Hvornår lærer medierne at linke ?

Et manifest – intet  mindre – som jeg var medforfatter på, blev i går efter næsten otte år igen hevet frem i en aktuel mediedebat.

En debat om links der viser, at medierne desværre stadig lukker sig for meget om sig selv – det vil sige; ikke linker væk fra deres sites til konkurrenter, men derimod søger at holde på deres læsere – uden tanke for kraften i at være kurator og videndeler.

I går kørte der en Twitter-debat mellem Martin Ingolf, Den Fri og Ditte Giese, journalist på avisen om link fra en Magasinet-artikel på nettet til Den Fri, som er citeret i Politikens artikel.

Martin Ingolf spurgte Politikens Twitterprofil om, hvorfor de ikke lige havde linket fra netartiklen til Den Fri’s artikel , som led i almindelig god stil – og Ditte Giese svarer, at det plejer Magasinet ikke.

“Men de fleste sender vel ikke kunderne videre?” og “Det forvirrer med alle de links i artikler og indgår ikke i de almindelig citatregler”, lyder hendes argumenter.

Dér må jeg nu noget sige – med al muligt respekt for Ditte Giese – at det er en avisholdning fra det forrige århundrede.

Link til artikler , viden, baggrund – dér hvor journalisterne har deres viden og inspiration fra – er en essentiel del af nettets natur. Det er transparens, social kapital og samtale.

Det holder ikke, at medierne melder sig ud af den samtale og den kultur. De af alle  – især de gamle mediehuse som Politiken,hvor jeg arbejdede fra 2006 – 2009 –  har ellers brug noget troværdighed.

Sjovt nok kom der i debatten så fokus på det LinkManifest, som jeg og Lars K. Jensen skrev for snart otte år siden til Kommunikationsforum.dk.

Manifestet lyder:

Første lov: Vi linker videre til kilderne til de oplysninger, som vi bruger i vores journalistiske produkter. Har vi læst, set eller hørt væsentlig ny information på et eksternt site, linker vi til det – om f.eks. virksomheder, personer eller undersøgelser.

Anden lov
: Vi linker direkte og præcist til den benyttede information på det eksterne site. Det er ordentlig service for læserne frem for blot at linke til forsiden på det eksterne site.

Tredje lov: Vi er præcise i vores informationer om, hvor et link fører hen; om hvem der har produceret de oplysninger, der linkes til, og hvornår. Læserne skal vide, hvor de kommer hen, inden de følger et link.

Fjerde lov
: Vi anerkender, at en artikel bestående af præcise eksterne links til oplysninger, der beskriver forskellige vinkler af et emne, er et journalistisk produkt.

Femte lov: Vi er åbne for indkomne links til vores egne sites, fordi vi ønsker at være en integreret del af nettets økosystem.

Sjette lov
: Vi tilstræber at gøre det nemt for alle at linke direkte til vores artikler.

Manifestet blev til med inspiration fra en daværende bevægelse i USA for linkjournalism og især med hjælp fra en lang række gode webfolk via Lars’ og min blog, OnlineMinds – og jeg synes stadig, at LinkManifestet holder.

Og jeg f-a-t-t-e-r ikke, at så mange medier og organisationer ikke forstår nettets muligheder for transparens og dialog.

Jeg f-a-t-t-e-r ikke, at journalister og kommunikationsfolk i 2014 som personer ikke går i infight med nettet med mere begejstring, entusiasme – og samtidig ydmyghed og nysgerrighed.

Og de kunne starte med at linke til dem, de citerer og får inspiration fra. Nu ved de jo, hvor de kan få inspiration 😉

 

Relaterede indlæg

Forskning: Trolls ødelægger onlinedebatter

Dorte Toft sætter på sin blog – IT-Bizzen på Berlingske Business – med indlægget Forskning: Hadske angreb fra trolls udhuler journalistik fokus på de skadelige kommentarer i onlinefora og kommentarsporet på blogs mv. Hun har læst amerikansk forskning fra “The Journal of Computer Mediated Communication” .

Det kan nu dokumenteres at en hård, uforsonlig debattone undergraver ikke bare kvaliteten af debatter på et site, men også andre læseres lyst til at gå ind i en debat.

Alle – selv de moderate – graver sig ned i skyttegrave ved angreb frem for at lytte, fordi de bliver ramt på følelser frem for intellekt.

Så moderation, moderation og justits skal der til for at redde et debatforum.

Som Dorte har læst på et communitys debatside om regler: “Spred lys, ikke lort” ( dagens citat ).

Tak til Dorte for at have henledt opmærksomheden på rapporten.

 

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Om mediestøtte, Google vs. fransk presse, nye forretningsmodeller og find din fotostørrelse til sociale medier

Følgende har jeg udsendt til mailinglisten for DONA – foreningen for onlinejournalister og kommunikatører – hvor der er den ugentlige opdatering DONA-SCAN.

Mediestøtte-aftalen: En retning mod fremtiden eller for få skridt?
Aftalen  mellem regeringen og Enhedslisten om mediestøtten for 2014 – 2017 har siden indgåelsen fredag eftermiddag fået en del ord med på vejen – især for sin omrokering af 400 mill. kr. i støtte til distribution over til støtte til produktion i stedet.
Det giver umiddelbart med ét penge til netmedier som Avisen.dk , Altinget.dk og Ugebrevet A4  samt online-magasinet Zetland .
Der er glæde hos bl.a. Avisen.dk og Zetland samt Foreningen for Digitale Interaktive Medier ( FDIM ), der kalder forliget “en aftale, der passer til nutidens medieforbrug”.

Andre var mere forebeholdne, blandet onlinejournalist Ernst Poulsen, der tweetede sine kommentarer og kom i dialog med een af politikerne bag mediestøtteaftalen, Linda Kristiansen fra de radikale  .

Journalisten.dk  har en omfattende dækning af mediestøtteaftalen hvilket også gælder på Mediawatch .

Showdown mellem Google og fransk presse
Inden for den næste ni dage skal Google og den franske presse nå til en aftale, der skal bilægge en strid om Googles indeksering af indhold i og dybe links til mediernes artikler.
Den franske presse kræver 520 millioner kroner ( 70 millioner euro) hvert år i fem år som kompensation fra Google for netgigantens udnyttelse af pressens indhold.
Parterne har forhandlet intenst i tre måneder. Hvis ikke de bliver enige inden 1. februar, vil den franske regering gennemtvinge en lov, der løser striden.

The Monday Note  fremlægger sagens aspekter og argumenterer for , hvorfor et regeringsindgreb vil være til skade for både Google og fransk presse

Undersøgelse af forretningsmodeller for medie-startups i USA og EU
Det anerkendte Nieman Labs, der forsker i journalistik, har offentligtgjort en undersøgelse af forretningsmodellerne for 69 iværksættervirksomheder inden for online nyheder i USA, Japan, Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Finland.

Undersøgelse er foretaget over en periode på et år med fokus på, hvordan de 69 startups søger at skabe en bæredygtig forretningsmodel.

Konklusionen er, at mange af dem stadig satser på onlineannoncer, som en af de væsentligste hjørnesten – og at kun få af de 69 medie-iværksættere er kommet med bud på helt nye modeller for at tjene penge.

Den magiske model, der med ét viser vejen, finder læseren altså ikke, advarer forskerne.
De konkluderer desuden, at hyper-lokale medier og niche-udgivelser har bedst chance for succes.

Pressemeddelelsen om rapporten
Selve rapporten “Chasing Sustainability on the Net 2012” 

Oversigt over fotostørrelser på sociale medier
“Ahh – hvad er nu den bedste billedstørrelser til Twitter-profilsiden eller G+”. Det har René Clausen Nielsen tit tænkt på – og det samme har jeg gjort i et travlt øjeblik. Derfor blev jeg glad, da han delte en infografik fra Cool Infographics, der giver det manglende overblik.

Relaterede indlæg

Mediestøtte-aftale: Lille skridt, javel – men i den rigtige retning

Som det vil være medieinteresserede bekendt , så indgik regeringen og Enhedslisten i fredags et tre-årigt forlig om mediestøtten, gældende fra 1. januar 2014.

Aftalen kan læses på Kulturministeriets hjemmeside men hovedpunkterne er især, at 400 millioner kroner fremover ikke skal uddeles som distributionsstøtte, men som støtte ud fra antal redaktionelle medarbejdere.

Det vil sige, at støtten ikke længere kun gives til papiraviser, der har udgift til at få bragt aviser ud til abonnenternes postkasse, men fremover kan komme alle medieplatforme til gavn – herunder internetmedier som Altinget.dk, Avisen.dk og Zetland.dk, der indtil nu ikke har kunne få støttekroner.

Desuden vil internetmedier – med mere end tre personer på redaktionen  – kunne opnå støtte fra en supplementspulje til kommercielle netmedier.

Der er selvfølgelig blevet kommenteret meget på aftalen, der blev indgået fredag eftermiddag – bl.a. på de sociale medier såvel som de traditionelle.Se oversigt i bunden af denne artikel.

Fra flere traditionelle medier har der været beklagelser, selvom støtte for de fleste kun vel medføre små ændringer, på nær MetroXpress, Sjællandske Medier og Ingeniøren (min gamle arbejdsplads ), der står til at miste betydelige beløb.

Der har også været beklagelser fra folk , der mener, at aftalen ikke er vidtgående nok. Når alt kommer til alt, er de 400 millioner kroner og penge til innovationspuljen for netmedier, kun en lille del (  ca. fem pct. ) af den samlede mediestøtte herhjemme  – og stadig er det kun peanuts, der går til rene digitale medier som bl.a. de tre ovennævnte; Altinget, Avisen og Zetland.

Nej. Det er ikke en revolution, som vi fra min gamle netforening DONA ønskede, da vi stod bag et arrangement om mediestøtte i september 2010.

Det er et overgangsforlig – et smalt forlig, da oppositionen stod af i protest mod bl.a. lønsumsafgift – men det peger i den rigtige retning.

Det viser, at folketingets partier godt kan se, at fremtiden er digital – og at penge ikke automatisk gives til forældede distributionsmetoder, men skal flyttes mod journalistiske muskler – hjertet i et medie.

De jubler på de tre netmedier – og jeg smiler med, fordi den platformsuafhængige støtte nu tager form.

Det er godt. Det peger fremad mod en grundlæggende ændring – og som en klog mand en gang har sagt: Alle store rejser starter med, at man tager det første skridt.

Det vælger jeg at glæde mig over.

Relaterede indlæg

Nyttig “gør det selv-bog” om sociale medier

Står du og skal beslutte dig for, hvordan og i hvilket omfang, du skal kommunikere via sociale medier – eller har du en række kolleger, som skal have en introduktion til digital kommunikation, så er Trine Nebels  “Dit omdømme på sociale medier” bogen. Den udmærker sig ved at beskrive udfordringerne i et klart og forståeligt dansk – og ved hele tiden at understrege: vid hvorfor du vil kommunikere via sociale medier.

Sneblindhed.

Det kommer jeg tit til at tænke på, når jeg af andre kommunikatører bliver bedt om at fortælle om , hvordan man kommunikerer

via “de dersens sociale medier” , der er etableret her , der og alle vegne – og bare bliver ved med at knopskyde. Det er som sagt oftest andre kommunikationsuddannede med flere års erfaring, der spørger.

Men når de skal til at bruge sociale medier i kommunikation , bliver de slagen med en slags sneblindhed. Der er så mange social kommunikationskanaler, at de mister orienteringen.

Her er det godt at kunne anbefale dem Trine Nebels bog “Dit omdømme på sociale medier”. Det er en nyttig bog for de, der er nybegyndere udi digital kommunikation via sociale medier og som har brug for et par snebriller, der skærmer dem mod sneblindheden.

Både i forhold med hvilke værktøjer de skal agere, og hvordan de skal agere.

Trine Nebel er selvstændig rådgiver og kommunikationskonsulent med speciale i omdømme og retorik samt taleskrivning. Det mærker man tydeligt bogen igennem, velskrevet og ligetil som den er.


Pædagogisk gennemgang
Trine Nebel går pædagogisk til værks – bl.a. med en gennemgang af de alle forskellige kanaler og værktøjer, som den professionelle kommunikatør kan betjene sig af og bør kende til for at kunne vurdere dem ud fra deres styrker og svagheder: Facebook, LinkedIn, Twitter, blogs, Pinterest, YouTube, Google+

Heldigvis – noterer jeg som blogaficinado – giver hun blogmediet en ekstra grundig gennemgang med fokus på, hvad en blog kan gøre for en person eller organisation; skabelse af egen platform og kontrol med aflevering af budskabet. Hun glemmer selvfølgelig ikke faldgruberne: det tager tid at opbygge et forhold til læserne, og bloggen skal vedligeholdes. Rart at se at mediet ikke dømmes ud – bare fordi at blogs har været på banen i 15 år nu.

Læseren blive

r også introduceret til tjenester, som gør det muligt at overvåge, hvad andre siger om dig eller din virksomhed på nettet samt værktøjer til at engagere din målgruppe: e-bøger, nyhedsbreve.

Det sker med kort og koncise beskrivelser af de enkelte værktøjer – og hvordan de bør bruges.

Det er en af styrkerne ved “Dit omdømme på sociale medier”. En overskuelig introduktion til hvad du har at arbejde med , når du står overfor bestemte udfordringer. Og hun kommer hele vejen rundt: lige fra snakken om, hvordan du skaber den virale video til virkemidlerne i den præsentation, der gør, at du bliver husket.

Du kan lade bogen stå i din reol og vende tilbage til den senere – og slå op under fx “Find dine sociale nøglepersoner” og så læse om, hvordan du finder de rette personer inden for din virksomheds branche , som du skal i dialog med. Altså, en opslagsbog for læseren.

Den pædagogiske tilgang bliver understreget af, at hvert kapitel bliver afsluttet med en opsummering af kapitlets hovedpointer stillet op i punktform som udsagn eller spørgsmål, hvilket fungerer rigtigt godt som en tjekliste til læseren.


Hvad er det, som du kan tilbyde modtageren af merværdi – som hun ikke kan få andre steder, – og er du bevidst om, hvad det kræver af din organisation at åbne for dialog, såsom at lytte til og svare på kritik.
Den største styrke ved “Dit omdømme på sociale medier” er imidlertid, at Trine Nebel fra starten punker læseren for at stille de rette spørgsmål til sig selv: hvorfor vil du kommunikere via de sociale medier?

Det er jo af de spørgsmål – hvor banalt det end kan være – som oftest er sværest at stille sig selv – eller sin direktion – når organisationens budskaber skal deles via sociale medier . Alle vil gerne være der: have en Facebookside, en Pinterest-konto eller en Twitterkonto.

Hvorfor ?

“Fordi det har de andre” – og så er den debat mange gange lukket.

Heldigvis ikke i Trine Nebels optik. Hun holder fast ved – bogen igennem – at sætte indsatsen på sociale medier op mod, at du husker stille spørgsmålet løbende, så du ikke bevidstløst løber afsted og spilder kundernes tid. Sociale medier er ikke en mirakelkur, understreger hun.

Derfor kan en succesfuld brug af bogen sagens være, at du foretager kommunikative fravalg og eksempelvis dropper Facebook for kun at fokusere på blogs og en aktiv Twitterkonto.

Succeskriteriet for forfatteren er ikke, at vi som kommunikatører skal have os selv eller vores organisation ud på alle platforme – kun dér hvor vi har noget at fortælle, som hjælper modtageren helt konkret.

Følger alle organisationer og virksomheder dét råd, så er meget vundet.

Mit råd er: anskaf dig bog , hvis du er ny udi digital kommunikation på sociale medier eller har kolleger, der skal introduceres til det. I bliver godt hjulpet igang af Trine Nebels fine lille bog.

Relaterede indlæg