Ernst Poulsen: Dyrk fællesskabet fremfor nyhederne

Min gamle ven Ernst Poulsen har skrevet en længere interessant blogpost på sin blog på Journalisten.dk – “Betaler læserne for nyheder eller kontakt?”, hvor han debatterer, hvad det egentlig er, at nyhedssites skal levere til læserne i fremtiden.

Skal de koncentrere sig om at levere nyheder til læserne – som hovedproduktet – eller skal de rettere fokusere på, at det som læserne især er på udkig efter er et forum af ligesindede, hvor debatterne kan flyde ubesværet?

Ernst påpeger, at medierne muligvis tror, at de – hver især  – er unikke med deres nyheder, men det oplever læserne ikke. De kan konstatere, at nyhederne i den ene avis, er de samme som i den anden.

Diversiteten ligger i læser-fællesskabet for den enkelte medier – Version2 og Computerworld har hver især en dedikeret kreds af it-vidende læsere, som lystigt diskuterer it-emner, mens medier og kommunikation bliver diskuteret hos Kommunikationsforum og Mediawatch.

Den kontakt er penge værd – og det tror jeg, at Ernst har ret i. Kontakten er noget værdi, fordi medierne er et rum, hvor læserne konverterer sig til deltagere i en debat og skabelsen af nyheder på de enkelte sites.

Nyheder kan du – groft sagt – få alle steder, men adgangsbillet til de rigtige folk og rigtige debatter kan det vertikale site levere. Og måske tjene penge på.

Engagementet og ændringen af læsere fra brugere til deltagere er i øvrigt en tanke som Ernst og jeg for år tilbage diskuterede og vendte med mediefolk på en konference i Aarhus “Knock Knock”  – og som jeg skrev lidt om den gang. Det var i ærgerelse over, at al tale handlede om brugere ( og især antal ) frem for fokus på, hvor engagerede brugerne var i mediets historie, som deltagere i skabelsen af nyhederne.

Ideen var især Ernsts fortjeneste – og det er det grundlag, som han klogt videreudbygger i sit blogindlæg, som du bliver klogere af.

Spændende om chefer fra store mediesites herhjemme vil gå i debat med Ernst?

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Konf. Knock Knock: David Dunkley Gyimah – videojournalist

David har arbejdet i 20 år som journalist – heraf de seneste 12 år som videojournalist. Efter lidt tekniske problemer kommer han i gang med sit show – herunder en professional trailer om ham selv. Som han siger: det bliver vist fordi det er lavet med hans dv-kamera og redigeret på hans Apple Powerbook.

En af hans hovedpointer – før jeg løber tør for strøm – er, at det med videokameraer er muligt for een mand/kvinde hurtigt at arbejde som videojournalist. Det er nemt, hurtigt og kan distribueres nemt på nettet.

Dog synes jeg umiddelbart at det er svært at finde den røde tråd i hans indlæg…men måske har Føhns fundet dem på Radar. Jeg lukker ned nu.

Hov – glemte at skrive at Jacob Bøtter og Anders Pollas gav gode superhurtige præsentationer om hhv. podcast og videoblogging. Umiddelbart sjovere og mere oplysende end David.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Konf. Knock Knock: Wiki – mig selv og Ernst P

Hæ – så har jeg givet min præsentation fra Ingeniørens brug af wiki som intranet og internt videndelingsværktøj. Jeg skal nok lægge min powerpoint online, men nu er Ernst i gang med at fortælle om DR Sportswiki.

Ernst og jeg vil prøve at sælge et par ideer / måder at se verden på.:

  1. Vi er gået fra læsere til at tale om brugere. Lad os tage det næste skridt og kalde dem deltagere. Ord måske – men det konstituere en måde at anse tingene på. Deltagere eller med-producenter – det er den måde, vi medier bør anskue omverdenen på, hvis vi skal forblive relevante
  2. Lad os gå fra at måle nettrafik på unikke brugere til deltagere. Det skal vi have udviklet et værktøj til. Om tre år siger vi forhåbentlig: “Vi har 170.000 deltagere på en måned – nårh ja og så har vi 2 millioner unikke brugere”. Men succeskriteriet skal være deltagere/ med-producenter. Folk der synes at dit site er så interessant at de godt vil gå i dialog med dig og andre brugere. Som Trine-Maria fra Social Square ganske sigende kalder for samtaler.

Mens vi var i gang, var Derek Powazek i gang med sin tale om usergenerated content (blogged by Føhns)

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Konf. Knock Knock: James Wagner

Næsten alt hvad der bliver skabt i Second Life (SL) ( med een million brugere i november ) er skabt af brugerne. Og hvis de bygger en verden i SL – så ejer de de intellektuelle rettigheder til det. James Wagner fortæller om en fyr, der har skabt et spil i SL , og det ejer han rettighederne til. Fyren blev kontaktet af et spilfirma, så nu er det et Nintendo – spil – og snart bliver det et tv-show.

Brugerne programmerer selv nye udvidelser til SL – fx. er der en mand, som har udviklet en udvidelse til SL som kobler SL til oversættelsesværktøjet Babelfish. Så når man snakker med folk i SL – dvs man chatter – så oversætter fx. engelsk til spansk.

Det kan oversætte til ti sprog. Det er vigtigt, fordi 60 pct. af brugerne er amerikanere mens resten er fra den øvrige del af verden. Og skal det blive rigtigt internationalt er det nødvendigt at folk kan snakke sammen.

James Wagner – skriver for bl.a Wired og LA Times – skrev om SL i 2003 – og de spurgte ham (dvs firmaet Linden Corporation, der har programmeret SL) om han ville skrive til New World News.

Så han har skrevet om allegoriske emner – dvs en hvid kvinde, hvis avatar er sort – og hun oplevede pludselig at hun blev udsat for racisme. Han har også ´rapporteret om politiske konflikter fra den rigtige verden i SL.

Pro-Irak krig – folk overtog et skydeområde i SL – og skød alle andre, der var imod Irak krigen.

I SL er der også privatdetektiver, der udspionerer ægtefæller, der har ægteskaber eller affærer i SL. En kvinde fortalte James, at hun havde slået op med sin mand i SL – og det ville hun også gøre i rigtige verden

Folk spiller fx. superhelte og en flok af dem har beskyttet en ø i SL, der oplyser om Darfur-konflikten. Den første lejr blev sprængt i luften af racister. Men nu har Superheltene besluttet at beskytte lejren.

James har også brugt SL til at interviewe folk om virkeligt liv – ting – som fx. da han interviewede en avatar, hvor manden bag var soldat i US Army i Fallujah. Han har ikke mandens rigtige navn, men kunne interviewe en mand , der ellers ikke ville have udtalt sig.

I SL har det amerikanske Homeland Security Department indrettet en by for at træne de ansatte i katastrofe-håndtering ved terrorbekæmpelse.

Selv en af de mulige præsidentkandidater Mark Warner – govenor Warner – har deltaget i et -SL debat om politik.

Så der er ikke nogen grænser for, hvad man kan bruge det til.

Jeg tror, at det her bliver det næste generation af nettet. Især unge vant til Myspace og YouTube vil bruge det mere end det kedelig userinterface vi har pt.

Jeg forlod Linden Lab for fire måneder siden, men rådgiver firmaer om at reklamere i SL og bygge steder i SL – simpelthen være dér. Og så er jeg i gang med at skrive en bog om mine overoplevelser.

Jeg tror ikke at store firmaer – Microsoft , Adidas etc. vil kunne overtage SL – de bygger en ø, hvor folk fx. i Adidas tilfælde kan komme forbi og se på sko og tøj .

Spørgsmål fra Føhns:

Har vi her i rummet ikke et problem – er der plads til os?

JW: Arh, gennemsnitsalder er 32 – og det er tech-firstmovers. Så jeg tror, at der også er plads til jer.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg