Debatstarter: Manifest for Den Næste Generations Medier

Min gode ven, Ernst Poulsen, er heldigvis den type af journalist- og mediemand, at han er vedholdende i sin lyst til at få diskuteret, hvad vi kommunikatører gør – og hvordan.

Med det som drive har han i nogen tid lagt plads til kommentarer og ideer til det opråb til medieverdenen – inklusive koncernchefer og formænd for medieudredningsudvalg som nu Dyremose-udvalget, der som bekendt i oktober barslede med sine ideer til, hvordan mediestøtten skal indrettes – der nu er lagt frem som først kapitel i Manifest for Den Næste Generations Medier på hans blog.

Jeg og andre onlinehoveder har været inde over med kommentarer og ideer, men hovedskribenten er den gode Hr. Poulsen sammen med altid innovative Christian Schade, som har bidraget til teksten.

Nu inviterer Ernst så til debat i et mere åbent fora om, hvordan vi da for pokker får udviklet medierne ud fra nettets potentiale som forum for deltagelse og dialog. Et citat fra manifestet indrammer præcist, hvad formålet er:

Vi bygger ikke fremtidens medier ved at finpudse på det bedste fra fortiden. Vi må i stedet fokusere på, hvordan vi bedst udnytter de nye værktøjer vi har fået til at skabe fantastiske produkter, som giver mening for mediebrugerne.

Bolden er givet op til smash på Manifest for Den Næste Generations Medier . I de næste kapitler vil Ernst komme ind på, “hvordan nettet giver os potentiale for et bedre demokrati, mere journalist-pr-krone og hvordan innovation er afgørende”.

 

Relaterede indlæg

Nye ambitiøst mediemagasin i cyber- og paperspace

De studerende på Institut for Medier, Erkendelse og Kommunikation på Københavns Universitet har i fredags haft premiere på deres nye mediemagasin Medievaerk .

Det er et printmagasin på 32 sider med nyheder om medier, reportager, interviews og analyser.

Og så kan Medievaerk selvfølgelig findes i en pdf  og e-paperversion på http://medievaerk.blogspot.com ( en midlertidig adresse indtil http://medievaerk.dk er færdigdesignet og i luften ) .

I det første nummer er der – af særlig interesse for onlinemennesker – artikler om:

  • BBC’s nye interaktive nyhedsredaktion, The Hub,hvor borgerne deltager
  • Sammenligning af Obamas webstrategi ift danske politikeres onlinetilstedeværelse
  • Reportage fra Copenhagen IPTV og Webtv-konference

Desuden kan du læse om en studerende i praktik på det amerikanske tv-program , 60 Minutes.

Magasinet er planlagt til at udkomme tre gange hvert semester.

Relaterede indlæg

Vinduet er lukket for læserblogs på store medier?

Først et tillykke til Urban med at deres blogunivers, Urbanblog, nu har rundet de 5.000 brugere, som de skriver i et nyligt udsendt nyhedsbrev til deres bloggere.

I skrivende stund er der 5.027 bloggere på gratisavisens blogunivers, der i øvrigt kører WordPress ( sæføli ; -) )

De har øjensynlig skabt et frodigt univers med blogs, hvoraf nogle bliver præsentereret i den trykte avis. Desuden bringer avisen anbefalinger fra bloggerne.

Urbanblog er det ene af de store landsdækkende blades bloguniverser. Det andet er Nationen på Ekstra Bladet. Derudover er der Avisen.dk’s blogunivers – tidligere Nyhedsavisen – og ellers glider det mere over i regionale bloguniverser, DitCentrum hos Nordjyske, Xtrablog hos Fyens Stiftidende og JydskeVestkystens Minblok.dk. Endelig er der selvfølgelig TV2-blog

Den opmærksomme læser af nærværende blog vil så sige:

Yo Kim, var det ikke det, du skulle gøre på Politiken.dk, da du blev ansat for 2 år siden ?

Jo, det var det , men det bliver der ikke noget af – i hvert fald ikke i den form, som de andre gør det.

Jeg synes, at erfaringen er, at det fungerer bedst på nichemedier – fx. Ingeniøren og Computerworld – samt lokale medier, mens – sorry Nationen og Avisen.dk – at det fungerer knap så godt – hvad angår kvalitet på større landsdækkende medier.

Skulle vi gå i gang nu, ville det være svært at pege på årsagen til at folk skulle rykke en blog over til os. Hvor skulle vi diffentiere os fra de mange tilbud, der er – Blogger, WordPress.com + de ovenfor nævnte ved at åbne op for alle til at oprette en blog?

Vi kan hive folk ind via Twingly.com – vi kan spørge ud, hvis vi vil, til “blogosfæren” om svar på konkrete spørgsmål – eller vi kan gå ud og spørge folk, om de vil oprette en blog hos os og blogge om et konkret emne.

Dvs en adgang til vores blogunivers, hvor vi redaktionelt udvælger folk. Vi gør det ikke i stor stil, men har fx. den vej rundt fundet danskere i USA, der blogger på bloggen af samme navn op til valget i USA .

Som blogsituationen er i DK nu, tror jeg ikke, at det vil være merværdi i det for Politiken.dk at åbne et blogunivers for alle og enhver.

Det kan sgu godt være, at Thomas Mygdalhar ret i, at medierne – udelukkende – skal koble sig på samtalen ude i blogosfæren frem for at ville have folk til at oprette blogs på egne medieplatforme. Dog mener jeg ikke, at det er en kriminel tanke fra mediernes side ;-´) – især ikke hvis brugerne bliver til deltagere og deres skriverier bliver brugt seriøst af medierne.

Imidlertid skal den tænkes anderledes , hvis den skulle introduceres nu.

Jeg tror dog at vi på Politkien bør holde os til at fokusere på et redaktionelt blogunivers.

‘Det er muligt, at jeg overser en model brugt andetsteds på nettet . Hvis I kender den, må I gerne dumpe et link i kommentartråden.

Relaterede indlæg

Berlingskes stille lancering af hyperlokal tjeneste

Den 1. oktober lancerede Berlingske Media det hyperlokale site Dinby.dk – og siden har der været noget stille om det.

Det har Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Berlingske Tidende og koncernchef for Berlingske, som ansvarshavende, og sitet baserer sig på en nem brugergrænseflade i et smooth design –  bygget i Drupal .

Imidlertid kan jeg ikke se, at de gør særlig meget opmærksom på det fra Berlingske.dk, men de har skrevet om det hos andre af Berlingske Media’s aviser  – fx. Amtsavisen i Randers og Viborg Stifts Folkeblad.

Men markedsført meget kan man ikke sige – og det er egentlig synd, fordi det er et godt værktøj, som Berlingske Media stiller til rådighed, velegnet til formålet.

På forsiden taster man blot bynavn, gadenavn eller postnummer – og du bliver taget hen til en side , der bliver genereret til formålet. Her er den en oversigt over nyheder, begivenheder og grupper i den by, gade eller kvarter.

Grupper kan enhver bruger selv oprette gratis og invitere medlemmer til samt distribuere det via feeds.

Og så kan du oprette dig selv som bruger – ret nemt  og med angivelse af en ret lang liste af interesser og karakteristika ved dig selv. Fint med så detajerede muligheder (ikke krav) når et nærsamfund skal bindes sammen via formidling

Du kan endda nemt angive hvor i området, du bor, via et map.

Dermed kan du nemt overskue andre skribenter og brugere i nærområdet og læse hvad de har oplevet eller beretter om kommende begivenheder. Igen en god lille ide, tænker jeg.

Endelig er det nemt at kategorisere sine nyheder ved brug af tags. Hver eneste tag bliver automatisk til en gruppe, som der kan tages udgangspunkt i og distribueres til.

Der er altså tale om et godt værktøj, men aktiviteten derinde er stadigvæk begrænset – og mange nyheder ligner copy-paste fra aviser – fx. Berlingske , BT og de lokale aviser.

Jeg formoder at der er tale om et soft-launch – og at Berlingske Media måske senere sætter mere skrue på det mht markedsføring og entrering med borgerjournalister.

I september lovede Lisbeth Knudsen i hvert fald, at dinby skal blive brugt fokuseret af regionale og lokale Berlingske Media aviser og medier. Det ser jeg frem til – fordi de har et godt værktøj.

Relaterede indlæg

Forskellige modeller for borgerjournalistik

I tirsdags afholdt Update en konference om borgerjournalistik med eksempler på, hvad der bliver bedrevet og eksperimenteret med rundt om i landet.

Det har Update heldigvis dokumenteret på den udmærkede blog , Journalist2.0 , hvor Kenneth Ley Milling , webredaktør på Update.dk ( og kasserer i DONA) skrev  et par artikler om konferencens indlæg.

  1. Borgerjournalistik på tre måder” – med praktiske erfaringer fra Ditcentrum.dk, AarhusVest og Jydske Vestkystens Sønderborgredaktion . De forfølger tre forskellige strategier – fra de uredigerede indlæg fra borgerne på JV til de trænede borgerjournalister på Aarhus Vest.
  2. Brug de lokale hverdagsmagere til Public Journalism” med foredrag af lektor Marianne Hansen, der opfordrede fremtidens lokaljournalister til at finde de personer i lokalsamfundet, som sætter nye projekter og initiativer i værk via engagement i foreninger og klubber.
  3. Update 19.09: “Små lokalsites giver plads til lokale annoncører” hvor svenske Östersunds-Posten har skabt hyperlokale sites med borgerjournalister, der blogger – og en annonce-succes.
Jeg kunne desværre ikke være til konferencen, men artikler giver et god bud på, hvilke muligheder og udfordringer der eksisterer inden for begrebet borgerjournalistik.

Relaterede indlæg