Debatstarter: Manifest for Den Næste Generations Medier

Min gode ven, Ernst Poulsen, er heldigvis den type af journalist- og mediemand, at han er vedholdende i sin lyst til at få diskuteret, hvad vi kommunikatører gør – og hvordan.

Med det som drive har han i nogen tid lagt plads til kommentarer og ideer til det opråb til medieverdenen – inklusive koncernchefer og formænd for medieudredningsudvalg som nu Dyremose-udvalget, der som bekendt i oktober barslede med sine ideer til, hvordan mediestøtten skal indrettes – der nu er lagt frem som først kapitel i Manifest for Den Næste Generations Medier på hans blog.

Jeg og andre onlinehoveder har været inde over med kommentarer og ideer, men hovedskribenten er den gode Hr. Poulsen sammen med altid innovative Christian Schade, som har bidraget til teksten.

Nu inviterer Ernst så til debat i et mere åbent fora om, hvordan vi da for pokker får udviklet medierne ud fra nettets potentiale som forum for deltagelse og dialog. Et citat fra manifestet indrammer præcist, hvad formålet er:

Vi bygger ikke fremtidens medier ved at finpudse på det bedste fra fortiden. Vi må i stedet fokusere på, hvordan vi bedst udnytter de nye værktøjer vi har fået til at skabe fantastiske produkter, som giver mening for mediebrugerne.

Bolden er givet op til smash på Manifest for Den Næste Generations Medier . I de næste kapitler vil Ernst komme ind på, “hvordan nettet giver os potentiale for et bedre demokrati, mere journalist-pr-krone og hvordan innovation er afgørende”.

 

Relaterede indlæg

Fagfestival 08: Masterclasses om blogs og mikroblogging på journalist-festival

Om nogle uger samles over tusinde journalister til Fagfestival i Odense for at blive inspireret og diskutere medier.

DONA er selvfølgelig på pletten med MasterClasses om brugen af de nyeste webteknologier i kommunikation og journalistisk arbejde; Netvibes, Google Docs og Facebook til eksempel.

Det sker i samarbejde med UPDATE – og det er i lokale 4 i Odense Congress Center.

Oplægsholderne giver en kort intro til sit emne på max 15 minutter, hvorefter deltagerne selv kan prøve – under vejledning af oplægsholderen.

Programmet for de to dage – søndag og mandag – viser bredden i tilbuddet.

Selv holder jeg oplæg om weblogs og mikroblogging med Twitter og Jaiku.

Er du til Fagfestival er du mere end velkommen – også til at besøge DONA’s udstilling i Udstillingsområdet, hvor vi bl.a. får besøg af Mark Briggs – forfatteren til Journalism 2.0 – der vil signere bøger.

Relaterede indlæg

Hvilke færdigheder skal en journalist mestre?

Den amerikanske journalist og underviser på Poynter , Amy Gahran er en klog kvinde at gæste. Ikke mindst hendes indlæg fra i går “New J-skills: What to measure” – dvs hvilke journalist-færdigheder skal vi måle journalister på – i forhold til informationsalderen?

Hun har taget udfordringen op fra Mindy McAdams – en anden fremsynet webjournalist i USA og underviser – der spurgte Amy , hvad studerende i journalistik skal måles på.

Amy Gahran har udformet en liste med de færdigheder, som en journalist i den nye medievirkelighed bør mestre. Listen bør ses i udfoldet form på hendes blog:

  • Viden om Content Management Systemer til publisering på nettet – herunder blogsystemer
  • Viden om mobile værktøjer og strategier for mobile medier
  • Viden om sociale medier – hvad kan de og hvilke er der ?
  • Viden om økonomi og forretningsmodeller.
  • Forretningsfærdigheder – hvordan starter du en virksomhed op
  • Viden om ledelse
  • Viden om marketing, salg og søgemaskineoptimering
  • Viden om at engagere sig i og drive communities

Det er i høj grad en ambitiøs liste, som jeg gerne vil skrive under på – alt imens jeg lige tilmelder mig et kursus i marketing- og salg samt søgemaskineoptimering plus opstart af virksomheder – hvor mine største huller findes 😉 .

Det er ikke nok at være god til at vinkle en nyhed og researche ( men det SKAL være plads , selvfølgelig ) men vi skal også vide noget om de andre felter fx communities og sociale medier, fordi det er dér brugerne bruger en del tid.

Forretningsforståelse og økonomi samt marketing – det skal til for at vi kan være med til at udvikle medierne og skabe nye veje at tjene penge på .

Det er det, der skal til – og det er en helt anden måde end vi i Danmark tænker journalistik på.

Det er jo en debat, der er temmelig aktuel i forhold til den debat, som min gode ven Lars K. Jensen sparkede i gang for nogle uger siden: Hjælp: Hvad skal vi gøre ved konservatismen blandt journalister .

Den kom i høj grad til at handle om, hvad nye journalister – og de af os, der allerede arbejder som journalister – bør vide og sætte os ind i.

Læs Amy Gahran og Mindy McAdams – jeg synes , at der er vitaminer at hente for de af os, der gerne vil sikre medierne en fremtid – og vel at mærke en relevant og sjov fremtid.

Sig til hvis jeg en sen fredag er for overbejstret, men jeg synes Amy rammer en tone

Relaterede indlæg