsavisens lukning i øvrigt:

Blogs:

Relaterede indlæg