Hvordan kan øget “Ad blocking” komme bag på annoncører og medier?

Marketing-eksperten gennem mange år Seth Godin har også lige givet sit besyv med i den verserende snak om, hvorvidt blokering af reklame-cookies i browserne er utaknemmelig opførsel af brugerne, der nægter medier og andre sites en indtægt – eller blot er den naturlige konsekvens af brugernes ønske om mere hånd og hanke i data.

I blog-indlægget “Ad blocking” undrer han sig over den megen brok over, at brugerne tillader sig at installere software, der blokerer for reklame- og trackingcookies.

“..advertisers have had fifteen years to show self restraint. They’ve had the chance to not secretly track people, set cookies for their own benefit, insert popunders and popovers and poparounds, and mostly, deliver us ads we actually want to see.

Alas, it was probably too much to ask. And so, in the face of a relentless race to the bottom, users are taking control, using a sledgehammer to block them all. “

Amen to that, siger jeg bare.

Seth Godin leverer så selv bud på, hvad der skal gøres for at komme brugerne i møde – bl,a mere ydmyghed fra bl.a mediernes side. Men fornuftigt indlæg fra Hr. Godin.

På min blog om privacy Privatliv.nu kan du finde præsentation af software, der blokerer for cookies og tracking scripts i indlægget “Bloker for indsamling af data om dig “

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

To webjubilæer fejret i dag: et 10 og et 20 års jubilæum

Tirsdag havde jeg den store glæde – og ære – at være inviteret med til Trine-Maria Kristensens 10 års jubilæum for hendes blog Hovedet På Bloggen.

Hun var oprindeligt noget skeptisk over for blogging – “Hvad kan det dog bruges til ” og så blev hun overtalt af Thomas Mygdal ud fra devisen: Du kan ikke kritisere noget, som du ikke kender.

Og så gik Trine-Maria i gang and the rest is history, bl.a. fordi hun forstod at bruge bloggen til at indlede en dialog med andre om faglige emner og udvikling, hvilket gav hende den karriere og plads i dansk offentlighed som social media ekspert. Fuldt fortjent.

Det var sjovt at sidde sammen med en række andre “gamle” folk, der slog deres folder i blogosfæren og andre steder i 2004 – og snakke web ( og alt muligt andet ). Også fordi flere af os på sæt og vis savnede det med, at debatten foregik på vores egne platforme – egne medier – som blogs er.

Bekvemmeligheden ved Facebook, Google+ m.fl som platforme for publisering har gjort at størstedelen af debatten – i hvert fald i DK og den vestlige verden – er rykket fra blogs ind i “walled gardens”, hvor vi skal kende hinanden og være “kontakter” for at kunne læse hinandens poster.

Det gør det til tider lidt kedeligere samtidig med, at fx Facebook styrer mere af,hvad andre skal se af mit indhold gennem algoritmerne. Privatliv ift høst af info om mig taler vi slet ikke om.

Danmarks første netavis fylder 20
I går fyldte Nyhedsmagasinet Ingeniørens netudgave – ing.dk  – 20 år og indtager dermed tronen som Danmarks første netavis og første medie-debatforum.

Jeg var med for ti år siden som webredatør på ing.dk, hvor DR sendte lagkage og min gode ven, Kurt Westh Nielsen  startede sin første blog på avisen ( lidt presset af undertegnede og Rolf Ask Clausen der i øvrigt har skrevet en blogpost om netmedier i dag og perspektiverne).

Det var stort – og det er stort, og jeg har derfor også lykønsket Ingeniøren med det fornemme jubilæum.

De har offentliggjort en artikel om design gennem 20 år og spurgt læserne: “Hvordan skal indholdet se ud på ing.dk i fremtiden?”. Læs også 10 års jubilæumsartiklen og Rolfs artikel fra 1994, hvor han i papiravisen berettede om det nye tiltag med Ingeniøren på net  – i øvrigt med Kurt Westh som nyansat RUC’er, der skulle bringe avisen på web.

STORT TILLYKKE til alle på Ing.dk nu – og alle os der var med undervejs.

 

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Kun debat for netabonnenter på Berlingske

Debat på onlinefora er en svær øvelse viser erfaringerne fra adskillige websites og blogs.

Berlingske lukker nu for andre end abonnenter på deres debat – for blogs dog først om et par måneder.

Jeg kan egentligt godt forstå Berlingske, fordi det fungerer ikke godt nok med ukvemsord, der fyger rundt mellem debattørerne.

 

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Pinlige bortforklaringer fra TV2-redaktør

Redaktør Jens Jørgen Madsen fra Journalisten.dk bragte i går eftermiddags et godt, vedholdende interview med TV2-redaktøren for Go Morgen Danmark, Jes Schrøder, “TV2-redaktør: Wikipedia-indslag var bare ment som satire”.

Javel. Jeg har nu aldrig regnet med, at Go Morgen Danmark var 60 Minutes på CBS eller Dokumania på DR2 men et program på morgenfladen med gæster og let journalistik. Men det er åbenbart fejlagtigt, fordi der også kører satire – og det burde seerne kunne afkode, mener Jes Schrøder

Joooh. Det synes jeg nok. Det er placeret et sted i programmet, hvor man fortæller kuriøse, satiriske og humoristiske emner. Modsat aviserne åbner vi udsendelsen på avisernes bagside. Man åbner op i Go’ Morgen Danmark med at fortælle kuriøse, humoristiske historier

Okay. Men er de sikre på det. Det er jo ikke The Daily Show , men et program der bringer journalistik – omend i den lettere form.

Ideen til indslaget opstod iflg TV2 , fordi Politiken nogle dage forinden skrev om en irsk studerende, der ændrede et citat i et opslag på Wikipedia – og dermed fik en del medier til at bringe det urigtige citat.

Derfor ville TV2 jf. Jes Schrøder gøre seerne opmærksom på, at man ikke skal tro alt, hvad man læser på Wikipedia eller nettet.

Imidlertid bringer Jens Jørgen Madsens vedholdende spørgsmål om, hvorvidt det er en public service opgave at sammenblande journalistik og underholdning Jes Schrøder ud i mere og mere famlende forklaringer.

Jeg kan ikke genfortælle det godt nok – læs selv artiklen.

Men det irriterer mig stadig, at dette indslag har informeret seere, der ikke ved noget om wikipedia, forkert. Og hvem siger, at de seeere også har hørt om denne debat ?

Følg i øvrigt tweets om sagen #tv2wikigate . Desuden har Ole Palnatoke indgivet en officiel klage til Pressenævnet over TV2 på vegne af Wikipedia.dk

OPDATERET mandag d. 18. maj:
TV2 bringer en berigtigelse af deres fejlagtige indslag – se undskyldningen med følgende ordlyd:

Så skal vi have en berigtigelse. For i onsdags sagde vi her i programmet, at det brugerstyrede internet-leksikon Wikipedia ingen opsyn har med forkerte oplysninger. Det var ikke korrekt. I Danmark holder faktisk en gruppe almindelige brugere øje med ændringer.
Og så skal jeg også desuden beklage, at det fremstod, som om flere opdigtede oplysninger om min medvært Anders Breinholt og mig selv rent faktisk var lagt ud på Wikipedia. Det var ikke tilfældet. Så vi beklager unøjagtighederne
.”

Andre artikler om Wikisagen:

Trine-Maria Kristensen: Wikigate: TV2-journalister manipulerer med fakta for sjov
Dorte Toft: Charmerende Go Morgen Danmark gjorde i nælderne
Politiken.dk 15. maj: TV2 fuskede med Wikipedia
Anders Breinholt forsvarer sig på Wikipedia-debatforum (scroll ned i bunden)
Tidslinien over TV2 Wikigate ved Overskrifts Underskrift (Stefan og Jens Ulrik)

Relaterede indlæg

Medier har intet ansvar for brugergenereret indhold

I går deltog jeg i et medlemsmøde i Danske Dagblades Forening med emnet “Mediers ansvar for brugergenereret indhold”.

Neden for jeg bragt det referat, som jeg skrev efterfølgende – bemærk: det er ikke en journalistisk tekst, men et referat.

Jeg bringer det, fordi der var mange medier og sites, der ikke var med til mødet – og de kan have glæde af at kende til nogle juridiske bud på forholdene omkring ansvar for det indhold, som læsere og brugere skaber på deres sites og tjenester:

Ved mødet opstillede arrangørerne fra DDF først de krav, der skal være opfyldt for at et medie er ansvarligt i medfør af Medieansvarsloven:

Først – hvilke medier er omfattet af medieansvarsloven?

  • Indenlandske periodiske skrifter
  • Lyd- og billedprogrammer (DR, TV2, TV2-regioner og andre virksomheder med tilladelse til radio/tv-virksomhed)
  • Andre massemedier efter anmeldelse til Pressenævnet

Hvad definerer Andre massemedier

  • Mediet skal være periodisk
  • Mediet skal henvende sig til offentligheden
  • Det skal levere nyhedsformidling
  • Énvejs-kommunikation : mediet formidler ud til læsere, seere og lyttere
  • Mediet skal være anmeldt til Pressenævnet

Kernen er her:

  • Mediet er anmeldt til Pressenævnet
  • Kravet om nyhedsformidling: Der er tale om en flerhed af information (mere end én nyhed om dagen) og redaktionel bearbejdning
  • Énvejs kommunikation: Mediet bestemmer dagsordenen ved at bestemme hvilket indhold, der bliver publiceret.

Det betyder, at brugergeneret indhold ikke falder ind under Medieansvarsloven.

Når der kommer brugerartikler eller brugerkommentarer på – uden at mediet har redigeret og udvalgt dem – så kan mediet ikke gøres ansvarlig for det.

Eksempel: Kun Napoleon Den 3. er ansvarlig:

Et netmedie har givet læserne mulighed for at kommentere på nyhedsartikler eller blogindlæg.

Til en artikel skriver en læser et stærkt racistisk eller injurierende indlæg om en person. Kommentaren er underskrevet Napoleon Den 3.

Den forulempede person og politiet ønsker efterfølgende at rejse sigtelse for indlægget.

Her er pointen vigtig:

Mediet kan ikke gøres ansvarlig for indlægget – heller ikke selv om kommentaren er lagt ind af en person, hvis navn er anonymiseret – f.eks. som Napoleon Den 3. Det er kun læseren/ brugeren, der er ansvarlig.

Det kan mediet ikke, fordi der er tale om uredigeret indhold, der automatisk er gået på hjemmesiden. Dvs så snart læseren har skrevet sit indlæg og trykket “Send” er indlægget gået på.

Hvis indlægget ikke er blevet forhåndsgodkendt af en person fra redaktionen eller en person (freelancer) der arbejder for mediet, kan mediet ikke gøres ansvarligt for indholdet.

Det forhold, at læseren underskriver sig som Napoleon Den 3. ændrer ikke ved ansvaret.

Mediet har ikke foretaget en udvælgelse af indlægget – som det er tilfældet ved fx. læserbreve i en avis – og derfor kan mediet heller ikke klandres for læserens ytring.

Det vigtige her er altså, hvorvidt der er foregået en redigering i form at udvælgelse / godkendelse af et indlæg.

Hvis politiet ønsker at efterforske et retsstridigt indlæg, kan redaktionen vælge at give politiet adgang til eventuelle oplysninger om skribentens ip-nummer (det unikke nummer som en computer / netværk med adgang til nettet har), men selv hvis det nummer ikke kan findes frem – og læseren har opgivet adressen: Napoleon Den 3, Andebyvænge 4, 10000 Andeby – er der intet at komme efter.

Fjernelse af indlæg

Det eneste, der kan ske for mediet er, at det skal fjerne et retsstridigt indlæg, når mediet bliver gjort opmærksom på, at det ligger der.

På det punkt er medierne omfattet af E-handelsloven, der slår fast, at så snart indehaveren af en hjemmeside bliver gjort opmærksom på ulovligt indhold, skal det fjernes.

Det vigtige er ikke hvor lang tid et strafbart indlæg har ligget som kommentar til en artikel, en redaktionel blog eller som indlæg på brugerens egen blog.

Det vigtigste er, hvornår mediet bliver gjort opmærksom på det strafbare indhold , og hvor lang tid der går, før mediet fjerner indholdet.

Der er ikke nogen domspraksis på området, så pt ved jurister ikke, hvor lang tid et anmeldt indlæg kan ligge, før det giver problemer.

Ansvar for medvirken til overtrædelse af straffeloven

Et medie kan dømmes for at medvirke til overtrædelse af straffeloven , hvis det opfordrer folk til at overtræde bestemmelser i straffeloven fx. offentliggørelse af private forhold – såsom meddelelser og fotos.

Det vil sige:

Det er strafbart at bede læserne om at indsende fotos af “x-skuespiller nøgen i sin baghave” eller “opsvulmede lig fra Phuket”

Beder mediet bare om læserne skal sende billeder ind fra katastrofeområdet Phuket, pådrager mediet sig ikke ansvar med mindre, det aktivt udvælger krænkende billeder og lægger dem på hjemmesiden. Men så er der også foregået en redigering i juridisk forstand.

Video og fotos

Retspraksis er lidt mere tvetydigt, når det gælder video og fotos.

Som udgangspunkt gælder det også her, at det alene er brugerens ansvar, hvis vedkommende lægger et krænkende billede / video på en kommentar eller et blogindlæg.

Hvis der er tale om en jf juraen grov krænkelse af ophavsretsloven – et foto fra en avis eller en video baseret på en film – så kan mediet gøres ansvarligt, men vil formentlig slippe af krogen, hvis det hurtigt fjerner indholdet. Men det vides ikke med sikkerhed, da der ikke er dansk retspraksis på området endnu.

Der er også forskel på om fx en video fra YouTube bliver linket til eller indlejret (embedded) i et blogindlæg eller en kommentar til en artikel.

Hvis du linker til en video på YouTube eller et foto på en hjemmeside, er du ikke skyldig i at:

  • Foretage ulovlig eksemplarfremstilling af ophavsretsbeskyttet materiale
  • Gøre ophavsretsbeskyttet materiale tilgængeligt.

Derfor opfordrer jurister opfordrer stærkt medierne til at gøre brugerne opmærksom på, at de skal være sikre på, at den video eller det billede, som de uploader, ikke krænker ophavsretten for en trediepart.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg