Bevidstløst nyhedsbombardement ødelagde læsernes betalingsvilje

Danske aviser overdængede deres læsere med alt for mange nyhedsartikler i en opdaterings-feber, der devaluerede den enkelte artikels værdi for læseren. Derfor er det svært at få danskerne til at betale for netabonnementer – ikke fordi medierne i starten gav artiklerne væk gratis, påpeger digital medieekspert, Lars K. Jensen

Det er en falsk melodi og vasken hænder, når blad- og mediechefer på traditionelle medier forklarer besværlighederne med at få os læsere til at betale for indholdet med ét forhold: ”Vi (medierne) skulle aldrig have givet indholdet væk gratis i de første år på internettet. Så vænnede vi læserne til, at kvalitet er gratis.”

Et er , at det udsagn på sin vis usagt giver læserne, brugere, seerne, lytterne, whatever skylden for, at de – medierne – har det hårdt med at tjene penge på deres produkter på nettet. Der er en snert af nedladende holdning til læserne, der anses lidt som Romerrigets plebs – masserne – der hellere vil have masseproducere spam-kød end kvalitet. ”

Uha, hvis bare vi kunne få dem til at forstå, hvor værdifuldt vores indhold er, så de ville betale os for det.”

Noget andet er, at det er – som før skrevet – en falsk melodi.
Min gode ven, Lars K. Jensen hamrer nemlig en pæl gennem mediernes myte i sit seneste blogindlæg på Journalisten.dk (Links kommer efter artiklen 🙂 )

Han peger i stedet på, at medierne – især netaviserne – i 90’erne ikke ville have kunnet få brugere, hvis de fra starten havde gemt indholdet bag betalingsmure. Brugerne ville ikke vide, hvad mulighederne så var, hvis de med det vuns blev mødt af ”Betal 290 kr. per måned, Hr.”

Desuden var teknologien til at betale nemt på nettet ikke til det dengang.
Faktisk påpeger Lars er det først med Netflix gennembrud i Danmark, at danskerne har vænnet sig til at betale for indhold på nettet.

Nabo-medierne i de andre skandinaviske lande har i parentes bemærket været bedre. Danmark halter langt efter de andre skandinaviske lande, når det kommer til digitalt abonnementssalg, skriver Lars med henvisning til rapporter fra 2019.

Tæppebombardement i nyhedsfeedet
Han peger i stedet for på den konvention, der herskede på nettet fra de tidligere dage i 90’erne og ind til 10’erne: der skal udkomme artikler på nettet i et rasende tempo. Brugerne forventer en hastigt bankende nyhedspuls, lød rationalet.

Da internettet kom, var der ikke et fast antal sider, der skulle udfyldes. I stedet var der en så godt som uudtømmelig mængde af ledige bytes til at gemme indholdet.

Desværre var man mere optaget af uendeligheden end af, at der nu ikke var et minimumskrav til, hvor meget indhold, der skulle udgives. I stedet for at nyde, at der ikke længere skulle produceres en ekstra enhed for at udfylde et hul på side 13, så blev man forblændet af muligheden i at kunne udgive uendelige enheder uden at løbe tør for plads

Lars K. Jensen på Journalisten.dk

Dét kan jeg skrive under på. Jeg abonnerede desværre i starten selv på holdning til det at skrive til og drive et netmedie. At tæppebombardere læserne med nyt i deres feed

Jeg kom fra den traditionelle medieverden. I praktik på Horsens Folkeblad i 1993 – 94 og senere lokaljournalist på Dagbladet Roskilde Tidende fra 1998 – 99. Modsat journalister på de store landsdækkende medier havde jeg hver dag halvanden til to sider , der skulle fyldes ud.

Jeg lærte derfor at være kreativ med at opdyrke historier – og skrive dem i en fart.

Det var faktisk derfor, at jeg blev ansat på Computerworld Online 1. november 1999, fordi redaktøren på landets første dedikerede onlineredaktion (vi skrev kun til nettet – ikke til papir) ville have én, der kunne skrive mange enheder, udover selvfølgelig at vide noget om, hvordan man researcher historier om IT-Branchen.

Så vi skrev mange historier i løbet af en dag, en del citathistorier fra udenlandske medier og pressemeddelelseshistorier samt artikler med to – tre hurtige citater fra kilder, vi havde talt med.

Artiklerne var gratis, der var mange af dem – og brugerne strømmede til . Det var stadig i sin vorden, det med at tilgå og læse artikler på nettet, så de første netmedier herhjemme fik mere opmærksomhed end de senere tilkomne. Desuden havde Computerworld Online den store fordel, at læserne arbejdede i IT-branchen, så de var hurtigere til at adaptere

Det accelererede – det med antallet af enheder – op gennem 00’erne.

Fra 2006 – 2009 arbejdede jeg som blogredaktør på Politiken. Jeg så her hvordan mine dygtige kolleger producerede mange historier ( og mange gode) hver dag, men der kom en tendens til, at artikler godt kunne have én kilde, fordi næste artikel kunne så have en anden kilde ( modparten ) med.

Det protesterede journalisterne mod, men redaktørerne pegede på vigtigheden at en hastig bankende nyhedspuls. Gør vi det ikke, løber brugerne over til konkurrenterne, lød det.

Devaluering af den enkelte artikel
Desværre gjorde denne ageren det sværere for medierne at tjene penge på artiklerne, fordi den enkelte artikel mistede værdi, argumenterer Lars K.:


Derudover betyder tilstedeværelsen af endnu flere enheder (og dermed en viden om, at der er masser af indhold, vi som forbrugere ikke har tid til at konsumere) også, at vi værdisætter anderledes. Den enkelte artikel bliver mindre hver for os.

Lars K. Jensen i Journalisten.dk

Det tror jeg , at han har ret i. Vores bombardement af læserne med hyppige artikler gjorde dem mere indifferente over for værdien i artiklerne – især antallet af fejl steg, de var mindre gennemarbejde osv.

Om det skriver Lars:

Når vi værdisætter indhold som forbrugere, gør vi det jo ud fra en række parametre, som ikke har med penge at gøre. Vi vurderer for eksempel grundigheden, læsbarhed, retstavningen etc. – og vi vurderer selvfølgelig også, om indholdet giver os viden eller færdigheder, vi kan bruge i andre sammenhænge; for eksempel til at blive bedre til vores arbejde eller mere interessante i sociale sammenhænge.

Lars K. Jensen i Journalisten.dk

Vejen frem er færre og bedre artikler
Heldigvis slutter Lars på en positiv tone med at fremhæve to hjemlige eksempler på stabile eller stigende læsertal med færre daglige artikler.

Både Journalisten.dk og TV2 har kunnet fremvise positive takter , selv efter at de for nogle år siden satte frekvensen af nye artikler ned.

Lad os håbe at klagesagen med ’Vi gav det væk gratis’ snart forstummer eller i hvert fald henvises til påstandenes elefantkirkegård. Der hvor vi også finder udsagn om, ’Som medier skal vi aldrig linke væk fra vores side. De skal holdes hos os’ og ’Dybe links er tyveri’.

Links og læs mere

Relaterede indlæg

To webjubilæer fejret i dag: et 10 og et 20 års jubilæum

Tirsdag havde jeg den store glæde – og ære – at være inviteret med til Trine-Maria Kristensens 10 års jubilæum for hendes blog Hovedet På Bloggen.

Hun var oprindeligt noget skeptisk over for blogging – “Hvad kan det dog bruges til ” og så blev hun overtalt af Thomas Mygdal ud fra devisen: Du kan ikke kritisere noget, som du ikke kender.

Og så gik Trine-Maria i gang and the rest is history, bl.a. fordi hun forstod at bruge bloggen til at indlede en dialog med andre om faglige emner og udvikling, hvilket gav hende den karriere og plads i dansk offentlighed som social media ekspert. Fuldt fortjent.

Det var sjovt at sidde sammen med en række andre “gamle” folk, der slog deres folder i blogosfæren og andre steder i 2004 – og snakke web ( og alt muligt andet ). Også fordi flere af os på sæt og vis savnede det med, at debatten foregik på vores egne platforme – egne medier – som blogs er.

Bekvemmeligheden ved Facebook, Google+ m.fl som platforme for publisering har gjort at størstedelen af debatten – i hvert fald i DK og den vestlige verden – er rykket fra blogs ind i “walled gardens”, hvor vi skal kende hinanden og være “kontakter” for at kunne læse hinandens poster.

Det gør det til tider lidt kedeligere samtidig med, at fx Facebook styrer mere af,hvad andre skal se af mit indhold gennem algoritmerne. Privatliv ift høst af info om mig taler vi slet ikke om.

Danmarks første netavis fylder 20
I går fyldte Nyhedsmagasinet Ingeniørens netudgave – ing.dk  – 20 år og indtager dermed tronen som Danmarks første netavis og første medie-debatforum.

Jeg var med for ti år siden som webredatør på ing.dk, hvor DR sendte lagkage og min gode ven, Kurt Westh Nielsen  startede sin første blog på avisen ( lidt presset af undertegnede og Rolf Ask Clausen der i øvrigt har skrevet en blogpost om netmedier i dag og perspektiverne).

Det var stort – og det er stort, og jeg har derfor også lykønsket Ingeniøren med det fornemme jubilæum.

De har offentliggjort en artikel om design gennem 20 år og spurgt læserne: “Hvordan skal indholdet se ud på ing.dk i fremtiden?”. Læs også 10 års jubilæumsartiklen og Rolfs artikel fra 1994, hvor han i papiravisen berettede om det nye tiltag med Ingeniøren på net  – i øvrigt med Kurt Westh som nyansat RUC’er, der skulle bringe avisen på web.

STORT TILLYKKE til alle på Ing.dk nu – og alle os der var med undervejs.

 

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Journalist; hvor digitalt er dit CV?

Forsyner de amerikanske journalistuddannelser deres kandidater med de rette digitale kompetencer, spørger amerikanske underviser Cindy Royal – og opremser de ti nødvendige digitale kompetencer, som nutidens journalister bør have. Jeg er helt enig med Cindy – ikke mindst i hendes pointe: journalister skal indse, at de arbejder inden for tech-branchen.

Hey journalister - vågn op: I arbejder med tech

Vi skriver 2014. Internettet forstået som det grafiske internet – World Wide Web – har haft 25 års fødselsdag. Det slog bredt igennem i Danmark i 1995 – 1996 – og de første journalistiske arbejdspladser i landet online dukkede frem samtidig.

Selv tog jeg skridtet fra traditionel avis- og radiojournalistik til online i november 1999 . Jeg og alle andre onlinejournalister fandt hurtigt ud af, at vi var nødt til at beherske småtekniske færdigheder til at tweake publiseringssystemerne – mestendels med små scripts og html-koder – for at opnå de bedste resultater

Og siden da er den tekniske side og tekniske forståelse af webjournalistens arbejde blevet stadig vigtigere – ja, nu altafgørende.

Det noterer den amerikanske underviser i journalistik og massekommunikation på Texas University, Cindy Royal, i et indlæg “Are journalism schools teaching their students the right skills?”

Det vigtige for mig er ikke hendes bedømmelse af uddannelserne i US, men hendes understregning af, at teknisk forståelse og viden om digitale værktøjer er alfa-omega for nutidens journalister – og at de skal indse een ting: De arbejder med teknologi.

If you are a journalism educator or media professional, I have news for you: We work in tech.

(….)

Internet and web technologies don’t just represent a new medium where print and multimedia can live in harmony. The ways we communicate both personally and professionally have been profoundly altered. Communication is technology, and technology is communication. That’s the true convergence.

Jeg har tidligere givet udtryk for min forundring over, at mange journalister og kommunikatører udviser manglende interesse i at forstå webkommunikations natur og teknikken bag. Den er ikke meget mere kompliceret at benytte end de publiseringssystemer mv, som de bruger på aviser, radio og tv.

Jeg har endda skrevet, at chefer med rette kunne kræve det af  medarbejderne.

Derfor synes jeg også, at det er opløftende, at Cindy Royal kommer med ti fornuftige og underbyggede bud på kompetencer, som journalister skal besidde for at være ordentligt klædt på.

Læs dem på hendes blog – men hun spørger om du kan skrive følgende ti punkter på dit CV:

  1. Kender du til computernes og nettets historie – og forstår du,  hvordan det spiller sammen med de digitale platforme?.
  2. Forstår du de nye digitale forretningsmodeller?
  3. Forstår du brugernes rolle i et univers af forskellige medieplatforme?
  4. Forstår du dynamikkerne bag de netværksdrevne platforme?
  5. Ved du hvad teknologi-entreprenørerne mener om nyhedsbranchen?
  6. Kender du til tjenester som Circa, Medium og Reddit?
  7. Ved du hvorfor du skal bekymre dig om platforme som Facebook Paper, Twitter m.fl
  8. Forstår du hvordan data kan bruges til at fortælle historier?
  9. Ved du hvordan du sætter en blog op, registrerer et webdomæne og redigerer video og lydfiler m.m?
  10. Læser du techsites og magasiner som Mashable, TechCrunch mv?
Jeg bilder mig ind, at jeg er pænt godt med, men jeg er ikke home-free.
Derfor knokler jeg stadig på med at holde mig åben, nysgerrig og eksperimenterende i forhold til de ti spørgsmål.
Hvad med dig – kan du svare ja til alle ti ?

Relaterede indlæg

Sommer er lig tid til digital medieinspiration

Din tablet eller din laptop behøver ikke kun at blive brugt til lyst-surf og læsning af e-bøger i sommerferien.

Du kan også tage en tur gennem de fine blogartikler, der har været på det seneste på danske medieblogs.

Astrid Maria Bigoni er altid værd at lægge vejen forbi – senest med hendes første blogpost fra årets Roskilde Festival, som hun vil følge de næste dage. Indlægget handler om Volt – et batteri, der holder din smartphone i live i ekstra lang tid – og som du kan indlevere og få et nyt udleveret. Det er udviklet af fem studerende fra DTU – og kan måske brede sig fra Festivalsammenhænge til fast udstyr i en mobil-journo’s taske. Hvem ved?

Nyhedens død
Peter From Jacobsen
fra Update er en anden person, som journalister og kommunikatører bør gæste jævnligt. Peter er rigtigt god til at skrive indlæg, når han er til konferencer eller læser om nye forskning og eksperimenter inden for journalistik, især onlinejournalistik.

Blandt hans seneste indlæg finder du “Efter CNN og Fox’s fadæser: “Værdien af nyhed er død” , der referer debatten i USA efter , at de to tv-stationer erklærede nederlag til præsident Obama i Højesteret om Sundhedsforsikringer – hvor han i virkeligheden havde vundet. De breakede blot en nyhed uden at have hørt domsafsigelsen til ende. Det har heldigvis ført til alvorlige debatter “over there”.

Peter viderebringer også fra d. 24. maj et uddrag af et kapitel fra en kommende bog “Journalisten i sociale netværk”, hvor konklusionen er den nedslående: “Flere journalister på sociale medier – men mange bruger dem ikke fagligt”. Skidt men ikke overraskende, desværre.

Et kig i et udviklingsteams maskinrum
Endelig er der mine gode ven, Lars K. Jensen, der på Medieblogger har haft et par vigtige indlæg.

Dels har han grundigt og med fine eksempler beskrevet, hvad hans udviklingsteam bruger tiden på i.f.t. Ekstra Bladets netavis, eb.dk i indlægget “Hvad laver det redaktionelle udviklingsteam på EkstraBladet.dk  egentligt?”.

Indlægget taler for sig selv med masser af videndeling om værktøjer, metoder og projekter. Hvis flere bare tænkte som Lars i danske onlinemiljøer inden for medieverdenen, ville det se bedre ud. Men forhåbentligt sker der noge  som følge af et indlæg som det ovennævnte.

Det andet vigtige indlæg var om Dansk Journalistforbunds håndhævelse af ophavsrettighederne for borgere til f.eks. deres fotos, hvis de lader et medie bruge dem. Det var tilfældet for Jacob Packert, der tog et foto , som Ekstra Bladet dernæst spurgte om de måtte bruge – de fik ja – og Jacob var glad. Det var DJ derimod ikke, men kom med en bekymret advarsel til ham via Twitter, hvilket førte til en længere debat på Twitter.

Lars  gik ind i debatten og har skrevet videre om den i indlægget: “Journalistforbundet må forstå alle er fotografer nu”.

Det ugentlige view fra DONA
Endelig – som rosinen i den digitale pølseende – så vær opmærksom på den ugentlige nyhedsservice fra DONA, nemlig DONAscan, hvor der hver tirsdag bliver præsenteret de vigtigste onlinekommunikations-faglige nyheder. I denne uge har Néné LaBeet samlet links ind til inspiration for alle   – om Google og Privacy, Facebook  og privacy, crowdsourcing etc.

Læs det – det kan kun inspirere 🙂

Relaterede indlæg

Citat: Fremtiden er småt – og entreprenant

Jeg læste to udmærkede artikler i dag, som er anbefalelsesværdige for journalister og entreprenører.

Den ene artikel “The future is Small” er skrevet af communitybloggeren, Lisa Williams, der i USA bl.a. er kendt for blogværktøjet Placeblogs til hyperlokale medier.

Hendes indlæg er fra d. 31. marts og er en tale til journalister, hvor hun argumenterer for, at fremtiden tilhører de små, fleksible medier, drevet af nysgerrige og engagerede journalister:

the future of journalism will be a tale of smaller and smaller organizations making a bigger and bigger impact.

In the future, you won’t be able to count the number of outlets for journalism, or the number of small, ad-hoc organizations across the globe making it happen. They will form, collaborate, break apart, and come together again in a new configuration that fits the moment.

Hvorefter hun disker op med syv gode råd:

  • Avoid big bets.
  • Avoid big conclusions based on small amounts of data
  • Stop worrying about repetition or overlap
  • Bounce back
  • Training
  • Connections
  • Access

I artiklen argumenterer hun for, hvorfor disse dyder er altafgørende for fremtidens journalister, hvis de vil leve af deres fag.

Den anden artikel er et interview med den amerikanske videoblogger, Robert Scoble, foretaget på LIFT konferencen i Geneve for et par uger siden – og lige offentliggjort på det i øvrigt fremragende website PBS Mediashift.
I interviewet ” Video: How to build a career in Media” giver han gode råd til, hvordan entreprenører kan få en karriere i medierne , baseret på hans egne erfaringer fra han var evangelist og blogger hos Microsoft til det nuværende arbejde som online-ambassadør.

  • Getting a job at a newspaper or television station is very hard these days. Consider other options.
  • Focus on a niche and think about timing. The ideal niche serves a dispersed community of people who are just as enthusiastic about something as you are. The fact that they are dispersed and “just a niche” means mass media it probably neglecting them. For example, one of Scoble’s friends started a blog about Facebook — nothing but Facebook. He did this at a time when Facebook was not particularly popular (timing!), and his popularity grew along with that of Facebook. Now he runs other blogs as well.
  • Get access to something other people don’t have access to. This could be possible because of contacts you’ve cultivated, and special knowledge you acquire via research and reporting.
  • Be entrepreneurial and produce multimedia coverage: Video, audio, and pictures tell a more complete story.
  • Get to understand how Google, Twitter, and Facebook work in order to learn how distribution works.
  • Som et ekko af kritikken herhjemme påpeger Scoble, at journaliststuderende ikke lærer nok om at starte virksomheder og forretning selv med alt, hvad det indebærer.

    Der er også optaget en video med Robert Scoble i forbindelse med artiklen.

    Læs den – den er god at få forstand af – og mange af mine iværksætterbekendte og selvstændige mediefolk herhjemme kan nok nikke genkendende til forslag fra de to amerikanere.

    Hvis du har gode råd at tilføje , så er du meget velkommen i kommentarfeltet.

    Relaterede indlæg