Video illusterer: 4,2 mia. kr. mistet til nettet hos danske medier

fatcat

De gode mennesker hos Dansk Journalistforbunds blad, Journalisten.dk har skrevet en artikel: “Det er ikke kun de andres skyld: Sådan mistede danske medier 4,2 milliarder kroner” ( se link til slut i artikel ),  på den sigende kort-url /FatCatSyndrome.

Artiklen gennemgår med interviews med aktører og tal de forhold, der førte til, at de danske medier har mistet 4,2 milliarder kroner i mistede annonceindtægter til udenlandske netvirksomheder som Google og Facebook samt danske iværksættere som fx på jobportalen JobIndex.

Det gode – synes jeg – er, at artiklen afdækker, at “mageligheden” var kardinalsynden hos de danske medier. De har ellers haft travlt med at skyde skylden på alle andre – Facebook, Google, Danmarks Radio, internettet – men mageligheden på chefgangene og til en vis grad i journaliststanden er også skyld i tilstanden nu.

Finurligt har Journalisten fået udarbejdet en lille video, der kort sammenfatter hovedpointerne i artiklen. Cadeau herfra .
Dernæst håber jeg ellers, at artiklen giver anledning til eftertanke blandt journalister og deres chefer.

Læs mere

 

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Skriv en kommentar

Halløj - svar lige på dette *