Forskellige modeller for borgerjournalistik

I tirsdags afholdt Update en konference om borgerjournalistik med eksempler på, hvad der bliver bedrevet og eksperimenteret med rundt om i landet.

Det har Update heldigvis dokumenteret på den udmærkede blog , Journalist2.0 , hvor Kenneth Ley Milling , webredaktør på Update.dk ( og kasserer i DONA) skrev  et par artikler om konferencens indlæg.

  1. Borgerjournalistik på tre måder” – med praktiske erfaringer fra Ditcentrum.dk, AarhusVest og Jydske Vestkystens Sønderborgredaktion . De forfølger tre forskellige strategier – fra de uredigerede indlæg fra borgerne på JV til de trænede borgerjournalister på Aarhus Vest.
  2. Brug de lokale hverdagsmagere til Public Journalism” med foredrag af lektor Marianne Hansen, der opfordrede fremtidens lokaljournalister til at finde de personer i lokalsamfundet, som sætter nye projekter og initiativer i værk via engagement i foreninger og klubber.
  3. Update 19.09: “Små lokalsites giver plads til lokale annoncører” hvor svenske Östersunds-Posten har skabt hyperlokale sites med borgerjournalister, der blogger – og en annonce-succes.
Jeg kunne desværre ikke være til konferencen, men artikler giver et god bud på, hvilke muligheder og udfordringer der eksisterer inden for begrebet borgerjournalistik.

Relaterede indlæg

Morten Lund blogger om lukningen af Nyhedsavisen

Morten Lund har i dag skrevet et langt indlæg om, hvad der gik galt med hensyn til Nyhedsavisen – og hvad han selv begik af fejl. Og han virker rimelig ærlig og lige-ud-af-landevejen.

Han refererer samtaler med David Montgomery fra Mecom – men om det er sandt, hvad der står, kan man jo ikke vide. Men et udgangspunkt for at tage en snak med Montgomery og skrive en historie er det da.

Et interessant eksempel på en top-erhvervsmand, der bruger bloggen til at kommunikere – og komme ufiltreret ud med sit budskab.

Indlægget hedder betegnende nok: “The Day I Woke Up Without Arms and Legs”

Set hos Dorte Toft og Henrik Føhns/Harddisken

UPDATE: Ser nu at Journalisten.dk har talt med den tidligere direktør Morten NisUsen Nielsen, der påpeger at selskabet bag Nyhedsavisen , 365 Media Scandinavia , ikke er erklæret konkurs fordi Morten Lund tidligere har lovet kapitaltilførsler:

Samme opfattelse deles af Svenn Dam, som er direktør for 365 Media Scandinavia og tidligere formand for Nyhedsavisens bestyrelse. Både Morten Nissen Nielsen og Svenn Dam er således overbeviste om, at løftet om penge til 365 Media Scandinavia er en bindende garanti. Eksperter i investeringer siger dog til Journalisten.dk, at Morten Lund kan have taget forbehold for tilsagnet om kapitaltilførsel.

Journalisten.dk skriver, at det måske er det som Morten Lund hentyder til i sit blogindlæg, hvor han skriver at han “indtil nu aldrig er blevet sagsøgt ” og heller ikke håber at det sker.

Læs det hele i “Nyhedsavis-ejer ikke konkurs

UPDATE d. 13. september:

Morten Lund fortæller om forhandlinger med Mecom om en kontrakt på 140 millioner kroner til ham mod at han lukkede Nyhedsavisen.

Test

Relaterede indlæg

Åbenhed: Skal læserne med helt ind ved redaktionsmødet ?

Varmen, weekenden og diverse havearbejde har sat denne på venteliste , men nevertheless: Min kollega på Politiken, læsernes redaktør Henrik Kaufholz, beskriver i lørdagens klumme tiltagene på den statslige svenske kanal SVT, der dokumenterer debatter og diskussioner på redaktionen om kanalens nyhedsflagskib, Aktuellt.

Der er simpelthen to journalister, der med kamera og interviews dels er fluen på væggen og dels interviewer redaktører og journalister om deres valg.

Kun solohistorier holdes tilbage jf. leder af Aktuellt , Eva Landahl .

Min kollega er lidt i tvivl om hvad han selv mener:

JEG KAN IKKE finde ud af, hvad jeg selv mener. På den ene side er jeg fascineret af ’Aktuellts’ åbenhed. Jeg ved af erfaring, at vi journalister har meget lidt (kilder for eksempel) at skjule. På den anden ville jeg nødigt arbejde fulgt af et kamera, der ikke blot ville fortælle læserne om mit arbejde, men i praksis ville være et overvågningskamera.Big brother ville holde øje med mig.
Hvis Politiken fulgte ’Aktuellts’ eksempel ville der være tv af lederkollegiets diskussioner om, hvad Politiken mener. Der ville være tv fra redaktionssekretariaterne, så man for eksempel kunne følge, hvordan redaktøren af økonomisiderne på cirka 10 minutter sorterer dagens post. (Det meste ender uåbnet i genbrugskassen.) Det ville også betyde, at den interne efterkritik var åben for alle læserne.

Til yderlige kvalificering af debatten (der udspringer af et møde i foreningen for læserredaktører,  Organization of Ombudsmens i Stockholm for en uge siden ) kan man med fordel lytte til fredagens udgave af Mennesker og Medier.

Her kan du høre Eva Landahl deltage i debat med Bent Winther, medredaktør på Information og TV2’s nyudnævnte seernes redaktør, Lars Bennike.

Information havde jo i nogen tid en blog Redaktionsmødet med referater af , hvad der var blevet diskuteret på dagens møde om morgendagens avis.

Det blev dog opgivet fortælller Bent Winther, fordi det ikke gav nok for læserne og avisen.

Hvordan demonstrere åbenhed?

På den ene side kan jeg godt lide tanken om at invitere læserne med inden for så de kan se på hvilket solidt/spinkelt grundlag at mediernes dækning af nyhederne bliver til. Også fordi de ville kunne se de oftest hededebatter, der kan udspille sig om et emne.

Men på den anden side ved jeg ikke, om læserne er interesserede i det – dag ud og dag ind. De vil måske hellere diskutere resultatet eller pege på egne videreudviklinger af historierne.

Enten som bud herpå eller updates tilføjet via blogs, bookmarking og henvisninger til andre kilder.

Vigtigst er det, at det ikke bliver en tom gestus fra mediernes side – men noget som læserne kan agere i forhold til – og måske se nogle resultater af deres svar eller spørgsmål til avisen .

Hvad synes I andre ?

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Medieforsker: Net- og gratisaviserne er de nye bærere af publicistiske idealer

Ida Schulz er en efter min mening glimrende medieforsker fra RUC – og hun har i dag en klumme i Information “Publicisme 2.0” .

Hun konstaterer, at dansk presse jo har haft en stærk tradition for publicistisk virksomhed :

Vi har en stolt tradition for medieejere, der tjener penge for at kunne lave aviser. Vores mere kommercialiserede fætre i det anglo-amerikanske mediesystem derimod, laver aviser for at tjene penge.

Vi har også i Danmark en tradition for den brede omnibusavis. Avisen ‘for alle’ med den brede stofudvælgelse og et ønske om at oplyse offentligheden. Omnibusavisen er også et skandinavisk særkende.

Imidlertid peger hun på, at de traditionelle omnibusaviser : Berlingske Tidende, Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken de seneste fem år er gået bort fra “Avisen for alle ” og nu vender sig mod smallere segmenter – i mit eget firma, Politiken, “den moderne fællesskabsorienterede dansker i storbyerne” .

Hvem skal så røgte den demokratiske samtale og sammenhængskraft i vores demokrati, hvor du bør vide lidt om hvad der sker – uden for dine egne sociale, religiøse og politiske skel.

Netaviserne og gratisaviserne, siger Ida Schulz:

Gratisaviserne har ikke kun vist, at nye generationer kan overbevises om at læse avis om morgenen på vej til skole og arbejde. Den høje prioritering af fælleshistorier er også et vigtigt demokratisk plus, selv om det måske ikke giver den største interne credit blandt journalister, og selv om vi ikke kan undvære den gravende, undersøgende journalistik.

Webaviserne tjekkes også af rigtig mange mennesker. Ganske vist handler de mest læste historier om sex, lir og kendisstof, men det betyder jo ikke, at folk kun læser historien om ‘kvinde med tre bryster’. Mon ikke man lige læser tophistorierne, nu man er på webavisen?

Hun opfordrer derfor lederne på både web- og gratisaviser til at udvikle nye publicistiske målsætninger .

Den opfordring kan jeg kun gentage – fremfor som det kan være nu, at lederne stadig et eller andet sted synes at netmediet er et mere populistisk og mindre “fint” end det trykte medie. Det smitter af på målsætningerne for netmedierne , som mestendels handler “mest besøgte” og “ejer af breaking news” .

Hvad med “Bedste medie til samtale / deltagelse / interaktion ” for læserne eller “det bedste medie til at finde og åbne op til de interessante og kvalitativt bedste debatter” på nettet?

Og så ellers holde fast i , at der også skal skrives om historier, der er væsentlige fx fattigdom i Danmark eller politikskabelse i EU selvom de ikke tiltrækker mange kliks.

Læse Ida Schulz’s klumme i weekenden vil jeg i hvert fald opfordre alle til.

Relaterede indlæg