Linkjournalistik : en ny disciplin?

Jeg har tidligere harcelleret mod, hvad jeg anser som en konservativ linkpolitik hos de danske medier – dels modstanden mod at lade Google News indeksere danske netmedier og dels manglen på eksterne links til andre netmediers historier .

Mark Briggs redegør i sin artikel om Fagfestivalen i Odense tidligere på ugen for sine indtryk fra samtaler med os danske netjournalister , hvor indtrykket ganske rigtigt er , at danske medier – som vi jo er en del af – er langsomme i tilpasningen til mulighederne på nogle punkter.

I den forbindelse henviser han til mulighederne i linkjournalism – linkjournalistik  – en form, hvor medierne guider læserne rundt til de bedste historier om et emne .

Mark Briggs har læst  om det hos ReadWriteWeb, der allerede i februar havde en artikel om fænomenet: “Linkjournalism: Is linking a new form of journalism?“, hvor avisen henviser til Scott Karp fra Publishing 2.0 som var en af de første , der har brugt udtrykket.

Det bliver fremhævet af netop blogs i årevis har bedrevet linkjournalistik – bedst udtrykt ved The Drudge Report den berømte og berygtede Matt Drudge ( I ved, ham der bragte Monica Lewinsky-sagen frem i offentligheden – dvs at New York Times havde skrinlagt historien om affæren med Bill Clinton ).

Det er en disciplin, hvor mediet og journalisten leverer en service til læserne: De siger ” Nu har du læst vores artikel om emnet. Se her hvor du kan finde yderligere relevante oplysninger om historien “, uden at skele til om det er en konkurrent, men med læsernes interesser for øje.

Linkjournalistikken kan dermed bruges som et væsentligt supplement til nyhedsartikler, baggrundsartikler  og reportager – og dermed tilføre egne artikler troværdighed ved, at man er åben ved at linke til andre.

Og så er der den vante indvending fra smånervøse redaktører :

Jamen, hvis du linker væk fra os til konkurrenterne, så mister vi dem!

Nope, er mit svar: jeg tror, at læserne husker hvor det er på nettet ( dvs din netavis ) at de bliver vist hen til guldkornene i mediehavet.

Relaterede indlæg

8 tanker om “Linkjournalistik : en ny disciplin?

  1. Der var sågar en magasin–redaktør på Fagfestival, som mente, at det at linke væk var det samme som at stjæle.

    Mark Briggs svarede prompte igen med at sige: Hvis jeg linker til dig og giver dig mere trafik på dit site, vil du så kalde det at stjæle?

    Nå, ok – det ville han så nok ikke 🙂

  2. @Karin ja, de findes desværre de typer. Forhåbentlig forsvinder den holdning med tiden. Magasiner med den indstilling forsvinder i hvert fald.

    (siger manden hvis blog ikke er blevet frigjort for WP’s indbyggede no-follow-links 😐 )

  3. Jeg kommer nok lidt sent ind diskussionen her, men jeg ser først indlægget nu, Kim. Er der nogen, der ved, hvor meget man kan fylde i et links “title”-felt? Og om alle browsere viser hele title-indholdet loyalt?

    For eksperimentere med link-journalistikken leger jeg på min egen blog med at bygge et ekstra lag info til historien ind i link-titler, altså ikke kun de basale facts om, hvad der linkes til, men også gerne en ekstra pointe. Det er der selvfølgelig ikke noget nyt i, men det som sagt sjovt at eksperimentere med “linkjournalistikken”. Det falder dog noget til jorden, hvis “title” ikke nødvendigvis blir vist for alle brugere..

    Se for eksempel link til “Lomborg” i dette indlæg: http://klimabrev.dk/?p=269

  4. @kristian

    Jeg bliver dig svar skyldig mht “title”feltet og visning.

    Men jeg synes at det er fint at se at du i “mouse-overteksten” / linkbeskrivelsen på din links føjer info til om hvad der venter for enden af linket. Dét synes jeg, at vi skylder læserne med mindre, at linkteksten umisforståeligt angiver hvor læserne ender henne.

    Og nej, som du siger – og Helle Nissen Kruuse siger på DONA-mailinglisten – det er ikke nyt. Men alt alt for få bruger det – og derfor er vi også nødt til igen at køre på mulighederne i at bruge links.

    Ja- og understrege, at det skal man sgu som journalist på nettet. Damn you if you don’t

Skriv en kommentar

Halløj - svar lige på dette *