Fin oversigts-artikel på Journalisten.dk over de tidlige dage på nettet

Journalisten.dk offentliggjorde i sidste uge en fin artikel – et longread – “Har du lagt mærke til det der Twitter” med interviews med forskellige folk, der eksperimenterede med nye webtjenester  og formater, da de kom frem.

Jeg er selv beæret over at være blevet interviewet om dengang jeg – under radaren – startede Politikens Twitterkonto i 2008.  Rubrikken på nettet er i øvrigt et citat fra mig, hvor jeg fortæller om, hvordan Jesper Balslev gjorde mig opmærksom på Twitter

I interviewet med mig – “Ingen svarede på Politikens første Tweet” – forsøger jeg ædrueligt at forklare baggrunden for min beslutning – og de fejl, som jeg begik:

I løbet af det første år på Twitter publicerede Politiken cirka 10 tweets om dagen. Kim Elmose havde koblet Twitter-profilen til Politiken.dk’s RSS-feed. Alt, der blev offentliggjort på Politiken.dk, kom også på Twitter.

”Set i bagklogskabens lys skulle man måske have valgt to tweets om dagen og lagt op til dialog. Politiken er heldigvis blevet klogere til at bruge den, end jeg var. De sender ikke længere alt ud, og det, der bliver sendt ud, får nogle redaktionelle ord med på vejen,”

I øvrigt lød mit første Tweet fra @Politiken: ”Hvordan skal Politiken.dk’s redaktion bruge denne Twitterkanal? Kom med dine gode forslag – skriv @politiken og giv dit bud: Vi glæder os”.

Well, ingen svarede, fordi der var heller ikke så mange på Twitter – i Danmark, i hvert fald.

Men det kom siden hen. Nu har @Politiken 199.000 følgere .

I Journalistens long-read er der også en snak med min kollega – ad flere omgange – Rolf Ask Clausen om, hvordan han var med til at starte Nyhedsmagasinet Ingeniørens debatforum i 1995 (et forum jeg styrede i perioden 2003 – 2006) , mens min gode bekendte , Astrid Haug fortæller om sit arbejde som Berlingskes første community manager i 2010.

Derudover er der lidt om Computerworld (min arbejdsplads fra 1999 – 2003 ) forsøg i 2007 på 3D-universet Second Life, som jeg bl.a. beskrev den gang. I artiklen fortæller daværende chefredaktør Mikael R. Lindholm om forsøget med at oprette en redaktion der.

Læs mere

Relaterede indlæg

Video illusterer: 4,2 mia. kr. mistet til nettet hos danske medier

fatcat

De gode mennesker hos Dansk Journalistforbunds blad, Journalisten.dk har skrevet en artikel: “Det er ikke kun de andres skyld: Sådan mistede danske medier 4,2 milliarder kroner” ( se link til slut i artikel ),  på den sigende kort-url /FatCatSyndrome.

Artiklen gennemgår med interviews med aktører og tal de forhold, der førte til, at de danske medier har mistet 4,2 milliarder kroner i mistede annonceindtægter til udenlandske netvirksomheder som Google og Facebook samt danske iværksættere som fx på jobportalen JobIndex.

Det gode – synes jeg – er, at artiklen afdækker, at “mageligheden” var kardinalsynden hos de danske medier. De har ellers haft travlt med at skyde skylden på alle andre – Facebook, Google, Danmarks Radio, internettet – men mageligheden på chefgangene og til en vis grad i journaliststanden er også skyld i tilstanden nu.

Finurligt har Journalisten fået udarbejdet en lille video, der kort sammenfatter hovedpointerne i artiklen. Cadeau herfra .
Dernæst håber jeg ellers, at artiklen giver anledning til eftertanke blandt journalister og deres chefer.

Læs mere

 

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Uddybet artikel om Politiken.dk – og den nye vej med Blendle i Holland

Jeg har i dag på Kommunikationsforum skrevet artiklen : “Der er helt sort på Politiken.dk” – som er en udbygget udgave af min seneste blogpost om Politikens stunt fra mandag d. 9. marts.

Jeg bruger i Kforum-artiklen flere kræfter på Blendle, der er en fantastisk service – ud fra det, som jeg har oplevet ved at registrere mig gratis  ( og nemt ) og få 2,5 euro til at købe hollandske artikler for.

 

Det er en gennemført fed oplevelse at benytte Blendle, er min konklusion:

Du kan det samme som på Politiken.dk: du kan gemme artikler til senere i ’Dit Arkiv’ – og dermed fortælle systemet om dine præferencer – du kan opbygge dit eget område på Blendle, og du kan dele links til indholdet via Twitter, Facebook, LinkedIn og mail samt gemme artiklerne i Pocket.

Andre kan følge dig – du kan samtidig følge med i, hvad der trender blandt andre læsere lige nu på portalen eller hvad Blendle’s redaktører selv synes er særligt anbefalelsesværdigt.

Når du vil læse en artikel, klikker du på den og bliver så promptet for, at nu bliver der trukket et beløb fra din elektroniske pung. Det varierer i pris.

Jeg har købt artikler til 0,19 euro (1,4 kroner) og 0,72 euro (5,37 kroner). Små overkommelige beløb.

Læs mere på Kforum – og vid i øvrigt, at mit forslag til overskrift var lidt mindre ‘harsh’ i det: “Helt sort hvis svaret kun er ’Walled Gardens’”

Relaterede indlæg

Journalist; hvor digitalt er dit CV?

Forsyner de amerikanske journalistuddannelser deres kandidater med de rette digitale kompetencer, spørger amerikanske underviser Cindy Royal – og opremser de ti nødvendige digitale kompetencer, som nutidens journalister bør have. Jeg er helt enig med Cindy – ikke mindst i hendes pointe: journalister skal indse, at de arbejder inden for tech-branchen.

Hey journalister - vågn op: I arbejder med tech

Vi skriver 2014. Internettet forstået som det grafiske internet – World Wide Web – har haft 25 års fødselsdag. Det slog bredt igennem i Danmark i 1995 – 1996 – og de første journalistiske arbejdspladser i landet online dukkede frem samtidig.

Selv tog jeg skridtet fra traditionel avis- og radiojournalistik til online i november 1999 . Jeg og alle andre onlinejournalister fandt hurtigt ud af, at vi var nødt til at beherske småtekniske færdigheder til at tweake publiseringssystemerne – mestendels med små scripts og html-koder – for at opnå de bedste resultater

Og siden da er den tekniske side og tekniske forståelse af webjournalistens arbejde blevet stadig vigtigere – ja, nu altafgørende.

Det noterer den amerikanske underviser i journalistik og massekommunikation på Texas University, Cindy Royal, i et indlæg “Are journalism schools teaching their students the right skills?”

Det vigtige for mig er ikke hendes bedømmelse af uddannelserne i US, men hendes understregning af, at teknisk forståelse og viden om digitale værktøjer er alfa-omega for nutidens journalister – og at de skal indse een ting: De arbejder med teknologi.

If you are a journalism educator or media professional, I have news for you: We work in tech.

(….)

Internet and web technologies don’t just represent a new medium where print and multimedia can live in harmony. The ways we communicate both personally and professionally have been profoundly altered. Communication is technology, and technology is communication. That’s the true convergence.

Jeg har tidligere givet udtryk for min forundring over, at mange journalister og kommunikatører udviser manglende interesse i at forstå webkommunikations natur og teknikken bag. Den er ikke meget mere kompliceret at benytte end de publiseringssystemer mv, som de bruger på aviser, radio og tv.

Jeg har endda skrevet, at chefer med rette kunne kræve det af  medarbejderne.

Derfor synes jeg også, at det er opløftende, at Cindy Royal kommer med ti fornuftige og underbyggede bud på kompetencer, som journalister skal besidde for at være ordentligt klædt på.

Læs dem på hendes blog – men hun spørger om du kan skrive følgende ti punkter på dit CV:

  1. Kender du til computernes og nettets historie – og forstår du,  hvordan det spiller sammen med de digitale platforme?.
  2. Forstår du de nye digitale forretningsmodeller?
  3. Forstår du brugernes rolle i et univers af forskellige medieplatforme?
  4. Forstår du dynamikkerne bag de netværksdrevne platforme?
  5. Ved du hvad teknologi-entreprenørerne mener om nyhedsbranchen?
  6. Kender du til tjenester som Circa, Medium og Reddit?
  7. Ved du hvorfor du skal bekymre dig om platforme som Facebook Paper, Twitter m.fl
  8. Forstår du hvordan data kan bruges til at fortælle historier?
  9. Ved du hvordan du sætter en blog op, registrerer et webdomæne og redigerer video og lydfiler m.m?
  10. Læser du techsites og magasiner som Mashable, TechCrunch mv?
Jeg bilder mig ind, at jeg er pænt godt med, men jeg er ikke home-free.
Derfor knokler jeg stadig på med at holde mig åben, nysgerrig og eksperimenterende i forhold til de ti spørgsmål.
Hvad med dig – kan du svare ja til alle ti ?

Relaterede indlæg

2013: Betalingsmurenes store år på aviserne

For et par dage siden ( jeg holder i den grad ferie 🙂 ) løftede chefredaktør Lars Grarup endelige det digitale slør for, at 1. maj bliver datoen, hvor Politiken rejser betalingsmuren efter New York Times model – The Metered Model.

Læs 25 artikler gratis digitalt om måneden – og betalt herefter 44 kroner, hvis du vil have adgang.  Det falder godt i tråd med, hvad han fortalte mig og et par andre kommunikationsfolk for 10 måneder siden om planerne ( Læs min Politikens opdragelses-projekt af netbrugerne: Hvornår spørger de dem ?”

Jeg synes umiddelbart prisen ser fin ud og med et fornuftigt antal gratis artikler. Som Lars Grarup allerede sagde maj 2012 handler det om at opdrage læserne til at indhold koster – ikke med det samme at finde den store indtægtskilde. For Politiken vil tiltaget givet måske 3 – 4 millioner kroner i indtægt om året.

Det kræver så også, at der bliver skåret ned på det letbenede indhold, som der – desværre – også er kommet mere af på Politiken. Jeg vil f.eks. ikke betale for at læse om nye BMI-grænser, nye fund af hestekødsburgere på danskernes foretrukne rejsedestinationer og SAS flår bonuskunder: øl og peanuts koster 305 kroner (Rigtige historier på forsiden af Politiken kl. 10:47).

Jyllands-Posten har været i gang nogle måneder med udmærket succes ( jf. dem selv ) – og Berlingske kommer snart med deres mur: primo april jf. Mediawatch “Berlingske klar til betalingsstart i april” .

Øjensynlig kommer konkurrencen – ud over pris: Berlingske ligger sig mellem JP og Politiken mht pris – også til at gå på, hvor meget brugerne får for deres penge.

Politiken lægger ikke mere indhold ud, som JP og Berlingske har valgt at gøre – for at sikre at brugerne føler, de får noget for deres betaling.

Jeg glæder mig til at se, hvad de kommer med – og sidder klar med Dankortet.

 

 

 

Relaterede indlæg