Spøgelset Google News og de dybe links

Der har været afholdt Mediekonference for redaktører og chefer i mediebranchen – i Kolding mandag og tirsdag – og som altid var vidende Peter From fra UPDATE på pletten med blogreferater.

I går diskuterede Peter Friis fra Google Danmark og Søren Svendsen fra Ekstrabladet.dk – og repræsentant for digitale publicister – Google News , som de danske dagblade jo har det svært med. Og Peter har blogget om det i “Hvem er bange for Google News?”

Som det eneste land i Nord-Europa blokerer danske medier for en dansk udgave af Google News. Argumentet er ifølge Søren Svendsen:

at dagbladene har rettighederne til kvalitetsjournalistikken, og hvorfor skulle man bare lade Google vise det frem uden i det mindste at indgå en aftale om det?

Jeg har tidligere skrevet om min undren ved denne holdning, fordi jeg stadig ser det som en fordel for medierne, at der bliver linket til deres artikler og unikke stof.

DONA har i den forbindelse et debat i morgen om samme emne, når Nicolai Thyssen , digital mediechef for Information og fortaler for Google news , diskuterer med Anders Lassen fra Digitale Publicister – og direktør for Infomedia.

Relaterede indlæg

Infomedia svarer på min undren jf Google News

Anders Lassen – administrerende direktør for Infomedia – og samtidig formand for Digitale Publicister (en underafdeling af Danske Dagblades Forening ) har svaret på mit indlæg “Infomedia tjener penge på dybe links”.

Det skal han have tak for – og som Lars K. Jensen bemærker – så viser det, at Infomedia forstår nye medier, når de tager sig tid til at svare på debatten på blogs .

I indlægget skriver han, at jeg lige skal huske på, at pengene som Infomedia tjener på deres webovervågning – og sender videre til dagbladene – er med til at betale min løn.

Dermed er vi med til at støtte en industri, der i øjeblikket har det svært: Dagbladene har problemer med at tjene penge på deres kerneprodukter og ser sig om efter andre indtægter – heriblandt “long tail”-udnyttelse som arkiver, overvågning mm.

De penge vi tjener på webovervågning er altså med til at betale din løn. Det er da fint at Google eller andre vil lave tjenester, der også overvåger medier – men så må de da til lommerne og betale som os andre. På den måde sikrer vi også, at der også i fremtiden er penge til at skabe den kvalitetsjournalistik som du og dine kolleger laver.

Du kan læse hans øvrige bemærkninger i hans indlæg og kommentere, hvis du er enig eller uenig med ham – ja, eller mig, selvfølgelig 😉 .

Jeg har svaret ham, at jeg stadig mener, at der er større fordele end ulemper ved at lade Google indeksere danske mediers nyheder.

Relaterede indlæg

Infomedia tjener selv penge på dybe links

DONA-mailinglisten har der udspundet sig en debat i dag i kølvandet på dybe links debatten, hvor der er blevet stillet spørgsmålstegn ved det – skal vi sige – underlige i at Infomedia (ejet af JP/Politiken og Berlingske Media ) selv tjener penge på nyhedsovervågning – Webovervågning – mens man har det svært med Google News.

1.800 medier overvåges Infomedia – og det er måske dét, som gør at Danske Dagblades Forening (DDF) er imod Google indtog. De tjener penge på en gratis tjeneste, som man i  Danmark må betale for  .

Webovervågning er jo ikke gratis, som Lars K. Jensen bemærker og fortsætter om fordelene ved Google News:

Og hvorfor skal man spørge om lov, før man linker?

Medierne får læsere, der bliver sendt direkte ind på de artikler, der interesserer dem, så de ikke skal trawle igennem en forside med en masse historier, som alligevel ikke interesserer dem. Det vil sige, at man kan målrette annoncerne på de enkelte artikler endnu mere. Er det ikke en gevinst for medierne?

Lige som ham (projektleder på Ekstrabladet.dk ) er jeg ansat i JP/Politikens hus.

Og som privatperson – og formand for DONA – synes jeg,  at det er en løjerlig situation , men glædes over at den lige blev berørt på DONAs malingliste, der i øvrigt er gratis at tilmelde sig 😀

Relaterede indlæg