Fagfestival 08: Masterclasses om blogs og mikroblogging på journalist-festival

Om nogle uger samles over tusinde journalister til Fagfestival i Odense for at blive inspireret og diskutere medier.

DONA er selvfølgelig på pletten med MasterClasses om brugen af de nyeste webteknologier i kommunikation og journalistisk arbejde; Netvibes, Google Docs og Facebook til eksempel.

Det sker i samarbejde med UPDATE – og det er i lokale 4 i Odense Congress Center.

Oplægsholderne giver en kort intro til sit emne på max 15 minutter, hvorefter deltagerne selv kan prøve – under vejledning af oplægsholderen.

Programmet for de to dage – søndag og mandag – viser bredden i tilbuddet.

Selv holder jeg oplæg om weblogs og mikroblogging med Twitter og Jaiku.

Er du til Fagfestival er du mere end velkommen – også til at besøge DONA’s udstilling i Udstillingsområdet, hvor vi bl.a. får besøg af Mark Briggs – forfatteren til Journalism 2.0 – der vil signere bøger.

Relaterede indlæg

2 tanker om “Fagfestival 08: Masterclasses om blogs og mikroblogging på journalist-festival

  1. Google Notebook er forhåbentlig med. Kan anbefales. Helt uundværligt værktøj til at sikre samling og samlet overblik over research, især hvis en del af stoffet hentes på nettet/via mails:-)

  2. Google Notebook er et fantastisk værktøj . Vi har desværre ikke en session lige om det, men jeg bruger det intensivt og fortæller glad og gerne kolleger om det superbe værktøj.

    Det er en af de webtjenester, jeg bruger som default flere gange om dagen.

Skriv en kommentar

Halløj - svar lige på dette *