Journalist; hvor digitalt er dit CV?

Forsyner de amerikanske journalistuddannelser deres kandidater med de rette digitale kompetencer, spørger amerikanske underviser Cindy Royal – og opremser de ti nødvendige digitale kompetencer, som nutidens journalister bør have. Jeg er helt enig med Cindy – ikke mindst i hendes pointe: journalister skal indse, at de arbejder inden for tech-branchen.

Hey journalister - vågn op: I arbejder med tech

Vi skriver 2014. Internettet forstået som det grafiske internet – World Wide Web – har haft 25 års fødselsdag. Det slog bredt igennem i Danmark i 1995 – 1996 – og de første journalistiske arbejdspladser i landet online dukkede frem samtidig.

Selv tog jeg skridtet fra traditionel avis- og radiojournalistik til online i november 1999 . Jeg og alle andre onlinejournalister fandt hurtigt ud af, at vi var nødt til at beherske småtekniske færdigheder til at tweake publiseringssystemerne – mestendels med små scripts og html-koder – for at opnå de bedste resultater

Og siden da er den tekniske side og tekniske forståelse af webjournalistens arbejde blevet stadig vigtigere – ja, nu altafgørende.

Det noterer den amerikanske underviser i journalistik og massekommunikation på Texas University, Cindy Royal, i et indlæg “Are journalism schools teaching their students the right skills?”

Det vigtige for mig er ikke hendes bedømmelse af uddannelserne i US, men hendes understregning af, at teknisk forståelse og viden om digitale værktøjer er alfa-omega for nutidens journalister – og at de skal indse een ting: De arbejder med teknologi.

If you are a journalism educator or media professional, I have news for you: We work in tech.

(….)

Internet and web technologies don’t just represent a new medium where print and multimedia can live in harmony. The ways we communicate both personally and professionally have been profoundly altered. Communication is technology, and technology is communication. That’s the true convergence.

Jeg har tidligere givet udtryk for min forundring over, at mange journalister og kommunikatører udviser manglende interesse i at forstå webkommunikations natur og teknikken bag. Den er ikke meget mere kompliceret at benytte end de publiseringssystemer mv, som de bruger på aviser, radio og tv.

Jeg har endda skrevet, at chefer med rette kunne kræve det af  medarbejderne.

Derfor synes jeg også, at det er opløftende, at Cindy Royal kommer med ti fornuftige og underbyggede bud på kompetencer, som journalister skal besidde for at være ordentligt klædt på.

Læs dem på hendes blog – men hun spørger om du kan skrive følgende ti punkter på dit CV:

  1. Kender du til computernes og nettets historie – og forstår du,  hvordan det spiller sammen med de digitale platforme?.
  2. Forstår du de nye digitale forretningsmodeller?
  3. Forstår du brugernes rolle i et univers af forskellige medieplatforme?
  4. Forstår du dynamikkerne bag de netværksdrevne platforme?
  5. Ved du hvad teknologi-entreprenørerne mener om nyhedsbranchen?
  6. Kender du til tjenester som Circa, Medium og Reddit?
  7. Ved du hvorfor du skal bekymre dig om platforme som Facebook Paper, Twitter m.fl
  8. Forstår du hvordan data kan bruges til at fortælle historier?
  9. Ved du hvordan du sætter en blog op, registrerer et webdomæne og redigerer video og lydfiler m.m?
  10. Læser du techsites og magasiner som Mashable, TechCrunch mv?
Jeg bilder mig ind, at jeg er pænt godt med, men jeg er ikke home-free.
Derfor knokler jeg stadig på med at holde mig åben, nysgerrig og eksperimenterende i forhold til de ti spørgsmål.
Hvad med dig – kan du svare ja til alle ti ?

Relaterede indlæg

Nyttig “gør det selv-bog” om sociale medier

Står du og skal beslutte dig for, hvordan og i hvilket omfang, du skal kommunikere via sociale medier – eller har du en række kolleger, som skal have en introduktion til digital kommunikation, så er Trine Nebels  “Dit omdømme på sociale medier” bogen. Den udmærker sig ved at beskrive udfordringerne i et klart og forståeligt dansk – og ved hele tiden at understrege: vid hvorfor du vil kommunikere via sociale medier.

Sneblindhed.

Det kommer jeg tit til at tænke på, når jeg af andre kommunikatører bliver bedt om at fortælle om , hvordan man kommunikerer

via “de dersens sociale medier” , der er etableret her , der og alle vegne – og bare bliver ved med at knopskyde. Det er som sagt oftest andre kommunikationsuddannede med flere års erfaring, der spørger.

Men når de skal til at bruge sociale medier i kommunikation , bliver de slagen med en slags sneblindhed. Der er så mange social kommunikationskanaler, at de mister orienteringen.

Her er det godt at kunne anbefale dem Trine Nebels bog “Dit omdømme på sociale medier”. Det er en nyttig bog for de, der er nybegyndere udi digital kommunikation via sociale medier og som har brug for et par snebriller, der skærmer dem mod sneblindheden.

Både i forhold med hvilke værktøjer de skal agere, og hvordan de skal agere.

Trine Nebel er selvstændig rådgiver og kommunikationskonsulent med speciale i omdømme og retorik samt taleskrivning. Det mærker man tydeligt bogen igennem, velskrevet og ligetil som den er.


Pædagogisk gennemgang
Trine Nebel går pædagogisk til værks – bl.a. med en gennemgang af de alle forskellige kanaler og værktøjer, som den professionelle kommunikatør kan betjene sig af og bør kende til for at kunne vurdere dem ud fra deres styrker og svagheder: Facebook, LinkedIn, Twitter, blogs, Pinterest, YouTube, Google+

Heldigvis – noterer jeg som blogaficinado – giver hun blogmediet en ekstra grundig gennemgang med fokus på, hvad en blog kan gøre for en person eller organisation; skabelse af egen platform og kontrol med aflevering af budskabet. Hun glemmer selvfølgelig ikke faldgruberne: det tager tid at opbygge et forhold til læserne, og bloggen skal vedligeholdes. Rart at se at mediet ikke dømmes ud – bare fordi at blogs har været på banen i 15 år nu.

Læseren blive

r også introduceret til tjenester, som gør det muligt at overvåge, hvad andre siger om dig eller din virksomhed på nettet samt værktøjer til at engagere din målgruppe: e-bøger, nyhedsbreve.

Det sker med kort og koncise beskrivelser af de enkelte værktøjer – og hvordan de bør bruges.

Det er en af styrkerne ved “Dit omdømme på sociale medier”. En overskuelig introduktion til hvad du har at arbejde med , når du står overfor bestemte udfordringer. Og hun kommer hele vejen rundt: lige fra snakken om, hvordan du skaber den virale video til virkemidlerne i den præsentation, der gør, at du bliver husket.

Du kan lade bogen stå i din reol og vende tilbage til den senere – og slå op under fx “Find dine sociale nøglepersoner” og så læse om, hvordan du finder de rette personer inden for din virksomheds branche , som du skal i dialog med. Altså, en opslagsbog for læseren.

Den pædagogiske tilgang bliver understreget af, at hvert kapitel bliver afsluttet med en opsummering af kapitlets hovedpointer stillet op i punktform som udsagn eller spørgsmål, hvilket fungerer rigtigt godt som en tjekliste til læseren.


Hvad er det, som du kan tilbyde modtageren af merværdi – som hun ikke kan få andre steder, – og er du bevidst om, hvad det kræver af din organisation at åbne for dialog, såsom at lytte til og svare på kritik.
Den største styrke ved “Dit omdømme på sociale medier” er imidlertid, at Trine Nebel fra starten punker læseren for at stille de rette spørgsmål til sig selv: hvorfor vil du kommunikere via de sociale medier?

Det er jo af de spørgsmål – hvor banalt det end kan være – som oftest er sværest at stille sig selv – eller sin direktion – når organisationens budskaber skal deles via sociale medier . Alle vil gerne være der: have en Facebookside, en Pinterest-konto eller en Twitterkonto.

Hvorfor ?

“Fordi det har de andre” – og så er den debat mange gange lukket.

Heldigvis ikke i Trine Nebels optik. Hun holder fast ved – bogen igennem – at sætte indsatsen på sociale medier op mod, at du husker stille spørgsmålet løbende, så du ikke bevidstløst løber afsted og spilder kundernes tid. Sociale medier er ikke en mirakelkur, understreger hun.

Derfor kan en succesfuld brug af bogen sagens være, at du foretager kommunikative fravalg og eksempelvis dropper Facebook for kun at fokusere på blogs og en aktiv Twitterkonto.

Succeskriteriet for forfatteren er ikke, at vi som kommunikatører skal have os selv eller vores organisation ud på alle platforme – kun dér hvor vi har noget at fortælle, som hjælper modtageren helt konkret.

Følger alle organisationer og virksomheder dét råd, så er meget vundet.

Mit råd er: anskaf dig bog , hvis du er ny udi digital kommunikation på sociale medier eller har kolleger, der skal introduceres til det. I bliver godt hjulpet igang af Trine Nebels fine lille bog.

Relaterede indlæg

Tjek på Twittere – for de nye

Twitter er mere end bare et fantastisk værktøj for folk som undertegnede, der ønsker at videndele med fagfæller inden for onlinekommunikation.

Twitter er også et godt værktøj til dialog og kommunikation ved eksempelvis konferencer og seminarer – de store såvel som de små.

Det underviser jeg i, når jeg introducerer medlemmer af Ingeniørforeningen, IDA til det nyttige værktøj, der ikke blot er en hype fra USA. Nedenstående præsentation er fra et seminar i Aalborg torsdag d. 20. september:

Har for at understrege styrken i Twitter som konferenceværktøj begået en historie i Storify om en konference i Ingeniørforeningen om “Ledelse der Styrker 2012” med mærket #ledelse12 ( hvilket også optræder i min præsentation ).

Relaterede indlæg

Er du fremtidens journalist? Tjek her

På den  fremragende Onlinejournalismblog har redaktøren Paul Bradshaw udarbejdet et oversigt over de seks journaliststyper, der er brug for på en moderne redaktion i indlægget “Model for the 21st century newsroom pt. t: new journalists for new information flows”.

Det er en model, der tager udgangspunkt i , at medier online ikke nødvendigvis behøver at sigte efter kvantitet fremfor kvalitet, som de jo – desværre må man nok sige – har gjort.

De seks nye journalistroller er:

The Aggregator-Sub

En person (feed-redaktøren ) der forstår at gennemtrawle feed-lister, blogosfæren og twitterkontis for at finde frem til de spændende nyheder og spændende personer i den strøm, som skal videre ud til læserne.

The Mobile Journalist (MoJo)

Journalisten der mestrer at være på farten og rapportere ved brugen af mobiltelefonen, laptop, videokameraet , twitter fra bagsædet af bilen via en trådløs forbindelse. Det kræver viden om en masse værktøjer, men journalisten er ude blandt kilderne og rapporterer derfra.

The Data Miner

Databasespecialisten der forstår at opsætte databaser til at indsamle og ordne information – og kopiere den over i regnark og finde informationen historierne – eller grundlaget for dem -dér . Faktisk det vi kaldte Computer Assisted Reporting (CAR) tidligere.

The Multimedia Producer

Journalisten der mestrer video, lyd, flashproduktioner, blogs, brugen af mappingtools og skabelsen af mashups. Ikke nødvendigvis det hele selv, men forstår hvordan man mixer medier til at få historier og sammenhænge frem.

The Networked Specialist

Journalisten der engagerer sig inden for sit område i de sociale netværk; deler bogmærker, kommenterer på andre blogs, deler videoer på YouTube eller Blip.tv og linker fra egne produktioner til andre specialister på området.

Community Editor

Journalisten der forstår at sætte nye debatter og samtaler igang , faciliterer debatter og opmuntrer nye debattører til at tage del i samtalen . Community redaktøren ser potentialet i en kilde til at blive med-skaber af nyheder og viden til mediet .

Du kan læse uddybningerne af de seks journalist-roller i det 21. århundrede på bloggen – og imens spørge dig selv:

Hvor passer jeg ind – og hvad vil jeg gøre det ved ?

Jeg er umiddelbart meget enig med Paul Bradshaw , men vil da tænke over det i weekenden. Men hvad synes du ?

Rammer han rigtigt med sine seks nye journalistroller?

Relaterede indlæg

Goddamn: Google køber Jaiku

Ja, det kører sgudda for Jaiku-menneskene med Jyri Engström & Co – bl.a. vores hjemlige Henriette Weber (PR-konsulent for Jaiku).: Google har – for et ukendt beløb – indlemmet Jaiku i Google-familien.

Dermed skyder mikroblogging mod stjernerne med raketfart – I dare say. Først fik vi Twitter, men sideløbende eller bagfra kom så Jaiku med udvidede muligheder for distribution af ens feeds og især kommentarfunktion.

Hvis du vil høre mere om, hvad Jaiku er, så kan du bl.a. se dette videosnip af Henrik Føhns fra juni 2007, hvor han interviewer Jyri Engström. Du kan også høre interview med ham fra Harddisken.

Opkøbet demonstrerer så også Googles veludviklede evne til at fange nye trends hurtigt; jeg tænker på Blogger.com, Picasa, Writely = docs.google.com osv. Google er da også meget tilfredse selv

(Via ja – 😉 – Henriette Weber – afleveret per MSN her til morgen)

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg