Cookies skulle oprindeligt respektere privatlivets fred

Midt i at jeg – og en del andre – skumler over virksomheder, organisationer og mediers brug af cookies og trackers på deres websites, er jeg faldet over en fremragende artikel fra Thomas Baekdal.

Jeg læser hans nyhedsbrev om digitale medietrends – og han har 20+ års erfaring fra at arbejde med medie-sites i bred forstand.

Thomas Baekdal har for nyligt ageret web-historiker ved simpelthen lige tage et tjek på: Hvornår opstod begrebet cookies egentlig, og hvad var formålet ?

Vi lever nu under et åg af cookiemonstre ( ikke så hyggelige som ham her fra Sesame Street). Thomas Baekdal fortæller , at det kunne have været anderledes , hvis industrien havde taget andre valg og respekteret brugernes privatliv.
Vi lever nu under et åg af cookiemonstre ( ikke så hyggelige som ham her fra Sesame Street). Thomas Baekdal fortæller , at det kunne have været anderledes , hvis industrien havde taget andre valg og respekteret brugernes privatliv.

Den hjælpende hånd

I artiklen: “The Original Cookie specification from 1997 was GDPR compliant” ( find link nederst på siden ) fortæller han om, hvordan Netscape – firmaet bag den første , mere populære webbrowser – og MSI – computerfirma fra Taiwan – i 1997 fandt på begrebet cookie.

En cookie er lidt kode, som en hjemmeside placerer i din browser for at kunne genkende dig undervejs i en session på siden.

Netscape og MSI var nemlig opmærksomme på det problematiske i, at et site aldrig kunne genkende brugeren – fx undervejs i en session fx i en webshop.

Det betød, at sitet aldrig vidste noget om dig, når du kom til en ny side på sitet. Du tilføjede varer til din indkøbskurv, men når du navigerede væk fra den enkelt vares side – så glemte sitet alt og indkøbskurven ville blive nulstillet.

Derfor var cookies en hjælpende hånd – og en teknologi der gør nettet brugbart og nyttigt.

Forudså mørke sider ved cookies

Netscape og MSI definerede teknisk i 1997, hvad en cookie skulle kunne gøre – og ikke kunne gøre. De anbefalede i deres således i deres retningslinier for deres opfindelse, at cookies ikke skulle bruges til tredjeparts-tracking – d.v.s kun det site, du var på , måtte registrere cookie.

Andre sites måtte ikke.

Thomas Baekdal citerer et wikipedia-opslag for at skrive om arbejdsgruppen, der skrev specifikationerne i forhold til cookies:

In February 1996, the working group identified third-party cookies as a considerable privacy threat.

The specification produced by the group was eventually published as RFC 2109 in February 1997. It specifies that third-party cookies were either not allowed at all, or at least not enabled by default.

wikipedia

På den måde konkluderer Thomas Baekdal , at den oprindelig cookie var GDPR-compliant.

I arbejdsgruppen var der også oprindeligt tanker om, at cookies skulle implementeres på en måde, så de kun kunne sættes i en browser, der besøgte det site / den url, som cookien trackede.

Altså ikke noget med at en cookie sat i din browser på Mediehack.elmose.com sendte oplysninger til Facebook. Et site måtte ikke placere cookies for andre domæner, fordi som Thomas Baekdal noterer:

And they say that this must be the rule to “prevent possible security or privacy violations”.

This is amazing. They realized the problem with cookies all the way back in 1997. They knew how this could be abused, and they instructed browsers to stop it by rejecting any cookie that violated this rule.

Thomas Baekdal

Desværre missede verden den mulighed for en afbalanceret brug af cookies. Reklame- og marketingindustrien, mediehusene og organisationer kunne ikke stå for fristelsen til at følge os over alt på nettet og kortlægge vores ageren for at kortlægge vores præferencer.

Så derfor står vi nu i en evig krig mod cookies og trackers i vores browsere.

Det og meget mere kan du læse om i Thomas Baekdals grundige gennemgang af cookiens historie.

Læs artiklen “The Original Cookie specification from 1997 was GDPR compliant” – den er både opløftende og skræmmende på samme tid.

Links

Relaterede indlæg

Sommer er lig tid til digital medieinspiration

Din tablet eller din laptop behøver ikke kun at blive brugt til lyst-surf og læsning af e-bøger i sommerferien.

Du kan også tage en tur gennem de fine blogartikler, der har været på det seneste på danske medieblogs.

Astrid Maria Bigoni er altid værd at lægge vejen forbi – senest med hendes første blogpost fra årets Roskilde Festival, som hun vil følge de næste dage. Indlægget handler om Volt – et batteri, der holder din smartphone i live i ekstra lang tid – og som du kan indlevere og få et nyt udleveret. Det er udviklet af fem studerende fra DTU – og kan måske brede sig fra Festivalsammenhænge til fast udstyr i en mobil-journo’s taske. Hvem ved?

Nyhedens død
Peter From Jacobsen
fra Update er en anden person, som journalister og kommunikatører bør gæste jævnligt. Peter er rigtigt god til at skrive indlæg, når han er til konferencer eller læser om nye forskning og eksperimenter inden for journalistik, især onlinejournalistik.

Blandt hans seneste indlæg finder du “Efter CNN og Fox’s fadæser: “Værdien af nyhed er død” , der referer debatten i USA efter , at de to tv-stationer erklærede nederlag til præsident Obama i Højesteret om Sundhedsforsikringer – hvor han i virkeligheden havde vundet. De breakede blot en nyhed uden at have hørt domsafsigelsen til ende. Det har heldigvis ført til alvorlige debatter “over there”.

Peter viderebringer også fra d. 24. maj et uddrag af et kapitel fra en kommende bog “Journalisten i sociale netværk”, hvor konklusionen er den nedslående: “Flere journalister på sociale medier – men mange bruger dem ikke fagligt”. Skidt men ikke overraskende, desværre.

Et kig i et udviklingsteams maskinrum
Endelig er der mine gode ven, Lars K. Jensen, der på Medieblogger har haft et par vigtige indlæg.

Dels har han grundigt og med fine eksempler beskrevet, hvad hans udviklingsteam bruger tiden på i.f.t. Ekstra Bladets netavis, eb.dk i indlægget “Hvad laver det redaktionelle udviklingsteam på EkstraBladet.dk  egentligt?”.

Indlægget taler for sig selv med masser af videndeling om værktøjer, metoder og projekter. Hvis flere bare tænkte som Lars i danske onlinemiljøer inden for medieverdenen, ville det se bedre ud. Men forhåbentligt sker der noge  som følge af et indlæg som det ovennævnte.

Det andet vigtige indlæg var om Dansk Journalistforbunds håndhævelse af ophavsrettighederne for borgere til f.eks. deres fotos, hvis de lader et medie bruge dem. Det var tilfældet for Jacob Packert, der tog et foto , som Ekstra Bladet dernæst spurgte om de måtte bruge – de fik ja – og Jacob var glad. Det var DJ derimod ikke, men kom med en bekymret advarsel til ham via Twitter, hvilket førte til en længere debat på Twitter.

Lars  gik ind i debatten og har skrevet videre om den i indlægget: “Journalistforbundet må forstå alle er fotografer nu”.

Det ugentlige view fra DONA
Endelig – som rosinen i den digitale pølseende – så vær opmærksom på den ugentlige nyhedsservice fra DONA, nemlig DONAscan, hvor der hver tirsdag bliver præsenteret de vigtigste onlinekommunikations-faglige nyheder. I denne uge har Néné LaBeet samlet links ind til inspiration for alle   – om Google og Privacy, Facebook  og privacy, crowdsourcing etc.

Læs det – det kan kun inspirere 🙂

Relaterede indlæg

Book billet til Fagfestival 2012 allerede nu

11. – 12. november virker som langt ude i fremtiden, men det er det ikke, når det handler om at melde sig til Dansk Journalistforbunds Fagfestival 2012 i Odense Congres Center.

Det er – som ordet siger – en fremragende måde at få faglig inspiration uden for ens vanlige snævre cirkler, få rusket op i håret og kommunikatørklunset og få netværket med ligesindede.

Det er ikke kun en festival for journalister ansat ved den trykte eller elektroniske presse. Det er i stigende grad en festival for alle kommunikatører – også kommunikationsfolk – i virksomheder, organisationer og foreninger.

Det kan jeg sige med ro i sindet, fordi jeg selv står for at arrangere et par af de ca. 70 sessioner, der bliver dækket op til. Det sker i regi af DONA

Den ene introducerede interesserede til brugen og nytten af webinarer. Hvordan afvikler du det gode webinar – og hvad kan du bruge det til : i din afdeling , på din redaktion eller i din forretning?

Den anden session drejer sig om, hvordan du opbygger din forretning med digitale værktøjer; fra site over webshop til økonomistyringssystem.

Begge sessions vil trække på den enorme viden og entusiasme hos Karin Høgh, Danmarks podcast-dronning og idérige kommunikations-innovatør.

Derudover vil der være et væld af sessions om god webkommunikation- og journalistik , mediernes udfordringer , alternative veje og meget mere.

Betænk dig ikke mere – meld dig til. Så ses vi til en inspirerende stund og en øl 🙂

Mere om Fagfestivalen:
Følg nyheder
Se de medvirkende
Se hvem der har tilmeldt sig

 

 

 

Relaterede indlæg

Joi Ito: No risk is a risk

Joi Ito, webveteran og succesfuld investor i nettjenester som Twitter og Flickr, opfordrer journalister til at tage flere chancer frem for at vælge det sikre.

“Det er risikabelt ikke at riskere noget”, lød det fra investoren i adskillige iværksætterprojekter på nettet, Joi Itu, da han i en masterclass på Fagfestivalen diskuterede innovation med ti deltagere.

Jeg var heldig at havde fået een af de ti pladser til en times yderligere diskussion om, hvad mediebranchen kan lære af softwarebranchen og opensource-bevægelsen, når den skal finde en vej ud af krisen.

Masterclassen fandt sted efter hans foredrag mandag morgen , hvor han opfordrede mediebranchen til lade sig inspirere af den metode, som bliver brugt til at udvikle opensource software på:

Lad være med at bygge Den Store Løsning færdig og så præsentere den for omverden, løs hans råd. Byg i stedet enkeltdelene – der hver løser en specifik opgave – og test de dele færdig én for én i et gennemløb af test, fejlretning og test, indtil hver enkelt del er færdig

Efterhånden bliver de enkelte dele føjet sammen og udgør til sidst en stor løsning. Det er den måde, at megen software bliver udviklet på – især inden for open source-bevægelsen, hvor mennesker over hele kloden gratis arbejder sammen om at kode nye webtjenester.

Den metode er mere fleksibel end søge at bygge det hele færdigt på en gang, fordi der er altid noget, der ikke fungerer, når Den store løsning sættes i drift. Og fejlfindingen – dén tager tid, påpegede Joi Ito.

Små eksperimenter med mulighed for hurtige rettelser kan gøre det nemmere for mediebranchen at navigere i en tid med forretningsmodellerne under pres og hastige forandringer på nettet.

Tag chancer, tag en risiko
I mange organisationer – det gælder både medier og andre typer virksomheder – er det oftest nemmere at få ledelsen med på at investere i velkendte løsninger fremfor at prøve noget af det nye.

Hellere vente på at leverandøren af mediets publiseringssystem til netavisen får udviklet et blogmodul end at tilrette en af de mange gratis opensourceløsninger på nettet. Det er for risikabelt, lyder begrundelsen gerne.

Men det er altså også risikabelt, fremhævede Joi Ito på Fagfestivalen.

Hvis du ikke tager en risiko, en chance af og til, så løber du en risiko for at stivne, gå i stå og ikke kunne følge med alligevel, var hans budskab til de forsamlede journalister og kommunikationsfolk.

Som sagerne står lige nu med en finanskrise oven i den strukturelle krise, som medierne og deres forretningsmodeller er udsat for i disse år, så har medierne og journalisterne heller ikke andet valg.

De er ude på det dybe, mørke vand – og de må tro på, at de finde et lys at navigere efter, som han skriver i et poetisk indlæg på sin blog. Her beretter han om deltagelsen på Fagfestivalen og de tanker, det satte igang – koblet med den efterfølgende nattedykning ved Lynetten.

“I thought about the cold darkness that the media industry and journalism is being plunged into. Maybe turning off the battery powered lights that had lead the way in the past to allow the thousands of tiny, bright, natural and disorganized lights lead the way through the new landscape might be a metaphor for how the successful journalists would navigate the future,”

slutter Joi Ito på sin blog.

(Indlægget er også bragt på min blog på Journalisten.dk “Bøvl & Begejstring“)

Relaterede indlæg