Ud af boblerne: Et forsvar for det åbne web

Jeg savner det frie web - uden walled gardens

Der har været stille her – på grund af mine andre projekter – især Privatliv.nu om, ja, privacy for forbrugere, og hvad de konkret kan gøre for at kontrollere, hvilke data de deler . Det har også handlet om tid med travlhed på job og i den private sfære.

Men faktisk skrev jeg allerede overskriften for et år siden for at gemme ideen og tanken bag følgende genstarts-indlæg her på Mediehack.

Overskriften henviser ganske tydeligt til dels Eli Parisers bog og teori om Filter Boblen (find link efter artiklen), hvor vi på grund af personalisering af medier i stigende grad kun forbruger indhold, som passer til vores præferencer og dermed (måske) misser nye og overraskende vinkler.

Og det så henviser det også lidt til den beslægtede teori om de sociale mediers ekkokammer, hvor vi hver især diskuterer og udveksler indhold med de personer, der holdningsmæssigt, kulturelt osv. ligner os mest.

Sidstnævnte ses nok mest tydeligt pt på Facebook, der grundet en konservativ og overskuelig brugergrænseflade øger fokus på een ting: deling af indhold – og ikke kræver tanker om design-opsætning, to eller tre spalter. Det koblet med den flot udførte evne til at lade brugerne interagere i en samtale  har gjort Facebook til det altdominerende netværk. Til glæde for rigtig, rigtig mange – mig selv inklusiv.

Videndeling på private firmaers platforme
Imidlertid sneg der sig også sidste år den erkendelse ind, at mere og mere af min videndeling ( udover Twitter der pt faktisk er min faglige hoved-videndelingskanal ) fandt sted på Facebook, der også er  en “walled garden”, styret af algoritmer der regulerer, hvad andre brugere får vist i deres feeds – herunder hvor ofte de siger mine posts . Det er efterhånden bredt kendt at kun få procent af vores følgere / venner bliver eksponeret for vores indlæg.

Det er i øvrigt en praksis, som Twitter også tog fat på i år, så det spreder sig. Desværre. Fordi jeg er meget mere end mine interesser og umiddelbare præferencer som Twitter lægger til grund for, hvad jeg skal præsenteres for i mit feed.

Men det vigtige for mig var – og er – faktisk, at mit indhold bliver publiceret og spredt via private firmaers platforme. Dermed overlader  jeg styringen til firmaer, der har andre interesser end mig i forhold til , hvem og hvor mange der bliver eksponeret for mine noter, links, artikler mv. ,

Desuden kan de også redigere i mit indhold, såfremt jeg bruger ord, fotos og video, der ikke følger deres corporate policy – senest eksemplificeret med Facebooks fjernelse af et ikonisk billede fra Vietnamkrigen med et nøgent barn efter et napalm-angreb (se link efter artiklen).

Host selv din videndelingsplatform
Sådan behøver det ikke at være – og måske har vi glemt det i de seneste år, men vi har stadig muligheden for at dele indhold og indgå i samtaler via diverse blogging-systemer: WordPress, Blogger, Drupal, som vi selv kan hoste på egne webservere. Som den opmærksomme læser vil se, bruger jeg WordPress, hosted hos Danhost.dk i Randers – har gjort det siden 2005 og er lykkelig derved 🙂

Jeg er ikke ude i et nostalgisk trip om en asketisk tilbagevenden til de tidlige blogtider i slut-90’erne og start 0’erne, hvor vi oprettede blogs og bandt samtalerne sammen via RSS. Det var sværere at finde hinanden og indgå i samtalerne – og vi fandt kun nye blogs ved at læse hinandens blogrolls med lister over dem, den pågældende blogger læste – eller senere finde blogs via blogsøgetjenesterne som danske Overskrift.dk og amerikanske Technorati.com.

Men som dengang har blogs stadig den store fordel, der hedder uafhængighed.

  • jeg styrer selv, hvad der kommer på min blog – uden risiko for firmacensur
  • Min blog kan ses af alle med en netadgang.
  • Jeg ejer selv mit indhold. Det er ikke knyttet til et privat firmas platform og politikker.

Derfor søger jeg mere og mere tilbage mod, at alt indhold som jeg publicerer, og som jeg tillægger værdi af eksempelvis professionel karakter , bliver publiceret på en af mine pt fire blogs.

Forsvar for det åbne, uafhængige web
Ovenstående tanker blev styrket sidste år, da jeg læste et af de bedste indlæg om emnet på Medium – skrevet af den iransk demokratiblogger, Hossein Derakhshan,  ofte kaldet den iranske ‘blogfather’,  da han introducerede blogs til landet i starten af nullerne.

Han sad ind til 2014 fængslet i seks år i det berygtede iranske fængsel, Evin, fordi han på sine blogs advokerede for demokratiske reformer. I indlægget ‘The Web We Have To Save’ fra juli 2015 (link i slutningen af artiklen) beskriver han sorgen over at komme ud til en virkelighed, hvor meningsudvekslinger, videndelinger og samtale var flyttet fra åbne blogs til en række lukkede private sociale netværk og apps: Facebook, Instagram, Tumblr , SnapChat .

But apps like Instagram are blind — or almost blind. Their gaze goes nowhere except inwards, reluctant to transfer any of their vast powers to others, leading them into quiet deaths. The consequence is that web pages outside social media are dying.

Her er fokus fra ejerne på at holde læserne, seerne og brugerne indenfor netværket – d.v.s ikke forlade platformen og det sociale netværk, men cykle rundt på andre sider på netværket. Der skal jo tjenes penge på platformen – og brugerne har en gratis profil mod at betale med data om deres gøren og laden, præferencer mv. Og det er her brugerne opholder sig og bruger en del tid – og faktisk opfatter det som lig med internettet, hvad det overhovedet ikke er.

Hossein Derakhshan synes, at det er en stor skam for fri debat og videndeling, at det er kommet dertil:

But the scariest outcome of the centralization of information in the age of social networks is something else: It is making us all much less powerful in relation to governments and corporations.

Store ord, vil mange mene, men han har jo ret – måske fordi han kommer fra en virkelighed, hvor der er noget på spil i modsætning til i Danmark, hvor staten ikke truer det frie ord.

Mest af alt vakte hans indlæg genklang i min gamle blogger- og journalistsjæl med hans insisteren på, at jo mere vi kun deler viden og samtaler på de lukkede netværk som Facebook o.lign. , desto mere svækker vi det egentlige internet, hvor blogging ved fremkomsten i slutningen af 90’erne var kommunikativt frisættende på en helt ny måde.

Pludselig fik enhver med en computer og netforbindelse mulighed for at blive sin eget medie; med tekst, lyd, foto og video. Jeg greb selv muligheden med kyshånd i 2001 ved at starte blogs med Blogger.com – og det var betydende for min fremadrettede professionelle karriere.

Jeg kan derfor sagtens genkende min egen frustration i Hossein Derakhshans afsluttende bemærkninger:

Sometimes I think maybe I’m becoming too strict as I age. Maybe this is all a natural evolution of a technology. But I can’t close my eyes to what’s happening: A loss of intellectual power and diversity, and on the great potentials it could have for our troubled time.

I miss when people took time to be exposed to different opinions, and bothered to read more than a paragraph or 140 characters. I miss the days when I could write something on my own blog, publish on my own domain, without taking an equal time to promote it on numerous social networks; when nobody cared about likes and reshares.

That’s the web I remember before jail. That’s the web we have to save.

Betyder det så, at jeg ikke vil publicere på Facebook fremover?

Nej, det gør det ikke. Som Hossein og andre må jeg anerkende, at fx Facebook defacto er et knudepunkt for mange netbrugeres informations-forbrug. Skal jeg engagere andre i en samtale, er jeg nødt til at dele links til mine indlæg på diverse sociale medier.

Men jeg vil ikke skrive indhold kun til Facebook eller Medium. Og jeg vil ikke bruge Facebooks kommentarsystem som mit eget. Jeg vil forsøge at trække folk hen til at kommentere via mit kommentarsystem eller måske finde et tværplatforms-kommentarsystem, der ikke deler data med tredjeparter.

Nettet er meget større end Facebook, Instagram, SnapChat og Tumblr – at der stadig er en værdi i publicering på egne domæner og selv-hostede cms’er, hvor vi selv har ansvaret.

En af web-veteranerne – Dave Winer (opfinderen af RSS og et af de første kommercielle blogging-systemer ) beskrev det i januar på følgende måde:

The platform guys always oversimplify what happens on their platform. It’s human nature. And because of that their ecosystems are unhealthy. Nothing really interesting grows there. For that you need the wilds of — the open web — of course.

Why don’t we hedge our bets. Not assume that we all will enjoy being locked in the trunk of the tech industry while they party up front.

Han publicerede sit lille skriv på Medium, der er en meget brugervenlig blogging-platform – skabt af bl.a. Ev Williams, der stod bag Blogger.com og senere holdet bag Twitter. Den platform er han stadig på, men han skriver ikke længere indhold, der kun ligger på Medium – blot links til sin mangeårige blog Scripting News, fordi den kontrollerer han – helt selv.

Jeg kontrollerer også helt selv Mediehack og mine andre blogs. Dem vil jeg søge at vie mere opmærksomhed.

Del meget gerne dine tanker om mit (lange ) skrift 🙂

Læs mere

Relaterede indlæg

DONA15: Se en perlerække af gode oplæg på video

Den 10. september afholdte DONA en velbesøgt og fantastisk prisfest DONA15. Til stede var – ud over cremen af dansk onlineverden – også en række talere, der hver gav 15 – 20 minutters oplæg, TED-style.

Talerne var bl.a. Naja Nielsen fra DR, der beskrev en ny fleksibel måde at drive digitale projekter på, Kaare Sørensen fra Berlingske om markedsføring af Politiko.dk ved hjælp af social media og Benjamin Elbert, Geemuylden Kiese om negative kampagner i valgkampen via SoMe samt marketingekspert/forfatter Mark Schaeffer om brug af det personlige i digital markedsføring.

Videoerne kan ses kvit og frit se på 23Video – både i udstrækning eller een ad gangen.

Keynote var Mark Schaeffer – og hans session kan du se nedenfor. Og meld dig så lige ind i DONA: det koster kun 500 kroner – og de har mange spændende arrangementer samt du kan ofte møde mig 🙂

Relaterede indlæg

Jeg er månedens profil hos Kommunikationen.dk

Det er altid rart, når nogen vil høre, hvad jeg engagerer mig i rent fagligt.

Derfor blev jeg også glad, da DJs kommunikationssite, Kommunikationen.dk  kontaktede mig for at høre om mit arbejde som digital kommunikatør.

Månedens profil har været lidt af en ’firstmover’ ud i webkommunikation. Han tænkte i starten af 90’erne at ”nettet er fedt” og har siden ’99 ikke haft lyst til at arbejde med papir. Kim Elmose har siden da kastet sig over alle hjørner af onlinekommunikation; Han blev en del af det tidlige bloggermiljø i Danmark og er i dag på alle tænkelige digitale platformer, hvor han – stadig – eksperimenterer på livet løs.

Jeg synes simpelthen det er sjovt at se på nye trends og tendenser inden for webkommunikation – og finde ud af, hvad der giver mening for en organisation som Ingeniørforeningen at bruge i sin kommunikation.

Under tiden som jourhavende på Ing.dk blev jeg optaget af at bygge og tilpasse de digitale platforme, som mine journalistkolleger kommunikerer på. Jeg fandt ud af, at jeg forstår at oversætte kommunikatørers ønsker til kodere og udviklere – og at jeg samtidig den anden vej kan formidle udviklernes vinkel på digitale platforme til kommunikatørerne. Jeg hjælper med at få indrettet værktøjerne, så mine kolleger kan få opfyldt deres mål gennem kommunikation.

 Det stikker dybere end det næste ”klik”

Jeg arbejder i øjeblikket med et projekt, der handler om at få samlet alle tal og statistikker, som Ingeniørforeningen (IDA) genererer fra sociale medier, i et overskueligt og forståeligt format, der kan vises til kolleger og chefer.

Det kan være rapporter eller dashboards, altså websites der viser data i realtid som grafer. Det er spændende at finde frem til tal, der siger noget om oplevet kvalitet – mere end “så og så mange brugere “ eller “så og så mange kliks”. Som Ernst Poulsen (onlinejournalist, red.) og jeg plæderede for ved en konference i 2005: Vi skal gå fra at se på brugere til at se på deltagere. Det er jeg stadig optaget af, fordi det er det, der er spændende for kommunikatører.

Dét er kommunikation for mig: at komme bag om det hurtige og finde sammenhænge, der stikker dybere end det næste klik.

Computere og internet i 90’erne

Jeg interesserede mig for computere og internettet i starten af 90’erne. Jeg læste Politikens legendariske tillæg ’Computer’ – og husker et tillæg i Journalisten fra midt-90’erne, der handlede om visionerne for journalistik på nettet: Den digitale journalist. Jeg tror at det var skrevet af webekspert Christian Schade. Tillægget beskrev, hvad nettet kunne blive for journalistikken, for eksempel med aviser på e-papir. Vi taler her 12 -13 år før iPaden blev opfundet.

Der tænkte jeg : ”Nettet er fedt. Det er nyt land for journalistikken. Det vil jeg arbejde med.”

Da der så blev slået en stilling op hos Computerworld.dk i ’99 – på landets første dedikerede onlineredaktion – tænkte jeg: Det søger jeg, selvom jeg ikke vidste specielt meget om it-virksomheder. Men jeg blev ansat, blandt andet fordi jeg som journalist på en provinsavis var vant til skrive meget og hurtigt.

Siden har jeg ikke haft lyst til at arbejde med papir, men har kastet mig over alle hjørner af onlinekommunikation, fordi der er så meget du kan eksperimentere med, hjemme fra din dagligstue.

At blive sit eget medie

Det, som jeg har lært mest ved, er ved at begynde at blogge tidligt. I 2001 interviewede jeg en amerikansk iværksætter, Evan Williams, om blogging, fordi han havde skabt værktøjet “Blogger.com” (Der siden hen er blev opkøbt af Google). Han talte om muligheden for videndeling og at blive sit eget medie.

Det inspirerede mig. I juni 2001 startede jeg min første blog, for at skrive om og eksperimentere med onlinejournalistik. Dermed blev jeg en del af det tidlige bloggermiljø i Danmark, hvor vi diskuterede og videndelte på tværs af blogs om webliv – og hvor jeg lærte værdien af at dele viden og stille sin viden til skue og diskussion. Det handlede blandt andet om at forstå, at du ikke devaluerer din værdi ved åbent at fortælle om, hvad du ved, på nettet – men faktisk optimerer din værdi samtidig med at du hjælper andre til at blive klogere. Det har taget medier og organisationer lang tid at forstå. Tænk engang, at man for år tilbage strittede imod brug af dybe links.

 Hjælp andre til at shine

Mit arbejde giver mest mening, når jeg for eksempel introducerer kolleger til digitale værktøjer, der giver dem og organisationen mulighed for at nå længere ud med deres budskaber, og som lærer dem at få og dele viden på nye måder.

Det at se kolleger få en “Aha”-oplevelse ved at begynde at tweete og dermed erfare, at de ved vedholdenhed bliver involveret i givende diskussioner og får kontakter med andre, der bringer dem videre i deres arbejde og øger gennemslagskraften af deres kommunikation – det er fedt.

Jeg fik tilbage i 2004 overtalt de første kolleger på Ingeniøren til at begynde at blogge – og efter et par måneder var de meget begejstrede for de nye spændende diskussioner, som de blev involveret i med deres læsere. Det udviklede deres journalistik, fordi jeg præsenterede dem for en ny platform.

Jeg kalder det at “hjælpe andre til at shine”. Det er en del af kommunikationens væsen.

Relaterede indlæg

Tjen på din viden – giv den væk

Dagens bedste blogoplevelse fik jeg, da jeg tjekkede min feedliste i Google Læser og så indlægget “Sådan opretter du en kampagne i LinkedIn”.

Det er en særdeles god og grundig indføring i emnet – og en opvisning i eksemplarisk videndeling. Med den blogpost i hånden kan du fluks gå i gang med at oprette kampagner på LinkedIn, der er uomgængeligt for firmaer og professionelle, bl.a. kommunikatører, der arbejder digitalt.

Artiklen har taget længere tid at skrive og vidner om viden, der baserer sig på erfaring. Fri og tilgængelig for enhver, som vil give sig i kast med LinkedIn – eller burde gøre det, fordi det er det hastigst voksende sociale netværk pt.

Kort sagt: news you can use.

Troen på egen viden
Den er forfattet af Martine Gjede, ansat i firmaet Atcore, som rådgiver om markedsføring via sociale medier. På firmaets blog er der næsten hver dag praktiske tip og anvisninger til, hvordan du arbejder med marketing.

“Jamen hov”, tænker du måske umiddelbart: “hvorfor giver de deres viden væk, når de lever af at bibringe andre den viden? Undergraver de ikke deres egen forretning”.

Nej, Martine og hendes kolleger viser, hvad de kan, og hvad de ved. Dermed er det nemmere for eventuelle kunder at vide, hvad de kan få, såfremt de kontakter Atcore.

Desuden ved Martine & Co, at markedsføring via LinkedIn er så meget mere end blot at oprette kampagner – og det vil de, der læser deres guide, alligevel finde ud af, når først de går i gang – og spørgsmålene om praktiske småting melder sig.

Og så kan Atcore tjene penge på at stille sin viden til rådighed :-).

Lær af Martine & Co
Det kan vi alle lære af. Gem ikke din viden væk. Sæt den i spil. Del ud af din viden – og vis hvad der er din værdi.Det gælder både individer og organisationer.

Sværere er det ikke.

Relaterede indlæg

Mere kort og beskidt blogging, tak!

I morges læste jeg et tankevækkende indlæg, der i dén grad vandt genklang hos mig.

Den schweiziske blogger og digitale konsulent, Stéphanie Booth bag bloggen Climb to The Stars skrev d. 29. oktober et indlæg på sin blog “Back to the blogging Challenge”, hvor hun gav sig selv en udfordring.

I ti dage skulle hun skrive ét kort blogindlæg dagligt – ikke længere end, hvad der kan være på eet skærmbillede og med et maksimalt tidsforbrug på en halv time.

Baggrunden var – og er – at hun ville mere tilbage i retning af det, som “blogging var en gang – tilbage i begyndelsen “:

blogging used to be quick and dirty, and somewhere between the arrival of Facebook and Twitter, posts have started growing into long essays that take hours to write.

Sådan har jeg det også. Jeg har efter mere end ti års blogging med lidt ærgerelse bemærket, at blogging – bl.a. mine blog – er gået fra det rappe og hurtige til lange meta-agtige artikler.

Selvfølgelig kan blogging ikke være nyt, frisk og “no strings attached” i al evighed. Det er blevet en etableret medieform med egne konventioner, som umærkeligt har bevæget sig i retning af traditionel artikel-skrivning (længere, mere velovervejede og researchtunge artikler) grundet bl.a. Facebook og Twitters indhug i “den korte, beskidte kommentar”.

De sjove, hurtige beskeder ryger på Facebook, Twitter eller LinkedIn – og det har sgu taget lidt af det sprælske og fanden-i-voldske fra flere blogs med risiko for det store dyr i Åbenbaringen for de fleste seriøse bloggere: “Blog Fatique” – forstadiet til Blog Død (føj).

Frygten for den hvide skærm
Hyppigheden i blogposts er gået drastisk ned på min blog – og jo længere tid, der går mellem den seneste posts og den “der lige er på vej” , desto større bliver frygten for den hvide skærm.

Lidt a la kommentaren fra det imaginære publikum “Nu har han ikke skrevet noget i to måneder, så hans næste blogpost bliver eddermanme inspirerende og nybrydende “.

Nej, sænk paraderne  – lad være med at se din blogposts for dig på Kforum eller Aftenshowet – men skriv banalt set dét , som har optaget dig i dag.

Husk blogs er netværk
Kloge Stéphanie minder også undertegnende om, at blogs er netværk og dialog, hvor man kommenterer på andres blogs :

a blog is in the network. It links to others, is linked to, commented upon, the blogger has contacts with other bloggers or readers. A blog cannot thrive in a vacuum.

Amen to that. Ovenstående gik op Stéphanie Booth, da hun i denne uge havde afsluttet sin selvvalgte udfordring – som 20 andre bloggere tog op. Helt enkelt.

Husk du er en del af et åbent økosystem, hvor alle kan kommentere på alle ude i det fri – og gør det, fremfor at alt skal være i Walled Gardens ( Facebook, LinkedIn mv. )

Stéphanie kunne efter sine 10 udfordringsdage konstatere, at hun fik blogget væsentligt mere, bare ikke een post hver dag (arbejdet kræver jo en del timer hver dag ) men hendes bevidsthed og tilfredshed samt appetit  på netop at levere een post om dagen blev øget.

Hun bemærkede simpelthen at når hun ikke fik skrevet een ( og det skete et par dage ), så var hun opmærksom næste dag på , at det skulle gøres.

Jeg tror, at jeg vil følge hendes udfordring – og så se, hvad det betyder for bloggen, der ud over at være videndeling med branchen, også er mit helle  og min inspirationskilde.

“Udvikling sker først når du er på kanten af dine kompetencer”, som en ven har sagt.

Det vil jeg så søge at gøre på bloggen.

 

 

Relaterede indlæg