Fin oversigts-artikel på Journalisten.dk over de tidlige dage på nettet

Journalisten.dk offentliggjorde i sidste uge en fin artikel – et longread – “Har du lagt mærke til det der Twitter” med interviews med forskellige folk, der eksperimenterede med nye webtjenester  og formater, da de kom frem.

Jeg er selv beæret over at være blevet interviewet om dengang jeg – under radaren – startede Politikens Twitterkonto i 2008.  Rubrikken på nettet er i øvrigt et citat fra mig, hvor jeg fortæller om, hvordan Jesper Balslev gjorde mig opmærksom på Twitter

I interviewet med mig – “Ingen svarede på Politikens første Tweet” – forsøger jeg ædrueligt at forklare baggrunden for min beslutning – og de fejl, som jeg begik:

I løbet af det første år på Twitter publicerede Politiken cirka 10 tweets om dagen. Kim Elmose havde koblet Twitter-profilen til Politiken.dk’s RSS-feed. Alt, der blev offentliggjort på Politiken.dk, kom også på Twitter.

”Set i bagklogskabens lys skulle man måske have valgt to tweets om dagen og lagt op til dialog. Politiken er heldigvis blevet klogere til at bruge den, end jeg var. De sender ikke længere alt ud, og det, der bliver sendt ud, får nogle redaktionelle ord med på vejen,”

I øvrigt lød mit første Tweet fra @Politiken: ”Hvordan skal Politiken.dk’s redaktion bruge denne Twitterkanal? Kom med dine gode forslag – skriv @politiken og giv dit bud: Vi glæder os”.

Well, ingen svarede, fordi der var heller ikke så mange på Twitter – i Danmark, i hvert fald.

Men det kom siden hen. Nu har @Politiken 199.000 følgere .

I Journalistens long-read er der også en snak med min kollega – ad flere omgange – Rolf Ask Clausen om, hvordan han var med til at starte Nyhedsmagasinet Ingeniørens debatforum i 1995 (et forum jeg styrede i perioden 2003 – 2006) , mens min gode bekendte , Astrid Haug fortæller om sit arbejde som Berlingskes første community manager i 2010.

Derudover er der lidt om Computerworld (min arbejdsplads fra 1999 – 2003 ) forsøg i 2007 på 3D-universet Second Life, som jeg bl.a. beskrev den gang. I artiklen fortæller daværende chefredaktør Mikael R. Lindholm om forsøget med at oprette en redaktion der.

Læs mere

Relaterede indlæg

Journalist; hvor digitalt er dit CV?

Forsyner de amerikanske journalistuddannelser deres kandidater med de rette digitale kompetencer, spørger amerikanske underviser Cindy Royal – og opremser de ti nødvendige digitale kompetencer, som nutidens journalister bør have. Jeg er helt enig med Cindy – ikke mindst i hendes pointe: journalister skal indse, at de arbejder inden for tech-branchen.

Hey journalister - vågn op: I arbejder med tech

Vi skriver 2014. Internettet forstået som det grafiske internet – World Wide Web – har haft 25 års fødselsdag. Det slog bredt igennem i Danmark i 1995 – 1996 – og de første journalistiske arbejdspladser i landet online dukkede frem samtidig.

Selv tog jeg skridtet fra traditionel avis- og radiojournalistik til online i november 1999 . Jeg og alle andre onlinejournalister fandt hurtigt ud af, at vi var nødt til at beherske småtekniske færdigheder til at tweake publiseringssystemerne – mestendels med små scripts og html-koder – for at opnå de bedste resultater

Og siden da er den tekniske side og tekniske forståelse af webjournalistens arbejde blevet stadig vigtigere – ja, nu altafgørende.

Det noterer den amerikanske underviser i journalistik og massekommunikation på Texas University, Cindy Royal, i et indlæg “Are journalism schools teaching their students the right skills?”

Det vigtige for mig er ikke hendes bedømmelse af uddannelserne i US, men hendes understregning af, at teknisk forståelse og viden om digitale værktøjer er alfa-omega for nutidens journalister – og at de skal indse een ting: De arbejder med teknologi.

If you are a journalism educator or media professional, I have news for you: We work in tech.

(….)

Internet and web technologies don’t just represent a new medium where print and multimedia can live in harmony. The ways we communicate both personally and professionally have been profoundly altered. Communication is technology, and technology is communication. That’s the true convergence.

Jeg har tidligere givet udtryk for min forundring over, at mange journalister og kommunikatører udviser manglende interesse i at forstå webkommunikations natur og teknikken bag. Den er ikke meget mere kompliceret at benytte end de publiseringssystemer mv, som de bruger på aviser, radio og tv.

Jeg har endda skrevet, at chefer med rette kunne kræve det af  medarbejderne.

Derfor synes jeg også, at det er opløftende, at Cindy Royal kommer med ti fornuftige og underbyggede bud på kompetencer, som journalister skal besidde for at være ordentligt klædt på.

Læs dem på hendes blog – men hun spørger om du kan skrive følgende ti punkter på dit CV:

  1. Kender du til computernes og nettets historie – og forstår du,  hvordan det spiller sammen med de digitale platforme?.
  2. Forstår du de nye digitale forretningsmodeller?
  3. Forstår du brugernes rolle i et univers af forskellige medieplatforme?
  4. Forstår du dynamikkerne bag de netværksdrevne platforme?
  5. Ved du hvad teknologi-entreprenørerne mener om nyhedsbranchen?
  6. Kender du til tjenester som Circa, Medium og Reddit?
  7. Ved du hvorfor du skal bekymre dig om platforme som Facebook Paper, Twitter m.fl
  8. Forstår du hvordan data kan bruges til at fortælle historier?
  9. Ved du hvordan du sætter en blog op, registrerer et webdomæne og redigerer video og lydfiler m.m?
  10. Læser du techsites og magasiner som Mashable, TechCrunch mv?
Jeg bilder mig ind, at jeg er pænt godt med, men jeg er ikke home-free.
Derfor knokler jeg stadig på med at holde mig åben, nysgerrig og eksperimenterende i forhold til de ti spørgsmål.
Hvad med dig – kan du svare ja til alle ti ?

Relaterede indlæg

Fagfestival 2012: Inspiration og nyttige værktøjer

Jeg deltog i weekenden i min femte fagfestival for journalister og kommunikatører – arrangeret af Dansk Journalistforbund.

1400 deltagere og 65 oplægsholdere og værter ( og jeg var een af dem ) var samlet til videndeling og debat. Jeg havde arrangeret to sessions med Karin Høgh og så ellers frem til at blive inspireret og netværke.

Læs mere

Relaterede indlæg

Tjek på Twittere – for de nye

Twitter er mere end bare et fantastisk værktøj for folk som undertegnede, der ønsker at videndele med fagfæller inden for onlinekommunikation.

Twitter er også et godt værktøj til dialog og kommunikation ved eksempelvis konferencer og seminarer – de store såvel som de små.

Det underviser jeg i, når jeg introducerer medlemmer af Ingeniørforeningen, IDA til det nyttige værktøj, der ikke blot er en hype fra USA. Nedenstående præsentation er fra et seminar i Aalborg torsdag d. 20. september:

Har for at understrege styrken i Twitter som konferenceværktøj begået en historie i Storify om en konference i Ingeniørforeningen om “Ledelse der Styrker 2012” med mærket #ledelse12 ( hvilket også optræder i min præsentation ).

Relaterede indlæg

Søges: Social media eksperter med egen erfaring på sociale medier, tak

Vi i kommunikationsbranchen burde skæve til arkitekt- eller ingeniørfaget: før folk bliver sat til at tegne huse eller konstruere broer, skal de ud og arbejde som murer eller konstruktør ( jord-og betonarbejder) for at få følelse med alle elementer af virkeligheden. Gid det var sådan med sociale medier: du rådgiver først om dem, når du selv har oplevet den grå hverdag med rugbrødsarbejdet, der består i at holde liv i direktørens blog eller virksomhedens Facebookgruppe.

Følgende indlæg startede med et rant – dvs surt opstød på Google+ – og tog udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvis vi har en konsulent eller en person, der er ekspert i sociale medier, kan jeg så ikke med nogen ret forvente, at vedkommende selv bruger sociale medier : skriver på Twitter, deler og diskutere emner via blogs og/ eller Linkedin samt poster viden via eksempelvis Facebook ?

Jeg siger ikke, at vedkommende skal være über-aktiv og bare hamre løs og være alle steder, totalt intensivt – 24/7/365. Men vedkommende skal sgu kunne dokumentere, at han / hun har været der – og ved hvordan “dagligdagen” er , når du kommunikerer via sociale medier.

Der er en masse fantastiske oplevelser og erkendelser via samtalen, men der er også bølgedale, praktiske udfordringer med tid, overskud og relevans, der rammer de, der agerer på sociale medier og deler viden.

Jeg respekterer især personer som Anna Ebbesen, Astrid Haug , Lisbeth Klastrup , Jon Lund , Trine-Maria Kristensen , Christiane Vejlø , Karin Høgh, Henriette Weber – fordi de bruger de værktøjer, som de underviser og rådgiver om. For dem er det en integreret del af deres professionelle virke – og derfor har jeg fuld tillid til dem, når jeg læser deres overvejelser og diskuterer onlinekommunikation med dem.

Råd: Lev social media i grå hverdag

Desværre jeg render også ind i mange mennesker, der taler og skriver en masse om “kommunikation via sociale medier” , men som ikke er til at finde nogen steder på de sociale tjenester.

De kan kun tale om sociale medier i en meta-betydning – “hvad betyder det for os som mennesker / organisation / virksomhed ” – men uden at kunne forholde sig til de praktiske udfordringer, fordi de ikke selv deltager i dialogen på diverse tjenester som andet en tidsfordriv og selvpromovering.

Ja, social media eksperterne har selvfølgelig været inde på sociale medier og kan bruge dem rent teknisk: sætte en side op på Facebook, Twitter eller LinkedIn, koble feeds sammen og starte debatter, men at leve sociale medier – dét ligger det lidt tungere med.

De er fuldstændig blanke, hvis folk i en organisation – der ikke har bedrevet stor kommunikation via sociale medier – stiller åbenlyse spørgsmål ved praktiske forhold: “Hvad gør jeg , når afdelingen går kold i at twitter, skrive på Facebook eller blogge efter tre måneder?” eller “hvordan håndterer vi folk, der fylder vores kommentarspor med uforskammede kommentarer og sviner organisationen til ?”

De svarer oftest på spørgsmålene ved at slå dem hen som ” ja, ja – du skal bare lægge en strategi fra starten” , “Ændre dit mindset ” eller “Gå i åben dialog med brugerne”.

De svarer ikke på den konkrete udfordring, som spørgeren sidder med , fordi de ikke selv har arbejdet med den slags tjenester, som en ud af mange dagligdags-opgaver i en organisation. De har ikke skulle holde liv i en virksomheds tilstedeværelse på netværk som Facebook, på blogs eller i onlinefora gennem måneder og år – og dermed en “grå hverdag” , hvor arbejdet er gået fra nyt og interessant til en funktion på linie med almindelig kommunikation, opdatering af budgetter og planlægning af den næste kampagne.

Vi i kommunikationsbranchen simpelthen burde skæve til arkitekt- eller ingeniørfaget: før folk bliver sat til at tegne huse eller konstruere broer, kommer de ofte ud at arbejde som murer eller konstruktør ( jord-og betonarbejder) for at få følelse med alle elementer af virkeligheden.

Længerevarende praktiske erfaringer med sociale medier – er det for meget at bede om fra social media-konsulenter og eksperter?

Jeg synes det ikke, men jeg er måske bare for firkantet ?

Relaterede indlæg