Journalist; hvor digitalt er dit CV?

Forsyner de amerikanske journalistuddannelser deres kandidater med de rette digitale kompetencer, spørger amerikanske underviser Cindy Royal – og opremser de ti nødvendige digitale kompetencer, som nutidens journalister bør have. Jeg er helt enig med Cindy – ikke mindst i hendes pointe: journalister skal indse, at de arbejder inden for tech-branchen.

Hey journalister - vågn op: I arbejder med tech

Vi skriver 2014. Internettet forstået som det grafiske internet – World Wide Web – har haft 25 års fødselsdag. Det slog bredt igennem i Danmark i 1995 – 1996 – og de første journalistiske arbejdspladser i landet online dukkede frem samtidig.

Selv tog jeg skridtet fra traditionel avis- og radiojournalistik til online i november 1999 . Jeg og alle andre onlinejournalister fandt hurtigt ud af, at vi var nødt til at beherske småtekniske færdigheder til at tweake publiseringssystemerne – mestendels med små scripts og html-koder – for at opnå de bedste resultater

Og siden da er den tekniske side og tekniske forståelse af webjournalistens arbejde blevet stadig vigtigere – ja, nu altafgørende.

Det noterer den amerikanske underviser i journalistik og massekommunikation på Texas University, Cindy Royal, i et indlæg “Are journalism schools teaching their students the right skills?”

Det vigtige for mig er ikke hendes bedømmelse af uddannelserne i US, men hendes understregning af, at teknisk forståelse og viden om digitale værktøjer er alfa-omega for nutidens journalister – og at de skal indse een ting: De arbejder med teknologi.

If you are a journalism educator or media professional, I have news for you: We work in tech.

(….)

Internet and web technologies don’t just represent a new medium where print and multimedia can live in harmony. The ways we communicate both personally and professionally have been profoundly altered. Communication is technology, and technology is communication. That’s the true convergence.

Jeg har tidligere givet udtryk for min forundring over, at mange journalister og kommunikatører udviser manglende interesse i at forstå webkommunikations natur og teknikken bag. Den er ikke meget mere kompliceret at benytte end de publiseringssystemer mv, som de bruger på aviser, radio og tv.

Jeg har endda skrevet, at chefer med rette kunne kræve det af  medarbejderne.

Derfor synes jeg også, at det er opløftende, at Cindy Royal kommer med ti fornuftige og underbyggede bud på kompetencer, som journalister skal besidde for at være ordentligt klædt på.

Læs dem på hendes blog – men hun spørger om du kan skrive følgende ti punkter på dit CV:

  1. Kender du til computernes og nettets historie – og forstår du,  hvordan det spiller sammen med de digitale platforme?.
  2. Forstår du de nye digitale forretningsmodeller?
  3. Forstår du brugernes rolle i et univers af forskellige medieplatforme?
  4. Forstår du dynamikkerne bag de netværksdrevne platforme?
  5. Ved du hvad teknologi-entreprenørerne mener om nyhedsbranchen?
  6. Kender du til tjenester som Circa, Medium og Reddit?
  7. Ved du hvorfor du skal bekymre dig om platforme som Facebook Paper, Twitter m.fl
  8. Forstår du hvordan data kan bruges til at fortælle historier?
  9. Ved du hvordan du sætter en blog op, registrerer et webdomæne og redigerer video og lydfiler m.m?
  10. Læser du techsites og magasiner som Mashable, TechCrunch mv?
Jeg bilder mig ind, at jeg er pænt godt med, men jeg er ikke home-free.
Derfor knokler jeg stadig på med at holde mig åben, nysgerrig og eksperimenterende i forhold til de ti spørgsmål.
Hvad med dig – kan du svare ja til alle ti ?

Relaterede indlæg

Hey – jeg vandt en sølvmedalje for Drupal-site

Den blå dråbe til ida.dk
I al hurlemhejet med hverdagen har jeg da helt glemt at “shine” lidt med den kendsgerning af ida.dk  – launchet i januar 2013 på Drupal 7  –  vandt en sølvmedalje for et par uger siden ved den første udgave af Drupal Awards , afviklet professionelt af Drupal Leverandørforeningen.

Sitet vandt sølv i kategorien “Bedste Interesseorganisationssite” – og det skete sammen med leverandøren Reload.

Vi fik det for på kun fem måneder at have opbygget en Drupal-installation og migreret indhold fra en gammel Sharepoint 2007 installation.

Jeg skrev lidt om redesignet og migreringen da vi gik i luften d. 30. januar 2013.

 

Successen skyldes både fantastiske kolleger i IDA – ikke mindst Lone Højlund Pedersen, der var projektleder – og Reload-teamet, som har lagt et stort arbejde og kreativitet i installationen og udviklingen af vores Drupal-platform.

Nedenfor en video om Drupal Award 2014, som oplevet af Drupal Leverandørforeningen – og ja, det er dejligt med en pris og kollegial anerkendelse.

Relaterede indlæg

Endelig: Redesignet ida.dk på Drupal

En ekstreme makeover af et site: overgang fra Sharepoint til Drupal, responsivt design optimeret til de mobile platforme og grundlæggende ændring af det grafiske udtryk mod et let og billedbåren udtryk.

Dét er, hvad jeg og mine kolleger i Ingeniørforeningen, IDAs Team Digital Kommunikation og IT-afdelingen  i dag kunne blænde op for på ida.dk.

Vi har lanceret ida.dk i et design, som er fuldstændigt anderledes i layout og grid , end det design vi kom fra – og som IDA har haft siden maj 2008, hvor Advice Digital bragte ida.dk’s udtryk adskillige skridt frem med et lyst og let webdesign – men var bundet af Sharepoint 2007’s begrænsninger

  • Det nye design er ligeledes let og elegant – og velegnet til brug af store flotte billeder. Samtidig har vi fuldstændigt fjernet den traditionelle venstrenavigation, som det hidtidige site baserede sig på. Designet er udviklet af e-Types og er det første eksempel på den nye Corporate Visual Identity (CVI), som firmaet har udviklet til IDA og som vil blive rullet ud i år. Den nye visuelle linje er designet ud fra, at det skal tage sig godt ud i digital kommunikation – og ida.dk er eksemplet 🙂 . Holdet på e-Types med Mathias, Frederik og Marie har virkeligt formået at udfordre os i webdesignet – og tak for det.
  • Responsivt design Et af vores hovedkrav til designet var, at det skulle være responsivt og velegnet til brug på mobile enheder. Derfor har IDA endelig fået en mobiludgave af ida.dk, som vi kan være bekendt som interesseorganisation for ingeniører og et design som passer til swipe-funktionen på smartphones og tablets.
  • Et fleksibelt cms Drupal skal man holde tungen lige i munden med – har vi erfaret – fordi det er et framework, der kan konfigureres på mange måder. Men for udviklingsredaktøren, udvikleren og den digitale kommunikatøren, der ønsker at kunne skræddersy sit site, er det et superbt cms.Ida.dk bygger på en Drupal 7 installation, som vores leverandør Reload har formået at få på benene på blot fem måneder, hvilket i sig selv er imponerende – og uden at stryge IDA med hårene. Processen har været agil og baseret på SCRUM-metoden  – og jeg er fuld af beundring for holdet på Suomisvej; Thomas, Kasper, Troels, Martin, Mads og Rikke samt selvfølgelig Rasmus . Dem kan jeg godt anbefale 😉
Ida.dk som sitet så ud fra 2008 til 2013
Der er mange features, som jeg glæder mig til at … ja, glæde mig over i hverdagen som udviklingsredaktør i IDA.
En af dem er en super-effektiv søgemaskine, der leverer resultaterne lynhurtigt, grupperet efter indholdstype. Det er Apache Solr, som allerede får mig til at smile mere over intern søgninger, end jeg har gjort i laaang tid.
En anden er den nemme måde, som vi kan customisere de enkelte sider på. Her har Reload valgt at installere Panopoly . De første indtryk er, at det er nemt og uhyre intuitiv måde at bygge sider på.
Hvorfor egentlig skifte platform
Ida.dk har kørt på Sharepoint fra maj 2008 til nu januar 2013 – og det har været en udfordring, fordi MOSS som cms ikke er optimalt. Det er tungt og dyrt at udvikle i ( 2007 var / er ) – og bærer i høj grad præg af, at Sharepoint ikke er tænkt som et web-cms , men derimod en samarbejdsplatform og et dokumenthåndterings-system på intranet.
Dét er Sharepoint til gengæld udmærket til – og vi benytter os af Sharepoint 2010 som intranet i IDA med stor tilfredshed.
Imidlertid stod det klart for os i IDA, at hvis foreningen skulle have et site, der hurtigt kan tilpasses og integreres med nye teknologier samt støtte forretningens mål, så var Sharepoint for langsommeligt at udvikle på.
Samtidig havde vi allerede tilbage i 2010 – 2011 udviklet et koncept for en ny, taksonomibaseret måde at strukturere indholdet på (med solid rådgivning fra Advice Digital og Niels Mølbjerg Lund Pedersen ) , så det mere svarede til medlemmernes behov. Netop en tagbaseret tilgang passer godt til Drupal, så det var med til at pege pilen mod Drupal som det nye system.
Vi overvejede i den tidlige research- og afklaringsfase om et platformskifte for et år siden også systemer som Umbraco og SiteCore – men endte som sagt med at vælge Drupal (og ja .. jeg ved godt, at det har også sine udfordringer, bl.a. med kompleksiteten ). Da ingen af os i IDA var eksperter i hverken platformskifte eller cms så fik vi rådgivning til en stor del af afklaringen af fornuftige personer som Andreas Klinke Johannsen og Martin Frederiksen fra Klean.
Hvorfor nævner du egentligt alle disse mennesker og firmaer?
Jo, dels for at understrege at vi har hentet råd og vejledning udefra, fordi vi ikke er eksperter i alt, selvom vi havde en klar idé om den retning, vi skulle bevæge os.
Dels fordi de har leveret reel rådgivning med modspil og udvikling af løsninger. Konsulenter kan være nyttige – og levere nye erkendelser.
Og så mangler jeg selvfølgelig også at fremhæve de fantastiske kolleger, som jeg har arbejdet tæt sammen med om det her ; Lone Højlund Pedersen som strukturmoster og projektleder, udviklingskonsulent Thomas Kunov som UX-mand, knowledge manager Pernille Kofoed og indholdsredaktør Johs Krarup samt min chef, kommunikationschef Teddy Østerlin Koch

Arbejdet begynder for alvor nu
Arbejdet med et nyt site har stået på i to år – og vi er langt fra færdige. Det er et site, som ikke er afslutningen på en projekt, men begyndelsen.

Det er – som jeg skrev ovenfor – ikke et fuldt færdigt site, men et site der over de næste måneder vil blive testet, tilrettet og raffineret i hjørnerne baseret på vores erfaringer.

Vi skal nu for alvor til at lære, hvad Drupal kan – og hvad en taksonomibaseret informationsarkitektur kræver af organisationen og vores indhold. Det gælder os i Digital Kommunikation – og det gælder hele organisationen i IDA. Det bliver hårdt  -og frustrerende til tider – men også  sjovt. Det er jeg ret sikker på.

Men kig forbi ida.dk snus rundt på sitet – og falder du over en graverende fejl på ida.dk, så tøv ikke med at tage et screendump og kopiere link til siden – og send til bugs@ida.dk .

Jeg vil senere bestræbe mig på at fortælle om erfaringer med Drupal og tiden efter et redesign med platformskifte.

Relaterede indlæg

Drop den tonstunge kravspec med Agil projektstyring

Som så mange andre online-kommunikatører, som har arbejdet med større webprojekter, har jeg gennem årene skrevet alenlange kravspecifikationer og i den proces søgt at fange alle funktionaliteter, som systemet skulle have.

Problemet er, at sådan en kravspec ikke nødvendigvis fanger alt, hvad systemet skal kunne levere. Ligeledes tager en 140 siders kravspec ikke tager højde for, at man undervejs i projektet bliver klogere på dels systemet og dels egne prioriteringer.

Jeg sidder nu i et stort webprojekt, hvor jeg for første gang prøver at arbejde med agil projektudvikling. Her er kravspec med tekniske specifikationer erstattet af brugerhistorier, der beskriver, hvad brugeren gør og forventer at få ud af sine handlinger fx “Redaktøreren ønsker at kunne uploade et billede og sætte det ind på siden, så det står pænt”.

Softwareudviklingen bliver desuden opdelt i en række to-ugers forløb, hvor udviklerne implementerer en del af systemet – og demonstrerer det live for projektlederen, før de tager fat på den næste del i et nyt to-ugers forløb.

Min kollega , Lone Højlund Pedersen, har rundsendt denne video på 35 minutter  i organisationen – og den forklarer præcist, hvad Agile Project Management er .

Jeg vil i senere blogposts beskæftige mig mere med denne form for projektledelse og dens fordele.

Relaterede indlæg

Stil de rigtige spørgsmål til dit næste cms

Det er ikke en disciplin, som man lærte på Journalisthøjskolen, dengang jeg gik dér ( fra 1992 – 1996) : valg af cms – måske fordi world wide web – det grafiske internet – kun så småt var brudt bredt igennem dengang. Jeg håber, det er tilfældet nu – fordi det er en nødvendig kunnen for onlinekommunikatører, som er ansvarlige for udviklingen af deres hjemmesider.

Jeg er langt fra ekspert i den ædle kunst at vælge et cms, men jeg har prøvet det et par gange. Desuden har jeg i mere end 12 år brugt mine arbejdsdage på at bruge, twiste og udvikle på diverse hjemmesiders publiceringssystemer – og dét i samarbejde med de aktuelle leverandører af sådanne systemer.

Det har så også givet mig – nogle gange dyrtkøbte – erfaringer med “do’s and don’ts” i forbindelse med leverandører, kontrakter og supportaftaler.

Overskrifterne for de mange elementer, der skal tages stilling til, er :

  • Cms-arkitekturen
  • Community
  • Integration

Cms-arkitekturen
Stil og/eller overvej følgende spørgsmål til de cms, der bliver screenet. Følgende spørgsmål går på flere tekniske forhold ved et system :

  • Er systemet fra starten tænkt som et cms til store såvel som små hjemmesider – eller er systemet tænkt som eksempelvis et intranetsystem, hvorefter det er blevet tilpasset det eksterne net? Det første er et absolut krav, hvis man skal undgå at kæmpe med medfødte fejl i systemet m.h.t. evne til at håndtere mange sider og ændre dem løbende
  • Hvilken søgemaskine gør cms brug af, og hvor stor er fleksibiliteten i at kunne skrue på søgeparametre og resultatsider?
  • Hvilket kodesprog er cms kodet i – fx php eller ruby on rails ? Et system kodet i et populært og fleksibelt kodesprog gør livet lettere for webredaktøren
  • Er CMS’et designet til avanceret brug af tagging og taxonomi ?
  • Er det stabilt?
  • Er det skalérbart ? D.v.s. kan sitet udvides drastisk m.h.t. trafik og kompleksibilitet uden at det påvirker performance?
  • Er det nemt at oprette mini- og kampagnesites?
  • Følger cms best practice for kode jf W3C?
  • Er backenden brugervenlig – d.v.s. er det nemt at forstå, hvordan nye sider bliver udgivet?
  • Er systemet søgemaskineoptimeret, så dit indholdt nemt bliver fundet af Google, Bing mv.?
  • Hvordan optimerer leverandører systemets loadtider?
  • Er systemet gjort klart til at blive kodet i  HTML5?

Community
Det er vigtigt, at det system man vælger har et aktivt community af udviklere og brugere, der løbende udvikler på systemet i takt med fremkosten af nye teknologier på nettet.

Et levende community af kodere og brugere, der diskuterer, inspirerer og deler viden er alfa og omega for et velfungerende system, som løbende udvikler sig. Det kan så være omkring et produkt – ejet og kultiveret af et firma eller et produkt skabt af brugerne som open source.

Det vigtigste er, at der ER et community med aktivitet. Det kan bl.a. hindre, at organisationen bliver bundet til een leverandør, såfremt firmaet tillader flere mindre firmaer om at stå for udvikling og implementering.

Integration
Endelig er det væsentligt, at et cms nemt kan kobles til og integreres med andre systemer. Det skal kunne bindes sammen med andre forretningssystemer , så data kan udveksles og præsenteres gnidningsfri . Endvidere skal det være muligt at binde cms sammen med nye teknologier, der bliver udviklet – sålænge disse har nogle åbne tekniske snitflader (API) .

Dermed bliver organisationen mindre afhængigt af at blive i det samme system, fordi et nyt system også kan kobles på virksomhedens forretningssystemer ( økonomistyringssystem, medlemssystem mv. )

Det spiller også ind med:

  • Licens: skal brugeren betale licens for systemet, og hvor meget koster det om året?
  • Udviklere: Hvad koster det per time at ansætte en koder til at foretage tilpasninger på systemet mv. Det hjælper ikke, at man betaler en billig penge for systemet – for dernæst at meget for at få udviklet selv den mindste service.

Eksperterne
Markedet oversvømmes i Danmark ikke i kurser i at vælge cms og stille de rette spørgsmål undervejs. Nedenfor er dog samlet nogle navne på firmaer, sites og personer, som jeg har arbejdet med eller fulgt – og som jeg i hvert fald kan anbefale:

Jboye ( konsulentfirma med mange erfaringer med cms og intranet )
Open Source CMS ( site hvor du kan teste hundredevis af open source-cms)
Børge Kristensen (pionér inden for brugervenlighed og webkommunikation. )
Klean (rådgiver i valg af cms)
Ole Nørskov (ekspert i onlinekommunikation og i opsætning af cms Drupal)
Advice Digital  (konsulenthus digital kommunikation)

Det var mine umiddelbare tanker – og du er velkommen til at skrive nye forslag ind i kommentarfeltet nedenfor.

Relaterede indlæg