24timer og Computerworld skriver fra Second Life

24timer har sendt tre reportere ind i Second Life for at skrive om den virtuelle verden. I dag har de blandt et interview med en ung fyr, der som kvindelig avatar i SL sælger designer møbler.

Nice move – og på deres website har de endda en pdf-vejledning i hvordan man kommer i gang med inworld-livet i SL. (Outworld er jo denne analoge verden, vi bevæger os rundt i.) Lisbeth Klastrup har i øvrigt været i Go’Morgen Danmark hos TV2 for at sige noget om det – sammen med to af reporterne.

På Knock Knock konferencen hørte jeg James Wagner, der har rapporteret fra SL på New World Notes i længere tidl, og Innovation Lab er på vej derind (om man så kan sige). De er ved at få designet avatarer til alle ansatte – og tilbyder allerede nu guidede ture derind til Julefrokoster (!) med en af de ansatte som turleder Jens Roland aka Roland Jenns.

De er flyttet derind i det virtuelle væksthus: House of Horizons sammen med IBM og Computerworld (hvor Peder Bjerge er inworld journalisten.)

Det glæder jeg mig til at følge – og mødes med dem. Jeg synes selv, at det er meget fascinerende at bevæge sig rundt derinde, men stadig mangler jeg den store succes-oplevelse af “Hey, der fik jeg virkelig noget merværdi ud af det ” end blot og bar underholdning. Men jeg har heller ikke deltaget i udvekslinger af videoer, møder og eksperimenter.

Jeg tror daffer forbi en dag – og hvis nogen vil lede efter mig i SL så hedder jeg Kelmo Kanze 😉 . See U inworld.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Skriv en kommentar

Halløj - svar lige på dette *