Fin oversigts-artikel på Journalisten.dk over de tidlige dage på nettet

Journalisten.dk offentliggjorde i sidste uge en fin artikel – et longread – “Har du lagt mærke til det der Twitter” med interviews med forskellige folk, der eksperimenterede med nye webtjenester  og formater, da de kom frem.

Jeg er selv beæret over at være blevet interviewet om dengang jeg – under radaren – startede Politikens Twitterkonto i 2008.  Rubrikken på nettet er i øvrigt et citat fra mig, hvor jeg fortæller om, hvordan Jesper Balslev gjorde mig opmærksom på Twitter

I interviewet med mig – “Ingen svarede på Politikens første Tweet” – forsøger jeg ædrueligt at forklare baggrunden for min beslutning – og de fejl, som jeg begik:

I løbet af det første år på Twitter publicerede Politiken cirka 10 tweets om dagen. Kim Elmose havde koblet Twitter-profilen til Politiken.dk’s RSS-feed. Alt, der blev offentliggjort på Politiken.dk, kom også på Twitter.

”Set i bagklogskabens lys skulle man måske have valgt to tweets om dagen og lagt op til dialog. Politiken er heldigvis blevet klogere til at bruge den, end jeg var. De sender ikke længere alt ud, og det, der bliver sendt ud, får nogle redaktionelle ord med på vejen,”

I øvrigt lød mit første Tweet fra @Politiken: ”Hvordan skal Politiken.dk’s redaktion bruge denne Twitterkanal? Kom med dine gode forslag – skriv @politiken og giv dit bud: Vi glæder os”.

Well, ingen svarede, fordi der var heller ikke så mange på Twitter – i Danmark, i hvert fald.

Men det kom siden hen. Nu har @Politiken 199.000 følgere .

I Journalistens long-read er der også en snak med min kollega – ad flere omgange – Rolf Ask Clausen om, hvordan han var med til at starte Nyhedsmagasinet Ingeniørens debatforum i 1995 (et forum jeg styrede i perioden 2003 – 2006) , mens min gode bekendte , Astrid Haug fortæller om sit arbejde som Berlingskes første community manager i 2010.

Derudover er der lidt om Computerworld (min arbejdsplads fra 1999 – 2003 ) forsøg i 2007 på 3D-universet Second Life, som jeg bl.a. beskrev den gang. I artiklen fortæller daværende chefredaktør Mikael R. Lindholm om forsøget med at oprette en redaktion der.

Læs mere

Relaterede indlæg

Hvordan kan øget “Ad blocking” komme bag på annoncører og medier?

Marketing-eksperten gennem mange år Seth Godin har også lige givet sit besyv med i den verserende snak om, hvorvidt blokering af reklame-cookies i browserne er utaknemmelig opførsel af brugerne, der nægter medier og andre sites en indtægt – eller blot er den naturlige konsekvens af brugernes ønske om mere hånd og hanke i data.

I blog-indlægget “Ad blocking” undrer han sig over den megen brok over, at brugerne tillader sig at installere software, der blokerer for reklame- og trackingcookies.

“..advertisers have had fifteen years to show self restraint. They’ve had the chance to not secretly track people, set cookies for their own benefit, insert popunders and popovers and poparounds, and mostly, deliver us ads we actually want to see.

Alas, it was probably too much to ask. And so, in the face of a relentless race to the bottom, users are taking control, using a sledgehammer to block them all. “

Amen to that, siger jeg bare.

Seth Godin leverer så selv bud på, hvad der skal gøres for at komme brugerne i møde – bl,a mere ydmyghed fra bl.a mediernes side. Men fornuftigt indlæg fra Hr. Godin.

På min blog om privacy Privatliv.nu kan du finde præsentation af software, der blokerer for cookies og tracking scripts i indlægget “Bloker for indsamling af data om dig “

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Uddybet artikel om Politiken.dk – og den nye vej med Blendle i Holland

Jeg har i dag på Kommunikationsforum skrevet artiklen : “Der er helt sort på Politiken.dk” – som er en udbygget udgave af min seneste blogpost om Politikens stunt fra mandag d. 9. marts.

Jeg bruger i Kforum-artiklen flere kræfter på Blendle, der er en fantastisk service – ud fra det, som jeg har oplevet ved at registrere mig gratis  ( og nemt ) og få 2,5 euro til at købe hollandske artikler for.

 

Det er en gennemført fed oplevelse at benytte Blendle, er min konklusion:

Du kan det samme som på Politiken.dk: du kan gemme artikler til senere i ’Dit Arkiv’ – og dermed fortælle systemet om dine præferencer – du kan opbygge dit eget område på Blendle, og du kan dele links til indholdet via Twitter, Facebook, LinkedIn og mail samt gemme artiklerne i Pocket.

Andre kan følge dig – du kan samtidig følge med i, hvad der trender blandt andre læsere lige nu på portalen eller hvad Blendle’s redaktører selv synes er særligt anbefalelsesværdigt.

Når du vil læse en artikel, klikker du på den og bliver så promptet for, at nu bliver der trukket et beløb fra din elektroniske pung. Det varierer i pris.

Jeg har købt artikler til 0,19 euro (1,4 kroner) og 0,72 euro (5,37 kroner). Små overkommelige beløb.

Læs mere på Kforum – og vid i øvrigt, at mit forslag til overskrift var lidt mindre ‘harsh’ i det: “Helt sort hvis svaret kun er ’Walled Gardens’”

Relaterede indlæg

Mens vi venter på Blendle.dk: Politiken om-organiserer sit digitale univers

I Holland har portalen Blendle.com, hvor hollænderne har adgang til alle aviser og magasiner i landet, som de kan købe enkelt-artikler af. Det er vi mange, der har gået i årevis og savnet i Danmark – og advokeret for ( fx Ernst Poulsen) men mediehusene vil ikke være med (endnu).

Så mens vi venter på det, kan vi vende blikket mod Politiken.

I weekenden har  Politiken sænket en ny Paywall ned foran Politiken.dk , der modsat tidligere kræver, at du har en profil på avisen for at kunne læse nyheder – gratis ( 15 styk per måned ) eller som abonnent.  Førhen registrerede Politiken via cookies, men blokerede man for dem, kunne man læse videre ud over de 15 styk.

Chefredaktør Bo Lidegaard forklarer, at sitet bliver delt i to dele. En lidt langsommere og mere reflekterende del med plads til fordybelse og analyse – og så den hurtige nyhedspuls, Politiken Live, hvor time-til-time nyhederne bliver kørt ud – og sorteret efter brugerens præferencer. Politiken.dk har fået indbygget en algoritme – på nu-dansk Prediction Engine – der ud fra hvad jeg ellers læser, først præsenterer mig for det, som jeg tidligere har vist interesse for.

Faktisk minder Politiken Live, fremvist i ‘ Din Strøm’ om tjenester som Flipboard, Zite og Medium, hvor du kan søge i en strøm af artikler og gemme dem du vil læsere senere. Ud fra hvad du læser og hvad du gemmer, sammensætter Politiken.dk så nyhederne for dig – groft sagt.

Det er et modigt træk, som Politiken foretager. Mange tidligere gratister vil givetvis falde bort, mens de, der registrerer sig, givetvis vil blive præsenteret for et mere udbygget univers, hvor der er fokus på andet end blot (mestendels) hurtige nyheder. Der skal nemlig være plads til flere feature-artikler, som i Magasinet , visuelle fortællinger og datadreven journalistik a la “LuxLeaks”.

Betalingen er som hidtil 66 kroner om måneden for rent digitalt abonnement på Politiken og brugerens oplysninger, vaner, præferencer mv.  Så det skal du som bruger lige huske. Selv som gratis profilbruger betaler du med info om dig selv – til glæde for annoncører mv.

Målet er 100.000 digitale abonnementer, når vi når 2017, skriver avisen

Målet med satsningen er at få ambitiøse 100.000 digitale abonnenter inden 2017. Det kræver mere end blot nyheder. Politiken oplever en stærkt stigende efterspørgsel blandt brugerne på indhold, som har dybde og perspektiv. Det er ikke længere kun nyheder, som trækker læsere til, men i lige så høj grad Magasinets store interviews, portrætter og tendenshistorier samt Politikens unikke kultur- og debatstof.

Som redaktionschefen på Politiken.dk er citeret for at sige:

Vi skaber et journalistisk site, der ikke er set mage til herhjemme før. Politiken er meget mere end nyheder, og vores læsere stiller krav til os om at levere noget andet end gratismedier som DR. Vi synes, det er forkert kun at stræbe efter at være de hurtigste med breaking news. Vi vil være de bedste til journalistik på de digitale mediers præmisser, og det gælder både livenyheder og alle de formater, som har dybde og perspektiv.

Det er et led i avisens bevægelse for at få skabt en indtægtsstrøm, og det kan jeg sagtens forstå og bifalde. De satte gang i bevægelsen for nogle år siden, ud fra New York Times model med gratis læsning – uden profil – for x antal artikler, hvorefter der skulle betales. Hvor meget det har givet , vides ikke , men nu går Politiken.dk mere radikalt til værks med den nye paywall.

Jeg er dog af privacy-mæssige hensyn mere betænkelig ved dataindsamlingen, men hey – brugerne er jo ikke forpligtigede til at bruge tjenesten, hvis de ikke vil .

Mens vi venter på Spotify for journalistik
Imens venter vi som forbrugere på, at danske medier går i gang med en platform a la hollandske Blendle, hvor du opretter en profil og dernæst køber artikler fra de enkelte aviser – lige som vi lytter musik på Spotify eller køber enkelt-numre i iTunes o. lign.

Jeg ved ikke, om jeg vil abonnere på Politiken med 66 kr. per måned. Jeg er lykkelig abonnent på Information men læser da artikler på Politiken.dk af og til. Det bliver bare færre, når vi har passeret 1. maj, hvor Politikens intro-tilbud er ovre for mig og andre new-comers.

Det gælder også for JP, Berlingske, WeekendAvisen og de andre. Enkelt artikler ja -men hele abonnementer: nej.

Så kom i gang med noget a la Blendle. Det lyder ikke helt skørt. Og I risikerer, at de pludselig kommer tordnende til Skandinavien med penge i ryggen fra New York Times og Axel Springer Press, som har investeret i Blendle.

Jeg kan i øvrigt anbefale sidste uges Mennesker og Medier, hvor der netop var et indslag om Blendle.

Relaterede indlæg

Jeg er månedens profil hos Kommunikationen.dk

Det er altid rart, når nogen vil høre, hvad jeg engagerer mig i rent fagligt.

Derfor blev jeg også glad, da DJs kommunikationssite, Kommunikationen.dk  kontaktede mig for at høre om mit arbejde som digital kommunikatør.

Månedens profil har været lidt af en ’firstmover’ ud i webkommunikation. Han tænkte i starten af 90’erne at ”nettet er fedt” og har siden ’99 ikke haft lyst til at arbejde med papir. Kim Elmose har siden da kastet sig over alle hjørner af onlinekommunikation; Han blev en del af det tidlige bloggermiljø i Danmark og er i dag på alle tænkelige digitale platformer, hvor han – stadig – eksperimenterer på livet løs.

Jeg synes simpelthen det er sjovt at se på nye trends og tendenser inden for webkommunikation – og finde ud af, hvad der giver mening for en organisation som Ingeniørforeningen at bruge i sin kommunikation.

Under tiden som jourhavende på Ing.dk blev jeg optaget af at bygge og tilpasse de digitale platforme, som mine journalistkolleger kommunikerer på. Jeg fandt ud af, at jeg forstår at oversætte kommunikatørers ønsker til kodere og udviklere – og at jeg samtidig den anden vej kan formidle udviklernes vinkel på digitale platforme til kommunikatørerne. Jeg hjælper med at få indrettet værktøjerne, så mine kolleger kan få opfyldt deres mål gennem kommunikation.

 Det stikker dybere end det næste ”klik”

Jeg arbejder i øjeblikket med et projekt, der handler om at få samlet alle tal og statistikker, som Ingeniørforeningen (IDA) genererer fra sociale medier, i et overskueligt og forståeligt format, der kan vises til kolleger og chefer.

Det kan være rapporter eller dashboards, altså websites der viser data i realtid som grafer. Det er spændende at finde frem til tal, der siger noget om oplevet kvalitet – mere end “så og så mange brugere “ eller “så og så mange kliks”. Som Ernst Poulsen (onlinejournalist, red.) og jeg plæderede for ved en konference i 2005: Vi skal gå fra at se på brugere til at se på deltagere. Det er jeg stadig optaget af, fordi det er det, der er spændende for kommunikatører.

Dét er kommunikation for mig: at komme bag om det hurtige og finde sammenhænge, der stikker dybere end det næste klik.

Computere og internet i 90’erne

Jeg interesserede mig for computere og internettet i starten af 90’erne. Jeg læste Politikens legendariske tillæg ’Computer’ – og husker et tillæg i Journalisten fra midt-90’erne, der handlede om visionerne for journalistik på nettet: Den digitale journalist. Jeg tror at det var skrevet af webekspert Christian Schade. Tillægget beskrev, hvad nettet kunne blive for journalistikken, for eksempel med aviser på e-papir. Vi taler her 12 -13 år før iPaden blev opfundet.

Der tænkte jeg : ”Nettet er fedt. Det er nyt land for journalistikken. Det vil jeg arbejde med.”

Da der så blev slået en stilling op hos Computerworld.dk i ’99 – på landets første dedikerede onlineredaktion – tænkte jeg: Det søger jeg, selvom jeg ikke vidste specielt meget om it-virksomheder. Men jeg blev ansat, blandt andet fordi jeg som journalist på en provinsavis var vant til skrive meget og hurtigt.

Siden har jeg ikke haft lyst til at arbejde med papir, men har kastet mig over alle hjørner af onlinekommunikation, fordi der er så meget du kan eksperimentere med, hjemme fra din dagligstue.

At blive sit eget medie

Det, som jeg har lært mest ved, er ved at begynde at blogge tidligt. I 2001 interviewede jeg en amerikansk iværksætter, Evan Williams, om blogging, fordi han havde skabt værktøjet “Blogger.com” (Der siden hen er blev opkøbt af Google). Han talte om muligheden for videndeling og at blive sit eget medie.

Det inspirerede mig. I juni 2001 startede jeg min første blog, for at skrive om og eksperimentere med onlinejournalistik. Dermed blev jeg en del af det tidlige bloggermiljø i Danmark, hvor vi diskuterede og videndelte på tværs af blogs om webliv – og hvor jeg lærte værdien af at dele viden og stille sin viden til skue og diskussion. Det handlede blandt andet om at forstå, at du ikke devaluerer din værdi ved åbent at fortælle om, hvad du ved, på nettet – men faktisk optimerer din værdi samtidig med at du hjælper andre til at blive klogere. Det har taget medier og organisationer lang tid at forstå. Tænk engang, at man for år tilbage strittede imod brug af dybe links.

 Hjælp andre til at shine

Mit arbejde giver mest mening, når jeg for eksempel introducerer kolleger til digitale værktøjer, der giver dem og organisationen mulighed for at nå længere ud med deres budskaber, og som lærer dem at få og dele viden på nye måder.

Det at se kolleger få en “Aha”-oplevelse ved at begynde at tweete og dermed erfare, at de ved vedholdenhed bliver involveret i givende diskussioner og får kontakter med andre, der bringer dem videre i deres arbejde og øger gennemslagskraften af deres kommunikation – det er fedt.

Jeg fik tilbage i 2004 overtalt de første kolleger på Ingeniøren til at begynde at blogge – og efter et par måneder var de meget begejstrede for de nye spændende diskussioner, som de blev involveret i med deres læsere. Det udviklede deres journalistik, fordi jeg præsenterede dem for en ny platform.

Jeg kalder det at “hjælpe andre til at shine”. Det er en del af kommunikationens væsen.

Relaterede indlæg