Bevidstløst nyhedsbombardement ødelagde læsernes betalingsvilje

Danske aviser overdængede deres læsere med alt for mange nyhedsartikler i en opdaterings-feber, der devaluerede den enkelte artikels værdi for læseren. Derfor er det svært at få danskerne til at betale for netabonnementer – ikke fordi medierne i starten gav artiklerne væk gratis, påpeger digital medieekspert, Lars K. Jensen

Det er en falsk melodi og vasken hænder, når blad- og mediechefer på traditionelle medier forklarer besværlighederne med at få os læsere til at betale for indholdet med ét forhold: ”Vi (medierne) skulle aldrig have givet indholdet væk gratis i de første år på internettet. Så vænnede vi læserne til, at kvalitet er gratis.”

Et er , at det udsagn på sin vis usagt giver læserne, brugere, seerne, lytterne, whatever skylden for, at de – medierne – har det hårdt med at tjene penge på deres produkter på nettet. Der er en snert af nedladende holdning til læserne, der anses lidt som Romerrigets plebs – masserne – der hellere vil have masseproducere spam-kød end kvalitet. ”

Uha, hvis bare vi kunne få dem til at forstå, hvor værdifuldt vores indhold er, så de ville betale os for det.”

Noget andet er, at det er – som før skrevet – en falsk melodi.
Min gode ven, Lars K. Jensen hamrer nemlig en pæl gennem mediernes myte i sit seneste blogindlæg på Journalisten.dk (Links kommer efter artiklen 🙂 )

Han peger i stedet på, at medierne – især netaviserne – i 90’erne ikke ville have kunnet få brugere, hvis de fra starten havde gemt indholdet bag betalingsmure. Brugerne ville ikke vide, hvad mulighederne så var, hvis de med det vuns blev mødt af ”Betal 290 kr. per måned, Hr.”

Desuden var teknologien til at betale nemt på nettet ikke til det dengang.
Faktisk påpeger Lars er det først med Netflix gennembrud i Danmark, at danskerne har vænnet sig til at betale for indhold på nettet.

Nabo-medierne i de andre skandinaviske lande har i parentes bemærket været bedre. Danmark halter langt efter de andre skandinaviske lande, når det kommer til digitalt abonnementssalg, skriver Lars med henvisning til rapporter fra 2019.

Tæppebombardement i nyhedsfeedet
Han peger i stedet for på den konvention, der herskede på nettet fra de tidligere dage i 90’erne og ind til 10’erne: der skal udkomme artikler på nettet i et rasende tempo. Brugerne forventer en hastigt bankende nyhedspuls, lød rationalet.

Da internettet kom, var der ikke et fast antal sider, der skulle udfyldes. I stedet var der en så godt som uudtømmelig mængde af ledige bytes til at gemme indholdet.

Desværre var man mere optaget af uendeligheden end af, at der nu ikke var et minimumskrav til, hvor meget indhold, der skulle udgives. I stedet for at nyde, at der ikke længere skulle produceres en ekstra enhed for at udfylde et hul på side 13, så blev man forblændet af muligheden i at kunne udgive uendelige enheder uden at løbe tør for plads

Lars K. Jensen på Journalisten.dk

Dét kan jeg skrive under på. Jeg abonnerede desværre i starten selv på holdning til det at skrive til og drive et netmedie. At tæppebombardere læserne med nyt i deres feed

Jeg kom fra den traditionelle medieverden. I praktik på Horsens Folkeblad i 1993 – 94 og senere lokaljournalist på Dagbladet Roskilde Tidende fra 1998 – 99. Modsat journalister på de store landsdækkende medier havde jeg hver dag halvanden til to sider , der skulle fyldes ud.

Jeg lærte derfor at være kreativ med at opdyrke historier – og skrive dem i en fart.

Det var faktisk derfor, at jeg blev ansat på Computerworld Online 1. november 1999, fordi redaktøren på landets første dedikerede onlineredaktion (vi skrev kun til nettet – ikke til papir) ville have én, der kunne skrive mange enheder, udover selvfølgelig at vide noget om, hvordan man researcher historier om IT-Branchen.

Så vi skrev mange historier i løbet af en dag, en del citathistorier fra udenlandske medier og pressemeddelelseshistorier samt artikler med to – tre hurtige citater fra kilder, vi havde talt med.

Artiklerne var gratis, der var mange af dem – og brugerne strømmede til . Det var stadig i sin vorden, det med at tilgå og læse artikler på nettet, så de første netmedier herhjemme fik mere opmærksomhed end de senere tilkomne. Desuden havde Computerworld Online den store fordel, at læserne arbejdede i IT-branchen, så de var hurtigere til at adaptere

Det accelererede – det med antallet af enheder – op gennem 00’erne.

Fra 2006 – 2009 arbejdede jeg som blogredaktør på Politiken. Jeg så her hvordan mine dygtige kolleger producerede mange historier ( og mange gode) hver dag, men der kom en tendens til, at artikler godt kunne have én kilde, fordi næste artikel kunne så have en anden kilde ( modparten ) med.

Det protesterede journalisterne mod, men redaktørerne pegede på vigtigheden at en hastig bankende nyhedspuls. Gør vi det ikke, løber brugerne over til konkurrenterne, lød det.

Devaluering af den enkelte artikel
Desværre gjorde denne ageren det sværere for medierne at tjene penge på artiklerne, fordi den enkelte artikel mistede værdi, argumenterer Lars K.:


Derudover betyder tilstedeværelsen af endnu flere enheder (og dermed en viden om, at der er masser af indhold, vi som forbrugere ikke har tid til at konsumere) også, at vi værdisætter anderledes. Den enkelte artikel bliver mindre hver for os.

Lars K. Jensen i Journalisten.dk

Det tror jeg , at han har ret i. Vores bombardement af læserne med hyppige artikler gjorde dem mere indifferente over for værdien i artiklerne – især antallet af fejl steg, de var mindre gennemarbejde osv.

Om det skriver Lars:

Når vi værdisætter indhold som forbrugere, gør vi det jo ud fra en række parametre, som ikke har med penge at gøre. Vi vurderer for eksempel grundigheden, læsbarhed, retstavningen etc. – og vi vurderer selvfølgelig også, om indholdet giver os viden eller færdigheder, vi kan bruge i andre sammenhænge; for eksempel til at blive bedre til vores arbejde eller mere interessante i sociale sammenhænge.

Lars K. Jensen i Journalisten.dk

Vejen frem er færre og bedre artikler
Heldigvis slutter Lars på en positiv tone med at fremhæve to hjemlige eksempler på stabile eller stigende læsertal med færre daglige artikler.

Både Journalisten.dk og TV2 har kunnet fremvise positive takter , selv efter at de for nogle år siden satte frekvensen af nye artikler ned.

Lad os håbe at klagesagen med ’Vi gav det væk gratis’ snart forstummer eller i hvert fald henvises til påstandenes elefantkirkegård. Der hvor vi også finder udsagn om, ’Som medier skal vi aldrig linke væk fra vores side. De skal holdes hos os’ og ’Dybe links er tyveri’.

Links og læs mere

Relaterede indlæg

Sommer er lig tid til digital medieinspiration

Din tablet eller din laptop behøver ikke kun at blive brugt til lyst-surf og læsning af e-bøger i sommerferien.

Du kan også tage en tur gennem de fine blogartikler, der har været på det seneste på danske medieblogs.

Astrid Maria Bigoni er altid værd at lægge vejen forbi – senest med hendes første blogpost fra årets Roskilde Festival, som hun vil følge de næste dage. Indlægget handler om Volt – et batteri, der holder din smartphone i live i ekstra lang tid – og som du kan indlevere og få et nyt udleveret. Det er udviklet af fem studerende fra DTU – og kan måske brede sig fra Festivalsammenhænge til fast udstyr i en mobil-journo’s taske. Hvem ved?

Nyhedens død
Peter From Jacobsen
fra Update er en anden person, som journalister og kommunikatører bør gæste jævnligt. Peter er rigtigt god til at skrive indlæg, når han er til konferencer eller læser om nye forskning og eksperimenter inden for journalistik, især onlinejournalistik.

Blandt hans seneste indlæg finder du “Efter CNN og Fox’s fadæser: “Værdien af nyhed er død” , der referer debatten i USA efter , at de to tv-stationer erklærede nederlag til præsident Obama i Højesteret om Sundhedsforsikringer – hvor han i virkeligheden havde vundet. De breakede blot en nyhed uden at have hørt domsafsigelsen til ende. Det har heldigvis ført til alvorlige debatter “over there”.

Peter viderebringer også fra d. 24. maj et uddrag af et kapitel fra en kommende bog “Journalisten i sociale netværk”, hvor konklusionen er den nedslående: “Flere journalister på sociale medier – men mange bruger dem ikke fagligt”. Skidt men ikke overraskende, desværre.

Et kig i et udviklingsteams maskinrum
Endelig er der mine gode ven, Lars K. Jensen, der på Medieblogger har haft et par vigtige indlæg.

Dels har han grundigt og med fine eksempler beskrevet, hvad hans udviklingsteam bruger tiden på i.f.t. Ekstra Bladets netavis, eb.dk i indlægget “Hvad laver det redaktionelle udviklingsteam på EkstraBladet.dk  egentligt?”.

Indlægget taler for sig selv med masser af videndeling om værktøjer, metoder og projekter. Hvis flere bare tænkte som Lars i danske onlinemiljøer inden for medieverdenen, ville det se bedre ud. Men forhåbentligt sker der noge  som følge af et indlæg som det ovennævnte.

Det andet vigtige indlæg var om Dansk Journalistforbunds håndhævelse af ophavsrettighederne for borgere til f.eks. deres fotos, hvis de lader et medie bruge dem. Det var tilfældet for Jacob Packert, der tog et foto , som Ekstra Bladet dernæst spurgte om de måtte bruge – de fik ja – og Jacob var glad. Det var DJ derimod ikke, men kom med en bekymret advarsel til ham via Twitter, hvilket førte til en længere debat på Twitter.

Lars  gik ind i debatten og har skrevet videre om den i indlægget: “Journalistforbundet må forstå alle er fotografer nu”.

Det ugentlige view fra DONA
Endelig – som rosinen i den digitale pølseende – så vær opmærksom på den ugentlige nyhedsservice fra DONA, nemlig DONAscan, hvor der hver tirsdag bliver præsenteret de vigtigste onlinekommunikations-faglige nyheder. I denne uge har Néné LaBeet samlet links ind til inspiration for alle   – om Google og Privacy, Facebook  og privacy, crowdsourcing etc.

Læs det – det kan kun inspirere 🙂

Relaterede indlæg

Jeg er træt af dagbladenes klynk

Igennem nogen tid har en irritation bygget sig op inden i mig – som netmenneske, webjournalist, journalist og DONA-formand.

Her til morgen måtte jeg lukke dampen ud i et (for) langt indlæg , hvor jeg langer ud efter dagbladenes trang til at give efter for drømmebilleder om.  at hvis bare netbrugerne ville betale for nyheder; nichenyheder og – på sigt – generelle nyheder samt DR ikke drev nyhedsportaler, SÅ ville alt være godt.

Det er negativt, det er tilbageskuende og det er minus innovativt. Jeg vil medierne det godt, jeg vil have rum til ordentlig, kraftfuld netjournalistik , men

Jeg vil bare ikke se dårlige undskyldninger og en fornægelse af den
måde, nettet fungerer på. Jeg vil se virkeligheden i øjnene.

Jeg vil have utidig ildhu tilbage i dansk presse

Læs mit indlæg “Medier, lad ikke drømmebilleder trække jer ned” og kommentér meget gerne på DONA-listen, der er gratis at komme med på.

Og så er der kudos til Ernst Poulsen, Lars K. Jensen og Michael Winter-Rasmussen for at komme med kloge indlæg om emnet. De har inspireret mig.

Relaterede indlæg

Ekstra Bladet tilslutter sig “Drop Internet Explorer 6” – kampagne

I sidste uge kom historien om at en række sites i Norge nu er trætte af , at så mange brugere benytter Internet Explorer 6, der er dybt forældet, at de mange sites opfordrer brugerne til at skifte til Internet Explorer 7 eller Firefox . Noget som TV2.dk også gør . Min gode ven Lars K. Jensen skrev således om det i sidste uge.

Nu begynder hans egen arbejdsplads Ekstra Bladet også med på ekstrabladet.dk gøre brugere med IE 6 opmærksom på, at de bør skifte væk fra den gamle browser for at kunne se siden ordentligt.

Forholdet er det – som vi også kender her fra Politiken.dk – at noget, som du udvikler til IE7 eller Firefox ser super ud , fungerer efter hensigten , men det nytter intet, når brugerne kommer sejlende med Internet Explorer 6.

Og det koster tid og dermed penge at udvikle sites, der også gør undtagelser, så det er pænt at se på via IE6.

Søren Hugger Møller har etableret sit eget kampagnesite Drop IE 6, hvor han bl.a. pædagogisk forklarer brugere hvorfor de bør skifte:

Webstandarder

Måden at lave websider på har udviklet sig en del siden 2001. Der er kommet nye teknikker, som giver nye muligheder for webudviklere. Moderne browsere understøtter mange af disse nye tiltag, men desværre indlæser Internet Explorer 6 stadig websider, som den gjorde i 2001. Det er en skidt ting, både for udviklere som kan være nødt til at bruge kostbar tid på at lave særlige løsninger, der tilgodeser Internet Explorer 6’s begrænsninger, men også for internetbrugere, som ikke kan udnytte de nyeste teknologier, når de bevæger sig rundt på world wide web.

Sikkerhed

Sikkerhed er en vigtig ting når man færdes på world wide web i dag. Som allerede nævnt, bygger Internet Explorer 6 på teknologi fra 2001, og der er ikke sket meget udvikling i de mellemliggende år. Det betyder, at Internet Explorer 6 sikkerhedsmæssigt er langt efter de mere moderne browsere på markedet. Hvis du bruger Internet Explorer 6, er du mere udsat for at få vira og skadelig software.

Jeg kan kun tilslutte mig en sådan kampagne, som jeg da også håber, at Politiken.dk går med på . Det er god økonomi – og som ovenfor beskrevet også en god sikkerhedsforanstaltning for brugerne.  Stort Cadeau til Søren Hugger Møller  – og folkene på Ekstra Bladets net for at følge med.

Relaterede indlæg

Pinligt med mediers manglende eksterne links

…ja, vores manglende eksterne links fordi Politiken er en af synderne – som Helle Nissen Kruuse dokumenterer ganske overbevisende i seneste udgave af eJour , hvor hun har artikelen 100 nyheder, 100 citatkilder, 2 links med facts om, hvor få eksterne links til især konkurrende medier vi medier bringer.

Hun undersøgte fra d. 4. oktober til 18. oktober 100 citathistorier hvoraf der kun kom to – 2 ! links – til den oprindelige artikel!

Medierne citerede hinanden men linkede ikke. Dermed har medierne ikke koblet sig på den udvikling, der sker på nettet – især mht til blogs – hvor du godt kan citere artikel og dernæst selvfølgelig linker til artiklen , som dokumentation.

Ja, det er ikke noget at være stolt over.

Godt nok er bl.a. Politiken.dk – som jeg sidder ved siden af og arbejder sammen med – blevet meget bedre til at linke dybt til dokumentation. Men sjældent til en anden , ekstern journalistisk artikel.

Jeg er langt henad vejen enig med Lars K. Jensen, når han skriver:

  1. Journalisterne er bange for at sende brugerne andre steder hen, for tænk nu, hvis de ikke kom tilbage
  2. Man er bange for at “afsløre sine kilder”

Dog er min erfaring med 1. at det ikke er journalisterne, men ledelsen der ikke ønsker at sende læserne væk (tror man).  Med hensyn til 2. tror jeg snarere, at man mener, at man har gjort sit ved at citere – og dermed henvise læseren til – konkurrenten – og desuden ved at citere historien tænker: så er mit arbejde næsten spildt hvis jeg sender folk væk .

Jeg er selvsagt ikke enig i den manglende linkning – og der kunne ske noget, hvis der blev indført et krav om at huske links også til konkurrenterne. Lige som Lars K. Jensen tror jeg på, at folk nok skal huske , hvem der gav dem de gode muligheder for at finde videre ind til yderligere viden. Og så vender de tilbage.

Hvis ikke – så har man nok kvalitetsmæssigt andre problemer at rode med !

Helle Kruuse har ikke spurgt ledelserne på de syv medier, som hun har undersøgt, fordi hun forventer automatsvar . Jeg synes at hun skulle have spurgt dem.

Alligvel tror jeg på, at der nok skal ske noget, fordi flere medarbejdere er vant til den åbne stil fra blogs.

Men læs Helle K’s artikel – også Link ikke til eksterne sider.

Godt og spændende arbejde som Helle Kruuse har udført.

Udover Lars K. har jeg set , at Stefan Bøgh-Andersen også har skrevet om de udmærkede artikler.

Et god råd herfra er; læs artiklerne – og tag det op på redaktionen.

Relaterede indlæg