24timer.dk fusionerer med socialt netværk

Hvad der har været rygter om i nogen tid i JP/Politikens Hus er nu offentliggjort: gratisavisen 24 Timers netdel, 24timer.dk fusionerer med det sociale netværk, Mingler.dk .

Det sociale netværk har eksisteret i en 3 års tid og har pt 126.000 profiler (jeg ved ikke hvor mange der er aktive ) – og det blev købt delvis af JP/Politiken Koncernen i september 2006.

Om fusionen siger chefredaktør Marianne Gram til Mediawatch (et andet JP/Politiken medie 😉 ) :

“Med sammenlægningen får 24timer.dk for alvor styrket sin community-del, og samtidig vil Minglers brugere få tilført nyheder, tv-indslag og en hel buket af nye tilbud fra 24timer.dk”

.

Det skal blive spændende at følge, hvad det kommer til at betyde for 24timer – og Mingler-communytiet – og om der kan skabes et værdifuldt samarbejde mellem de to partnere – dvs udveksling af viden og engagement.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

4 tanker om “24timer.dk fusionerer med socialt netværk

  1. Sjovt det havde jeg ikke hørt – og jeg har simpelthen aldrig besøgt hverken 24timer.dk eller mingler.dk 🙂 Af samme grund udtaler jeg mig her mere generelt end specifikt. Jeg synes nemlig dillemmaet altid er – når aviser/nyhedssistes siger de styrker deres community ved at købe et netværk – at deltagerne i netværket typisk er ret ligeglade – og hvis man piller for meget ved netværket (og hælder 24timer eller reklamer indover alt) så forsvinder brugerne – og hvis man ikke hælder 24timer indover, så bliver det svært for avisen at fastholde at der er synergi?

    Det bliver interessant at se om 24timer kan finde en blød mellemvej.

  2. Hvor er det dog fantastisk at se at der blandt de større nyheds sites er nogen der tør satse på andet end dinosaur systemerne, om mingler som system er det rette valg skal jeg ikke kunne sige, jeg kender ikke deres system, men man skal som udvikler skyde sig selv mange gange i foden for at udvikle noget så sløvt og elendigt som escenic.

  3. Ja, jeg hører fra et af de større mediehuse her til lands, at de overvejer Drupal – de sidder med et andet lukket system nu og kigger sig om i landskabet – også på Escenic, hvor jeg nu ikke er videre imponeret angående performance.

Skriv en kommentar

Halløj - svar lige på dette *