Mediestøtten: Drop vognborgen

( Følgende indlæg er bragt på min blog, Bøvl & Begejstring , på Journalisten.dk d. 16. september )

Et nyt politisk forlig om mediesøtten skal i hus her til efteråret – forhåbentlig med en økonomisk anerkendelse af nettets vitale betydning for fremtidens journalistik og et levende medielandskab.

Efter forsommerens tumult og halløj om første del af det fremtidige medieforlig; det med de elektroniske medier og P2’s nedlæggelse , venter jeg og andre onlinekommunikatører spændt på politikerne og fordelingen af milliarderne.

Derfor glæder vi os også til at høre parterne fra netmedier og aviser diskutere mediestøtten til Copenhagen Clash  , arrangeret af den forening, DONA, som jeg er formand for.

Jeg håber så sandelig, at politikerne rækker ud over de vante forestillinger,  som den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen  lå under for d. 20. januar 2009, hvor han udtalte , at demokratisk debat bedst blev sikret af papiraviser. Kommercielle netmedier skulle skam ikke have penge.

Det klappede man i traditionelle medier af – og der gik lidt “Vi skal bygge en vognborg” i den. Altså lidt som de kendte rundkredse af prærievogne, vi kender fra Western. Lukket om sig selv over for  det vilde landskab uden om – dvs digitale og sociale medier meget hårdt trukket op.

Det nye medieforlig skal afspejle den digitale nutid og fremtid ved at sætte en stor sum penge af til netmedier – især også de eksperimentielle – så netmedierne bliver ligestillet med printmedierne, og så der bliver givet støtte til at udforske nye forretningsmodeller.

Da professor Anker Brink Lund fremlagde sin store udredning om mediestøtte  – foretaget i samarbejde med Rambøll Management – pegede han bl.a. på, at en stor del af pengene i mediestøtten i fremtiden kunne være “platforms-uafhængige”.

I sådan en ordning bliver penge ikke uddelt til een bestemt distributionsform – nemlig print – men er tilgængelige for alle med en god ide og gå-på-mod , fx netmedier i alle mulige afskygninger.

Skriften på den digitale wall
Jeg anerkender, at printaviserne stadig har en central rolle i medieforbruget – og jeg går ikke efter deres strube.

Jeg og andre online-entusiaster frygter bare, at politikerne overser nettets betydning som den centrale nyheds- og debatplatform fremover – og derfor ikke giver nok penge.

Tallene taler ellers for sig selv. En meget stor del af vores nyhedsforbrug er flyttet på nettet , og den udvikling fortsætter – med USA som et udmærket pejlemærke. Således bruger 43 procent amerikanerne nettet til at læse nyheder. Det viser den seneste undersøgelse fra det anerkendte forskningscenter Pew, offentliggjort i går.

Debatten sprudler også på nettet – og det trænger lokalaviserne og den lokale debat herhjemme til. Efterhånden som provinsaviserne indskrænker deres dækning pga økonomi, så der er plads til nye små medier, der dækker og lægger plads til debatten.

Disse medier skal have noget støtte , fordi der umiddelbart ikke er penge i drift af netbaserede medier – og fordi disse medier kan komme til  at spille en vigtig rolle fremover.

Støttekronerne skal ikke kun tilfalde printmedierne, trods deres mange kvaliteter. Det er en distributionsform med fremtiden bag sig – se bare New York Times http://mashable.com/2010/09/08/nytimes-print/ , der åbent melder ud at avisen en gang i fremtiden dropper printudgaven. Det er i øvrigt sket for flere aviser i USA de seneste år.

Derfor skal netmedierne have flere penge, fordi det kan også være til at sikre journalistjobs og varme journalisthænder til at skrive de lokale nyheder.

Jeg håber, at politikerne i samklang med medierne vil droppe vognborgen og i stedet drage ud i stort set ukendt land.

Successen er ikke garanteret – men det er fiaskoen, hvis intet sker – og mediestøtten blot bliver videreført i den nuværende form.

Bragt på Journalisten.dk

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar

Halløj - svar lige på dette *