Gode links om Journalistikkens fremtid, datamining og augmented reality

For min gamle forening, DONA, skriver jeg – som en af flere – af og til en ugentlig mail ( DONAscan) om de bedste historier fra nettet.

Jeg har lige sendt en udgave ud til listen – og den er også god at bring her:

JOURNALISTIKKENS FREMTID
The Future of Journalism var den alvorlige titel på konferencen, der løb af stablen d. 8. og 9. september på Cardiff University i Storbritannien. Keynote taleren var Emily Bell, leder af Tow Center for Journalism på det berømmede Columbias University’s journalistudddannelse og tidligere direktør for The Guardians afdeling for nyheder og medier.

Emily Bells keynote havde også titlen “The Future of Journalism” – og hendes vinkel var, at det er nytteløst at tale om, hvem der er journalist i fremtiden , når alle “i fremtiden kan være journalist i 15 minutter”.

Læs mere om heeds tanker på Reportr.net http://www.reportr.net/2011/09/08/emily-bell-upbeat-on-the-many-futures-of-journalism/

BLIV KLOGERE PÅ DATAMINING

I 1999 skrev og talte vi om datamining via web; hvad annoncører og firmaer kunne finde ud af om os og vores præferencer via vores digitale færden.

Siden er mulighederne for datamining eller tracking øget ganske betydeligt. Det tager den nyeste post på medie- og businessblogggen Monday Note fat på. http://www.mondaynote.com/2011/09/18/the-overly-personal-litmus-test/ .

Udover at beskrive forfatterens gene overvejelser og oplevelser, henviser han ( Frédéric Filloux) til et – for mig – ukendt tema på Wall Street Journal om netop dataindsamling kaldet “What They Know” http://europe.wsj.com/public/page/what-they-know-digital-privacy.html

AUGMENTED REALITY ILLUSTRERET
Imponér chefen og dine kolleger – eller få inspiration til, hvordan du snart kan kommunikere ved at føje et ekstra datalag til virkeligheden via augmented reality – d.v.s. udvidet virkelighed.

Augmented reality forklares bedst ved at vise eksempler – og det bedste eksempel som jeg er stødt på står firmaet String for – med f.eks. deres drage (video) http://www.youtube.com/watch?v=yCEHIkJanm4

Har du en iPhone eller en iPad, kan du i App Store finde “String Augmented Reality” – app og på sitet http://poweredbystring.com/ kan du finde de papirer, du skal printe for at prøve det.

HVORDAN MINDER AVISBRANCHEN OM ROMERRIGET?

I fornyet irritation over “klik-tyranniet” på netmedier har Lars K. Jensen, iagttager af onlinemedier og mangeårig blogger (samt tidligere bestyrelsesmedlem af DONA ) skrevet et essay , hvor han sammenligner avisbranchen med Romerriget. Provokerende og tankevækkende: http://medieblogger.dk/essays/pantheonline/

I øvrigt: Hvis du kunne tænke dig at være med i DONAscan – så skriv til redaktøren Pernille Honoré phonore@gmail.com .

Relaterede indlæg

Kronik: Fra værftsstøtte til innovationsstøtte

(Følgende tekst er bragt som kronik i Dagbladet Information d. 7. maj 2010 )

Før medieforliget: Fra værftsstøtte til innovationsstøtte

Kim Elmose og Ernst Poulsen er hhv. formand og stifter af DONA, foreningen af danske webjournalister.

Den nuværende mediestøtte stavnsbinder mediehusene til papirnyheder, og alt tyder på at det næste medieforlig bliver en lappeløsning, som ikke rykker branchen for alvor. Men, vi er midt i en digital revolution, og en fremtidsrettet mediestøtte bør tilskynde til innovation, hvis vi skal fremtidssikre medierne.

Vi er inde på opløbsstrækningen for det næste medieforlig. Mediebosser og politikere har været ude med markeringer, og selv i det nye regeringsgrundlag er medierne nævnt.

Men, markeringerne gør os lidt nervøse. Det eneste sikre politikerne har meldt ud er, at aviser skal støttes. Det kan undre, når den nuværende mediestøtte kun gives til papirmedier samtidigt med, at verden er midt i en digital medierevolution. Et medieforlig skal række fire – fem år ud i fremtiden, og vi kunne godt have fornemmelsen af, at vi får et medieforlig, der ville have passet bedre til 2000 end til 2010.

Har politikere og mediebosser glemt, hvor meget der reelt er sket på mediemarkedet? Har der manglet stemmer fra de nye medier i den hidtidige debat?

Nettet har flyttet læsere, har givet helt nye medievaner hos brugerne og har flyttet milliarder på annoncemarkedet. Ja, selv forståelsen af, hvad et medie kan og er, er anderledes i dag. Lad os opsummere nogle basale ting:

92 pct. af danskerne er på nettet, og de holder sig nu opdateret nyhedsmæssigt via netaviserne. Kigger man kun på de syv store netaviser, har de hver især et sted mellem 400.000 og 1.200.000 brugere pr. uge. Brugere klikker sig igennem – hold nu fast – en halv milliard sider pr uge. Og så har vi slet ikke medregnet nicheaviser, regionalaviser og fagblade. (Børsen, Fyens Stiftstidende, Computerworld, etc.) Det er på nettet, at danskerne ”følger med”, både i almene nyheder og inden for deres eget fagområde.

Danskerne har for længst fået bredbånds-forbindelse, bærbare computere og trådløst netværk. Lige nu er mobil-telefonerne ved at flytte nyhederne helt ind i jakkelommen. Læg mærke til, at hver gang der opstår en kort pause i en gruppesamtale, vil en af deltagerne automatisk række ud efter sin telefon/iPhone.

Annoncemarkedet er også blevet revolutioneret. Job- bolig- og bilmarkeder er rykket på nettet sammen med læserne. Samlet set har omsætningen på netmedierne nu rundet 3 milliarder kroner, og dermed sidder netmedierne på en større del af lagkagen end for eksempel landsdækkende dagblade og tv.

Spørger man internet-brugere, hvad de synes nettets største fordel er, lyder svaret ofte: ”At man kan finde så megen information”. Og dybden er netop en af nettets store fordele. Fagspecialister henter viden fra hele verden, og vi andre nyder godt at store encyklopædier, detaljerede kort – eller noget så vigtigt som en komplet oversigt over alle 9000 kandidater til kommunalvalget. Det findes netop på nettet, fordi nettet ikke løber tør for plads. Og, nettet kan meget mere end det.

Nettet er det medie, som bedst evner den demokratiske samtale. Et af de flotteste eksempler så vi i Berlingskes Cavling-belønnede artikel-serie om politireformen. En vigtig del af det arbejde var web-delen, hvor de fire journalister kom i kontakt med borgere og kilder til nye historier. Journalistik er ikke længere en præsentation af viden, men en samtale mellem journalister, eksperter og borgere.

Nogle gange kan nettet også noget, som intet andet medie formår. Sitet Wikileaks.org har til formål at huse indhold, som magthavere ønsker at skjule. Julian Assange, der er talsmand for projektet forklarer: ”Det svære er ikke at publicere indhold. Det svære er at sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige.” Den opgave løses nu på nettet.
Eller tjek BBC’s nye samarbejde med Global Voices Online, hvor 200 udvalgte bloggere fra hele verden supplerer nyhedsbilledet med detaljeret indsigt og alternative stemmer fra hele verden. Nettet fjerner geografisk afstand bedre end flyselskaber.
Og så er det endda kun at kradse i overfladen af mulighederne. Nettet rummer samtlige andre medietyper, og danskerne ser mere og mere net-tv og henter radioudsendelser som podcast, så de kan høre udsendelserne, når det passer dem.
Vi er også kun et par skridt inde i Facebook-revolutionen, hvor halvdelen af danskerne er bundet op i et elektronisk netværk, hvor der livlig small-talkes, udveksles feriebilleder – og diskuteres nyheder. For netmedierne er den næste udfordring at blive en del af det univers og den diskussion, for det er her, at danskerne bruger timer.

Men, selv om nettet har så mange fordele, og selv om amerikanerne nu oftere læser deres nyheder på nettet end i dagblade, så løber de danske avishuse ind i problemer, hver gang de vil flytte fokus fra papir til nye medier.
De nuværende støtteordninger kan nemlig kun gives til papiraviser. Hvis en dansk avis f.eks. i et letsindigt øjeblik overvejer at lokke læserne over på iPad’s og e-læsere, så løber sparen den godt nok distribution, men løber ind i nye problemer. Hvis avisen sælger et online-abonnent, skal den pludseligt aflevere de første 20% til staten, fordi online abonnementer ikke er momsfritaget. Dernæst går avisen glip af distributionsstøtte, der samlet set udgør 400 millioner kroner. Og utroligt nok så uddeles der kun udviklingsstøtte, hvis det er et papirprodukt der skal udvikles.
Den nuværende støtte er ikke blot ærgerlig, fordi den ikke understøtter brugernes nye vaner med at læse på digitale platforme. Den har været decideret skadelig de seneste ti år, fordi den fastholder støtte til den papirplatform, som har mistet læsere hvert eneste år i det forløbne ti-år.

De danske mediehuse har haft svært ved at have tiltro til digitale medier, og derfor også svært ved at fastholde et udviklingsfokus.

Først var der ingen tiltro til, at folk ville læse nyheder på nettet. ”Hvem kan holde ud at læse lange artikler på en skærm,” lød kritikken? I dag er det omvendt: Eyetrack-undersøgelser fra USA viser, at hvis man beder folk om at læse nyheder på papir og web – så læser de en større del af teksten, når de sidder foran en computer.

Dernæst gik kritikken på, at der ingen penge er på nettet. Og det er rigtigt, at mikrobetaling aldrig løftede sig ud over småtingsafdelingen, og at vi blev ramt af dotcom-crashet, men i dag er annonceomsætningen på nettet alligevel større end på dagbladene.

Vi skriver nu 2010 – og i dag lyder bortforklaringen så: Det er dagbladene, der graver alle historier op, og det er her den støtteværdige journalistik findes.

Det er en hastigt smuldrende skrøne: Der kommer hele tiden mere og bedre netjournalistik. I dag arbejder mange journalister enten for begge platforme – eller specifikt for websitet. Hvis nettet endnu ikke har opnået samme kvalitet som papiraviserne, så kan det jo skyldes, at støtten kun er gået til papiraviser.
Både læsere og annoncekroner er flyttet på nettet. Og selv om kvaliteten af netjournalistik stadig varierer fra det overfladiske til det fantastiske, så ser vi allerede tusindvis af eksempler på nyskabende og demokrati-skabende webjournalistik.

Hvis ikke dagbladene skal låses fast i gamle papirvaner, så skal mediestøtten følge med tiden, med teknikken og især med læserne.

Sker det ikke, så risikerer vi, at danske mediehuse bliver løbet over ende af udenlanske huse, som har knoklet med udvikling, og som kan rulle deres model ud over endnu et sprogområde. Vi ved alle, at medier ikke længere er noget, der stopper ved landegrænserne.

Tager vi skiftet nu, så kan danske mediehuse tage det afgørende træk, så de både kan holde fast i de nuværende læsere, og måske tillige skabe internationale succeser eller sælger løsninger til udlandet.

Men det kræver, at vi skifter fra langsom produktudvikling til konstant innovation, og at vi skifter fra at tænke i støtte til resterne af dansk papirjournalistik til også at tænke på det som erhvervsstøtte til innovation af digital journalistik.

Relaterede indlæg

Associated Press køber journalistisk stof hos non-profit gravegrupper

Det største problem for samfundet ved, at avisernes oplag og dermed økonomi styrtdykker, er at redaktionerne skærer ned på de dybdeborende journalistiske projekter , den afslørende journalistik som er nødvendig, når komplekse problemstillinger skal afdækkes.

Det handler oftest om at en eller flere journalister bliver taget ud af vagtplanen i uger eller måneder for at fordybe sig i et sagskompleks – se bare Berlingske “Forbrydelsen” der fik Cavlingprisen 2008  efter måneders gravearbejde og aktivt brug af nettet.

Det koster penge , mange penge – og derfor ryger det som noget af det første, når budgetterne barberes.

Associated Press har taget konsekvense af det – og har ifølge New York Times indgået en aftale med fire non-profit journalistiske gravegrupper om at bringe deres materiale i AP’s strøm af nyheder til 1.500 amerikanske aviser.

De fire grupper er Center for Public Integrity, the Investigative Reporting Workshop på American University, the Center for Investigative Reporting, and ProPublica . Til sammen råder de over 50 journalister, der arbejder med dybdeborende journalistik  – og får penge fra donationer via nettet, fonde og velhavende mæcener.

Jeg synes, at det er interessant at A.P. går nye veje – omend det kun er for en foreløbig seks måneders periode. 

Det er ikke kun vigtigt i journalisters skåltaler, at nogen har penge og dermed tid til at løse op for komplicerede sammenhænge. Det er også vigtigt at demokratiske grunde – jf. Berlingskes “Forbrydelsen” .

Hvordan skulle de sammenhænge ellers være blevet afdækket ?

Hvad kan de danske medier så gøre, da der jo ikke liiige er et hav af non-profit gravegrupper herhjemme.

Well, måske kunne flere medier gå sammen om tværredaktionelle grupper , der udfører gravearbejde . De bevarer musklerne til gravearbejdet, men koordinerer og deler æren med de andre medier.

Det er imidlertid også ligegyldigt, fordi

1) Arbejdet bliver gjort

2) Medierne får noget ud af det = kvalitetsjournalistik

Men måske er der allerede nogle medier, der gør det her – på tværs af mediehuse-skel? Hvis du kender til det, så smid en kommentar og del med mig og andre læsere.

Relaterede indlæg

Overblik: Mediehavet i oprør

Bare lige en note-to-self om spændende (nok en gang ) medieuge.

  • Christian Science Monitor skifter i april 2009 helt væk fra print til online. Mediet skal tilpasse sig en ny tidsalder for at forblive relevant er argumentet. Modigt, spændende og visionært. Det vil blive fulgt med interesse. Min gode ven, Lars K. Jensen , har blogget grundigt om det.
  • Newz.dk har øjensynlig gennemskuet at Freeway er købmænd, ikke publicister – så de skændes om at blive skilt fra hinanden med gensidige trusler om retssager, bortvisninger og “Bad Standing” .
  • Avismarkederne bløder – herhjemme og i udlandet – bl.a. USA med nedskæringer i koncernen bag USA Today, der nedlægger 3.000 stillinger, mens Time Gruppen fyrer 600.
  • Ja, er du til tudefjæs og dødsannoncer i mediebranchen så læs Journalistens artikler tagget fyringer
    om bl.a. Politikens Lokalaviser, som vil skille sig af med hver fjerde stilling.

Men nok med tudefjæs – snup en tudekiks ! I næste blogartikel (Nu skal jeg se Jon Stewart have besøg af Barack Obama ) vil jeg pege på alt det, jeg har læst på nettet, som viser ud af krisen for journalistik og journalister – ikke nødvendigvis medier 😉

Der kommer også noget godt ud af kriser – at vi medier og journalister vågner op !

Relaterede indlæg

Gratisgigant: MetroXpress og 24timer sammen i ét selskab

Ærgerligt at jeg ikke kan deltage i dagens “Rigets Tilstand” på Rådshuspladsen, hvor koncernchef for JP/Politiken A/S , Lars Munch fortæller medarbejderne om annoncesalg , prognoser for resten af året og nye tiltag.

I dag har han jo en nyhed med, nemlig at Metroxpress og 24timer bliver slået sammen i et selskab , der skal udgive de to aviser – i øvrigt med A-pressen som medaktionær.

Metro A/S vil eje 51 pct. af det nye selskab, og de to andre 24,5 pct. hver .

Aviserne slår på at de kun har 16 pct fælles læsere – og med et selskab med to udgivelser vil kunne tilbyde annoncørerne adgang til henved een million læsere.

Lars Munch bedyrer i en udtalelse til Journalisten.dk at 24timer vil bibeholde sin egen redaktion.

Jeg tror så bare, at den vil blive “skåret til ” rent mandskabsmæssigt henover de kommende måneder – og lur mig ikke , om vi til næste år, så vil se de to redaktioner slået sammen – med interne opdelinger om at “du skriver til 24timer og du skriver til Metroxpress”.

Ellers vil der ud over samarbejde om distribution og annoncesalg ikke være andre rationaliseringsgevinster at hente end færre journalister.

De har allerede vist vejen i Berlingske Officin, hvor Urban er slået sammen med andre Berlingske Officins redaktioner som Berlingske og BT.

Men det er givetvis fornuftigt nok – rent økonomisk, fordi der er alt for mange aviser til den mængde annoncer, som er – også i en tid hvor økonomien er på vej ind i en lavkonjunktur. Jeg hører fx. lige nu i radioen, at antallet af jobannoncer på nettet angiveligt er faldet med 10 pct. Det kan ses som et tegn på, at den er god nok med recessionen.

Update:
Jakob Elkjær om Metroxpress’ overtagelse af 24timer

Relaterede indlæg