Journalist; hvor digitalt er dit CV?

Forsyner de amerikanske journalistuddannelser deres kandidater med de rette digitale kompetencer, spørger amerikanske underviser Cindy Royal – og opremser de ti nødvendige digitale kompetencer, som nutidens journalister bør have. Jeg er helt enig med Cindy – ikke mindst i hendes pointe: journalister skal indse, at de arbejder inden for tech-branchen.

Hey journalister - vågn op: I arbejder med tech

Vi skriver 2014. Internettet forstået som det grafiske internet – World Wide Web – har haft 25 års fødselsdag. Det slog bredt igennem i Danmark i 1995 – 1996 – og de første journalistiske arbejdspladser i landet online dukkede frem samtidig.

Selv tog jeg skridtet fra traditionel avis- og radiojournalistik til online i november 1999 . Jeg og alle andre onlinejournalister fandt hurtigt ud af, at vi var nødt til at beherske småtekniske færdigheder til at tweake publiseringssystemerne – mestendels med små scripts og html-koder – for at opnå de bedste resultater

Og siden da er den tekniske side og tekniske forståelse af webjournalistens arbejde blevet stadig vigtigere – ja, nu altafgørende.

Det noterer den amerikanske underviser i journalistik og massekommunikation på Texas University, Cindy Royal, i et indlæg “Are journalism schools teaching their students the right skills?”

Det vigtige for mig er ikke hendes bedømmelse af uddannelserne i US, men hendes understregning af, at teknisk forståelse og viden om digitale værktøjer er alfa-omega for nutidens journalister – og at de skal indse een ting: De arbejder med teknologi.

If you are a journalism educator or media professional, I have news for you: We work in tech.

(….)

Internet and web technologies don’t just represent a new medium where print and multimedia can live in harmony. The ways we communicate both personally and professionally have been profoundly altered. Communication is technology, and technology is communication. That’s the true convergence.

Jeg har tidligere givet udtryk for min forundring over, at mange journalister og kommunikatører udviser manglende interesse i at forstå webkommunikations natur og teknikken bag. Den er ikke meget mere kompliceret at benytte end de publiseringssystemer mv, som de bruger på aviser, radio og tv.

Jeg har endda skrevet, at chefer med rette kunne kræve det af  medarbejderne.

Derfor synes jeg også, at det er opløftende, at Cindy Royal kommer med ti fornuftige og underbyggede bud på kompetencer, som journalister skal besidde for at være ordentligt klædt på.

Læs dem på hendes blog – men hun spørger om du kan skrive følgende ti punkter på dit CV:

  1. Kender du til computernes og nettets historie – og forstår du,  hvordan det spiller sammen med de digitale platforme?.
  2. Forstår du de nye digitale forretningsmodeller?
  3. Forstår du brugernes rolle i et univers af forskellige medieplatforme?
  4. Forstår du dynamikkerne bag de netværksdrevne platforme?
  5. Ved du hvad teknologi-entreprenørerne mener om nyhedsbranchen?
  6. Kender du til tjenester som Circa, Medium og Reddit?
  7. Ved du hvorfor du skal bekymre dig om platforme som Facebook Paper, Twitter m.fl
  8. Forstår du hvordan data kan bruges til at fortælle historier?
  9. Ved du hvordan du sætter en blog op, registrerer et webdomæne og redigerer video og lydfiler m.m?
  10. Læser du techsites og magasiner som Mashable, TechCrunch mv?
Jeg bilder mig ind, at jeg er pænt godt med, men jeg er ikke home-free.
Derfor knokler jeg stadig på med at holde mig åben, nysgerrig og eksperimenterende i forhold til de ti spørgsmål.
Hvad med dig – kan du svare ja til alle ti ?

Relaterede indlæg

Fagfestival 2012: Inspiration og nyttige værktøjer

Jeg deltog i weekenden i min femte fagfestival for journalister og kommunikatører – arrangeret af Dansk Journalistforbund.

1400 deltagere og 65 oplægsholdere og værter ( og jeg var een af dem ) var samlet til videndeling og debat. Jeg havde arrangeret to sessions med Karin Høgh og så ellers frem til at blive inspireret og netværke.

Læs mere

Relaterede indlæg

Tjek på Twittere – for de nye

Twitter er mere end bare et fantastisk værktøj for folk som undertegnede, der ønsker at videndele med fagfæller inden for onlinekommunikation.

Twitter er også et godt værktøj til dialog og kommunikation ved eksempelvis konferencer og seminarer – de store såvel som de små.

Det underviser jeg i, når jeg introducerer medlemmer af Ingeniørforeningen, IDA til det nyttige værktøj, der ikke blot er en hype fra USA. Nedenstående præsentation er fra et seminar i Aalborg torsdag d. 20. september:

Har for at understrege styrken i Twitter som konferenceværktøj begået en historie i Storify om en konference i Ingeniørforeningen om “Ledelse der Styrker 2012” med mærket #ledelse12 ( hvilket også optræder i min præsentation ).

Relaterede indlæg

Søges: Social media eksperter med egen erfaring på sociale medier, tak

Vi i kommunikationsbranchen burde skæve til arkitekt- eller ingeniørfaget: før folk bliver sat til at tegne huse eller konstruere broer, skal de ud og arbejde som murer eller konstruktør ( jord-og betonarbejder) for at få følelse med alle elementer af virkeligheden. Gid det var sådan med sociale medier: du rådgiver først om dem, når du selv har oplevet den grå hverdag med rugbrødsarbejdet, der består i at holde liv i direktørens blog eller virksomhedens Facebookgruppe.

Følgende indlæg startede med et rant – dvs surt opstød på Google+ – og tog udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvis vi har en konsulent eller en person, der er ekspert i sociale medier, kan jeg så ikke med nogen ret forvente, at vedkommende selv bruger sociale medier : skriver på Twitter, deler og diskutere emner via blogs og/ eller Linkedin samt poster viden via eksempelvis Facebook ?

Jeg siger ikke, at vedkommende skal være über-aktiv og bare hamre løs og være alle steder, totalt intensivt – 24/7/365. Men vedkommende skal sgu kunne dokumentere, at han / hun har været der – og ved hvordan “dagligdagen” er , når du kommunikerer via sociale medier.

Der er en masse fantastiske oplevelser og erkendelser via samtalen, men der er også bølgedale, praktiske udfordringer med tid, overskud og relevans, der rammer de, der agerer på sociale medier og deler viden.

Jeg respekterer især personer som Anna Ebbesen, Astrid Haug , Lisbeth Klastrup , Jon Lund , Trine-Maria Kristensen , Christiane Vejlø , Karin Høgh, Henriette Weber – fordi de bruger de værktøjer, som de underviser og rådgiver om. For dem er det en integreret del af deres professionelle virke – og derfor har jeg fuld tillid til dem, når jeg læser deres overvejelser og diskuterer onlinekommunikation med dem.

Råd: Lev social media i grå hverdag

Desværre jeg render også ind i mange mennesker, der taler og skriver en masse om “kommunikation via sociale medier” , men som ikke er til at finde nogen steder på de sociale tjenester.

De kan kun tale om sociale medier i en meta-betydning – “hvad betyder det for os som mennesker / organisation / virksomhed ” – men uden at kunne forholde sig til de praktiske udfordringer, fordi de ikke selv deltager i dialogen på diverse tjenester som andet en tidsfordriv og selvpromovering.

Ja, social media eksperterne har selvfølgelig været inde på sociale medier og kan bruge dem rent teknisk: sætte en side op på Facebook, Twitter eller LinkedIn, koble feeds sammen og starte debatter, men at leve sociale medier – dét ligger det lidt tungere med.

De er fuldstændig blanke, hvis folk i en organisation – der ikke har bedrevet stor kommunikation via sociale medier – stiller åbenlyse spørgsmål ved praktiske forhold: “Hvad gør jeg , når afdelingen går kold i at twitter, skrive på Facebook eller blogge efter tre måneder?” eller “hvordan håndterer vi folk, der fylder vores kommentarspor med uforskammede kommentarer og sviner organisationen til ?”

De svarer oftest på spørgsmålene ved at slå dem hen som ” ja, ja – du skal bare lægge en strategi fra starten” , “Ændre dit mindset ” eller “Gå i åben dialog med brugerne”.

De svarer ikke på den konkrete udfordring, som spørgeren sidder med , fordi de ikke selv har arbejdet med den slags tjenester, som en ud af mange dagligdags-opgaver i en organisation. De har ikke skulle holde liv i en virksomheds tilstedeværelse på netværk som Facebook, på blogs eller i onlinefora gennem måneder og år – og dermed en “grå hverdag” , hvor arbejdet er gået fra nyt og interessant til en funktion på linie med almindelig kommunikation, opdatering af budgetter og planlægning af den næste kampagne.

Vi i kommunikationsbranchen simpelthen burde skæve til arkitekt- eller ingeniørfaget: før folk bliver sat til at tegne huse eller konstruere broer, kommer de ofte ud at arbejde som murer eller konstruktør ( jord-og betonarbejder) for at få følelse med alle elementer af virkeligheden.

Længerevarende praktiske erfaringer med sociale medier – er det for meget at bede om fra social media-konsulenter og eksperter?

Jeg synes det ikke, men jeg er måske bare for firkantet ?

Relaterede indlæg

Er Twitter færdig som dialogmedie ?

Ernst Poulsen har brugt noget af sin job-mæssige tænkepause til at finde feeds for alle de mediehuse og medier i Danmark, der bruger Twitter. Ikke mindre end 200 forskellige medier på Twitter.

Listen kan findes på hans blog – og den er et øjebliksbillede med hensyn til antal posts, followers og hvor mange de selv følger .

Vigtigere er imidlertid – synes jeg – at han også angiver, hvorvidt det enkelte feed blot er autofeed af et medies feed – fx breaking news feed – eller om det er personligt med dialog til followers.

De fleste medier bruger autofeeds, som Ernsts liste viser. Kun få går i dialog med deres followers.

Autofeeds generer mindre nu
I starten var det fuldstændigt “no go” at gøre som de fleste medier nu gør – bevidstløst at køre sine nyhedsfeeds ud i sin Twitter-strøm. I hvert fald “no go” blandt de tidlige Twitterbrugere. Twitter var til dialog – en forenklet blogdebat med een tråd.

Det var dengang, de fleste kun havde under relativt få Twitterprofiler, som de fulgte – og derfor virkede den massive nyhedsstrøm fra et eller flere medier forstyrrende i Twitterstrømmen.

Nu efter et par år følger de fleste gerne flere hundrede profiler – og dér virker det ikke så generende med hyppige tweets fra flere medier.

Nyhederne kommer til én, der hvor man er – og man vægter ikke dialogen med mediet. Medierne “følger” i øvrigt heller ikke, som Ernsts liste viser, særlig mange Twitterprofiler – med undtagelser som Information, Politiken og Berlingske der selv følger adskillige tusinder profiler.

Twitter som énvejs-kanal
De mange autofeeds – og dét at de har relativt mange followers – underbygger formodningen om, at Twitter er ved at etablere sig ( i professionel sammenhæng ) som en ren énvejs-kanal, medmindre vi taler mindre afgrænsede communities.

Det er mediets vilkår. Obama debatterer jo ikke med sine 3,4 millioner followers, men bruger det som en kanal til at få pushet sine budskaber ud til tilhængerne direkte.

Selvom Twitter ender mere og mere som alt andet end et dialog-medie, er det alligevel organisation-tweets med det personlige touch, som jeg synes bedst om.

Informations Twitterprofil eller Berlingske er altså sjovere at følge, fordi deres tweets er skrevet til mediet og med dialog – og formentlig mere dedikerede followers til følge.

Men de er nok en “døende ” race i et nyt mediehav.

Eller hvad mener I?

Er Twitters fremtid at være en kanal til envejskommunikation, når vi taler medier, virksomheder eller organisationer – eller bør Twitter bruges som dialogmedie?

Relaterede indlæg