Berlingske: Dinby.dk opgraderes medio december

For en lille måneds tid siden skrev jeg en post her på bloggen “Berlingskes stille lancering af en hyperlokal tjeneste” om tjenesten Dinby.dk

Det afstedkom et par kommentarer, bl.a. en kritisk kommentar fra Andreas Johannsen , som påpegede en række problemer ved brugervenligheden.

Desuden bidrog han – lige som jeg – med en stille undren over, hvad sitet egentlig skulle bruges til, når nu det blev lanceret meget stille. Jeg efterlyste til slut en reaktion fra Berlingske Media – og den er nu kommet.

Christina bekræfter, at det er en “softlaunch” – også i forhold til de regionale medier og redaktioner i byerne Viborg, Århus, Ebeltoft, Skanderborg og Struer, hvor redaktionerne søger at trække foreninger og organisationer ind til at deltage.:

Det input, vi har fået herfra, har skabt grundlag for den Fase 2, som vi startede udviklingen efter lanceringen, og som lanceres i første halvdel af december. En lang række af de usability-udfordringer, som Andreas helt rigtigt nævner, bliver løst her.

Blandt andet tilrettes den automatiske gruppeoprettelse, og det bliver i det hele taget lettere at finde øvrige grupper.

Så det er altså i midten af december, at der sker noget nyt . Men arbejdet fortsætter et stykke ind i det nye år, betoner Christina

Samtidig er vores regionale dagblade og lokale ugeaviser alle gået i gang med at indsamle indhold og aktivere lokalsamfundene. Deres indsats vil også snart blive tydelig, ligesom der også er landsdækkende aftaler på vej.

Hun beder os om at have tålmodighed og ellers bidrage med input – og den opfordring er hermed givet videre. I øvrigt har Mads Kristensen også bidraget tidligere med en kras kommentar til Dinby.dk – ligesom Lars K. Jensen på Medieblogger

Hele Christina Blaagaards svar kan læses på den oprindelige post – og nye kommentarer er fortsat velkomne i kommentartråden på det indlæg.

Relaterede indlæg

Berlingskes stille lancering af hyperlokal tjeneste

Den 1. oktober lancerede Berlingske Media det hyperlokale site Dinby.dk – og siden har der været noget stille om det.

Det har Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Berlingske Tidende og koncernchef for Berlingske, som ansvarshavende, og sitet baserer sig på en nem brugergrænseflade i et smooth design –  bygget i Drupal .

Imidlertid kan jeg ikke se, at de gør særlig meget opmærksom på det fra Berlingske.dk, men de har skrevet om det hos andre af Berlingske Media’s aviser  – fx. Amtsavisen i Randers og Viborg Stifts Folkeblad.

Men markedsført meget kan man ikke sige – og det er egentlig synd, fordi det er et godt værktøj, som Berlingske Media stiller til rådighed, velegnet til formålet.

På forsiden taster man blot bynavn, gadenavn eller postnummer – og du bliver taget hen til en side , der bliver genereret til formålet. Her er den en oversigt over nyheder, begivenheder og grupper i den by, gade eller kvarter.

Grupper kan enhver bruger selv oprette gratis og invitere medlemmer til samt distribuere det via feeds.

Og så kan du oprette dig selv som bruger – ret nemt  og med angivelse af en ret lang liste af interesser og karakteristika ved dig selv. Fint med så detajerede muligheder (ikke krav) når et nærsamfund skal bindes sammen via formidling

Du kan endda nemt angive hvor i området, du bor, via et map.

Dermed kan du nemt overskue andre skribenter og brugere i nærområdet og læse hvad de har oplevet eller beretter om kommende begivenheder. Igen en god lille ide, tænker jeg.

Endelig er det nemt at kategorisere sine nyheder ved brug af tags. Hver eneste tag bliver automatisk til en gruppe, som der kan tages udgangspunkt i og distribueres til.

Der er altså tale om et godt værktøj, men aktiviteten derinde er stadigvæk begrænset – og mange nyheder ligner copy-paste fra aviser – fx. Berlingske , BT og de lokale aviser.

Jeg formoder at der er tale om et soft-launch – og at Berlingske Media måske senere sætter mere skrue på det mht markedsføring og entrering med borgerjournalister.

I september lovede Lisbeth Knudsen i hvert fald, at dinby skal blive brugt fokuseret af regionale og lokale Berlingske Media aviser og medier. Det ser jeg frem til – fordi de har et godt værktøj.

Relaterede indlæg