Firmaer: Hvis I ikke vil dialogen, så drop sociale medier

I dagens onlineudgave af Tjek.dk – Politikens forbrugersite – er jeg og Trine-Maria Kristensen sammen med Søren Storm Hansen blevet bedt om at kommentere på den efterhånden ældre sag om, at SuperBest har lukket sin blog – efter kun seks uger og få indlæg.

Som det fremgår af artiklen, mener jeg, at SuperBests skridt er et klassisk eksempel på, at et firma eller en organisation ser sociale medier som The Magic Wand;  midlet , der som Ajax Rengøringsmiddel gør køkkenet – eller omdømmet – rent som en tornado.

Det gør jo sociale medier jo ikke – og det burde efterhånden ellers være trængt igennem i diverse organisationer og virksomheder, fordi det bliver formuleret på de fleste blogs og sites , der beskæftiger sig med dialogiske medier.

SuperBest burde have gjort sig følgende klart:

  • Hvad vil vi opnå med bloggen ?
  • Hvem vil vi tale til via bloggen?
  • Hvor detaljeret vil vi fortælle om os selv på bloggen ?
  • Hvad vil vi tillade af sprog og ytringer i kommentarerne?
  • Hvornår svarer vi på indlæg og hvem i organisationen gør det?

Der er masser af litteratur, der giver gode råd i den retning:

Dertil kommer der en mængde kvalificerede blogs – blandt af de nævnte forfattere ovenfor. Så der er ingen undskyldning for ikke at tænke sig om.

Som webredaktør i en organisation søger jeg at holde mig for øje, at sociale medier kun skal bruges, når

  1. Vi vil dialogen
  2. Vi vil bruge inputtene til noget

Ellers er det skønne spildte kræfter – og jeg risikerer at stå med tomme rum, der giver en fornemmelse hos den besøgende af ineffektivitet og forstenethed frem for dynamik og åbenhed.

Det er så også den kommunikationsansvarliges forbistrede pligt at udfordre sin ledelse på, når de kommer og siger: “Twitter, Facebook og blogs – dét skal vi have” .

“Ja – vil I lægge de ressourcer og organisatoriske ændringer i det, som kræves ? “, skal spørgsmålet lyde .

Det er ikke nemt, men det er ulige meget nemmere, end at åbne ud mod verdenen i åbenhedens navn for kort efter at lukke ned igen.

Det ér bare et skidt signal at sende.

Relaterede indlæg

Nye ambitiøst mediemagasin i cyber- og paperspace

De studerende på Institut for Medier, Erkendelse og Kommunikation på Københavns Universitet har i fredags haft premiere på deres nye mediemagasin Medievaerk .

Det er et printmagasin på 32 sider med nyheder om medier, reportager, interviews og analyser.

Og så kan Medievaerk selvfølgelig findes i en pdf  og e-paperversion på http://medievaerk.blogspot.com ( en midlertidig adresse indtil http://medievaerk.dk er færdigdesignet og i luften ) .

I det første nummer er der – af særlig interesse for onlinemennesker – artikler om:

  • BBC’s nye interaktive nyhedsredaktion, The Hub,hvor borgerne deltager
  • Sammenligning af Obamas webstrategi ift danske politikeres onlinetilstedeværelse
  • Reportage fra Copenhagen IPTV og Webtv-konference

Desuden kan du læse om en studerende i praktik på det amerikanske tv-program , 60 Minutes.

Magasinet er planlagt til at udkomme tre gange hvert semester.

Relaterede indlæg

Blogging konkurrence som best practice

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, hvor jeg fortalte, at jeg skifter spor – fra den traditionelle nyhedsmedieverden over til kommunikationsverdenen – med skiftet fra Politiken til Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) , så understregede jeg også , at det ikke vil røre ved mit fortsatte engagement i udviklingen af journalistikken.

Den passion har jeg stadig – som fortsat aktiv i DONA og som blogger. Derfor deltager jeg i en europæisk blogger konkurrence, Think About It , hvor vi er en række journalister og bloggere, som er inviteret til at dække det forestående EU-parlamentsvalg 4. – 7. juni på blogs.

86 deltagere i alt fra hele EU, som jeg havde den fornøjelse at møde i starten af sidste uge i Bruxelles. Konkurrencen er arrangeret af European Journalism Centre , der arbejder med at forske i og samle erfaringer om god journalistik samt hjælpe med at udvikle europæiske journalisters kundskaber .

Formålet med Think About It er at skabe en slags eksempler på “best practice ” (forhåbentlig ) inden for blogs brugt til dækning – i dybden og bredde af et politisk og aktuelt emne – i dette tilfælde et valg.

Sitet er netop åbnet i dag – kl. 00:01 – for at gøre klar til artikler, video, podcasts mv. om EU-politik og valget de næste fire måneder. Jeg deltager i det for at prøve grænserne af og for at opbygge et europæisk netværk af journalister og bloggere.

Kig derind jævnligt de næste måneder og måske er der gode eksempler på blogs brugt i journalistisk øjemed. Vi har haft gode eksempler herhjemme, men kunne godt bruge flere – især skæve – eksempler på det.

Relaterede indlæg

Nordisk sammenligning: Svenskerne har den mest succesfulde blogosfære

Kristian Levring Madsen har gjort sig den store ulejlighed og sammenlignet oplysningerne om Top 10 blogs jf Twingly 100 liste i de tre nordiske lande, Norge , Sverige og Danmark.

Han har set på, hvilke type blogs der dominerer billedet i de tre lande – og hans konklusion er følgende:

Danmark

Blogmiljøet består af forholdsvis få individer, hvilket gør, at der ikke skal så mange links og likes til at ende i top på Twinglys liste. Listen af top 10-blogs er dog klart mere interessant – tenderende det mærkelige – end top 10 i Norge.

Norge

De almindelige mennesker læser blogs i Norge – i modsætning til i Danmark. Det må være konklusionen på opgørelsen. Det betyder en bred læserskare og det er vejen mod kommercialiseringen. Lige nu er det dog generelt nogle ret kedelige blogs, der topper i Norge.

Sverige

I Sverige ser blogmiljøet ud til at være langt foran udviklingen i de øvrige nordiske lande. De største blogs er kommercialiserede og desuden interessante. Det positive ved det her er, at kommercialiseringen af blogmiljøet åbenbart ikke samtyder betyder døden for engagementet. Det er helt klar “Heja Sverige”.

Det er super, at Kristian har gjort sig den ulejlighed og sammenlignet de tre blogosfærer ud fra Twingly-listen  – og konklusionerne passer meget på godt, hvad jeg selv har tænkt spredte tanker om især forskellen mellem den svenske og danske blogosfære; den svenske er mere kommerciel og præget af blogs som minimedier , mens den i Danmark er mere centreret om politiske blogs – uden bred gennemslagskraft og blogs om medier med snævre læsergrupper.

At den norske domineres af hverdags-blogs med mange læsere tror jeg handler om, at de meget tidligt fra mediernes side satsede på bloguniverser og dermed hurtigt fik udbredt blogs som en moderne platform.

Læs meget mere hos Kristian med links til de interessante blogs.

Relaterede indlæg

Berlingske.dk dropper anonyme blogkommentarer

Via Journalisten.dk ser jeg, at Børsen har talt med koncernchef i Berlingske Media og chefredaktør for Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen om, at netavisen nu stopper for anonyme blogkommentarer.

Fremover skal læserne skrive deres navn og adresse i en formular førde kan kommentere på et blogindlæg – f.eks. Dorte Tofts blog Bizzen, hvor netop brugen af anonyme læserindlæg i forbindelse med IT-Factory-sagen har været i fokus:

»Det er klart, at der kan være en risiko ved det, for vi kan ikke tjekke alt, der ligger på vores blogs. Af samme årsag indfører vi efter nytår den regel, at brugerne skal opgive navn og adresse. Det stiller os ikke retsligt anderledes, men giver os en anden sikkerhed for, hvem der skriver,« siger Lisbeth Knudsen.

Lige præcis det med “retsligt anderledes” kommer nu an på, om Berlingske Tidende også først skal godkende om en kommentar skal på.

For over et år siden deltog jeg i et arrangement hos Danske Dagblades Forening om “Mediernes ansvar for brugergenereret indhold”. Heraf fremgik ved chefjurist Holger Rosendals fremlæggelse, at der generelt ikke er medieansvar for brugergenereret indhold , da det ikke har været gennem en redaktionel behandling. De brugergenererede kommentarer glider jo bare på i en lind strøm:

Men hvis mediet først redigerer eller godkender et indlæg så fanger ansvaret. Som det f.eks. gør på Politiken.dk.

Gælder det også for Berlingske Tidende, at de først skal sige  ja eller nej til om et indlæg må vises, så er de pludselig omfattet af medieansvarsloven, fordi godkendelse af kommentaren er lige redaktionel behandling jf. DDF.

Der er mange holdninger til, om der skal være procedurer med godkendelse og / eller kommentarer på blogs. Jeg kan bare sige, at det har mindsket antallet af useriøse og verbalt grove kommentarer på Blog.politiken.dk

Relaterede indlæg