Politikens opdragelses-projekt af netbrugerne: Hvornår spørger de dem ?

(disclaimer: jeg var fredag inviteret til præsentation af The Metered Model hos Politikens chefredaktør Lars Grarup  forud for offentliggørelsen for redaktionen i dag kl. 12 – og jeg lovede sammen med f.eks. Jon Lund ikke at skrive noget før efter kl. 12 )

Der er tale om et langstrakt opdragelses-projekt af de danske netbrugere, når Politiken senere på året indfører en betalingsmodel for netartikler ud fra New York Times model “The Metered Model”, hvor brugeren læser f.eks. 20 artikler gratis om måneden, hvorefter de næste artikler kræver en betaling på mellem 20 – 40 kroner.

Der er ingen forventning i chefredaktionen om, at den “bløde” betalingsmur vil redde avisens økonomi. Derimod er der tale om en markering af , at nyheder koster penge at producere – og at annoncer ikke kan betale for kvalitetsjournalistik på sigt.

Valget af “The Metered Model” er sket ud fra en analyse af, at det ikke vil ramme de brugere, der blot suser forbi i ny og næ – modsat The Times model med “The Hard Paywall – dvs betal up front med det vuns for at få lov til at læse nogetsomhelst. Hvor mange brugere, der er “jeg-suser-forbi-af-og-til” ved Politiken ikke – og det skal de næste måneder bruges på at finde ud af. Ligeledes skal der fastlægges en prismodel.

Det er alt sammen meget fint og sympatisk – og jeg forstår godt, at Lidegaard, Grarup & Co. vælger New York Times-model, der jf. den amerikanske avis har vist sig bæredygtig , dog uden at sikre en model til avisernes overlevelse i en digital verden. Det er Politiken sig også bevidst.

Ingen har svaret på, hvad de traditionelle medier skal gøre for at få sikret økonomien og bl.a. få fat i de unge – d.v.s. som min ældste og full-blown teenager, hvis nyhedsforbrug kører via Facebook og tv.

Mit bedste bud er:

Indbyd de yngre kræfter til hackaton af Politiken.dk

Invitér unge udviklere og andre til et hackaton, udviklingsforløb , open workshop – whatever – og indbyd de dér digitale indfødte, som alle vi forty-something taler om, til at hacke Politikens datastrømme og distribuere indholdet på nye måder.

Udskriv en konkurrence med solide pengegaver og lovning om yderligere samarbejde til yngre talenter: ingeniører på DTU, fingerfærdige kommunikatører og koder på ITU eller nogle helt tredje og fjerde grupper.

Politiken bør udnytte, at den med sin aktivistiske profil måske kan få fat i nye grupper til at interessere sig for at bokse med udfordringen: flere modeller til at få skabt økonomi i produktion og distribution af journalistik på nettet .

Invitér brugerne og læserne inden for – helt inden for – og lad dem hacke løs , smide rundt med data etc – og se hvad der sker.

Jeg ved godt, at det ikke er sikkert, at Politiken har data , som de kan distribuere i et åbent format – men så skulle de måske se at få det gjort.

Som erfarne publicister ( og ja, min gamle arbejdsplads fra 2006 – 2009 ) har Politiken en tyngde og viden, men mere villighed til at satse i samarbejde med det omgivende , digitale udviklermiljø vil ej være at foragte.

Hvad har de at tabe?

Politiken har nu spillet ud med deres bud , der i øvrigt også betyder, at der igen vil komme flere avisartikler på nettet.

Senere på året kommer Berlingske Media med deres bud på en betalingsmodel. Den sidder deres nye fagchef for det digitale Jens Jørgen Madsen lige nu og arbejder på for fuld tryk. Måske de også vil kunne bidrage med lidt vildskab ?

Læs også
Jon Lund har også skrevet et længere blogindlæg “Politiken indfører betalingsmodel: fin løsning, redder ingenting”
Journalisten.dk har skrevet et par artikler: “Bo Lidegaard: Betalingsmuren skræmmer ikke læsere væk” og “Jon Lund: Betaling på nettet redder ikke Politiken

Opdateret kl. 22:46:
Politiken “Fem skarpe: Derfor indfører Politiken.dk digital abonnement”.
Lars K. Jensen har set nærmere på en Politiken.dk-afstemning, og hvad der kan uddrages af den: “Politiken-afstemning: “Hver fjerde siger, at de vil betale for nyheder på nettet”.
Filip Wallberg: “Hvor meget koster en kop kaffe?” 

Relaterede indlæg

Boganmeldelse: Navigér optimalt i det oprørte social media-hav

Den perfekte Storm “Den perfekte Storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier” af Peter Svarre. Udkommer d. 26. januar på Gyldendal Business. Pris: 300 kr. med moms.

Dette er bogen, du stikker dine overordnede og kolleger, der skal have et realistisk indblik i, hvordan organisationer og virksomheder skal agere i forhold til interaktion og samtale via de sociale medier.

Her er det så lige på sin plads med en disclaimer: Jeg kender Peter Svarre godt efter nogle år sammen i DONAs bestyrelse – og har fået bogen til anmeldelse. Men som det vil fremgå af det efterfølgende, finder jeg den velegnet til anbefaling, fordi den er afbalanceret, ukrukket og præcis i sine beskrivelser og anbefalinger.

Peter Svarre har nemlig formået at skrive en bog, der ikke indeholder konsulent-buzzwords med hallelujaprisning af, hvad sociale medier kan gøre for dig og din virksomhed.

Han har i stedet begået en bog, der beskriver, hvad der er vilkårene for virksomhederne i den digitale , netværksforbundne virkelighed.

One Size doesn’t fit all
Her opstår den perfekte storm som følge af “brugerskabelse” ( med computer og digitale værktøjer kan du selv skabe og kommentere ) og “digitalisering”, der vælter ind over flere og flere brancher og markeder.

Det skaber så gennemgribende forandringer med hensyn til produktion, distribution og forretningsmodeller – en perfekt storm – at virksomhederne er nødt til at re-tænke sig selv for at overleve.

Forfatteren gennemgår forskellige brancher for at illustrere, hvad den perfekte storm betyder – eller ikke betyder – for den givne branche. Det sker logisk og pædagoisk – i et sprog, der er renset for den specikke web- og onlineterminologi, der kan virke fremmedgørende på personer uden for kommunikations-cirklerne.

Men hele vejen igennem sørger Peter Svarre for at pointere, at der ikke findes en “One Size Fits All” på det felt. Det kommer an på din virksomhed, dit produkt og dets marked – og det kommer an på dig.

Din virksomhed ikke bare skal have en Twitterprofil, en Facebookside eller en YouTube-kanal no matter what.

Det kommer an på mange forhold: hvilket marked virksomheden opererer i, hvilken type produkt du sælger – og især; hvordan er kulturen i din virksomhed, har direktionen taget ejerskab til sociale medier eller overlader man det bare til den kvikke studentermedhjælp etc.

Konkret og handlingsanvisende
En af bogens styrker er, at hans analyse og tanker bliver underbygget af konkrete cases – beskrevet grundigt og med gode referencer.

En yderligere fordel er, at bogen er handlingsanvisende. Peter Svarre har udviklet en konkret model, som du kan bruge til at finde ud af, hvordan din virksomhed navigerer i den perfekte storm og udvikler en strategi for det.

Det er en række spørgsmål, som du kan stille dig selv og din organisation – og strategimodellen i skabelonform kan downloades på det tilhørende site Den perfektestorm.dk.

De sidste kapitler i bogen gennemgår nøje hans strategi-udviklingsmodel – hele tiden med en konkret case, nemlig forfatterens arbejde for IT Universitetet med at give et bud på, hvordan institutionen er placeret i Den perfekte Storm, og hvad ledelsen kan gøre for at bringe ITU videre.

Skrevet i åbenhed
En af grundene til at bogen er så dejlig konkret og fri for “social-media halleluja” er, at den er blevet til i tæt sammenspil med hans netværk.

Peter Svarre har lige fra synopsis og gennem de enkelte kapitler til det endelige værk fremlagt det hele til kommentarer og kritik i en lukket Facebookgruppe med 150 deltagere – og de mest aktive deltagere bliver velfortjent takket i forordet. Det er bl.a. gode venner og bekendte som Karin Høgh, Trine-Maria Kristensen og Dan Larsen samt Solana Larsen – men også en lang række andre.

De har idé for idé – afsnit for afsnit – give tilbagemeldinger på Peter Svarres skriverier og bidraget med viden, f.eks. cases.

kommentér på det enkelte kapitel - og fortsæt samtalen om virksomheders ageren i den digitale virkelighed.

Men helt i den ånd, som gennemsyrer bogen – nemlig Åbn Op – så fortsætter samtalen om, hvordan organisationer og virksomheder skal agere i den digitale virkelighed

Hvert kapitel i bogen er således forsynet med invitation til at kommentere og diskutere emnerne på forskellige digitale platforme – uden moderation fra hans side.

Et godt træk som jeg håber giver det ønskede resultat – nemlig fortsat samtale og idéudvikling.

Så han har taget sin egen medicin – og jeg håber, at bogen kan føre til, at flere organisationer og virksomheder bliver modne og realistiske – og mere modige – i deres ageren i vores netværkssamfund.

Og det er altså dejligt at se en bog om sociale medier, der nøgternt beskriver, hvad vi kan gøre og bør gøre for at surfe med på bølgen – og få udbytte af digitaliseringen og brugernes øgede adgang til at bidrage med skabelse af indhold og produkter.

Tidligere har jeg langet ud efter social media-eksperter, der ikke selv tager deres medicin og ved, hvad de taler om.

Det gør Peter Svarre – og det demonstrerer han tydeligt i bogen.

Relaterede indlæg

Citat: Fremtiden er småt – og entreprenant

Jeg læste to udmærkede artikler i dag, som er anbefalelsesværdige for journalister og entreprenører.

Den ene artikel “The future is Small” er skrevet af communitybloggeren, Lisa Williams, der i USA bl.a. er kendt for blogværktøjet Placeblogs til hyperlokale medier.

Hendes indlæg er fra d. 31. marts og er en tale til journalister, hvor hun argumenterer for, at fremtiden tilhører de små, fleksible medier, drevet af nysgerrige og engagerede journalister:

the future of journalism will be a tale of smaller and smaller organizations making a bigger and bigger impact.

In the future, you won’t be able to count the number of outlets for journalism, or the number of small, ad-hoc organizations across the globe making it happen. They will form, collaborate, break apart, and come together again in a new configuration that fits the moment.

Hvorefter hun disker op med syv gode råd:

  • Avoid big bets.
  • Avoid big conclusions based on small amounts of data
  • Stop worrying about repetition or overlap
  • Bounce back
  • Training
  • Connections
  • Access

I artiklen argumenterer hun for, hvorfor disse dyder er altafgørende for fremtidens journalister, hvis de vil leve af deres fag.

Den anden artikel er et interview med den amerikanske videoblogger, Robert Scoble, foretaget på LIFT konferencen i Geneve for et par uger siden – og lige offentliggjort på det i øvrigt fremragende website PBS Mediashift.
I interviewet ” Video: How to build a career in Media” giver han gode råd til, hvordan entreprenører kan få en karriere i medierne , baseret på hans egne erfaringer fra han var evangelist og blogger hos Microsoft til det nuværende arbejde som online-ambassadør.

  • Getting a job at a newspaper or television station is very hard these days. Consider other options.
  • Focus on a niche and think about timing. The ideal niche serves a dispersed community of people who are just as enthusiastic about something as you are. The fact that they are dispersed and “just a niche” means mass media it probably neglecting them. For example, one of Scoble’s friends started a blog about Facebook — nothing but Facebook. He did this at a time when Facebook was not particularly popular (timing!), and his popularity grew along with that of Facebook. Now he runs other blogs as well.
  • Get access to something other people don’t have access to. This could be possible because of contacts you’ve cultivated, and special knowledge you acquire via research and reporting.
  • Be entrepreneurial and produce multimedia coverage: Video, audio, and pictures tell a more complete story.
  • Get to understand how Google, Twitter, and Facebook work in order to learn how distribution works.
  • Som et ekko af kritikken herhjemme påpeger Scoble, at journaliststuderende ikke lærer nok om at starte virksomheder og forretning selv med alt, hvad det indebærer.

    Der er også optaget en video med Robert Scoble i forbindelse med artiklen.

    Læs den – den er god at få forstand af – og mange af mine iværksætterbekendte og selvstændige mediefolk herhjemme kan nok nikke genkendende til forslag fra de to amerikanere.

    Hvis du har gode råd at tilføje , så er du meget velkommen i kommentarfeltet.

    Relaterede indlæg

    Content farms: Journalistikkens fremtid eller undergang?

    Selvom økonomien bedres en smule på de traditionelle nyhedsmedier i regnskaberne oven på det katastrofale 2009, kan det ikke skjules, at avisernes oplag stadig falder.

    Har udviklingen været hård i Danmark, har den været brutal i USA, hvor nyhedsmedierne har fyret journalister i bunkevis.

    Her som i andre vestlige samfund leder mediebosserne efter nye måder at tjene penge på – især at få penge ud af online-nyhederne. Og journalisterne leder efter nye arbejdspladser.

    En af vejene – mener nogle –  er at målrette artikelskrivningen ud fra søgemaskineresultater, som de såkaldte “Content Farms” gør.

    “Content farms” er sites, der via redaktører, freelancere og frivillige skriver eller filmer indhold, som bliver skræddersyet til at blive indekseret af Google og opnå en høj placering på resultatsiderne – mere end at være drevet af et publicistisk formål om at oplyse offentligheden.

    Den fremragende medieblog Mediashift har i sidste og denne uge haft et tema “Beyond Content Farms” om indholdstjenester, der betjener sig af metoderne fra “Content farms ” og hyper-lokale netværkstjenester.

    Algoritme-journalistik
    Typisk har “Content farms”-firmaerne egne algoritmer, der trawler Google og andre søgemaskiner for at se , hvilke emner som besøgende søger på , og hvad de skriver om på sociale netværk.

    Algoritmerne spytter så en liste af emneord ud, som danner baggrund for artiklerne på tjenesterne, designet så de kommer til at ligge højt på resultatsiderne på Google og lignende søgemaskiner.

    “Content Farms” er ikke et udtryk, som tjenesterne bryder sig om, opstået som det er i marketingverdenen med aner til udtrykket “Link farms” med snydesites fyldt med links, der blot har til hensigt at nå højt i Googles algoritme.

    De mest kendte “Content farms” – eller rettere, indholdstjenester, der betjener sig af værktøjer fra sådanne tjenester – er Demand Media med f.eks. portalen eHow.com og AOLs Seed, veteranen About.com samt Yahoos Associated Content.

    De er kendetegnede ved at sprøjte artikler ud af meget svingende kvalitet og mestendels betjene sig af lavt betalte skribenter, der bliver betalt ud fra artiklernes søgemaskine-kvalitet eller hits.

    Hyper-lokale netværk
    Tæt op ad de ovennævnte netværk eksisterer der en række tjenester, som søger at levere hyperlokale nyheder til amerikanerne – helt ned på kvarter-plan – og som betjener sig af de samme værktøjer som Content farms, men jf. Mediashift bevæger sig videre.

    Den mest kendte er Examiner.com, der når ud til 13 millioner amerikanere om måneden med 238 bysites. Tjenesten har 42.000 “undersøgere”, der skriver om alt ud fra lokale synsvinkler – fra fast ejendom til hunde.

    Firmaet købte i øvrigt for et år siden det canadiske borgerjournalistiske site NowPublic, der er tilstede i 140 lande.

    Ovennævnte AOL har også bevæget sig ind på det hyperlokale marked med Patch, der indtil nu kun er til stede i få byer, men søger lokale redaktører – helst journalister med fem – ti års erfaring.

    Endelig er der et netværk som Mainstreet Connect, der ligeledes leverer ultra-lokale nyheder i en håndfuld byer i USA.

    Videreførelsen eller afviklingen af journalistikken
    I amerikanske journalistkredse har der længe kørt en debat om, hvorvidt sådanne netværk er livgivende nybrud, der peger hen mod en fremtid for nyhedsformidlingen med penge i – eller om det er det argeste møg, der blot sprøjter reklame-agtige artikler ud, som samtidig undergraver kvalitetsmedier og ordentlig journalistik.

    Den debat afspejler sig også i Mediashifts tema, dels i kommentarsporerne på artiklerne – specielt een om hvordan det er at arbejde for en “Content farm” – og dels i en paneldebat om emnet.

    Det kan være svært at se, at lignende tjenester kan opstå i Danmark, da vi umiddelbart synes at være for få mennesker til, at sådanne tjenester kan løbe rundt på annonceindtægter alene.

    Dog kan et større udenlandsk medieselskab – fx. en søgemaskinegigant eller et stærkt medieselskab – beslutte sig for at gå ind og skabe en dansk variant af sådan en tjeneste.

    Og da vil debatten blusse op herhjemme.

    Indtil den tid oprinder, kan vi studere Mediashifts glimrende artikel-tema

    Relaterede indlæg

    Hvorfor skal kun dagblade have mediestøtte?

    (Disclaimer: Jeg arbejder selv på et dagblad men derfor behøver jeg jo ikke være enig i, at de skal have særstatus.  )

    Jeg læser i mit fagblad, Journalisten, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nu lover / freder mediestøtten med momsfritagelse til dagbladene med ordene:

    »De trykte medier ved vi af erfaring i høj grad er leverandør af nyheder til de elektroniske medier, og derfor ville det blive et kolossalt savn i hele mediebilledet, hvis de trykte medier bliver presset ud af de elektroniske medier.

    Derimod kan kommercielle netaviser – som 180grader – godt vinke farvel til nogen tanker om mediestøtte :

    I hvert fald i et vist omfang kan man sige, at de rent netbaserede tjenester ikke har voldsomme distributionsomkostninger i modsætning til de trykte medier. Det er lige præcis dét, der er min pointe. Hvis man skal sikre en lige konkurrence, skal man ikke nødvendigvis sikre de samme støtteordninger til pressen.

    Det samme gælder i øvrigt for specialmedier som Computerworld og Nyhedsmagasinet Ingeniøren (disclaimer: jeg har arbejdet på begge ). De står stadigvæk til at skulle være momsbeskattede modsat aviserne, som de konkurrerer mod.

    Ulogiske regler

    Der er tale om uigennemskuelige regler og også ulogiske.

    Enten er der mediestøtte til medier – uafhængigt af platformen, som Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby og socialdemokraten Mogensen Jensen har argumenteret for i Journalisten i november 2008 – eller også er der ingen mediestøtte.

    Jeg er ikke nyliberalist – kunne aldrig drømme om at stemme for den siddende regering – men der skal være lighed for støtteordningerne.

    Hvorfor netmedier per definition er mindre værd for demokratiet end dagbladene – dét forstår jeg ikke. Og hvorfor specialmedier på papir som Computerworld er mindre værd for demokratiet end Politiken – dét forstår jeg heller ikke.

    Jeg er ikke imod mediestøtte, fordi det kan være nødvendigt for at sikre dybdeborende journalistik og demokratisk samtale i et lille sprogområde som dansk.

    Vilkårene skal bare være lige – uanset platform.

    Aviserne af papir bliver læst af færre og færre , mens nettet udfylder det hul . Det må mediernes minister også forholde sig til.

    Nej, om igen , Anders Fogh Rasmussen & Co.

    Mads Kristensen har også skrevet om Foghs udmelding, hvor 180graders redaktør Ole Birk Olesen også giver sit besyv med.

    Relaterede indlæg