Hvornår lærer medierne at linke ?

Et manifest – intet  mindre – som jeg var medforfatter på, blev i går efter næsten otte år igen hevet frem i en aktuel mediedebat.

En debat om links der viser, at medierne desværre stadig lukker sig for meget om sig selv – det vil sige; ikke linker væk fra deres sites til konkurrenter, men derimod søger at holde på deres læsere – uden tanke for kraften i at være kurator og videndeler.

I går kørte der en Twitter-debat mellem Martin Ingolf, Den Fri og Ditte Giese, journalist på avisen om link fra en Magasinet-artikel på nettet til Den Fri, som er citeret i Politikens artikel.

Martin Ingolf spurgte Politikens Twitterprofil om, hvorfor de ikke lige havde linket fra netartiklen til Den Fri’s artikel , som led i almindelig god stil – og Ditte Giese svarer, at det plejer Magasinet ikke.

“Men de fleste sender vel ikke kunderne videre?” og “Det forvirrer med alle de links i artikler og indgår ikke i de almindelig citatregler”, lyder hendes argumenter.

Dér må jeg nu noget sige – med al muligt respekt for Ditte Giese – at det er en avisholdning fra det forrige århundrede.

Link til artikler , viden, baggrund – dér hvor journalisterne har deres viden og inspiration fra – er en essentiel del af nettets natur. Det er transparens, social kapital og samtale.

Det holder ikke, at medierne melder sig ud af den samtale og den kultur. De af alle  – især de gamle mediehuse som Politiken,hvor jeg arbejdede fra 2006 – 2009 –  har ellers brug noget troværdighed.

Sjovt nok kom der i debatten så fokus på det LinkManifest, som jeg og Lars K. Jensen skrev for snart otte år siden til Kommunikationsforum.dk.

Manifestet lyder:

Første lov: Vi linker videre til kilderne til de oplysninger, som vi bruger i vores journalistiske produkter. Har vi læst, set eller hørt væsentlig ny information på et eksternt site, linker vi til det – om f.eks. virksomheder, personer eller undersøgelser.

Anden lov
: Vi linker direkte og præcist til den benyttede information på det eksterne site. Det er ordentlig service for læserne frem for blot at linke til forsiden på det eksterne site.

Tredje lov: Vi er præcise i vores informationer om, hvor et link fører hen; om hvem der har produceret de oplysninger, der linkes til, og hvornår. Læserne skal vide, hvor de kommer hen, inden de følger et link.

Fjerde lov
: Vi anerkender, at en artikel bestående af præcise eksterne links til oplysninger, der beskriver forskellige vinkler af et emne, er et journalistisk produkt.

Femte lov: Vi er åbne for indkomne links til vores egne sites, fordi vi ønsker at være en integreret del af nettets økosystem.

Sjette lov
: Vi tilstræber at gøre det nemt for alle at linke direkte til vores artikler.

Manifestet blev til med inspiration fra en daværende bevægelse i USA for linkjournalism og især med hjælp fra en lang række gode webfolk via Lars’ og min blog, OnlineMinds – og jeg synes stadig, at LinkManifestet holder.

Og jeg f-a-t-t-e-r ikke, at så mange medier og organisationer ikke forstår nettets muligheder for transparens og dialog.

Jeg f-a-t-t-e-r ikke, at journalister og kommunikationsfolk i 2014 som personer ikke går i infight med nettet med mere begejstring, entusiasme – og samtidig ydmyghed og nysgerrighed.

Og de kunne starte med at linke til dem, de citerer og får inspiration fra. Nu ved de jo, hvor de kan få inspiration 😉

 

Relaterede indlæg

#Sporet: Som data skal bruges til en journalistisk historie

Det er imponerende, hvad Berlingskes gravergruppe har præsteret med at overtale Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) og socialdemokratisk MF , Jens Joel til at dele betydelige mængder private data – og hvad de har fået ud af det.

Projektet #Sporet: Det er datadriven journalistik done right.

Det er eksempel på et projekt, hvor man tager et yderst vigtigt emne – hvad kan metadata fortælle om os som individer – og gør det konkret og vedkommende ved visualisering af fakta – ved visualisering af data.

Jeg glæder mig til at dykke ned i deres facetter af historierne om Sofie Carsten Nielsen og Jens Joels dataaftryk.

Relaterede indlæg

Netradio er lige så meget værd som det skrevne

Det er utroligt ærgerligt at kortsynede embedsmænd og politikere i den nye lov om mediestøtte ikke vil yde driftsstøtte til podcasts og netradio jf. dagens artikel i Politiken: Ny Mediestøtte forbigår radio på nettet .

Det viser lovforslaget, der netop er sendt i høring – og det vidner om manglende forståelse for, hvad der bidrager til oplysning af danskerne på nettet.

Det gør podcasts og netradio især. Flere og flere af os lytter til udsendelser med debatter, historier og dybdeborende gennemgange af samfundsproblemer, fordi vi har smartphones, laptops, tablets og diverse digitale bokse a la AppleTV.
Det er information, der kan indtages på farten – mens man kører bil eller cykler – eller foretager sig noget andet. Jeg tror, at brugen af det vil stiger – og derfor er det kortsigtet ikke at åbne for støtte til netradioer a la fremragende og nybrydende Third Ear eller Den 2.Radio.

Der er kun eet at sige : om igen.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Mediestøtte-aftale: Lille skridt, javel – men i den rigtige retning

Som det vil være medieinteresserede bekendt , så indgik regeringen og Enhedslisten i fredags et tre-årigt forlig om mediestøtten, gældende fra 1. januar 2014.

Aftalen kan læses på Kulturministeriets hjemmeside men hovedpunkterne er især, at 400 millioner kroner fremover ikke skal uddeles som distributionsstøtte, men som støtte ud fra antal redaktionelle medarbejdere.

Det vil sige, at støtten ikke længere kun gives til papiraviser, der har udgift til at få bragt aviser ud til abonnenternes postkasse, men fremover kan komme alle medieplatforme til gavn – herunder internetmedier som Altinget.dk, Avisen.dk og Zetland.dk, der indtil nu ikke har kunne få støttekroner.

Desuden vil internetmedier – med mere end tre personer på redaktionen  – kunne opnå støtte fra en supplementspulje til kommercielle netmedier.

Der er selvfølgelig blevet kommenteret meget på aftalen, der blev indgået fredag eftermiddag – bl.a. på de sociale medier såvel som de traditionelle.Se oversigt i bunden af denne artikel.

Fra flere traditionelle medier har der været beklagelser, selvom støtte for de fleste kun vel medføre små ændringer, på nær MetroXpress, Sjællandske Medier og Ingeniøren (min gamle arbejdsplads ), der står til at miste betydelige beløb.

Der har også været beklagelser fra folk , der mener, at aftalen ikke er vidtgående nok. Når alt kommer til alt, er de 400 millioner kroner og penge til innovationspuljen for netmedier, kun en lille del (  ca. fem pct. ) af den samlede mediestøtte herhjemme  – og stadig er det kun peanuts, der går til rene digitale medier som bl.a. de tre ovennævnte; Altinget, Avisen og Zetland.

Nej. Det er ikke en revolution, som vi fra min gamle netforening DONA ønskede, da vi stod bag et arrangement om mediestøtte i september 2010.

Det er et overgangsforlig – et smalt forlig, da oppositionen stod af i protest mod bl.a. lønsumsafgift – men det peger i den rigtige retning.

Det viser, at folketingets partier godt kan se, at fremtiden er digital – og at penge ikke automatisk gives til forældede distributionsmetoder, men skal flyttes mod journalistiske muskler – hjertet i et medie.

De jubler på de tre netmedier – og jeg smiler med, fordi den platformsuafhængige støtte nu tager form.

Det er godt. Det peger fremad mod en grundlæggende ændring – og som en klog mand en gang har sagt: Alle store rejser starter med, at man tager det første skridt.

Det vælger jeg at glæde mig over.

Relaterede indlæg

Onlinejournalistikken som den evige opkomling

Den seneste uge har budt på flere indlæg, der fra forskellige vinkler belyser tilstanden for onlinejournalistikken her til lands.

En af mine tidligere kolleger fra Politiken.dk, Marie Hjortlund, lagde ud på bagsiden af fagbladet Journalisten med “Lad os fokusere på journalistikken – ikke platformen” , hvor hun beskæftiger sig med den ringeagt, som onlinejournalistikken er udsat for.

Det samme beskæftiger Bo Elkjær , journalisten.dk’s nye webredaktør sig med i blogindlægget : “Styr nu den mediestøtte den rigtige vej”, hvor han kritiserer indretningen af mediestøtten kraftigt. Det sker som opbakning til Zetland-journalisternes opråb i gårsdagens Politiken om mediestøtte til små netmedier “Støt fremtidens medier frem for fortidens” .

De og Bo Elkjær ser ikke en højere kvalitet på print frem for net – men alligevel er det printaviserne, der løber med alle støttemillionerne , når mediestøtten bliver uddelt.

Dybt uretfærdigt og tilbageskuende.

I min kommentar til Bo skriver jeg:

Cadeau til Bo for indlægget som jeg kun kan være enig i.

Jeg medgiver, at medierne har svært ved at finde deres ben i den digitale nutid, der immervæk snart har varet i nogle år. Og det gælder også for medarbejderne, hvor der desværre stadig er en misforstået ide om, at print er finere end online. Se blot på min tidligere Politiken-kollega Marie Hjortlunds skarpe kommentar i Journalisten om ringeagten for onlinejournalistikken http://journalisten.dk/node/24524 . Jeg beklager kun, at holdningen ikke har ændret sig i de tre år, siden jeg forlod journalistikken.

Det er selvsagt noget vrøvl med den “papir er finere end online” , al den stund at nettet giver alle muligheder for fantastiske illustrationer, præsentationer, interaktion for læserne og deltagelse fra læserne.

Lider webjournalistikken under kvalitetsproblemer er det i høj grad mediechefernes skyld. De har aldrig investeret millionerne i udforskning af digital kommunikation , kun hvis det handlede om ren teknik og software, mens antallet af hænder til webredaktionerne og midlerne til udvikling af det journalistiske håndværk på nettets præmisser har været uendelig små.

Som ansat på webdelen i et af de store bladhuse var det surrealistisk i årene 2007 – 2009 at høre koncernchefen fortælle om de hundrede af millioner, der blev investeret i gratis-blad-krigen mod islændingene. Hvis bare vi i koncernen havde fået 100 milllioner kr. til udvikling af den digitale journalistik, ja – hvad kunne det så ikke være blevet til , også med hensyn til at opdage nye veje til at skaffe indtægter på?

Dermed ikke være sagt at vi så havde fundet løsningen på den strukturelle krise, men mine kolleger i medierne havde måske været klædt bedre på.

Endelige bør mange journalister også tage fat i egen barm og selv kaste sig ud i eksperimenter, støde mod loftet for at udforske de journalistiske muligheder. Det er ikke nok at vente på, at chefen kommer hen og beder dig om det – før du går i gang med eksperimenterne. Faglig stolthed er også at holde sig orienteret om og sulten på, hvor ens metier bevæger sig hen.

Desværre sørger mediestøtten ikke for at højne onlinemediernes anseelse med sine retningslinier, der kun belønner døde træer.

Det skal ændres. Alt andet vil være ……spild af penge.

Kvaliteten og lødigheden af onlinemedier lå implicit også i det interview, som professor ved CBS, Anker Brink Lund gav til Politiken i weekenden, hvor han noterede, at papiravisernes vigende betydning skader den demokratiske debat i Danmark.

Jeg er enig i, at netdebat ikke generelt har høj kvalitet her til lands – og at debatten i de traditionelle papiraviser kan synes større. Først på det seneste har der været gjort en ordentlig indsats – bl.a. i Politiken – med verificering af debattører for at få ryddet op i tågehornene.

Imidlertid er det ikke netmediets skyld, men faktisk de selvsamme medieselskabers skyld – d.v.s. ejerne af netmedierne. De har ikke prioriteret udviklingen af nye debatformer på nettet rent udviklingsmæssigt – og derfor er det klart, at den halter bagefter.

Det kan bare ikke siges at være platformens skyld. Det burde være nok en tilståelsessag for mediehusene. Det undrer mig blot, at Anker Brink Lund ser papiraviserne som den eneste platform for ordentligt demokratisk debat. Det er ikke naturgivent.

Altimens må vi vente på Uffe Elbæk og hans genstart af mediestøtteforhandlingerne til efteråret. Lad os håbe at regeringen dér tager et spadestik dybere ned i substansen og giver netmedierne flere penge til eksperimenter, udvikling og løbende drift.

Netmedier er fremtiden.  Det er desværre bare ikke alle, der kan se det.

Update: Morten Gade har også skrevet en blogpost om mediestøtte og Zetland-kronikken

Relaterede indlæg