Valg 2007: Spændende at følge brugen af net og sociale medier

Der bliver valg d. 13. november – og som professionelt webmenneske bliver det for mig spændende at se hvordan brugen af nettet og sociale medier udvikler sig i forhold til det seneste valg i 2005.

Det drejer sig om:

  • mediernes brug af nettet
  • partiernes brug af nettet
  • vælgernes brug af nettet.

Det bliver så spændende.

Et sted at starte er fx hos Overskrift.dk , der i samarbejde med Lisbeth Klastrup og Jonas Heide fra ITU har begået en oversigt over politiske blogs Overskrift.dk/politik

Desuden regner jeg da med at Lisbeth og konsorter genstarter deres Walgblog som de drev i 2005 med beretninger om de – den gang få – politikere, der bloggede.

Siden er der også kommet YouTube og Facebook på dagsordenen samt ikke mindst Jaiku og Twitter.

Jeg håber især på, at der bliver demonstreret noget svedigt Mash-up – så alle de forhåndværende søms ædle politik bliver brugt til glæde for os alle.

Mand jeg glæder mig!

Og så håber jeg i øvrigt, at regeringen bliver væltet 😉

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Trafik på social netværk

Altid årvågne Trine-Maria har kigget lidt på trafikken på sociale netværk som MySpace, Facebook, Orkut og Friendster ifm et interview til P3 Nyhederne her til morgen.

Via Alexa kan man se, at på en global top 15 – liste ligger Myspace på 6. pladsen, Facebook på 7. pladsen og Orkut på 8. pladsen (se hele listen hos TM). Ikke overraskende – fordi interessen eksploderer fx i forhold til arbejdskontakter .

For mit vedkommende er det især Facebook, der buldrer frem – men også LinkedIn oplever en pludselig revitalisering efter at der (for mit vedkommende i hvert fald)  var stille på tjenesten i årene 2004 – 2006. Der kom ikke særligt mange invitationer. Nu kommer der en jævnligt

Trine-Maria har så også snakket med min gamle kollega, Jon Lund, direktør for FDIM . for at høre til danske tal.

Han lover en grundig shake-up i mediernes besøgslister , når de internationale sites fra januar får talt deres danske besøgende med. Dét skal vi nok komme til at nærlæse på de danske mediesites.

Og så fremhæver Trine-Maria ellers at hvis vi ser på sidevisninger (og ikke brugere) er det de sociale sites som Arto, Dkbn og dating.dk, der dominerer en top fem-liste.

Godt og interessant indspark fra Trine-Maria.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg