Cookies skulle oprindeligt respektere privatlivets fred

Midt i at jeg – og en del andre – skumler over virksomheder, organisationer og mediers brug af cookies og trackers på deres websites, er jeg faldet over en fremragende artikel fra Thomas Baekdal.

Jeg læser hans nyhedsbrev om digitale medietrends – og han har 20+ års erfaring fra at arbejde med medie-sites i bred forstand.

Thomas Baekdal har for nyligt ageret web-historiker ved simpelthen lige tage et tjek på: Hvornår opstod begrebet cookies egentlig, og hvad var formålet ?

Vi lever nu under et åg af cookiemonstre ( ikke så hyggelige som ham her fra Sesame Street). Thomas Baekdal fortæller , at det kunne have været anderledes , hvis industrien havde taget andre valg og respekteret brugernes privatliv.
Vi lever nu under et åg af cookiemonstre ( ikke så hyggelige som ham her fra Sesame Street). Thomas Baekdal fortæller , at det kunne have været anderledes , hvis industrien havde taget andre valg og respekteret brugernes privatliv.

Den hjælpende hånd

I artiklen: “The Original Cookie specification from 1997 was GDPR compliant” ( find link nederst på siden ) fortæller han om, hvordan Netscape – firmaet bag den første , mere populære webbrowser – og MSI – computerfirma fra Taiwan – i 1997 fandt på begrebet cookie.

En cookie er lidt kode, som en hjemmeside placerer i din browser for at kunne genkende dig undervejs i en session på siden.

Netscape og MSI var nemlig opmærksomme på det problematiske i, at et site aldrig kunne genkende brugeren – fx undervejs i en session fx i en webshop.

Det betød, at sitet aldrig vidste noget om dig, når du kom til en ny side på sitet. Du tilføjede varer til din indkøbskurv, men når du navigerede væk fra den enkelt vares side – så glemte sitet alt og indkøbskurven ville blive nulstillet.

Derfor var cookies en hjælpende hånd – og en teknologi der gør nettet brugbart og nyttigt.

Forudså mørke sider ved cookies

Netscape og MSI definerede teknisk i 1997, hvad en cookie skulle kunne gøre – og ikke kunne gøre. De anbefalede i deres således i deres retningslinier for deres opfindelse, at cookies ikke skulle bruges til tredjeparts-tracking – d.v.s kun det site, du var på , måtte registrere cookie.

Andre sites måtte ikke.

Thomas Baekdal citerer et wikipedia-opslag for at skrive om arbejdsgruppen, der skrev specifikationerne i forhold til cookies:

In February 1996, the working group identified third-party cookies as a considerable privacy threat.

The specification produced by the group was eventually published as RFC 2109 in February 1997. It specifies that third-party cookies were either not allowed at all, or at least not enabled by default.

wikipedia

På den måde konkluderer Thomas Baekdal , at den oprindelig cookie var GDPR-compliant.

I arbejdsgruppen var der også oprindeligt tanker om, at cookies skulle implementeres på en måde, så de kun kunne sættes i en browser, der besøgte det site / den url, som cookien trackede.

Altså ikke noget med at en cookie sat i din browser på Mediehack.elmose.com sendte oplysninger til Facebook. Et site måtte ikke placere cookies for andre domæner, fordi som Thomas Baekdal noterer:

And they say that this must be the rule to “prevent possible security or privacy violations”.

This is amazing. They realized the problem with cookies all the way back in 1997. They knew how this could be abused, and they instructed browsers to stop it by rejecting any cookie that violated this rule.

Thomas Baekdal

Desværre missede verden den mulighed for en afbalanceret brug af cookies. Reklame- og marketingindustrien, mediehusene og organisationer kunne ikke stå for fristelsen til at følge os over alt på nettet og kortlægge vores ageren for at kortlægge vores præferencer.

Så derfor står vi nu i en evig krig mod cookies og trackers i vores browsere.

Det og meget mere kan du læse om i Thomas Baekdals grundige gennemgang af cookiens historie.

Læs artiklen “The Original Cookie specification from 1997 was GDPR compliant” – den er både opløftende og skræmmende på samme tid.

Links

Relaterede indlæg

Mens vi venter på Blendle.dk: Politiken om-organiserer sit digitale univers

I Holland har portalen Blendle.com, hvor hollænderne har adgang til alle aviser og magasiner i landet, som de kan købe enkelt-artikler af. Det er vi mange, der har gået i årevis og savnet i Danmark – og advokeret for ( fx Ernst Poulsen) men mediehusene vil ikke være med (endnu).

Så mens vi venter på det, kan vi vende blikket mod Politiken.

I weekenden har  Politiken sænket en ny Paywall ned foran Politiken.dk , der modsat tidligere kræver, at du har en profil på avisen for at kunne læse nyheder – gratis ( 15 styk per måned ) eller som abonnent.  Førhen registrerede Politiken via cookies, men blokerede man for dem, kunne man læse videre ud over de 15 styk.

Chefredaktør Bo Lidegaard forklarer, at sitet bliver delt i to dele. En lidt langsommere og mere reflekterende del med plads til fordybelse og analyse – og så den hurtige nyhedspuls, Politiken Live, hvor time-til-time nyhederne bliver kørt ud – og sorteret efter brugerens præferencer. Politiken.dk har fået indbygget en algoritme – på nu-dansk Prediction Engine – der ud fra hvad jeg ellers læser, først præsenterer mig for det, som jeg tidligere har vist interesse for.

Faktisk minder Politiken Live, fremvist i ‘ Din Strøm’ om tjenester som Flipboard, Zite og Medium, hvor du kan søge i en strøm af artikler og gemme dem du vil læsere senere. Ud fra hvad du læser og hvad du gemmer, sammensætter Politiken.dk så nyhederne for dig – groft sagt.

Det er et modigt træk, som Politiken foretager. Mange tidligere gratister vil givetvis falde bort, mens de, der registrerer sig, givetvis vil blive præsenteret for et mere udbygget univers, hvor der er fokus på andet end blot (mestendels) hurtige nyheder. Der skal nemlig være plads til flere feature-artikler, som i Magasinet , visuelle fortællinger og datadreven journalistik a la “LuxLeaks”.

Betalingen er som hidtil 66 kroner om måneden for rent digitalt abonnement på Politiken og brugerens oplysninger, vaner, præferencer mv.  Så det skal du som bruger lige huske. Selv som gratis profilbruger betaler du med info om dig selv – til glæde for annoncører mv.

Målet er 100.000 digitale abonnementer, når vi når 2017, skriver avisen

Målet med satsningen er at få ambitiøse 100.000 digitale abonnenter inden 2017. Det kræver mere end blot nyheder. Politiken oplever en stærkt stigende efterspørgsel blandt brugerne på indhold, som har dybde og perspektiv. Det er ikke længere kun nyheder, som trækker læsere til, men i lige så høj grad Magasinets store interviews, portrætter og tendenshistorier samt Politikens unikke kultur- og debatstof.

Som redaktionschefen på Politiken.dk er citeret for at sige:

Vi skaber et journalistisk site, der ikke er set mage til herhjemme før. Politiken er meget mere end nyheder, og vores læsere stiller krav til os om at levere noget andet end gratismedier som DR. Vi synes, det er forkert kun at stræbe efter at være de hurtigste med breaking news. Vi vil være de bedste til journalistik på de digitale mediers præmisser, og det gælder både livenyheder og alle de formater, som har dybde og perspektiv.

Det er et led i avisens bevægelse for at få skabt en indtægtsstrøm, og det kan jeg sagtens forstå og bifalde. De satte gang i bevægelsen for nogle år siden, ud fra New York Times model med gratis læsning – uden profil – for x antal artikler, hvorefter der skulle betales. Hvor meget det har givet , vides ikke , men nu går Politiken.dk mere radikalt til værks med den nye paywall.

Jeg er dog af privacy-mæssige hensyn mere betænkelig ved dataindsamlingen, men hey – brugerne er jo ikke forpligtigede til at bruge tjenesten, hvis de ikke vil .

Mens vi venter på Spotify for journalistik
Imens venter vi som forbrugere på, at danske medier går i gang med en platform a la hollandske Blendle, hvor du opretter en profil og dernæst køber artikler fra de enkelte aviser – lige som vi lytter musik på Spotify eller køber enkelt-numre i iTunes o. lign.

Jeg ved ikke, om jeg vil abonnere på Politiken med 66 kr. per måned. Jeg er lykkelig abonnent på Information men læser da artikler på Politiken.dk af og til. Det bliver bare færre, når vi har passeret 1. maj, hvor Politikens intro-tilbud er ovre for mig og andre new-comers.

Det gælder også for JP, Berlingske, WeekendAvisen og de andre. Enkelt artikler ja -men hele abonnementer: nej.

Så kom i gang med noget a la Blendle. Det lyder ikke helt skørt. Og I risikerer, at de pludselig kommer tordnende til Skandinavien med penge i ryggen fra New York Times og Axel Springer Press, som har investeret i Blendle.

Jeg kan i øvrigt anbefale sidste uges Mennesker og Medier, hvor der netop var et indslag om Blendle.

Relaterede indlæg

Fremragende radiodokumentar: “Hvor Internettet bor”

En af mine personlige helte, Henrik Moltke, freelancejournalist på bl.a. Information og P1 Harddisken har begået en rigtig god radiodokumentar om det fysiske internet. God at få forstand af 🙂

Relaterede indlæg

Bliv en privacy-Ninja: Få styr på dit digitale privatliv

I dag holdt jeg et kort oplæg om brugbare værktøjer, hvis man gerne vil have mere styr på sit digitale privatliv og anonymisere sin færden for annoncenetværk, Facebook, Google og andre.

Det skete på IDA-konferencen Driving It.

Præsentationen skønnes brugbar uden tale til, da jeg har lagt links ind, som du kan klikke på. Ellers skriv til kim@elmose.com.

Relaterede indlæg

Journalist; hvor digitalt er dit CV?

Forsyner de amerikanske journalistuddannelser deres kandidater med de rette digitale kompetencer, spørger amerikanske underviser Cindy Royal – og opremser de ti nødvendige digitale kompetencer, som nutidens journalister bør have. Jeg er helt enig med Cindy – ikke mindst i hendes pointe: journalister skal indse, at de arbejder inden for tech-branchen.

Hey journalister - vågn op: I arbejder med tech

Vi skriver 2014. Internettet forstået som det grafiske internet – World Wide Web – har haft 25 års fødselsdag. Det slog bredt igennem i Danmark i 1995 – 1996 – og de første journalistiske arbejdspladser i landet online dukkede frem samtidig.

Selv tog jeg skridtet fra traditionel avis- og radiojournalistik til online i november 1999 . Jeg og alle andre onlinejournalister fandt hurtigt ud af, at vi var nødt til at beherske småtekniske færdigheder til at tweake publiseringssystemerne – mestendels med små scripts og html-koder – for at opnå de bedste resultater

Og siden da er den tekniske side og tekniske forståelse af webjournalistens arbejde blevet stadig vigtigere – ja, nu altafgørende.

Det noterer den amerikanske underviser i journalistik og massekommunikation på Texas University, Cindy Royal, i et indlæg “Are journalism schools teaching their students the right skills?”

Det vigtige for mig er ikke hendes bedømmelse af uddannelserne i US, men hendes understregning af, at teknisk forståelse og viden om digitale værktøjer er alfa-omega for nutidens journalister – og at de skal indse een ting: De arbejder med teknologi.

If you are a journalism educator or media professional, I have news for you: We work in tech.

(….)

Internet and web technologies don’t just represent a new medium where print and multimedia can live in harmony. The ways we communicate both personally and professionally have been profoundly altered. Communication is technology, and technology is communication. That’s the true convergence.

Jeg har tidligere givet udtryk for min forundring over, at mange journalister og kommunikatører udviser manglende interesse i at forstå webkommunikations natur og teknikken bag. Den er ikke meget mere kompliceret at benytte end de publiseringssystemer mv, som de bruger på aviser, radio og tv.

Jeg har endda skrevet, at chefer med rette kunne kræve det af  medarbejderne.

Derfor synes jeg også, at det er opløftende, at Cindy Royal kommer med ti fornuftige og underbyggede bud på kompetencer, som journalister skal besidde for at være ordentligt klædt på.

Læs dem på hendes blog – men hun spørger om du kan skrive følgende ti punkter på dit CV:

  1. Kender du til computernes og nettets historie – og forstår du,  hvordan det spiller sammen med de digitale platforme?.
  2. Forstår du de nye digitale forretningsmodeller?
  3. Forstår du brugernes rolle i et univers af forskellige medieplatforme?
  4. Forstår du dynamikkerne bag de netværksdrevne platforme?
  5. Ved du hvad teknologi-entreprenørerne mener om nyhedsbranchen?
  6. Kender du til tjenester som Circa, Medium og Reddit?
  7. Ved du hvorfor du skal bekymre dig om platforme som Facebook Paper, Twitter m.fl
  8. Forstår du hvordan data kan bruges til at fortælle historier?
  9. Ved du hvordan du sætter en blog op, registrerer et webdomæne og redigerer video og lydfiler m.m?
  10. Læser du techsites og magasiner som Mashable, TechCrunch mv?
Jeg bilder mig ind, at jeg er pænt godt med, men jeg er ikke home-free.
Derfor knokler jeg stadig på med at holde mig åben, nysgerrig og eksperimenterende i forhold til de ti spørgsmål.
Hvad med dig – kan du svare ja til alle ti ?

Relaterede indlæg