Mens vi venter på Blendle.dk: Politiken om-organiserer sit digitale univers

I Holland har portalen Blendle.com, hvor hollænderne har adgang til alle aviser og magasiner i landet, som de kan købe enkelt-artikler af. Det er vi mange, der har gået i årevis og savnet i Danmark – og advokeret for ( fx Ernst Poulsen) men mediehusene vil ikke være med (endnu).

Så mens vi venter på det, kan vi vende blikket mod Politiken.

I weekenden har  Politiken sænket en ny Paywall ned foran Politiken.dk , der modsat tidligere kræver, at du har en profil på avisen for at kunne læse nyheder – gratis ( 15 styk per måned ) eller som abonnent.  Førhen registrerede Politiken via cookies, men blokerede man for dem, kunne man læse videre ud over de 15 styk.

Chefredaktør Bo Lidegaard forklarer, at sitet bliver delt i to dele. En lidt langsommere og mere reflekterende del med plads til fordybelse og analyse – og så den hurtige nyhedspuls, Politiken Live, hvor time-til-time nyhederne bliver kørt ud – og sorteret efter brugerens præferencer. Politiken.dk har fået indbygget en algoritme – på nu-dansk Prediction Engine – der ud fra hvad jeg ellers læser, først præsenterer mig for det, som jeg tidligere har vist interesse for.

Faktisk minder Politiken Live, fremvist i ‘ Din Strøm’ om tjenester som Flipboard, Zite og Medium, hvor du kan søge i en strøm af artikler og gemme dem du vil læsere senere. Ud fra hvad du læser og hvad du gemmer, sammensætter Politiken.dk så nyhederne for dig – groft sagt.

Det er et modigt træk, som Politiken foretager. Mange tidligere gratister vil givetvis falde bort, mens de, der registrerer sig, givetvis vil blive præsenteret for et mere udbygget univers, hvor der er fokus på andet end blot (mestendels) hurtige nyheder. Der skal nemlig være plads til flere feature-artikler, som i Magasinet , visuelle fortællinger og datadreven journalistik a la “LuxLeaks”.

Betalingen er som hidtil 66 kroner om måneden for rent digitalt abonnement på Politiken og brugerens oplysninger, vaner, præferencer mv.  Så det skal du som bruger lige huske. Selv som gratis profilbruger betaler du med info om dig selv – til glæde for annoncører mv.

Målet er 100.000 digitale abonnementer, når vi når 2017, skriver avisen

Målet med satsningen er at få ambitiøse 100.000 digitale abonnenter inden 2017. Det kræver mere end blot nyheder. Politiken oplever en stærkt stigende efterspørgsel blandt brugerne på indhold, som har dybde og perspektiv. Det er ikke længere kun nyheder, som trækker læsere til, men i lige så høj grad Magasinets store interviews, portrætter og tendenshistorier samt Politikens unikke kultur- og debatstof.

Som redaktionschefen på Politiken.dk er citeret for at sige:

Vi skaber et journalistisk site, der ikke er set mage til herhjemme før. Politiken er meget mere end nyheder, og vores læsere stiller krav til os om at levere noget andet end gratismedier som DR. Vi synes, det er forkert kun at stræbe efter at være de hurtigste med breaking news. Vi vil være de bedste til journalistik på de digitale mediers præmisser, og det gælder både livenyheder og alle de formater, som har dybde og perspektiv.

Det er et led i avisens bevægelse for at få skabt en indtægtsstrøm, og det kan jeg sagtens forstå og bifalde. De satte gang i bevægelsen for nogle år siden, ud fra New York Times model med gratis læsning – uden profil – for x antal artikler, hvorefter der skulle betales. Hvor meget det har givet , vides ikke , men nu går Politiken.dk mere radikalt til værks med den nye paywall.

Jeg er dog af privacy-mæssige hensyn mere betænkelig ved dataindsamlingen, men hey – brugerne er jo ikke forpligtigede til at bruge tjenesten, hvis de ikke vil .

Mens vi venter på Spotify for journalistik
Imens venter vi som forbrugere på, at danske medier går i gang med en platform a la hollandske Blendle, hvor du opretter en profil og dernæst køber artikler fra de enkelte aviser – lige som vi lytter musik på Spotify eller køber enkelt-numre i iTunes o. lign.

Jeg ved ikke, om jeg vil abonnere på Politiken med 66 kr. per måned. Jeg er lykkelig abonnent på Information men læser da artikler på Politiken.dk af og til. Det bliver bare færre, når vi har passeret 1. maj, hvor Politikens intro-tilbud er ovre for mig og andre new-comers.

Det gælder også for JP, Berlingske, WeekendAvisen og de andre. Enkelt artikler ja -men hele abonnementer: nej.

Så kom i gang med noget a la Blendle. Det lyder ikke helt skørt. Og I risikerer, at de pludselig kommer tordnende til Skandinavien med penge i ryggen fra New York Times og Axel Springer Press, som har investeret i Blendle.

Jeg kan i øvrigt anbefale sidste uges Mennesker og Medier, hvor der netop var et indslag om Blendle.

Relaterede indlæg

Fremragende radiodokumentar: “Hvor Internettet bor”

En af mine personlige helte, Henrik Moltke, freelancejournalist på bl.a. Information og P1 Harddisken har begået en rigtig god radiodokumentar om det fysiske internet. God at få forstand af 🙂

Relaterede indlæg

Bliv en privacy-Ninja: Få styr på dit digitale privatliv

I dag holdt jeg et kort oplæg om brugbare værktøjer, hvis man gerne vil have mere styr på sit digitale privatliv og anonymisere sin færden for annoncenetværk, Facebook, Google og andre.

Det skete på IDA-konferencen Driving It.

Præsentationen skønnes brugbar uden tale til, da jeg har lagt links ind, som du kan klikke på. Ellers skriv til kim@elmose.com.

Relaterede indlæg

Journalist; hvor digitalt er dit CV?

Forsyner de amerikanske journalistuddannelser deres kandidater med de rette digitale kompetencer, spørger amerikanske underviser Cindy Royal – og opremser de ti nødvendige digitale kompetencer, som nutidens journalister bør have. Jeg er helt enig med Cindy – ikke mindst i hendes pointe: journalister skal indse, at de arbejder inden for tech-branchen.

Hey journalister - vågn op: I arbejder med tech

Vi skriver 2014. Internettet forstået som det grafiske internet – World Wide Web – har haft 25 års fødselsdag. Det slog bredt igennem i Danmark i 1995 – 1996 – og de første journalistiske arbejdspladser i landet online dukkede frem samtidig.

Selv tog jeg skridtet fra traditionel avis- og radiojournalistik til online i november 1999 . Jeg og alle andre onlinejournalister fandt hurtigt ud af, at vi var nødt til at beherske småtekniske færdigheder til at tweake publiseringssystemerne – mestendels med små scripts og html-koder – for at opnå de bedste resultater

Og siden da er den tekniske side og tekniske forståelse af webjournalistens arbejde blevet stadig vigtigere – ja, nu altafgørende.

Det noterer den amerikanske underviser i journalistik og massekommunikation på Texas University, Cindy Royal, i et indlæg “Are journalism schools teaching their students the right skills?”

Det vigtige for mig er ikke hendes bedømmelse af uddannelserne i US, men hendes understregning af, at teknisk forståelse og viden om digitale værktøjer er alfa-omega for nutidens journalister – og at de skal indse een ting: De arbejder med teknologi.

If you are a journalism educator or media professional, I have news for you: We work in tech.

(….)

Internet and web technologies don’t just represent a new medium where print and multimedia can live in harmony. The ways we communicate both personally and professionally have been profoundly altered. Communication is technology, and technology is communication. That’s the true convergence.

Jeg har tidligere givet udtryk for min forundring over, at mange journalister og kommunikatører udviser manglende interesse i at forstå webkommunikations natur og teknikken bag. Den er ikke meget mere kompliceret at benytte end de publiseringssystemer mv, som de bruger på aviser, radio og tv.

Jeg har endda skrevet, at chefer med rette kunne kræve det af  medarbejderne.

Derfor synes jeg også, at det er opløftende, at Cindy Royal kommer med ti fornuftige og underbyggede bud på kompetencer, som journalister skal besidde for at være ordentligt klædt på.

Læs dem på hendes blog – men hun spørger om du kan skrive følgende ti punkter på dit CV:

  1. Kender du til computernes og nettets historie – og forstår du,  hvordan det spiller sammen med de digitale platforme?.
  2. Forstår du de nye digitale forretningsmodeller?
  3. Forstår du brugernes rolle i et univers af forskellige medieplatforme?
  4. Forstår du dynamikkerne bag de netværksdrevne platforme?
  5. Ved du hvad teknologi-entreprenørerne mener om nyhedsbranchen?
  6. Kender du til tjenester som Circa, Medium og Reddit?
  7. Ved du hvorfor du skal bekymre dig om platforme som Facebook Paper, Twitter m.fl
  8. Forstår du hvordan data kan bruges til at fortælle historier?
  9. Ved du hvordan du sætter en blog op, registrerer et webdomæne og redigerer video og lydfiler m.m?
  10. Læser du techsites og magasiner som Mashable, TechCrunch mv?
Jeg bilder mig ind, at jeg er pænt godt med, men jeg er ikke home-free.
Derfor knokler jeg stadig på med at holde mig åben, nysgerrig og eksperimenterende i forhold til de ti spørgsmål.
Hvad med dig – kan du svare ja til alle ti ?

Relaterede indlæg

#Sporet: Som data skal bruges til en journalistisk historie

Det er imponerende, hvad Berlingskes gravergruppe har præsteret med at overtale Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) og socialdemokratisk MF , Jens Joel til at dele betydelige mængder private data – og hvad de har fået ud af det.

Projektet #Sporet: Det er datadriven journalistik done right.

Det er eksempel på et projekt, hvor man tager et yderst vigtigt emne – hvad kan metadata fortælle om os som individer – og gør det konkret og vedkommende ved visualisering af fakta – ved visualisering af data.

Jeg glæder mig til at dykke ned i deres facetter af historierne om Sofie Carsten Nielsen og Jens Joels dataaftryk.

Relaterede indlæg