MetroXpress Sverige vil give læserbloggere penge per sidevisning

Metro – Börja blogga – tjäna pengar! stod der på MetroXpress Sveriges site for et par dage siden. Avisen har lanceret et læserblogunivers, men modsat andre medier tilbyder MetroXpress ikke blot fri lagerplads og rum for billeder, video o.s.v.

MetroXpress vil betale bloggerne 3 SEK øre per sidevisning – og dermed dele sine bannerannonce-indtægter med bloggerne. Det er faktisk ikke så lidt – og ganske imponerende (ja, altså nu kender jeg ikke til hvad MetroXpress tjener per sidevisning, men vildt meget over 4 øre er det næppe)

(Update: Jeg er lige blevet belært om, at såfremt Metro kan gå ud og sige til annoncører, at vi kan sælge fx tre store annoncer ned langs en læserblog – og måske en topbanner og lignende – så kan det samlede regnskab godt ryge højere op, altså så mediet tjener noget mere end blot de 3 – 4 ører, man nu får per sidevisning. Er der tæt ved udsolgt på sådanne placeringer kan det give en indtjening på – say – 50 øre per sidevisning alt i alt – og der vil tre ører jo ikke være en stor udgift for brugerloyalitet og brand-eksponering  )

Hvis jeg nu ser på nærværende blog, så havde den i det forløbne døgn 1264 sidevisninger (fordelt på 564 unikke besøgende). Hvis det var danske ører, ville jeg have tjent 38 kr. Og på en måned med 31 dage ville det blive til 1175 kr.

Ikke dårligt.

Om det økonomisk kan hvile i sig selv, hvis man regner på udgift til at hoste blogs og især brugernes billeder, video mv på servere, til teknisk support, udvikling etc samt – ikke at forglemme – udgiften til at installere et blogsystem – dét tror jeg tager længere tid, såfremt brugerne skal have del i annonceindtægterne. Dertil kommer udgifterne til at fordele pengene til brugerne – altså administration selv hvis det skal køre automatisk.

Men selvfølgelig får metroxpress formentlig glade brugere – og rigere brugere 😉 – og mere loyale brugere med dette træk. Og brugerne mærker en påskønnelse af deres bidrag til MetroXpress’ brand.

Mediet og brugerne arbejder sammen – og tjener begge på samarbejdet. Et nyt, rent snit.

Dét bliver spændende at følge.

Update:Blogsystemet er udviklet af det svenske firma Polypoly . De har også sendt en pressemeddelelse ud om samarbejdet med MetroXpress – og de løfter lidt af sløret for modellen bag.

Når en bruger når det “nødvendige antal sidevisninger per måneder” (det er 5.000 visninger ) så bliver der automatisk oprettet en bankkonto (hos hvilken bank står der ikke) og brugeren får tilsendt et Mastercard. Desuden sørger avisen for at betale diverse sociale ordninger, som ved alle lønudbetalinger, og trække skat.

Metro har øjensynlig indgået en aftale med en bank om at levere den service – og ja, banken får kunder, mens Metro får et smooth system.

Update 2 :

Årvågne Ole Nørskov fra Journalisten så den allerede i går formiddags, og her kører debatten lystigt.

Webredaktør fra 24timer.dk – Gert K. Nielsen – skriver bl.a. at modellen kan føre til, at folk poster hvad som helst for at at få høje læsertal: Nøgne damer, it-gear-lir og så videre.

Dët er nok rigtigt nok, at den risiko foreligger – og det kan give arbejde for en webredaktør at holde øje med. Men alligevel er der noget ved initiativet, som jeg synes er spændende, nemlig at vi har et medie, der vil dele med sine brugere.

Og den model kan vel så udvikles og forfines.

Ole Nørskov peger i øvrigt på Svenske Dagbladets Martin Jönsson, der under overskriften “3 øre per visning gør ingen blogger rig” – har regnet på det.

Martin Jönsson siger, at Metro ikke betaler mere end andre annonce-muligheder, når man regner på det – så for ham at se er det måske blot en annonceformidlings-tjeneste.

Tjaa – det kan jeg ikke gennemskue, selvom risikoen foreligger, fordi Metro gør ikke noget uden at der er penge i det (ja, det er der for så vidt ikke noget galt med).

Men hvilke andre modeller foreligger der, som kunne være bedre. OhmyNews betaler jo fx.  deres borgerjournalister . Men ellers

Forslag, anyone?

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

8 tanker om “MetroXpress Sverige vil give læserbloggere penge per sidevisning

  1. Godt at se at aviserne forstår at der ikke er nogen værdi i at lave walled gardens for deres blogbrugere – men værdien ligger i at tage deres lokale annoncesalgskompetence (alt det google ikke kan) og stille den tilrådighed til medier.

    Omend det selvfølgelig sætter Politikens vidnetestamente i en dansk retssal i “dybe links-sagaen” om at det var en underskudsforretning at vise en enkelt side der kom fra en søgemaskine i et endnu mere absurd lys.

  2. “Webredaktør fra 24timer.dk – Gert K. Nielsen – skriver bl.a. at modellen kan føre til, at folk poster hvad som helst for at at få høje læsertal: Nøgne damer, it-gear-lir og så videre.”

    Og det er forskelligt fra de danske aviser på hvilken måde? Her gøres der da også næsten alt for at få høje læsertal. Et par overskrifter fra ekstrabladet.dk i dag – overskrifterne er vist også at se på 24timer.dk, der hiver Ekstra Bladets RSS-feed:

    “Vi søger Danmarks sødeste kvindelige student”
    “Engangsknald er vanedannende”
    “Britney, nu med trusser”

    Der skal da nok være nogen, der poster nøgne damer og it-gear*. Men hvorfor skulle det være mere overdrevent her end alle andre steder?

    * Giver it høje læsertal og hvad er der galt med at skrive om it i forhold til f.eks. rejser, sport eller politik?

  3. @Mikkel: intet som helst galt i at skrive om it – jeg er selv gammel it-journalist på Computerworld. 😀

    Jeg har også den nysgerrige holdning – lad os nu se, hvad der sker. Alt andet lige lyder Metro.se’s ide som et spændende tiltag.

  4. Jeg er også nysgerrig omkring Metro’s eksperiment med de 3 øre. Først tænkte jeg, at det var lækkert at der nu var flere aviser, der var klar til at dele med brugerne.
    (På 24timer har vi et andet system, vi kalder ’sec’, som kan veksles til præmier).

    Men efter at have tænkt mere over metros system, må jeg indrømme, at jeg ikke tror det kommer til at fungere. Vi har haft nogle af de samme overvejelser på 24timer, da vi udviklede vores system, og jeg tror simpelthen ikke at et automatisk system er vejen frem.

    Nogle blogs er gode, nogle brugere er gode. Det er dem kampen står om. Blogs, der ikke gør andet end at vise halvnøgne damer og fantasifulde rubrikker i kampen om hits, er ikke meget værd i det lange løb for noget seriøst medie. Så hvorfor betale for at hoste dem?

    Det kan på overfladen synes demokratisk at lade brugerne bestemme betalingen vha. hits. Men lige under overfladen lurer snyd og fusk, der vil ødelægge ethvert automatisk system. Der skal mennesker med redaktørfunktion ind over – så hvert site kan fremædle et særkende, hvoraf blogs og brugere vil blive en stadig større del.

    Husk også at nævne, at stjenebloggerne på metro ikke kører på afregning med 3 øre/hit. De bliver ansat til en formodentlig noget højere løn – en indikation af, at systemet allerede inden start ikke fungerer.

  5. Hej Gert

    Jeg er enig med dig i, at der skal en redaktør indover – i et eller andet omfang – for at sikre kvalitet i et community – ved at opmuntre, initiere og inspirere til nye blogs.

    Men grundlæggende synes jeg blot, at vi skal give det en chance og et cadeau til Metro for at prøve noget.

    Og så må vi følge det imens.

Skriv en kommentar

Halløj - svar lige på dette *