JP/Politikens Hus køber halvdelen af Mingler

Det sociale netværk, Mingler.dk , har solgt halvdelen af sine aktier til min nye arbejdsplads / koncern JP/Politikens Hus. Det skriver en af folkene bag, Morten, på sin blog. Samtidig har Mingler oprettet en gruppe hvor brugerne (øjensynlig over 20.000 ) kan diskutere salget.

Morten skriver:

Midlerne skal bruges til de kommende års udvikling af Mingler, markedsføring og løn til Minglers team.

(….)

Vi har i et stykke tid tænkt på at finde en samarbejdspartner, som både kunne sikre det økonomiske fundament for vores ambitiøse udviklingsplaner og som samtidig kunne tilføre selskabet faglig og professionel sparring.
Med JP/Politiken har vi fundet den perfekte partner. Derfor var det en nem beslutning for os at sige ja tak til et tilbud om at gå sammen om at udvikle Nordens førende online sociale netværk.

Jeg ved ikke mere end det, som Morten skriver – jeg blev tippet af Stefan Bøgh-Andersen , der så nyheden i går. Men sociale netværk i samarbejde med medier har potentiale grebet an på den rigtige måde.

Tænk blot på det legendariske The Well, som bl.a. arbejder tæt sammen med det fremragende nettidsskrift Salon.com (mig bekendt opstod Salon.com som resultat af en snak blandt folk på The Well – og det gælder også Wired Magazine).

Nu siger jeg ikke, at det sker her, slet ikke. Jeg synes blot, at det lyder som et spændende samarbejde.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

2 tanker om “JP/Politikens Hus køber halvdelen af Mingler

  1. Tror det primære her er at se det som en kapitalinvestering – ikke som en synergi imellem mingler og “storemedier”. Hvilket givetvis er ganske fornuftigt. Dynamisk af JP/Politikens hus.

    Salon/Wired voksede ikke ud af diskussion på The Well. Wired havde en tidlig eksistens/forum og Salon har alene købt The Well for en 4-5 år siden (prøver iøvrigt at sælge det til ca. 250.000 dollar lige nu).

  2. Ok – så blev jeg så klog. Ja, jeg havde ikke lige tjekket den præcise historik. Godt at man har en @well.com – indehaver blandt sine læsere.

Skriv en kommentar

Halløj - svar lige på dette *