Nytænkende medie- og community sites modtager milliondonationer

Den amerikanske fond, The Knight Foundation har uddelt 5 millioner dollars til websites, tjenester og blogs for at belønne folk og organisationer, der tænker nyt med hensyn til journalistik og udvikling af communities – både på nettet og i den analoge verden.

Prisen kaldes Knight News Challenge og listen over vindere er en lang række af inspirerende sites for danske journalister og kommunikatører, der tænker i brugerinddragelse, nytænkning og sociale medier.

Blandt mine kendinge er J.D. Lasica, der i mange år har arbejdet med social medier og skrevet om det – bl.a. i Online Journalism Review , Lise Williams, der i årevis har arbejdet med blogs som “hyperlocale medier” og Jay Rosen – underviser på New York Universitets journaliststudie og mangeårig blogger.

Det er bare tre af de mange modtagere af i alt 5 millioner dollars. Jeg skal have kigget listen igennem, fordi der ligger gode vitaminer til den danske webverden der.

(via Doc Searls)

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Lad os blive hinandens bibliotekarer

Jesper B.  (ja – han er på hitlisten i de seneste 12 timer – også ) har fostret ideen om en social biblioteks-tjeneste. Lad os bruge de nye teknologier ( geotagging, bluetooth you name ) til at udveksle bøger, dvd og lignende med hinanden.

Og så har han allerede oprettet sitet Bibliotekr.dk til projektet – og er man med på at tage en snak om det – og gøre noget, så skriver man sig op her.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg