Line ‘Blogbogstaver’ til bloggere: Drop selvfedmen – og skriv noget interessant

I fredags langede jeg ud efter mine journalist-kolleger over det ganske land. Dem der er for dovne til at kigge ud over deres egen digitale næsetip – og i hvert fald prøve at adoptere nye teknologier og bruge fx blogs ud fra vanlige journalistiske blogs.

Line Pedersen fra Blogbogstaver var inde og kommentere – og gav mig ret i at journalisterne skal arbejde med en mentalitetsændring, så de accepterer, at de ikke er alene om at beskrive verden, men at der er kommet flere aktører til.

Men så vendte Line P. de sproglige kanoner mod egne, bloggernes, rækker, fordi hun kan til dels godt forstå, at journalisterne ikke gider læse blogs.  For mange blogs er nemlig domineret af dårlige, ligegyldige tekster og selvfedme.

Læs selv her:

…Når det er sagt, så vil jeg også sige, at hvis for hulan bare (vi) bloggere gad tage en lille smule ved lære af journalisterne, og dermed mener jeg fx at smække ordentlige overskrifter og ordentlige oversigtlige ‘manchetter’ eller teasere på vores tekster, så ville det nu hjælpe ret så gevaldigt på orienteringen og lysten til at følge med – også for journalister.

Overskrifter som ‘Nu skal I bare høre’, eller ‘Tihi, det her er sjovt’ eller ‘Jeg er træt’, de er da så gabende kedsommelige, indadvendte og ligegyldige, at det er til at tude over.

Hvorfor er det nu lige at vi bloggere tror, at vi kan tillade os at kede andre mennesker SÅ hårdt ved ofte at begynde voroes tekster med Adam og Eva og så snegle os frem gennem selvrefleksioner eller netop mangel på samme?

Er det i virkeligheden ikke bare, fordi vi er formidlingsmæssigt uoplyste og på visse punkter lige lovlig selvfede og selvdyrkende, sådan at vi tror, at ‘vi selv lissom’ skaber vores egen form?

Og dermed nægter vi, hvad alle andre skriftlige former er tvunget til, nemlig at skele til, hvad der virker godt i naboformerne, og dermed tilegne os de kundskaber, der er nødvendige?
Nå, men ok, vi må også bare selv tage straffen.

For ingen gider i længden læse os, hvis vi ikke kan skrive og ikke kan sælge lortet i en ordentlig interesseskabende overskrift.

Rene ord for pengene, må man sige.

Jeg kan kun sige, at jeg er enig.

Bloggere kan ikke forvente, at journalister og medier kaster sig på maven for deres skriverier, hvis ikke de gør sig umage med

  • at skrive bare en smule fokuseret
  • husker at høre de forskellige parter i en sag
  • dæmper egne holdninger – dvs træder lidt i baggrunden  (tilstræbt objektivitet)

Det ville i flere tilfælde højne kvaliteten.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

14 tanker om “Line ‘Blogbogstaver’ til bloggere: Drop selvfedmen – og skriv noget interessant

  1. Hej Kim,

    Interessant indlæg. Nu kommer det vel meget an på, hvad sigtet er med ens blog, gør det ikke?

    Hvis man nu ikke har tænkt sig, at ens blog skal være for andre end familie og venner, så de har muligheden for at følge lidt med i ens travle hverdag, er det vel ok at sidde i skrædderstilling og pille navle, er det ikke?

    Hvis sigtet derimod er opmærksomhed og seriøsitet, er jeg som sådan fuldstændig enig i jeres betragtninger. Fokus, god argumentation og seriøsitet er musts. Men behøver man nødvendigvis at trække alle journalistikkens ‘dyder’ ned over blogs? Er bloggen ikke lige præcis bedst, når den forsøger at rører ved et eller andet hos læseren? Lidt subjektivitet og provokation er vel tilladt, akkurat som lidt chili aldrig har skadet en god sammenkogt ret? ;-).

    Alt i alt: Er der ikke for mange muligheder – og ikke mindst mennesker – til, at man kan nedfælde et egentligt kodeks over, hvad man bør? Og hvis man gør det, er vi så ikke på vej til at forvandle folk til semi-journalister på en måde, der dårligt lader sig overskue af traditionelle medier? Med andre ord: Løser vi overhovedet noget?

    og ja, jeg ved det er mange spørgsmål…og ja, jeg ved, jeg måske rabler en anelse, men det har været en lang dag, og emnet er uhyre interessant 🙂

  2. Jeg er meget på linie med Mads — Line har nogle gode pointer, specielt i forhold til læsbarhed og “præsentation”, men indholdsmæssigt mener jeg faktisk, at blogs netop giver mulighed for, at man kan komme tættere på skribenten end traditionelle medier tillader.

    Hvis blogs bliver ligeså upersonlige og balancerede som ritzau-telegrammer, tror jeg hurtigt der opstår en ny slags medier igen…

  3. Hvis bloggen bare er til mig og min familie, er der vel ingen grund til at brede den ud til en større læserskare på fx blogbot og overskrift?

    Jeg er enig i, at der er en lav kvalitet i mange blogindlæg, ikke bare i formen, men også i indholdet (og jeg sigter ikke til dyder, der er specielt journalistiske). Fx sker det typisk, at en serie bloggere repeterer den samme nyhed uden en personlig vinkel. Det er bare den samme historie på den ene blog efter den anden – det tager min læselyst. Måske hænger fænomenet sammen med dogmet om, at man skal ‘blogge regelmæssigt’. Det krav undrer mig, når feedtjenesterne kan gøre opmærksom på de nye indlæg på en blog. Så kan man vel bare skrive, når man har noget at skrive om – og ellers lade være? Hvorfor skal man blogge regelmæssigt?

  4. Hej Kim – Jeg er enig med Mads. Målet for langt de fleste bloggere er altså ikke at få journalisters interesse 🙂 Målet er som regel genkendelse eller en eller anden form for relation med andre med samme interesser.

    At bede bloggere – sådan helt generelt – om at lære at skrive så akademikere og journalister gider læse det de skriver, mener jeg er helt forfejlet. Det blogs kan er at etablere netværk og selv folk der ikke kan stave kan jo have interesser som de traditionelle medier ikke dækker – enten af mangel på interesse eller af mangel på indsigt. Og hvis man ikke kan lide en blog (enten på grund af formen eller på grund af indholdet) lader man da bare være med at læse den? Der er 70.000 danske blogs og 100 mio i verden – mon ikke der skulle være noget for enhver smag?

    Og lad os da for pokker fejre forskelligheden i stedet for at forsøge at ensrette – det er der da nok af i forvejen?

  5. @Trine-Maria: Man kan skrive så smalt, man overhovedet vil (bare tænk på alle de digtsamlinger, der ikke bliver læst). Men går diskussionen her ikke på, om hvordan man kan få journalister til at læse og bruge blogs? Det kunne være en væsentlig kilde til at forstå en bredere del af samfundet, nu da journalisterne på de store medier åbenbart har tabt forbindelsen til livsbetingelserne i fx HK- og lærerlønsklassen.

  6. “At bede bloggere – sådan helt generelt – om at lære at skrive så akademikere og journalister gider læse det de skriver, mener jeg er helt forfejlet.” – HØRT!

    Hvad skal vi med blogs, hvis de bare efteraber journalister?
    Fred med dem der ikke gider læse blogs. De er i deres gode ret.

    Selvfølgelig kan man tillade sig at kede andre. De kan bare gå. Der er ikke underholdningspligt her i landet – så vidt jeg ved. En blogger skal jo ikke sælge aviser – og reklamer. Ikke alle bloggere i hvert fald.

    Jeg elsker stadig at læse personlige og subjektive indlæg – ja selv private ting…

    Jeg tror ikke de fleste bloggere drømmer om at gøre journalisterne rangen stridig, eller bare at få deres opmærksomhed.

  7. @Hanne: Ja, der kan nogen gange være lidt rundtgang på blogs, hvor den samme overskrift bliver sendt rundt fra blog til blog – uden videreudvikling. Som du skriver, når nu vi har feed-tjenester som Technorati og Overskrift.

    @Trine-Maria, Mads og Gunnar: Det er muligt at jeg har formuleret mig uklart i mit indlæg, mens aftensmaden stod og simrede i baggrunden;

    Nej, selvfølgelig er bloggeres primære formål (forhåbentlig da ) heller ikke at komme i medierne. Det er vel at dele deres holdninger, ideer og syn på verden omkring dem – på alle planer; fra at holde en græsplæne til at sikre flere hænder i sundhedsplejen.

    Så nej – blogs skal ikke ensrettes – det er jo det fine ved dem (modsat os i medierne der ligner hinanden for meget i vinkling m.m) .

    Men alligevel: man kan forbedre sin kommunikation ved at fokusere lidt mere eksempelvis etc. – og så var / er mit hip til os bloggere en kommentar til de bloggere, der med jævne mellemrum piver over, at de “traditionelle medier” – de ellers siger de er helt ligeglade med (og fred med det, sådan har jeg det også af og til 😉 ) – ikke bruger blogosfæren mere til at finde nye kilder etc.

    Lige dér bliver jeg sådan lidt: ja, okay – men HVIS i gerne så at traditionelle medier læste blogosfæren mere, så KAN I også forbedre nogen ting selv.

    Men jeg vil IKKE have alle blogs til at ligne hinanden og være små journalistiske medier, jeg vil IKKE have alle blogs ind under mediehuse og lignende.

    Jeg vil bare gerne have blogs som et kraftigere supplement/alternativ og udfordring – samt inspiration for “traditionelle medier”. Det er fordi jeg så gerne så mere citizen journalism lig engagement , udfordring og friskere vinkler i dansk medievirkelighed, fordi jeg også synes at den verden, jeg tilhører; den traditionelle kan lære noget af det.

    Men måske også lære fra sig .

  8. Hej igen Kim – jeg glemte et øjeblik at dit fokus er medierne og de traditionelle journalister 🙂

    Som jeg ser det skal journalister arbejde hårdere for at finde og bruge blogs i arbejdet – end de skal med andre kanaler. Blogs fedter typisk ikke for for journalister og er ikke indrettet på at blive citeret eller brugt i andre medier. Måske er det svært for nogen journalister, de har jo i årevis været vant til at alle (pr-firmaer, virksomheder, organisationer, politikere) tog på kurser for at lære at skrive pressemeddelelser og lave “pressekit” til og for journalister – for at komme i avisen…

  9. Mht. til journalistik vs. blogs, så er jeg enig med Mads, Trine-Maria osv. Og åbenbart også lidt Kim. Blogs er netop blogs og ikke obektivitetssægende nyhedsformidling. Det betyder, at diskussion er dagsordenen og der er netop de subjektive bidrag en stærk bidragyder. Men det er da også spændende, og jeg vil faktisk mene, at det netop er de personlige holdninger, der kan gøre blogs spændende for en journalist. Hvis hendes mål er at finde Den Sande Historie, så har hun lært alle tricks på Journalisthøjskolen og bør bruge dem efter bedste beskub. Den personlige blog med den skarpe vinkling gør blogosfæren unik i forhold til vores konformitets- og normsøgende medier.

    Og så dette her med at nogle bloggere nogle gange blindt videreformidler nyheder. Ja, gu faen gør vi da det. Det er ikke alle bloglædere (herunder et par håndfulde af mine bedste venner og min familie), der læser de samme medier som mig, følger med på Overskrift osv. Hvorfor kan jeg ikke videreformidle noget, jeg finder spændende, og som jeg har en formodning om, at de vil finde spændende? Unikke blogindlæg er vel ikke et mål i sig selv? Tværtimod er det ofte først, når mange blogger (om?) det samme, at journalisterne kan spotte hypen og tage fat i de historier, der måtte være af relevans?

    Ensretningen af, hvad blogs bør være og hvad journalistik bør være, er til tider meget givende, men ofte også lidet reflekteret. Begrebet “blog” er ikke samfundsomvæltende, det er langt hen ad vejen blot en måde at kommunikere på. Og al kommunikation bør være spændende for journalister. Nogle gange kommer den spændende historie via blogs (og endda nogle gange fra vi navlebeskuende, selvsmagende og indadvendte bloggere), nogle gange i køen i Netto fra slagterens søn og andre gange via pressemeddelelser fra Statsministeriet. Oftest sidstnævnte – det medie er skabt til det. Sjældnere fra førstnævnte – det medie kan håndtere det, men er ikke udelukkende skabt til det formål. Sjældent i Netto – mediet er en dårlig facilitator for nyhedsformidling.

    Bloggere bliver klogere mennesker af at læse aviser. Lige som alle andre mennesker. Journalister bliver ikke nødvendigvis klogere af at læse blogs. Ligesom andre mennesker. Det handler om at læse de rigtige blogs, hvis viden skal inddrives. Men de rigtige blogs tilhører ofte personer, der også er spændende via alle mulige andre kanaler. Derfor må generel stalking af vidende, magtfulde og mediekække personer være målet for journalisten – ikke at følge blogosfæren per se.

    Hvilket fører mig frem til det næsten sidste punkt. Hvem (eller næsten lige så væsentligt: hvor mange) er det, der udbasunerer, at de traditionelle medier læser for få blogs? Andet end dig selv i fredags?

    Vi forsøger faktisk ikke ret tit at være journalistspændende.

  10. Nu har jeg selv papir på at være journalist fra Danmarks Journalisthøjskole fra før, der gik inflation i antallet af uddannelser herhjemme. Derfor – og fordi dette er en en blog, hvor man gerne må være lidt udfordrende og subjektiv 😉 – tillader jeg mig at sige følgende, fordi det også rammer min egen professionelle identitet:

    Når journalister siger, de ikke gider blogs, hænger det sammen med noget så ældgammelt som magelighed. Rigtig mange journalister derude – læg mærke til: rigtig mange, ikke alle – har mistet det der drive, der i sin tid sendte hulemændene ud for at at jage og skaffe føde til dagen og vejen. Havde denne gruppe af journalister levet dengang, var de forlængst uddød som race.

    Det er nemlig langt mere konformt at sidde og vente på at blive præsenteret for en stort set færdig pakket historie komplet med vinkel og hele skidtet, end at opsøge den selv. Jeg har set det rigtig mange gange derude. Alle siger, de hader pressemeddelelser – men mange lapper dem alligevel i sig på en halvkedelig torsdag, når det regner og kontoret virker noget mere hyggeligt og sikkert end den virkelige verden. Det er bekvemt, og den fede løncheck kommer alligevel på et fast tidspunkt hver måned.

    For mig handler medier udover formidling af det interessante og væsentlige også om virkelige mennesker. Og uanset den meget støj, der findes i blogosfæren, så er den altså befolket af virkelige mennesker. Derfor er der i min bog ALTID noget vundet ved, at journalister rent faktisk at snuser omkring for at finde de små guldkorn, der er derude, og som enten sætter perspektiv på større nyheder eller afdækker helt nye historier.

    Det kræver ikke en særlig form at blogge på – det kræver godt gammeldags journalistisk engagement og nysgerrighed!

  11. Jeg fornemmer en del læsen og skriven forbi hinanden:

    Hvad er en god tekst? For mig er der ikke lighedstegn mellem en god tekst og en journalistisk eller akademisk tekst. Jeg kan heller ikke se, at der er nogen, der har taget afstand fra den personlige og subjektive tekst – tværtimod, den efterlyses.

    Det andet punkt: hvad skal journalister læse blogs for? For at bloggerne kommer i medierne eller eller for at journalisterne skal lære noget om andre afkroge end dem de færdes i normalt? Mit fokus ligger primært på det sidste, men jeg vil ikke udelukke det første.

    Jeg mener ikke bloggerne skal være journalister med mindre det er deres ærinde. Men tilmelde man sin blog på overskrift.dk etc., så rækker man vel ud efter læsere (hvorfor ellers?). Og rækker man ud efter læsere, rækker man også ud efter anmeldere, der forholder sig til ens tekst. Al kommunikation er simpelthen ikke spændende, der er fra det gabende kedsommelige, henover det fuldstændigt uforståelige til det sindsoprivende spændende. Uanset om det hele burde være læseværdigt: Det er det ikke.

    For mig er det helt ok med en diskussion om, hvad der er godt og skidt. Jeg besøger blogs, der flittigt diskuterer kvaliteten i diverse webtjenester, cyperstrategier, networkingadfærd og virksomhedsblogging osv. med tilhørende eksempler på dem, der laver fejl.

    Jeg kan ikke se, hvorfor tekster skal være undtaget som et område, hvor man ikke må diskutere kvaliteten, bare fordi man kan undgå dem. Det kan man jo også fra stort set alt andet.

  12. Hanne – du er rå! Du skærer lige til benet. Sjov diskussion, der kører her. For den stritter i lige så mange retninger og med lige så mange subjektive tolkninger og ideosynkrasier, som det er typisk i blogosfæren.

  13. Hej – hmm – ja, øjensynlig syntes Akismet, at Morten og Hannes kommentarer var spam – så jeg har fisket dem op igen – og beklager over for de ærede debattører for min blogs uforskammede opførsel.

Skriv en kommentar

Halløj - svar lige på dette *