Tjen på din viden – giv den væk

Dagens bedste blogoplevelse fik jeg, da jeg tjekkede min feedliste i Google Læser og så indlægget “Sådan opretter du en kampagne i LinkedIn”.

Det er en særdeles god og grundig indføring i emnet – og en opvisning i eksemplarisk videndeling. Med den blogpost i hånden kan du fluks gå i gang med at oprette kampagner på LinkedIn, der er uomgængeligt for firmaer og professionelle, bl.a. kommunikatører, der arbejder digitalt.

Artiklen har taget længere tid at skrive og vidner om viden, der baserer sig på erfaring. Fri og tilgængelig for enhver, som vil give sig i kast med LinkedIn – eller burde gøre det, fordi det er det hastigst voksende sociale netværk pt.

Kort sagt: news you can use.

Troen på egen viden
Den er forfattet af Martine Gjede, ansat i firmaet Atcore, som rådgiver om markedsføring via sociale medier. På firmaets blog er der næsten hver dag praktiske tip og anvisninger til, hvordan du arbejder med marketing.

“Jamen hov”, tænker du måske umiddelbart: “hvorfor giver de deres viden væk, når de lever af at bibringe andre den viden? Undergraver de ikke deres egen forretning”.

Nej, Martine og hendes kolleger viser, hvad de kan, og hvad de ved. Dermed er det nemmere for eventuelle kunder at vide, hvad de kan få, såfremt de kontakter Atcore.

Desuden ved Martine & Co, at markedsføring via LinkedIn er så meget mere end blot at oprette kampagner – og det vil de, der læser deres guide, alligevel finde ud af, når først de går i gang – og spørgsmålene om praktiske småting melder sig.

Og så kan Atcore tjene penge på at stille sin viden til rådighed :-).

Lær af Martine & Co
Det kan vi alle lære af. Gem ikke din viden væk. Sæt den i spil. Del ud af din viden – og vis hvad der er din værdi.Det gælder både individer og organisationer.

Sværere er det ikke.

Relaterede indlæg

Guide til corporate blogging for begyndere

Nu vi taler om Lars Jensen – så har han lige færdiggjort et projekt på Danmarks Journalisthøjskole om corporate blogging, hvor han har talt med nogle af de fremmeste eksperter herhjemme – fx. Trine-Maria – og internationalt med Robert Scoble

Han har selvfølgelig talt med en række virksomheder, der blogger – og som det handlingsorienterede menneske han er – har Lars også skrevet guides i at komme igang. Flot.

Det skal fortælles nede på jorden og konkret, hvis flere skal prøve kræfter med det.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Betahq: Opsang til og dialog med medierne

BetaHq Lounge i Dansk Arkitektur Center – onsdag d. 28. juni:

Hvad er der på vej for medierne? er deres overordnede tema. 30 deltagere – fx. Computerworld, Urban, Børsen, DR – og Ingeniøren, sæføli (det er mig selv)

Spændende at se hvad de har at sige – om der er noget nyt i det for mig ? Jeg har læst på deres blog – men det bliver interessant at se, what’s they up to.

I øvrigt: alle Powerpoints og video-optagelser af debat bliver lagt online på betahq torsdag.


Jesper Bové-Nielsen
taler om det bruger-genererede net – en masse virksomheder, der leverer teknologier til folk, som sætter dem i stand til at skabe noget selv.

De er ikke forbrugere men afsendere.

De gebærder sig inden for et nyt digitalt produktionsparadigme: content-computing-communication

Fx. ved communication: wiki-news, ohmynews, wikipedia,

Nettet er ikke længere top-down, men peer – to – peer.

Hvad så med kvalitetet, bliver der spurgt af skeptikere.

Kvaliteten er ikke ringere – og det er nu, at det sker. Etablerede virksomheder kan hurtigt blive udfordret af upcomings.

Debat: Medierne skal facilitere det, som brugerne vil – skabelse af indhold. De succesfulde går ud og skaber et kvalificeret modspil – og medspil.

Hans Henrik H. Hemming :

Praksisfællesskaber er fremtidens netværk (se Etienne Wenger mfl for def.)

a) domænet
b) Fællesskabet
c) praktikken

Ikke meget nyt i – har existeret i flere år.

Praksisfællesskaber kan være virksomhed eller et projekt. Bruger cph127 som eksempel.

Et praksisfællesskab om design og innovation. Cph – kode for København i lufthavn, 127 = antallet af udenlandske destinationer.

CPH127 fik hurtigt en del kommentarer fra folk, der ville bidrage – og havde fundet os via Google.

Skaber du en ramme / kontekst der er relevant nok – så vil folk betale for det. Derfor abonnerer jeg ikke på en avis, fordi de skaber ikke sådanne rammer for mig.

I den rette kontekst får jeg mulighed for at skabe relationer til andre, som jeg kan bruge til noget.

Debat: der kan skabes penge – “på grund af..” online-aktiviteterne. Måske kan man ikke skabe penge af fx. blogging som sådan, men derimod skaber det opmærksomhed om eens person og ideer – og deraf kan man måske tjene penge. Attention-økonomi, kan man kalde det.

Kommentar: Praksisfællesskaber er ikke garant for kvalitet. Det kan også være noget hø, hvor folk bekræfter hinanden i, at de har ret – og opfinder egne konspirationsteorier i forhold til omverdenen.

Jesper Balslev
Deadline-styrede organisationer – hør her. Ser bort fra penge (hæ, modigt).

Jeg vil lade som om:

“Hvis I vil gøre det – så gør det sådan her”.

Mål: Den glade medarbejder

fordi:
– bliver set
– får instant feedback
– dækker reelle behov
– arbejder for en målgruppe med et ansigt
– mod et gloværdigt mål
– med ligesindede

Den glade kunde føler;
– at der bliver lyttet
– at der sker noget
– har tillid til leverandøren
– personlig kontakt
– deltager i en formulering af visionen
– identificerer sig med leverandørens arbejdsvilkår

Deadline-kultur (produkter fx.)
– autoritet
– deadline
– launcher
– test
– censur
– kollektiv enighed
– styring

= det er tidsspilde

Betakultur er dynamik:
– stemme frem for autoritet
– kontekst frem for deadline
– prøver frem for launch af færdig
– brugerinput – frem for test
– ingen opmærksomhed ved censur

Betaloopet:

1. skilt med system i beta
2. findes løsningen hos brugerne ? webservice?
3. links og omtale af brugere der deltager
4. feedback
5. kommuniker med brugerne
……

debat:

Hvad med ansvarligheden – det er for nemt at stikke af?

Jacob Bøtter: tagging

Forklarer om folksonomy – at brugere selv hierakiserer indhold på nettet via egne definerede nøgleord.

Fortæller om technorati, del.icio.us, flickr, citeulike = andres tags, folksonomier

Gmail
og furl.

Debat: tagging kan bruges til at gelejde folk hen til informationer – billeder, tekst, grafik etc.

Flickr har udviklet en ny algoritme, der sorterer billeder ud fra tid, hvor mange har set, hvad er billedet ellers tagget med etc.

Henrik Føhns: Kontrol
.

Vi vil gerne have kontrol og genkendelighed. Det er dødsangst. Mine forældre havde en ven, der gemte alle udgaver af Politiken i et rum.

Medierne mister kontrollen. Jeg som journalist mister kontrollen.

Fx. i RSS-aggregatorer der bliver store medier som politiken og DR reduceret til een kilde ud af mange, mange andre . De bliver sidestillet med private weblogs, een-mandsaviser etc.

Dét er skræmmende for medier og journalister.

Peger på Digg, ohmynews, Newsvine.

Det er steder, hvor folk samtaler om nyheder og livet. På Ohmynews og Newsvine er journalisterne coaches for borgerjournalister.

Er det mediernes nye rolle – coach?

Debat: ja, det er nødvendigt for at holde kvaliteten.

Jeg som forbruger vil gerne have en til at sortere i de 1000 kanaler, blogs whatever, der rammer min skærm.

Børsen fx. – der har nogen samlet noget stof – overblik – for mig. Og så kender Børsen, det har en kvalitet. Fremfor at jeg skal gennemtrawle 1000 blogs for at få noget verificeret og kvalificeret.

Thomas MM: hvad med at journalisterne blev rigtige journalister i stedet for at omskrive nyheder fra engelske sites, at skrive commodities som fx. MetroXpress og Urban. Det er fedt, men ikke 4. statsmagt.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Fiktiv blogger hos new zealandske myndigheder

En anden måde at bruge blogging på. Den new zealandske myndighed, Retirement Commission, har i en periode brugt en fiktiv bloggerkarakter – en kvinde kaldet Steph med et barn – til at teste blogging som offentlig kommunikation – og for at gøre spørgsmål om pensionsspørgsmål mere vedkommende end ved sædvanlige “Spørgsmål og Svar” – sider.

Derfor bloggen – og derfor en fiktiv karakter til at stille spørgsmål til bloggen.
Bag besvarelserne af Stephs to – tre ugentlige spørgsmål var der en større gruppe ansatte i Retirement Commission, der har sørget for en høj kvalitet i besvarelserne. Initiativet var ifølge Center for Digital Forvaltning ikke populært i starten i blogosfæren, men det skiftede i løbet af foråret, hvor forsøget.

Ifølge Retirement Commission lærte myndigheden en del om, at kommunikation via blogs kræver tid og en fokuseret indsats.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg