Journalist; hvor digitalt er dit CV?

Forsyner de amerikanske journalistuddannelser deres kandidater med de rette digitale kompetencer, spørger amerikanske underviser Cindy Royal – og opremser de ti nødvendige digitale kompetencer, som nutidens journalister bør have. Jeg er helt enig med Cindy – ikke mindst i hendes pointe: journalister skal indse, at de arbejder inden for tech-branchen.

Hey journalister - vågn op: I arbejder med tech

Vi skriver 2014. Internettet forstået som det grafiske internet – World Wide Web – har haft 25 års fødselsdag. Det slog bredt igennem i Danmark i 1995 – 1996 – og de første journalistiske arbejdspladser i landet online dukkede frem samtidig.

Selv tog jeg skridtet fra traditionel avis- og radiojournalistik til online i november 1999 . Jeg og alle andre onlinejournalister fandt hurtigt ud af, at vi var nødt til at beherske småtekniske færdigheder til at tweake publiseringssystemerne – mestendels med små scripts og html-koder – for at opnå de bedste resultater

Og siden da er den tekniske side og tekniske forståelse af webjournalistens arbejde blevet stadig vigtigere – ja, nu altafgørende.

Det noterer den amerikanske underviser i journalistik og massekommunikation på Texas University, Cindy Royal, i et indlæg “Are journalism schools teaching their students the right skills?”

Det vigtige for mig er ikke hendes bedømmelse af uddannelserne i US, men hendes understregning af, at teknisk forståelse og viden om digitale værktøjer er alfa-omega for nutidens journalister – og at de skal indse een ting: De arbejder med teknologi.

If you are a journalism educator or media professional, I have news for you: We work in tech.

(….)

Internet and web technologies don’t just represent a new medium where print and multimedia can live in harmony. The ways we communicate both personally and professionally have been profoundly altered. Communication is technology, and technology is communication. That’s the true convergence.

Jeg har tidligere givet udtryk for min forundring over, at mange journalister og kommunikatører udviser manglende interesse i at forstå webkommunikations natur og teknikken bag. Den er ikke meget mere kompliceret at benytte end de publiseringssystemer mv, som de bruger på aviser, radio og tv.

Jeg har endda skrevet, at chefer med rette kunne kræve det af  medarbejderne.

Derfor synes jeg også, at det er opløftende, at Cindy Royal kommer med ti fornuftige og underbyggede bud på kompetencer, som journalister skal besidde for at være ordentligt klædt på.

Læs dem på hendes blog – men hun spørger om du kan skrive følgende ti punkter på dit CV:

  1. Kender du til computernes og nettets historie – og forstår du,  hvordan det spiller sammen med de digitale platforme?.
  2. Forstår du de nye digitale forretningsmodeller?
  3. Forstår du brugernes rolle i et univers af forskellige medieplatforme?
  4. Forstår du dynamikkerne bag de netværksdrevne platforme?
  5. Ved du hvad teknologi-entreprenørerne mener om nyhedsbranchen?
  6. Kender du til tjenester som Circa, Medium og Reddit?
  7. Ved du hvorfor du skal bekymre dig om platforme som Facebook Paper, Twitter m.fl
  8. Forstår du hvordan data kan bruges til at fortælle historier?
  9. Ved du hvordan du sætter en blog op, registrerer et webdomæne og redigerer video og lydfiler m.m?
  10. Læser du techsites og magasiner som Mashable, TechCrunch mv?
Jeg bilder mig ind, at jeg er pænt godt med, men jeg er ikke home-free.
Derfor knokler jeg stadig på med at holde mig åben, nysgerrig og eksperimenterende i forhold til de ti spørgsmål.
Hvad med dig – kan du svare ja til alle ti ?

Relaterede indlæg

Glimt fra The Next Web 2013 tur

Jeg skrev en del tweets fra min tur – med Kforum – til The Next Web 2013 i Amsterdam.

Det var d. 25. – 26. april – og satte gang i gode tanker, gav adgang til et fremragende netværk og leverede konkrete tip til nyttige tjenester. Læs min Storify om turen:

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Forskning: Trolls ødelægger onlinedebatter

Dorte Toft sætter på sin blog – IT-Bizzen på Berlingske Business – med indlægget Forskning: Hadske angreb fra trolls udhuler journalistik fokus på de skadelige kommentarer i onlinefora og kommentarsporet på blogs mv. Hun har læst amerikansk forskning fra “The Journal of Computer Mediated Communication” .

Det kan nu dokumenteres at en hård, uforsonlig debattone undergraver ikke bare kvaliteten af debatter på et site, men også andre læseres lyst til at gå ind i en debat.

Alle – selv de moderate – graver sig ned i skyttegrave ved angreb frem for at lytte, fordi de bliver ramt på følelser frem for intellekt.

Så moderation, moderation og justits skal der til for at redde et debatforum.

Som Dorte har læst på et communitys debatside om regler: “Spred lys, ikke lort” ( dagens citat ).

Tak til Dorte for at have henledt opmærksomheden på rapporten.

 

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Nyttig “gør det selv-bog” om sociale medier

Står du og skal beslutte dig for, hvordan og i hvilket omfang, du skal kommunikere via sociale medier – eller har du en række kolleger, som skal have en introduktion til digital kommunikation, så er Trine Nebels  “Dit omdømme på sociale medier” bogen. Den udmærker sig ved at beskrive udfordringerne i et klart og forståeligt dansk – og ved hele tiden at understrege: vid hvorfor du vil kommunikere via sociale medier.

Sneblindhed.

Det kommer jeg tit til at tænke på, når jeg af andre kommunikatører bliver bedt om at fortælle om , hvordan man kommunikerer

via “de dersens sociale medier” , der er etableret her , der og alle vegne – og bare bliver ved med at knopskyde. Det er som sagt oftest andre kommunikationsuddannede med flere års erfaring, der spørger.

Men når de skal til at bruge sociale medier i kommunikation , bliver de slagen med en slags sneblindhed. Der er så mange social kommunikationskanaler, at de mister orienteringen.

Her er det godt at kunne anbefale dem Trine Nebels bog “Dit omdømme på sociale medier”. Det er en nyttig bog for de, der er nybegyndere udi digital kommunikation via sociale medier og som har brug for et par snebriller, der skærmer dem mod sneblindheden.

Både i forhold med hvilke værktøjer de skal agere, og hvordan de skal agere.

Trine Nebel er selvstændig rådgiver og kommunikationskonsulent med speciale i omdømme og retorik samt taleskrivning. Det mærker man tydeligt bogen igennem, velskrevet og ligetil som den er.


Pædagogisk gennemgang
Trine Nebel går pædagogisk til værks – bl.a. med en gennemgang af de alle forskellige kanaler og værktøjer, som den professionelle kommunikatør kan betjene sig af og bør kende til for at kunne vurdere dem ud fra deres styrker og svagheder: Facebook, LinkedIn, Twitter, blogs, Pinterest, YouTube, Google+

Heldigvis – noterer jeg som blogaficinado – giver hun blogmediet en ekstra grundig gennemgang med fokus på, hvad en blog kan gøre for en person eller organisation; skabelse af egen platform og kontrol med aflevering af budskabet. Hun glemmer selvfølgelig ikke faldgruberne: det tager tid at opbygge et forhold til læserne, og bloggen skal vedligeholdes. Rart at se at mediet ikke dømmes ud – bare fordi at blogs har været på banen i 15 år nu.

Læseren blive

r også introduceret til tjenester, som gør det muligt at overvåge, hvad andre siger om dig eller din virksomhed på nettet samt værktøjer til at engagere din målgruppe: e-bøger, nyhedsbreve.

Det sker med kort og koncise beskrivelser af de enkelte værktøjer – og hvordan de bør bruges.

Det er en af styrkerne ved “Dit omdømme på sociale medier”. En overskuelig introduktion til hvad du har at arbejde med , når du står overfor bestemte udfordringer. Og hun kommer hele vejen rundt: lige fra snakken om, hvordan du skaber den virale video til virkemidlerne i den præsentation, der gør, at du bliver husket.

Du kan lade bogen stå i din reol og vende tilbage til den senere – og slå op under fx “Find dine sociale nøglepersoner” og så læse om, hvordan du finder de rette personer inden for din virksomheds branche , som du skal i dialog med. Altså, en opslagsbog for læseren.

Den pædagogiske tilgang bliver understreget af, at hvert kapitel bliver afsluttet med en opsummering af kapitlets hovedpointer stillet op i punktform som udsagn eller spørgsmål, hvilket fungerer rigtigt godt som en tjekliste til læseren.


Hvad er det, som du kan tilbyde modtageren af merværdi – som hun ikke kan få andre steder, – og er du bevidst om, hvad det kræver af din organisation at åbne for dialog, såsom at lytte til og svare på kritik.
Den største styrke ved “Dit omdømme på sociale medier” er imidlertid, at Trine Nebel fra starten punker læseren for at stille de rette spørgsmål til sig selv: hvorfor vil du kommunikere via de sociale medier?

Det er jo af de spørgsmål – hvor banalt det end kan være – som oftest er sværest at stille sig selv – eller sin direktion – når organisationens budskaber skal deles via sociale medier . Alle vil gerne være der: have en Facebookside, en Pinterest-konto eller en Twitterkonto.

Hvorfor ?

“Fordi det har de andre” – og så er den debat mange gange lukket.

Heldigvis ikke i Trine Nebels optik. Hun holder fast ved – bogen igennem – at sætte indsatsen på sociale medier op mod, at du husker stille spørgsmålet løbende, så du ikke bevidstløst løber afsted og spilder kundernes tid. Sociale medier er ikke en mirakelkur, understreger hun.

Derfor kan en succesfuld brug af bogen sagens være, at du foretager kommunikative fravalg og eksempelvis dropper Facebook for kun at fokusere på blogs og en aktiv Twitterkonto.

Succeskriteriet for forfatteren er ikke, at vi som kommunikatører skal have os selv eller vores organisation ud på alle platforme – kun dér hvor vi har noget at fortælle, som hjælper modtageren helt konkret.

Følger alle organisationer og virksomheder dét råd, så er meget vundet.

Mit råd er: anskaf dig bog , hvis du er ny udi digital kommunikation på sociale medier eller har kolleger, der skal introduceres til det. I bliver godt hjulpet igang af Trine Nebels fine lille bog.

Relaterede indlæg

Ernst Poulsen: Dyrk fællesskabet fremfor nyhederne

Min gamle ven Ernst Poulsen har skrevet en længere interessant blogpost på sin blog på Journalisten.dk – “Betaler læserne for nyheder eller kontakt?”, hvor han debatterer, hvad det egentlig er, at nyhedssites skal levere til læserne i fremtiden.

Skal de koncentrere sig om at levere nyheder til læserne – som hovedproduktet – eller skal de rettere fokusere på, at det som læserne især er på udkig efter er et forum af ligesindede, hvor debatterne kan flyde ubesværet?

Ernst påpeger, at medierne muligvis tror, at de – hver især  – er unikke med deres nyheder, men det oplever læserne ikke. De kan konstatere, at nyhederne i den ene avis, er de samme som i den anden.

Diversiteten ligger i læser-fællesskabet for den enkelte medier – Version2 og Computerworld har hver især en dedikeret kreds af it-vidende læsere, som lystigt diskuterer it-emner, mens medier og kommunikation bliver diskuteret hos Kommunikationsforum og Mediawatch.

Den kontakt er penge værd – og det tror jeg, at Ernst har ret i. Kontakten er noget værdi, fordi medierne er et rum, hvor læserne konverterer sig til deltagere i en debat og skabelsen af nyheder på de enkelte sites.

Nyheder kan du – groft sagt – få alle steder, men adgangsbillet til de rigtige folk og rigtige debatter kan det vertikale site levere. Og måske tjene penge på.

Engagementet og ændringen af læsere fra brugere til deltagere er i øvrigt en tanke som Ernst og jeg for år tilbage diskuterede og vendte med mediefolk på en konference i Aarhus “Knock Knock”  – og som jeg skrev lidt om den gang. Det var i ærgerelse over, at al tale handlede om brugere ( og især antal ) frem for fokus på, hvor engagerede brugerne var i mediets historie, som deltagere i skabelsen af nyhederne.

Ideen var især Ernsts fortjeneste – og det er det grundlag, som han klogt videreudbygger i sit blogindlæg, som du bliver klogere af.

Spændende om chefer fra store mediesites herhjemme vil gå i debat med Ernst?

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg