180grader.dk overlader prioriteringen til læserne

Det ultraliberale magasin, 180grader.dk, har fra i dag overladt magten over redigeringen af avisens forside til brugerne.

Dermed er avisen det første netmedie i Danmark, der gør som Digg og Reddit, nemlig at lade brugerne (såfremt de registerer sig ) stemme nyheder frem eller væk fra forsiden.

Det falder sammen med en relancering af magasinet, der med skaber og redaktør Ole Birk Olesen i spidsen er blevet etableret som det nyliberale Danmarks talerør i den offentlige debat. Det har ikke nu skabt en guldgrube for netavisen, som siden starten har haft Saxo Bank som økonomisk mæcen skabt af Kresten Buch, Jimmi Meilstrup, Thomas Breitenbach og Ole Birk Olesen.

I juni indtrådte Saxo Banks administrerende direktør , Lars Seier Christensen,  så som privatinvestor og sikrede dermed avisens fortsatte overlevelse.

I juni håbede Ole Birk Olesen på at han ikke fortsat ville være den eneste betalte journalist på avisen. Det er han nu stadig, men prøver åbenbart med relanceringen og den øgede magt til brugerne at kompensere for det.

Det skal blive spændende at følge – og på 180grader.dk er Ole Birk Olesen selv spændt, fremgår det af artiklen på Journalisten.dk “180grader giver magten til brugerne“:

»Da jeg blev præsenteret for ideen, var det lidt angstprovokerende. Nu har den værste angst lagt sig, men en gang imellem kan jeg stadig godt blive bekymret.«

»Nu er det i højere grad op til brugerne at linke ud til relevante historier i andre medier, og derfor kan vores medarbejder bruge sin tid på at lave selvstændigt 180grader-stof. Og for eksempel på udlandsstoffet vil vi måske opleve, at vi er hurtigere end danske medier, fordi vores brugere hurtigere fanger historierne og linker til dem,« fortæller Ole Birk Olesen.

Det må komme an på en prøve men et forfriskende skridt er det i hvert fald.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

3 tanker om “180grader.dk overlader prioriteringen til læserne

  1. Du skriver: “netavisen, som siden starten har haft Saxo Bank som økonomisk mæcen. I juni indtrådte Saxo Banks administrerende direktør , Lars Seier Christensen, så som privatinvestor og sikrede dermed avisens fortsatte overlevelse.”

    Det er ikke rigtigt. Saxo Bank har aldrig skudt penge i 180Grader. Og Lars Seier har først investeret i avisen her i foråret. Opstarten var 100 procent finansieret af de fire stiftere – Kresten Buch, Jimmi Meilstrup, Thomas Breitenbach og så mig selv.

Skriv en kommentar

Halløj - svar lige på dette *