Netradio er lige så meget værd som det skrevne

Det er utroligt ærgerligt at kortsynede embedsmænd og politikere i den nye lov om mediestøtte ikke vil yde driftsstøtte til podcasts og netradio jf. dagens artikel i Politiken: Ny Mediestøtte forbigår radio på nettet .

Det viser lovforslaget, der netop er sendt i høring – og det vidner om manglende forståelse for, hvad der bidrager til oplysning af danskerne på nettet.

Det gør podcasts og netradio især. Flere og flere af os lytter til udsendelser med debatter, historier og dybdeborende gennemgange af samfundsproblemer, fordi vi har smartphones, laptops, tablets og diverse digitale bokse a la AppleTV.
Det er information, der kan indtages på farten – mens man kører bil eller cykler – eller foretager sig noget andet. Jeg tror, at brugen af det vil stiger – og derfor er det kortsigtet ikke at åbne for støtte til netradioer a la fremragende og nybrydende Third Ear eller Den 2.Radio.

Der er kun eet at sige : om igen.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Mediestøtte-aftale: Lille skridt, javel – men i den rigtige retning

Som det vil være medieinteresserede bekendt , så indgik regeringen og Enhedslisten i fredags et tre-årigt forlig om mediestøtten, gældende fra 1. januar 2014.

Aftalen kan læses på Kulturministeriets hjemmeside men hovedpunkterne er især, at 400 millioner kroner fremover ikke skal uddeles som distributionsstøtte, men som støtte ud fra antal redaktionelle medarbejdere.

Det vil sige, at støtten ikke længere kun gives til papiraviser, der har udgift til at få bragt aviser ud til abonnenternes postkasse, men fremover kan komme alle medieplatforme til gavn – herunder internetmedier som Altinget.dk, Avisen.dk og Zetland.dk, der indtil nu ikke har kunne få støttekroner.

Desuden vil internetmedier – med mere end tre personer på redaktionen  – kunne opnå støtte fra en supplementspulje til kommercielle netmedier.

Der er selvfølgelig blevet kommenteret meget på aftalen, der blev indgået fredag eftermiddag – bl.a. på de sociale medier såvel som de traditionelle.Se oversigt i bunden af denne artikel.

Fra flere traditionelle medier har der været beklagelser, selvom støtte for de fleste kun vel medføre små ændringer, på nær MetroXpress, Sjællandske Medier og Ingeniøren (min gamle arbejdsplads ), der står til at miste betydelige beløb.

Der har også været beklagelser fra folk , der mener, at aftalen ikke er vidtgående nok. Når alt kommer til alt, er de 400 millioner kroner og penge til innovationspuljen for netmedier, kun en lille del (  ca. fem pct. ) af den samlede mediestøtte herhjemme  – og stadig er det kun peanuts, der går til rene digitale medier som bl.a. de tre ovennævnte; Altinget, Avisen og Zetland.

Nej. Det er ikke en revolution, som vi fra min gamle netforening DONA ønskede, da vi stod bag et arrangement om mediestøtte i september 2010.

Det er et overgangsforlig – et smalt forlig, da oppositionen stod af i protest mod bl.a. lønsumsafgift – men det peger i den rigtige retning.

Det viser, at folketingets partier godt kan se, at fremtiden er digital – og at penge ikke automatisk gives til forældede distributionsmetoder, men skal flyttes mod journalistiske muskler – hjertet i et medie.

De jubler på de tre netmedier – og jeg smiler med, fordi den platformsuafhængige støtte nu tager form.

Det er godt. Det peger fremad mod en grundlæggende ændring – og som en klog mand en gang har sagt: Alle store rejser starter med, at man tager det første skridt.

Det vælger jeg at glæde mig over.

Relaterede indlæg

Onlinejournalistikken som den evige opkomling

Den seneste uge har budt på flere indlæg, der fra forskellige vinkler belyser tilstanden for onlinejournalistikken her til lands.

En af mine tidligere kolleger fra Politiken.dk, Marie Hjortlund, lagde ud på bagsiden af fagbladet Journalisten med “Lad os fokusere på journalistikken – ikke platformen” , hvor hun beskæftiger sig med den ringeagt, som onlinejournalistikken er udsat for.

Det samme beskæftiger Bo Elkjær , journalisten.dk’s nye webredaktør sig med i blogindlægget : “Styr nu den mediestøtte den rigtige vej”, hvor han kritiserer indretningen af mediestøtten kraftigt. Det sker som opbakning til Zetland-journalisternes opråb i gårsdagens Politiken om mediestøtte til små netmedier “Støt fremtidens medier frem for fortidens” .

De og Bo Elkjær ser ikke en højere kvalitet på print frem for net – men alligevel er det printaviserne, der løber med alle støttemillionerne , når mediestøtten bliver uddelt.

Dybt uretfærdigt og tilbageskuende.

I min kommentar til Bo skriver jeg:

Cadeau til Bo for indlægget som jeg kun kan være enig i.

Jeg medgiver, at medierne har svært ved at finde deres ben i den digitale nutid, der immervæk snart har varet i nogle år. Og det gælder også for medarbejderne, hvor der desværre stadig er en misforstået ide om, at print er finere end online. Se blot på min tidligere Politiken-kollega Marie Hjortlunds skarpe kommentar i Journalisten om ringeagten for onlinejournalistikken http://journalisten.dk/node/24524 . Jeg beklager kun, at holdningen ikke har ændret sig i de tre år, siden jeg forlod journalistikken.

Det er selvsagt noget vrøvl med den “papir er finere end online” , al den stund at nettet giver alle muligheder for fantastiske illustrationer, præsentationer, interaktion for læserne og deltagelse fra læserne.

Lider webjournalistikken under kvalitetsproblemer er det i høj grad mediechefernes skyld. De har aldrig investeret millionerne i udforskning af digital kommunikation , kun hvis det handlede om ren teknik og software, mens antallet af hænder til webredaktionerne og midlerne til udvikling af det journalistiske håndværk på nettets præmisser har været uendelig små.

Som ansat på webdelen i et af de store bladhuse var det surrealistisk i årene 2007 – 2009 at høre koncernchefen fortælle om de hundrede af millioner, der blev investeret i gratis-blad-krigen mod islændingene. Hvis bare vi i koncernen havde fået 100 milllioner kr. til udvikling af den digitale journalistik, ja – hvad kunne det så ikke være blevet til , også med hensyn til at opdage nye veje til at skaffe indtægter på?

Dermed ikke være sagt at vi så havde fundet løsningen på den strukturelle krise, men mine kolleger i medierne havde måske været klædt bedre på.

Endelige bør mange journalister også tage fat i egen barm og selv kaste sig ud i eksperimenter, støde mod loftet for at udforske de journalistiske muligheder. Det er ikke nok at vente på, at chefen kommer hen og beder dig om det – før du går i gang med eksperimenterne. Faglig stolthed er også at holde sig orienteret om og sulten på, hvor ens metier bevæger sig hen.

Desværre sørger mediestøtten ikke for at højne onlinemediernes anseelse med sine retningslinier, der kun belønner døde træer.

Det skal ændres. Alt andet vil være ……spild af penge.

Kvaliteten og lødigheden af onlinemedier lå implicit også i det interview, som professor ved CBS, Anker Brink Lund gav til Politiken i weekenden, hvor han noterede, at papiravisernes vigende betydning skader den demokratiske debat i Danmark.

Jeg er enig i, at netdebat ikke generelt har høj kvalitet her til lands – og at debatten i de traditionelle papiraviser kan synes større. Først på det seneste har der været gjort en ordentlig indsats – bl.a. i Politiken – med verificering af debattører for at få ryddet op i tågehornene.

Imidlertid er det ikke netmediets skyld, men faktisk de selvsamme medieselskabers skyld – d.v.s. ejerne af netmedierne. De har ikke prioriteret udviklingen af nye debatformer på nettet rent udviklingsmæssigt – og derfor er det klart, at den halter bagefter.

Det kan bare ikke siges at være platformens skyld. Det burde være nok en tilståelsessag for mediehusene. Det undrer mig blot, at Anker Brink Lund ser papiraviserne som den eneste platform for ordentligt demokratisk debat. Det er ikke naturgivent.

Altimens må vi vente på Uffe Elbæk og hans genstart af mediestøtteforhandlingerne til efteråret. Lad os håbe at regeringen dér tager et spadestik dybere ned i substansen og giver netmedierne flere penge til eksperimenter, udvikling og løbende drift.

Netmedier er fremtiden.  Det er desværre bare ikke alle, der kan se det.

Update: Morten Gade har også skrevet en blogpost om mediestøtte og Zetland-kronikken

Relaterede indlæg

Debatstarter: Manifest for Den Næste Generations Medier

Min gode ven, Ernst Poulsen, er heldigvis den type af journalist- og mediemand, at han er vedholdende i sin lyst til at få diskuteret, hvad vi kommunikatører gør – og hvordan.

Med det som drive har han i nogen tid lagt plads til kommentarer og ideer til det opråb til medieverdenen – inklusive koncernchefer og formænd for medieudredningsudvalg som nu Dyremose-udvalget, der som bekendt i oktober barslede med sine ideer til, hvordan mediestøtten skal indrettes – der nu er lagt frem som først kapitel i Manifest for Den Næste Generations Medier på hans blog.

Jeg og andre onlinehoveder har været inde over med kommentarer og ideer, men hovedskribenten er den gode Hr. Poulsen sammen med altid innovative Christian Schade, som har bidraget til teksten.

Nu inviterer Ernst så til debat i et mere åbent fora om, hvordan vi da for pokker får udviklet medierne ud fra nettets potentiale som forum for deltagelse og dialog. Et citat fra manifestet indrammer præcist, hvad formålet er:

Vi bygger ikke fremtidens medier ved at finpudse på det bedste fra fortiden. Vi må i stedet fokusere på, hvordan vi bedst udnytter de nye værktøjer vi har fået til at skabe fantastiske produkter, som giver mening for mediebrugerne.

Bolden er givet op til smash på Manifest for Den Næste Generations Medier . I de næste kapitler vil Ernst komme ind på, “hvordan nettet giver os potentiale for et bedre demokrati, mere journalist-pr-krone og hvordan innovation er afgørende”.

 

Relaterede indlæg

Nyt fra nettet: Datamining i Twitter og visualiserede optøjer samt avisbelønning til gode netdebattører

For min gamle forening, DONA, er jeg med på holdet, DONA-scan, der samler de bedste historier fra den sidste uge som en service til alle medlemmer af DONA-listen.

Vil du selv bidrage med en DONA-scan, så skriv til redaktøren Pernille Honoré  og få spalteplads.

Dyk dybt ned i Twitter
Twitter er meget mere end de 140 karakterer , som et tweet indeholder, skriver the Monday Note i denne uge. Det enkelte tweet bærer mere end 40 metadata om alt fra forfatterens profil, url, hvor mange favoritter brugeren har, om der er flere bidragsydere på kontoen – og hvor vedkommende befinder sig, blot for at nævne nogle få eksempler.

Med mere end 250 millioner Twitterbeskeder om dagen er der masser af viden for bl.a. nyhedsmedier at trække ud af brugernes tweets ved benytte datamining og analysere de bagvedliggende metadata.

The Monday Note beretter om et par tjenester, der på forskellig vis dataminer i Twitterkoderne.

Data om de britiske optøjer visualiseret
The Guardian er frontløber inden for crowdsourcing i forhold til data – og til visualisering af data.

Avisen har bl.a. analyseret, hvad de knap 4.000 anholdte i optøjerne i august blev anholdt for og sat det op i en interaktiv grafik  og vist branchefordelingen af de 2.500 butikker, der blev plyndret.

Alt sammen under The Guardians Datablog – og som er et led i serien “Reading the Riots”.

Dansksproget udgave af bloggerportal Global Voices i luften
I al stilhed er en dansk-sproget udgave af Global Voices begyndt at oversætte blogposts fra borgerjournalister og menneskerettighedsbloggere på det verdensomspændende netværk Global Voices Online.

Bloggernetværket samler på verdensplan hundredevis af respekterede journalister, advokater, kunstnere mv. , der blogger om demokrati og menneskerettigheder i deres respektive hjemlande.

Det er disse artikler, der bliver oversat til dansk for bl.a. at nå ud til danske medier med vidnesbyrd fra lande, der ikke er i den vestlige presses søgelys.

Følg Global Voices på dansk.

New York Times belønner lødige netdebattører
I sidste uge lancerede amerikanske avisers Grand Old Lady et nyt kommentarsystem, der bl.a. opererer med, at netdebattører på avisens onlinefora på nyt.com kan opnå status som særligt betroede debattører – “trusted”. Det sker, hvis de opfører sig godt og bidrager konstruktivt til debatten – og deres særstatus betyder, at de kan udgive kommentarer på netdebatten uden at skulle afvente moderation.

Tanken bag er blevet godt modtaget af brugere og medie-iagttagere. Derimod er kravet om, at brugerne skal koble sig til New York Times netfora via Facebook Connect blevet stærkt kritiseret af læserne.

GigaOm leverer et fint overblik

Relaterede indlæg