Hvem er Kim

Kim ElmoseJeg hedder Kim Elmose – født 1968 – og har været beskæftiget med digital kommunikation siden november 1999. Først på Computerworld Online som journalist og redigerende og fra marts 2003 til september 2006 på Nyhedsmagasinet Ingeniørens website Ing.dk som jourhavende.

Dernæst har jeg været blogredaktør på Politiken.dk fra oktober 2006 til februar 2009. Jeg stod i de år for at implementere et blogsystem (WordPress MU 😉 )  og opbygge en univers af redaktionelle bloggere på avisen.

Siden d. 1. marts 2009 har jeg arbejdet som udviklingsredaktør for digital  kommunikation i Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), hvor jeg har ansvaret for udvikling af websitet.

Jeg skriver om webrelateret kommunikation her på Mediehack – og holder af og til foredrag om digital kommunikation, sociale medier og videndeling.

Jeg har tidligere været aktiv  ( 2003 – 2011)  i foreningen DONA – Danish Online News Association – et praktisk forum for folk, der kommunikerer på nettet. De sidste tre år var jeg formand – og arrangerede i hele periode adskillige konferencer og seminarer om det sidste nye inden for webkommunikation.

Sitet her kører på blogværktøjet WordPress – et no-nonses system – og bliver hostet hos Danhost, et (indtil nu) fremragende webhotel.

Jeg er altid interesseret i kommentarer og kan kontaktes via kim (snabel-a) elmose.com

Annonce: Støt Trekroner Rollespilsforening

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg