Har du talt med din whistleblower i dag ?

Gratis software kan sikre journalisters kommunikation med fortrolige kilder, så alverdens sikkerhedstjenester ikke kan kigge med.

Revolutionerne i Mellemøsten er ikke startet af sociale tjenester som Facebook og Twitter; tjenesterne er kommunikationskanaler som dygtigt er blevet brugt til at udbrede kravet om frihed og forandring fra folkemasserne.

På samme måde skal man som journalist se på et stykke software, der bør være en fast del af enhver journalists – dybdeborende eller ej – værktøjskasse.

Programmet hedder Tor og er beregnet på anonym kommunikation.

Brugerne – fx. en journalist og en whistleblower – skal downloade et lille program. Herefter er det muligt at skrive mails og sende filer mellem de to , uden at uvedkommende kan følge med.

Tor-programmet er nemlig koblet op på et netværk af computere, hvor hver computer modtager en lille del af whistleblowerens besked og sende den videre. Hver især giver dataene ikke mening, hvis de bliver opsnappet , fordi kun hos modtageren bliver informationerne samlet til information, som giver mening.

I den sammenhæng er den en pudsig detalje, at programmet i sin tidlige fase blev sponsoreret af den amerikanske flådes udviklingscenter, fordi flåden havde brug for at kunne udveksle informationer sikkert.

Jeg hørte første gang om Tor på en konference i bloggernetværket, Global Voices Online , som især samler menneskerettighedsaktivister. I den sammenhæng er det altafgørende at kunne kommunikere sikkert og bl.a. undgå regimers internetblokeringer.

Programmet er nemt at bruge, og der er masser af vejledninger på Tors hjemmeside.

Så skal du tale med din whistleblower i dag – uanset om det er en menneskerettighedsaktivist i Syrien eller en embedsmand i en dansk organisation – er Tor midlet.

Kender du til andre værktøjer, må du gerne fortælle om det – og smide et link i kommentarsporet.

Relaterede indlæg

Georgisk tv-station skabte panik med falsk krigshistorie

Forestil dig at DR Deadline, TV2 News eller TV-Avisen kørte et program med de vante studieværter, der rapporterede , at en invasion var igang i Danmark – med hastige fotos af kampfly, der beskyder byer og kampvogne, som tordner frem over markerne.

Det ville formentligt umiddelbart uløse en vis form for panik.

Forestil dig så at det blot var et program, der skulle gengive en – ifølge tvstationen – mulig udvikling, såfremt en bestemt politisk udvikling fortsatte.

Det var lige præcis, hvad den hidtil mest troværdige tv-station i Georgien, Imedi, gjorde i lørdags, d. 13. marts. Det beretter bloggermediet Global Voices Online

Stationen kørte et halv-times program, der var en fup-nyhedsudsendelse om et nyt russisk angreb på Georgien som det, der ramte landet i august 2008, hvor russiske tropper gik ind i landet.

De vanlige studieværter fortalte, at præsident Saakashvili var dræbt og at russiske tank atter rullede ind i landet, illustreret ved 2008-optagelser af angribende tanks. Kun i starten af programmet blev der gjort opmærksom på, at det var fiktion.

Fup-udsendelsen skabte panik i det lille land, skriver Global Voices.

Indbyggere i georgiske landsbyer tæt på den russiske grænse flygtede ud i skovene, mens talrige telefonopkald fyldte æteren – og blogs, twitter og Facebook strømmede over af spørgsmål og rygter.

Udsendelsen var et bud på, hvad der kan ske en uge efter planlagte kommunalvalg i maj 2010. Det forudsættes, at oppositionen tager magten – og arbejder på at gøre landet til en delstat i Den russiske Føderation, altimens dele af hæren slutter sig til oppositionen.

Uroen breder sig, indtil det nye styre beder om russisk hjælp.

Protester over udsendelsen
Efterfølgende har der været udbredte protester i Georgien mod udsendelsen, der ses som et propaganda-stykke til støtte for Saakashvili. Hundredevis af demonstranter samledes foran Imedis lokaler i hovedstaden Tbilisi, mens de sociale netværk glødede af skænderier mellem tilhængere og modstandere af præsidenten.

Tilhængerne siger, at det var klar fiktion – men et kvalificeret bud på en mulig udvikling.

Forfatteren til artiklen på Global Voices, Anna Keshelashvili, oplyser på sin egen blog, at direktionen for Imedi ikke har taget skridt til at beklage programmet og de følger, det fik i form af panik.

Relaterede indlæg