Findvej.dk bagmand lancerer dansk wikiscanner

Peter Brodersen – manden som jeg og mange andre kan takke for den bedste mashup-tjeneste på et .dk-domæne Findvej.dk – har udviklet en dansk Wikiscanner, så det er muligt at se, hvilke danske ip-numre eller computernetværk, der har redigeret i den danske udgave af Wikipedia.

Han er inspireret af amerikaneren Virgil Griffith, der søsatte Wikiscanneren og afslørede, at nogen på computere fra den ultrakonservative tv-station Fox havde redigeret i biografier over stationens kritikere – i negativ retning.

Nu er det så også muligt at tjekke, hvor computere fra danske firmaer og institutioner ( som Dagbladet Politiken) har været inde og ændre i Wikipedia.

Det er da åbenhed – og en smart lille tjeneste.

Tag selv og kig – og læs ellers Computerworld Onlines interview med Peter Brodersen og beskrivelsen af tjenesten.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Skriv en kommentar

Halløj - svar lige på dette *