Nyt fra nettet: Datamining i Twitter og visualiserede optøjer samt avisbelønning til gode netdebattører

For min gamle forening, DONA, er jeg med på holdet, DONA-scan, der samler de bedste historier fra den sidste uge som en service til alle medlemmer af DONA-listen.

Vil du selv bidrage med en DONA-scan, så skriv til redaktøren Pernille Honoré  og få spalteplads.

Dyk dybt ned i Twitter
Twitter er meget mere end de 140 karakterer , som et tweet indeholder, skriver the Monday Note i denne uge. Det enkelte tweet bærer mere end 40 metadata om alt fra forfatterens profil, url, hvor mange favoritter brugeren har, om der er flere bidragsydere på kontoen – og hvor vedkommende befinder sig, blot for at nævne nogle få eksempler.

Med mere end 250 millioner Twitterbeskeder om dagen er der masser af viden for bl.a. nyhedsmedier at trække ud af brugernes tweets ved benytte datamining og analysere de bagvedliggende metadata.

The Monday Note beretter om et par tjenester, der på forskellig vis dataminer i Twitterkoderne.

Data om de britiske optøjer visualiseret
The Guardian er frontløber inden for crowdsourcing i forhold til data – og til visualisering af data.

Avisen har bl.a. analyseret, hvad de knap 4.000 anholdte i optøjerne i august blev anholdt for og sat det op i en interaktiv grafik  og vist branchefordelingen af de 2.500 butikker, der blev plyndret.

Alt sammen under The Guardians Datablog – og som er et led i serien “Reading the Riots”.

Dansksproget udgave af bloggerportal Global Voices i luften
I al stilhed er en dansk-sproget udgave af Global Voices begyndt at oversætte blogposts fra borgerjournalister og menneskerettighedsbloggere på det verdensomspændende netværk Global Voices Online.

Bloggernetværket samler på verdensplan hundredevis af respekterede journalister, advokater, kunstnere mv. , der blogger om demokrati og menneskerettigheder i deres respektive hjemlande.

Det er disse artikler, der bliver oversat til dansk for bl.a. at nå ud til danske medier med vidnesbyrd fra lande, der ikke er i den vestlige presses søgelys.

Følg Global Voices på dansk.

New York Times belønner lødige netdebattører
I sidste uge lancerede amerikanske avisers Grand Old Lady et nyt kommentarsystem, der bl.a. opererer med, at netdebattører på avisens onlinefora på nyt.com kan opnå status som særligt betroede debattører – “trusted”. Det sker, hvis de opfører sig godt og bidrager konstruktivt til debatten – og deres særstatus betyder, at de kan udgive kommentarer på netdebatten uden at skulle afvente moderation.

Tanken bag er blevet godt modtaget af brugere og medie-iagttagere. Derimod er kravet om, at brugerne skal koble sig til New York Times netfora via Facebook Connect blevet stærkt kritiseret af læserne.

GigaOm leverer et fint overblik

Relaterede indlæg

Er Twitter færdig som dialogmedie ?

Ernst Poulsen har brugt noget af sin job-mæssige tænkepause til at finde feeds for alle de mediehuse og medier i Danmark, der bruger Twitter. Ikke mindre end 200 forskellige medier på Twitter.

Listen kan findes på hans blog – og den er et øjebliksbillede med hensyn til antal posts, followers og hvor mange de selv følger .

Vigtigere er imidlertid – synes jeg – at han også angiver, hvorvidt det enkelte feed blot er autofeed af et medies feed – fx breaking news feed – eller om det er personligt med dialog til followers.

De fleste medier bruger autofeeds, som Ernsts liste viser. Kun få går i dialog med deres followers.

Autofeeds generer mindre nu
I starten var det fuldstændigt “no go” at gøre som de fleste medier nu gør – bevidstløst at køre sine nyhedsfeeds ud i sin Twitter-strøm. I hvert fald “no go” blandt de tidlige Twitterbrugere. Twitter var til dialog – en forenklet blogdebat med een tråd.

Det var dengang, de fleste kun havde under relativt få Twitterprofiler, som de fulgte – og derfor virkede den massive nyhedsstrøm fra et eller flere medier forstyrrende i Twitterstrømmen.

Nu efter et par år følger de fleste gerne flere hundrede profiler – og dér virker det ikke så generende med hyppige tweets fra flere medier.

Nyhederne kommer til én, der hvor man er – og man vægter ikke dialogen med mediet. Medierne “følger” i øvrigt heller ikke, som Ernsts liste viser, særlig mange Twitterprofiler – med undtagelser som Information, Politiken og Berlingske der selv følger adskillige tusinder profiler.

Twitter som énvejs-kanal
De mange autofeeds – og dét at de har relativt mange followers – underbygger formodningen om, at Twitter er ved at etablere sig ( i professionel sammenhæng ) som en ren énvejs-kanal, medmindre vi taler mindre afgrænsede communities.

Det er mediets vilkår. Obama debatterer jo ikke med sine 3,4 millioner followers, men bruger det som en kanal til at få pushet sine budskaber ud til tilhængerne direkte.

Selvom Twitter ender mere og mere som alt andet end et dialog-medie, er det alligevel organisation-tweets med det personlige touch, som jeg synes bedst om.

Informations Twitterprofil eller Berlingske er altså sjovere at følge, fordi deres tweets er skrevet til mediet og med dialog – og formentlig mere dedikerede followers til følge.

Men de er nok en “døende ” race i et nyt mediehav.

Eller hvad mener I?

Er Twitters fremtid at være en kanal til envejskommunikation, når vi taler medier, virksomheder eller organisationer – eller bør Twitter bruges som dialogmedie?

Relaterede indlæg

Kronik i Berlingske om kommunalvalg og nye medier

Alle taler om sociale medier – men få gør noget ordentligt ved det – eller rettere: tror at det er et vidundermiddel, der løser alt for dem – næsten uden indsats. Fx inden for politik.

Ved det kommende valg til kommuner og regioner vil der givetvis blive kommunikeret meget via især Facebook , blogs og Twitter samt YouTube.

Dog skal vi ikke regne med, at den hellige grav er vel forvaret af den grund = at partier tordner frem af den grund.

Det skriver jeg og min kollega, Peter Mose i en kronik i Berlingske Tidende i dag : “Ikke meget Twitter i Ringkøbing”

Læs den og læg gerne en kommentar derovre 😀

Mads Kristensen har skrevet en blogpost om den.

Update:
Jeg deltog d. 25. september i P1 Formiddag som gæst hos Poul Friis for at uddybe synspunkterne.

Relaterede indlæg

Kronik i Information om læren af Twitter-revolutionen i Iran

Med de nye sociale medier kan både den enkelte borger og magthaveren selv være først med nyhederne, mens den etablerede presse må se til fra sidelinien og forsøge at sortere og validere. Verden, politik og journalistik har for altid ændret sig

Sådan indledes den kronik, som jeg i dag har i Dagbladet Information. Jeg har skrevet den sammen med min kollega, Peter Mose, der er medforfatter til bogen “Håndbog for statsministre” .

Kronikken kan endnu ikke læses på Information, med mindre du er abonnent . Imidlertid kan du læse og kommentere kronikken på DONAs blog, da jeg har bidraget som formand for DONA.

Følgende tekst er en kronik – bragt i Information d. 15. juli – skrevet i samarbejde med Peter Mose , journalist og medforfatter til “Håndbog for Statsministre”

Relaterede indlæg

Første Twitterbog på dansk lander i august

Webudvikler Jacob Friis Saxberg – som jeg kender fra min tid i IDG /Computerworld Online i starten af årtusindet og hans kone Natasha Friis Saxberg – er på vej med den første danske bog om Twitter, “Twitter – massekommunikation på 140 tegn“.  

 De 100 sider kommer ind på :

  • Hvad er Twitter og hvorfor taler alle om det?
  • For virksomheder, private, politikere og foreninger
  • Hvordan får man mest ud af Twitter?
  • Sådan kommer man i gang med at Twitte

Natasha har startet Mentory – mødeplads for mentorer og mentees – sammen med Jacob. Og de er begge ivrige twittere.

I dag har Natasha været i Harddisken for at fortælle om bogen. Jeg nåede ikke selv at høre det og podcasten er ikke ude, men Lars K. Jensen lyttede med.

Det bliver spændende at læse, hvordan de to formidler basal information om værktøjet, som lige i øjeblikket fylder utrolig meget i al tale om sociale medier og netkommunikation. Det får vi at se til august.

 

Relaterede indlæg