Nye ambitiøst mediemagasin i cyber- og paperspace

De studerende på Institut for Medier, Erkendelse og Kommunikation på Københavns Universitet har i fredags haft premiere på deres nye mediemagasin Medievaerk .

Det er et printmagasin på 32 sider med nyheder om medier, reportager, interviews og analyser.

Og så kan Medievaerk selvfølgelig findes i en pdf  og e-paperversion på http://medievaerk.blogspot.com ( en midlertidig adresse indtil http://medievaerk.dk er færdigdesignet og i luften ) .

I det første nummer er der – af særlig interesse for onlinemennesker – artikler om:

  • BBC’s nye interaktive nyhedsredaktion, The Hub,hvor borgerne deltager
  • Sammenligning af Obamas webstrategi ift danske politikeres onlinetilstedeværelse
  • Reportage fra Copenhagen IPTV og Webtv-konference

Desuden kan du læse om en studerende i praktik på det amerikanske tv-program , 60 Minutes.

Magasinet er planlagt til at udkomme tre gange hvert semester.

Relaterede indlæg

Pinligt med mediers manglende eksterne links

…ja, vores manglende eksterne links fordi Politiken er en af synderne – som Helle Nissen Kruuse dokumenterer ganske overbevisende i seneste udgave af eJour , hvor hun har artikelen 100 nyheder, 100 citatkilder, 2 links med facts om, hvor få eksterne links til især konkurrende medier vi medier bringer.

Hun undersøgte fra d. 4. oktober til 18. oktober 100 citathistorier hvoraf der kun kom to – 2 ! links – til den oprindelige artikel!

Medierne citerede hinanden men linkede ikke. Dermed har medierne ikke koblet sig på den udvikling, der sker på nettet – især mht til blogs – hvor du godt kan citere artikel og dernæst selvfølgelig linker til artiklen , som dokumentation.

Ja, det er ikke noget at være stolt over.

Godt nok er bl.a. Politiken.dk – som jeg sidder ved siden af og arbejder sammen med – blevet meget bedre til at linke dybt til dokumentation. Men sjældent til en anden , ekstern journalistisk artikel.

Jeg er langt henad vejen enig med Lars K. Jensen, når han skriver:

  1. Journalisterne er bange for at sende brugerne andre steder hen, for tænk nu, hvis de ikke kom tilbage
  2. Man er bange for at “afsløre sine kilder”

Dog er min erfaring med 1. at det ikke er journalisterne, men ledelsen der ikke ønsker at sende læserne væk (tror man).  Med hensyn til 2. tror jeg snarere, at man mener, at man har gjort sit ved at citere – og dermed henvise læseren til – konkurrenten – og desuden ved at citere historien tænker: så er mit arbejde næsten spildt hvis jeg sender folk væk .

Jeg er selvsagt ikke enig i den manglende linkning – og der kunne ske noget, hvis der blev indført et krav om at huske links også til konkurrenterne. Lige som Lars K. Jensen tror jeg på, at folk nok skal huske , hvem der gav dem de gode muligheder for at finde videre ind til yderligere viden. Og så vender de tilbage.

Hvis ikke – så har man nok kvalitetsmæssigt andre problemer at rode med !

Helle Kruuse har ikke spurgt ledelserne på de syv medier, som hun har undersøgt, fordi hun forventer automatsvar . Jeg synes at hun skulle have spurgt dem.

Alligvel tror jeg på, at der nok skal ske noget, fordi flere medarbejdere er vant til den åbne stil fra blogs.

Men læs Helle K’s artikel – også Link ikke til eksterne sider.

Godt og spændende arbejde som Helle Kruuse har udført.

Udover Lars K. har jeg set , at Stefan Bøgh-Andersen også har skrevet om de udmærkede artikler.

Et god råd herfra er; læs artiklerne – og tag det op på redaktionen.

Relaterede indlæg

Fagfestival 08: Masterclasses om blogs og mikroblogging på journalist-festival

Om nogle uger samles over tusinde journalister til Fagfestival i Odense for at blive inspireret og diskutere medier.

DONA er selvfølgelig på pletten med MasterClasses om brugen af de nyeste webteknologier i kommunikation og journalistisk arbejde; Netvibes, Google Docs og Facebook til eksempel.

Det sker i samarbejde med UPDATE – og det er i lokale 4 i Odense Congress Center.

Oplægsholderne giver en kort intro til sit emne på max 15 minutter, hvorefter deltagerne selv kan prøve – under vejledning af oplægsholderen.

Programmet for de to dage – søndag og mandag – viser bredden i tilbuddet.

Selv holder jeg oplæg om weblogs og mikroblogging med Twitter og Jaiku.

Er du til Fagfestival er du mere end velkommen – også til at besøge DONA’s udstilling i Udstillingsområdet, hvor vi bl.a. får besøg af Mark Briggs – forfatteren til Journalism 2.0 – der vil signere bøger.

Relaterede indlæg

Gæst i Harddisken 4. juli om Global Voices-møde

Føhns har fattet det ;-)

Jo, Harddisken har fat i noget, unægteligt 😉

I den sidste direkte udgave af Harddisken på P1 inden sommerferien var den første halve time sat af til reportager fra Global Voices Citizen Media Summit 2008 ved Dan Larsen (far til Global Voices ene ledende redaktør, Solana Larsen ), der jævnligt producerer indslag til Harddisken.

Der var tre grupper af indslag med interviews med Ethan Zuckerman og diverse bloggere fra GV Summit – og ind imellem indslagene var jeg på sammen med Henrik Føhns for at give mine kommentarer og indtryk.

Undervejs talte vi om :

  • Bloggernes betingelser for at skrive og rapportere – og deres rolle i deres hjemlige samfund.
  • Bloggernes udbredte brug af gratis software fra især store it-firmaer som Google og Yahoo – og hvordan det kan være .
  • Kvinde-bloggernes aktion i Indien hvor de fik gjort op med mænds sexchikane i det offentlige rum.

Udsendelsen kan høres her eller downloades som podcast.

Det var som altid rigtigt sjovt , og jeg synes ikke, at man kan høre, at jeg kun har sovet tre timer pga festival 😉

Relaterede indlæg

Giv mig journalistik med Bøvl og Begejstring

Der er for lidt begejstring i journalistikken og blandt journalister.

Det kom jeg – igen – til at tænke på, da jeg så følgende sætning i min indbakke her til aften: “Journalistik: En giftig kultur (eller: Hvorfor morer vi os ikke mere ?)”

Det spørger en af mine amerikanske favoritjournalister, Amy Gahran, innovativ inden for udvikling af netjournalistik og brugerdeltagelse, ud af frustration i artiklen: “Journalism: A Toxic Culture? (Or: Why Aren’t We Having More Fun?)”

Hun er træt af, at journalister – der jo lever af at være nysgerrige og åbne over for nye strømninger – er fastgroede i en tro på, at alt er bedst , hvis det er de traditionelle nyhedsorganisationer, som formidler nyheder på den måde, som de altid har gjort.

Amy Gahran så gerne , at der var mere åbenhed over for, at de nye realiteter på nettet – med communities, interaktivitet og egen-publisering – blev erkendt og set som muligheder for at gøre journalistjobbet endnu sjovere.

I stedet er det følgende formodninger, der jf. Amy hærger pressen og en del journalisters selvopfattelse:

* The only journalism that counts is that done by mainstream news orgs, especially in print or broadcast form. Alternative, independent, online, collaborative, community, and other approaches to news are assumed to be inferior or even dangerous.
* Priesthood syndrome: Traditional journalists are the sole source of news that can and should be trusted — which gives them a privileged and sacred role that society is ethically obligated to support.
* Journalists and journalism cannot survive without traditional news orgs, which offer the only reliable, ethical, and credible support for a journalistic career.
* Real journalists only do journalism. They don’t dirty their hands or distract themselves with business and business models, learning new tools, building community, finding new approaches to defining and covering news, etc. As the Louisville Courier-Journal staffer Mark Schaver said just this morning on Twitter, “[Now] is not a good time [for journalists] if you don’t want your journalism values infected with marketing values.”
* Journalistic status and authority demands aloofness. This leads to myriad problems such as believing you’re smarter than most people in your community; refusing to “compromise” yourself professionally by engaging in frank public conversation with your community; and using objectivity as an excuse to be uncaring, cynical, or disdainful.
* Good journalism doesn’t change much. So if it is changing significantly, it must be dying. Which in turn means the world is in big trouble, and probably deserves what it will get.

Jeg må – desværre – give hende ret.

Der er kommet for meget tudefjæs over journalist-standen og dets udøvere med en undertone af, at det dybest set er noget skidt , at alting forandrer sig så hurtigt og med så mange udtryk, som tilfældet er.

Det er i samme spor som Lars K. Jensens debat om konservatismen blandt journalister – bl.a. de studerende.

Vælg begejstringen

Der er også en undertone af, at det er besværligt, fordi man skal sætte sig ind i noget nyt. På samme måde som Amy Gahran siger, at det kender hun da også fra sig selv , må jeg sige ditto her.

Jeg kan også blive ør i hovedet , usikker på mine kompetencer og rammes af en følelse af “hey, kan du finde din plads i det her?”.

Men ved du hvad ?

Jeg vælger at sige , “Ja, for fanden – Gu’ kan jeg så! ” – uden at have nogen som helst sikkerhed for at det er tilfældet, selvfølgelig.

Jeg vælger at møde forandringerne , usikkerheden i branchen med indstillingen, at der også er muligheder i det landskab, som vi betræder; fantastiske muligheder for at revitalisere journalistikken og gøre den mere vedkommende og løsningsorienteret via de nye medier.

Jeg vælger at arbejde ud fra en grundliggende tro på, at de nye vilkår med interaktivitet, enhver-kan-selv-publisere-indhold-realiteten og kritiske læsere er stimulerende og at den, der går i dialog med den udvikling og eksperimenterer får det sjovt i længden. Ikke uden problemer og smertelige erfaringer undervejs, men sådan er livet jo.

I firserne på venstrefløjen var der en debat om udvikling af nye ideer ud fra devisen “Bøvl & Begejstring – vi vil både bøvlet og begejstringen ved forandringerne”.

Sådan har jeg det også ; jeg vælger både bøvl og begejstring.

Siger nogen, at det er selvsuggestion, peger jeg på det frodige liv ude på nettet og svarer: der sker ting og sager rundt omkring – noget som jeg som journalist kan og må forholde mig til. Noget som kan gøre mit arbejde sjovere og mere nyttigt.

Derfor bruger jeg tid på at udforske nye webteknologier, communities, værktøjer og kommunikationsmåder – og hænger ud med folk fra blogosfæren eller alternative medier og sammenhænge. Jeg søger at være åben – også selvom jeg kan være uenige i tilgangene til netkommunikation der.

Men det giver mig vitaminer til mit arbejde i en traditionel nyhedsorganisation .

Og jeg vil gerne have følgeskab af flere journalister. Fordi ved I hvad?

Det er sjovt 😀

Update:

Mads K. har – selvfølgelig 😉  – set min ovenstående beklagelse og givet sine kommentarer (disclaimer: vi er enige ).

Ernst Poulsen tager også fat i debatten med en liste over, hvad han mener at fremtidens journalister bør mestre i en onlineverden. Giv din kommentar hos ham.

Relaterede indlæg