Fin oversigts-artikel på Journalisten.dk over de tidlige dage på nettet

Journalisten.dk offentliggjorde i sidste uge en fin artikel – et longread – “Har du lagt mærke til det der Twitter” med interviews med forskellige folk, der eksperimenterede med nye webtjenester  og formater, da de kom frem.

Jeg er selv beæret over at være blevet interviewet om dengang jeg – under radaren – startede Politikens Twitterkonto i 2008.  Rubrikken på nettet er i øvrigt et citat fra mig, hvor jeg fortæller om, hvordan Jesper Balslev gjorde mig opmærksom på Twitter

I interviewet med mig – “Ingen svarede på Politikens første Tweet” – forsøger jeg ædrueligt at forklare baggrunden for min beslutning – og de fejl, som jeg begik:

I løbet af det første år på Twitter publicerede Politiken cirka 10 tweets om dagen. Kim Elmose havde koblet Twitter-profilen til Politiken.dk’s RSS-feed. Alt, der blev offentliggjort på Politiken.dk, kom også på Twitter.

”Set i bagklogskabens lys skulle man måske have valgt to tweets om dagen og lagt op til dialog. Politiken er heldigvis blevet klogere til at bruge den, end jeg var. De sender ikke længere alt ud, og det, der bliver sendt ud, får nogle redaktionelle ord med på vejen,”

I øvrigt lød mit første Tweet fra @Politiken: ”Hvordan skal Politiken.dk’s redaktion bruge denne Twitterkanal? Kom med dine gode forslag – skriv @politiken og giv dit bud: Vi glæder os”.

Well, ingen svarede, fordi der var heller ikke så mange på Twitter – i Danmark, i hvert fald.

Men det kom siden hen. Nu har @Politiken 199.000 følgere .

I Journalistens long-read er der også en snak med min kollega – ad flere omgange – Rolf Ask Clausen om, hvordan han var med til at starte Nyhedsmagasinet Ingeniørens debatforum i 1995 (et forum jeg styrede i perioden 2003 – 2006) , mens min gode bekendte , Astrid Haug fortæller om sit arbejde som Berlingskes første community manager i 2010.

Derudover er der lidt om Computerworld (min arbejdsplads fra 1999 – 2003 ) forsøg i 2007 på 3D-universet Second Life, som jeg bl.a. beskrev den gang. I artiklen fortæller daværende chefredaktør Mikael R. Lindholm om forsøget med at oprette en redaktion der.

Læs mere

Relaterede indlæg

Yay – Henrik Føhns skal producere podcasten TechTopia for Ingeniørforeningen, IDA

Jeg har vidst det nogen tid, men i dag kan jeg endelig skrive om det: min gode bekendte Henrik Føhns, vært på P1s Harddisken , starter i Ingeniørforeningen, IDA d. 1. maj, hvor han skal producere podcasten TechTopia.

Jeg glæder mig til min nye kollega.

Om den skriver IDA i dag :

 Hvordan indretter vi fremtiden? Techtopia er en ugentlig podcast om teknologi, startups og forskning. Om digitalisering, kunstig intelligens, nano, bio og den 4. industrielle revolution. Vært er Henrik Føhns, hidtil kendt fra DR Harddisken. Første udgave udkommer 22. maj.

Jeg personligt glæder mig til – endelig – at være i samme hus som Henrik Føhns, som jeg kender som en af de mest vidende journalister herhjemme, når det drejer sig om teknologi og dens indvirkning på os alle sammen. Senest har han udgivet “Den Globale Puls” (2016) om den teknologiske udvikling de seneste 25 år – en bog, som jeg varmt kan anbefale andre at læse. Samtidig kender jeg også Henrik som en hyggelig og omgængelig herre, så jeg er meget glad i dag.

Jeg er også glad for at arbejde i et hus som IDA, der har satset på – og lykkedes med – at få samlet en række sponsorer om at udgive en podcast om teknologi  for at holde samtalen om teknologiens udvikling igang – og så med en af de mest kompetente teknologijournalister ved roret.

Når nu det ikke længere skulle være med Harddisken. I den forbindelse glæder det mig også, at Anders Høgh-Nissen har fået gang i sin freelancebiks siden han stoppede d. 1. februar. Dels har han startet PodLab – hans personlige firma – og dels starter han som producent af Samdatas podcast.

Med IDAs ansættelse af Henrik Føhns fortsætter udviklingen, hvor medieprofiler forlader DR og andre mediehuse for at blive lydproducenter for andre aktører.

Politiken skrev en fin artikel om dette i weekenden: “Tendens: Kendte journalister skrider fra de store medier – og går solo med egne brands“. Jeg glæder mig til at se TechTopia blive til et brand med Henrik Føhns i spidsen.

Og nårh ja – du kan allerede nu abonnere på et nyhedsbrev om TechTopia

Besøg også Henrik Føhns hjemmeside.

Relaterede indlæg

Digital journalist: Fokusér på at specialisere dig – ikke generalisere dig

Altid relevante Lars K. Jensen har på sin blog på Journalisten.dk skrevet et længere , men godt indlæg (se under artiklen )  om at splitte journalistrollen op – fremfor at blive i den tanke, mange af os havde for ti år siden: journalisten skal i sig selv være et allround mediehus, der kan det hele.

Det er virkeligheden for journalisten – og kommunikatører i det hele taget – for kompliceret til, som Lars noterer.

Det er jeg er enig med ham i..

Kommunikatøren kan ikke både skrive gode tekster med de rigtige kilder , på baggrund af grundig research, og samtidig søgemaskineoptimere artiklen, versionere den til spredning via diverse sociale medier , få den præsenteret bedst muligt i nyhedsbrev og desuden følge op på statistikken på artiklen og endelig indpasse forskellige interaktioner via chatbots, How To-videoer og andet sammen med teksten.

Det er områder, der hver især kræver mere og mere specialiseret viden og erfaring for at lykkes og give værdi for brugeren/læseren/seeren/lytteren. Så vi bør droppe tanken om journalisten, der kan alt  – og i stedet holde fokus på, at det velformidlede digitale indhold kræver fokus på gensidigt samarbejde og respekt mellem forskellige discipliner.

Som Lars skriver om processen efter at journalisten – og jeg vil også sige kommunikatøren – har afleveret sit indhold

  Dette produkt skal så helst klare sig så godt som muligt, når det skal ud at leve i cyberspace. Det afhænger dels af det gode indhold, men der er også nogle tekniske aspekter. Det er her, vi blandt andet taler om brugeroplevelse og performance. Men det er også her, vi nærmer os den ydre grænse for, hvad vi kan forlange af en journalist.

I den ideelle verden (som jeg hører gode ting om, men endnu ikke selv har oplevet) er der folk med tekniske kompetencer og sans for den gode brugeroplevelse, der optimerer artiklen på disse parametre. Betragt det som en redigerende tilpasset den digitale virkelighed. Måske er det et billede, der bør være JPG i stedet for PNG (et eksempel fra den virkelige verden), 39 tweets, der godt kunne være citater i stedet for tekniske indlejringer etc.

…..

Og fordi den digitale redigerende sidder, bor og lever på redaktionen, har han/hun konstant dialog med journalisterne, så de gradvist og stille og roligt kan begynde at bruge JPG-billeder i stedet for PNG, tænke lidt mere over indlejringer, billedbrug etc.

Det er også den digitale redigerende, der er opdateret på arbejdet med brugeroplevelsen – oplagt i samarbejde med den/de personer i den digitale udviklingsafdeling, der arbejder med UX.

Lars peger på sine erfaringer i udviklingsafdelingen, hvor designer og udvikler hver bruger deres hjørne af den digitale faglighed til at  skabe et fælles, velfungerende produkt.

De samme erfaringer har jeg i Digital Kommunikation & Branding i Ingeniørforeningen, IDA, hvor jeg arbejder som digital udviklingsredaktør med ansvar for ida.dk og medlemsnettet mit.ida.dk.

Fremfor at indholdsproducenterne i afdelingen skal stå for at SEO-optimere siderne, bygge dem op, knytte eksterne tjenester til mv. , så er det noget, som jeg eller andre afdelingen hjælper med. Vi har folk med UX-erfaring, andre der arbejder med optimering ift SEO og tracking og folk, som jeg der er kanalejere – og kan bygge sider, indpasse dem i informationsarkitekturen og gøre dem bedst muligt tilgængelige for brugerne.

Jeg producerer dermed, som det fremgår, ikke indhold længere. Udover ovenstående opgaver så rådgiver jeg kolleger i IDA og medlemmer, hvordan vi bedst kommunikerer deres budskaber ud. Jeg har lært rådgivningsmetoder, som Business Model Canvas og Value Proposition Canvas, udviklingsmetoder som SCRUM og Agil udvikling samt diverse projektleder-tilgange. Og så faciliterer jeg workshops og håndterer leverandører .

På den måde understøtter de andre kommunikatører – og hele huset – i deres arbejde.

Resultatet bliver bedre. Det er i hvert fald min erfaring – så jeg kan sagtens følge Lars i hans anbefaling til journalister og landets redaktioner.

Læs mere

“Split journalist-rollen op”, Lars K. Jensen , Journalisten.dk 24. marts 2017

Business Model Canvas

 

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Video illusterer: 4,2 mia. kr. mistet til nettet hos danske medier

fatcat

De gode mennesker hos Dansk Journalistforbunds blad, Journalisten.dk har skrevet en artikel: “Det er ikke kun de andres skyld: Sådan mistede danske medier 4,2 milliarder kroner” ( se link til slut i artikel ),  på den sigende kort-url /FatCatSyndrome.

Artiklen gennemgår med interviews med aktører og tal de forhold, der førte til, at de danske medier har mistet 4,2 milliarder kroner i mistede annonceindtægter til udenlandske netvirksomheder som Google og Facebook samt danske iværksættere som fx på jobportalen JobIndex.

Det gode – synes jeg – er, at artiklen afdækker, at “mageligheden” var kardinalsynden hos de danske medier. De har ellers haft travlt med at skyde skylden på alle andre – Facebook, Google, Danmarks Radio, internettet – men mageligheden på chefgangene og til en vis grad i journaliststanden er også skyld i tilstanden nu.

Finurligt har Journalisten fået udarbejdet en lille video, der kort sammenfatter hovedpointerne i artiklen. Cadeau herfra .
Dernæst håber jeg ellers, at artiklen giver anledning til eftertanke blandt journalister og deres chefer.

Læs mere

 

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Ud af boblerne: Et forsvar for det åbne web

Jeg savner det frie web - uden walled gardens

Der har været stille her – på grund af mine andre projekter – især Privatliv.nu om, ja, privacy for forbrugere, og hvad de konkret kan gøre for at kontrollere, hvilke data de deler . Det har også handlet om tid med travlhed på job og i den private sfære.

Men faktisk skrev jeg allerede overskriften for et år siden for at gemme ideen og tanken bag følgende genstarts-indlæg her på Mediehack.

Overskriften henviser ganske tydeligt til dels Eli Parisers bog og teori om Filter Boblen (find link efter artiklen), hvor vi på grund af personalisering af medier i stigende grad kun forbruger indhold, som passer til vores præferencer og dermed (måske) misser nye og overraskende vinkler.

Og det så henviser det også lidt til den beslægtede teori om de sociale mediers ekkokammer, hvor vi hver især diskuterer og udveksler indhold med de personer, der holdningsmæssigt, kulturelt osv. ligner os mest.

Sidstnævnte ses nok mest tydeligt pt på Facebook, der grundet en konservativ og overskuelig brugergrænseflade øger fokus på een ting: deling af indhold – og ikke kræver tanker om design-opsætning, to eller tre spalter. Det koblet med den flot udførte evne til at lade brugerne interagere i en samtale  har gjort Facebook til det altdominerende netværk. Til glæde for rigtig, rigtig mange – mig selv inklusiv.

Videndeling på private firmaers platforme
Imidlertid sneg der sig også sidste år den erkendelse ind, at mere og mere af min videndeling ( udover Twitter der pt faktisk er min faglige hoved-videndelingskanal ) fandt sted på Facebook, der også er  en “walled garden”, styret af algoritmer der regulerer, hvad andre brugere får vist i deres feeds – herunder hvor ofte de siger mine posts . Det er efterhånden bredt kendt at kun få procent af vores følgere / venner bliver eksponeret for vores indlæg.

Det er i øvrigt en praksis, som Twitter også tog fat på i år, så det spreder sig. Desværre. Fordi jeg er meget mere end mine interesser og umiddelbare præferencer som Twitter lægger til grund for, hvad jeg skal præsenteres for i mit feed.

Men det vigtige for mig var – og er – faktisk, at mit indhold bliver publiceret og spredt via private firmaers platforme. Dermed overlader  jeg styringen til firmaer, der har andre interesser end mig i forhold til , hvem og hvor mange der bliver eksponeret for mine noter, links, artikler mv. ,

Desuden kan de også redigere i mit indhold, såfremt jeg bruger ord, fotos og video, der ikke følger deres corporate policy – senest eksemplificeret med Facebooks fjernelse af et ikonisk billede fra Vietnamkrigen med et nøgent barn efter et napalm-angreb (se link efter artiklen).

Host selv din videndelingsplatform
Sådan behøver det ikke at være – og måske har vi glemt det i de seneste år, men vi har stadig muligheden for at dele indhold og indgå i samtaler via diverse blogging-systemer: WordPress, Blogger, Drupal, som vi selv kan hoste på egne webservere. Som den opmærksomme læser vil se, bruger jeg WordPress, hosted hos Danhost.dk i Randers – har gjort det siden 2005 og er lykkelig derved 🙂

Jeg er ikke ude i et nostalgisk trip om en asketisk tilbagevenden til de tidlige blogtider i slut-90’erne og start 0’erne, hvor vi oprettede blogs og bandt samtalerne sammen via RSS. Det var sværere at finde hinanden og indgå i samtalerne – og vi fandt kun nye blogs ved at læse hinandens blogrolls med lister over dem, den pågældende blogger læste – eller senere finde blogs via blogsøgetjenesterne som danske Overskrift.dk og amerikanske Technorati.com.

Men som dengang har blogs stadig den store fordel, der hedder uafhængighed.

  • jeg styrer selv, hvad der kommer på min blog – uden risiko for firmacensur
  • Min blog kan ses af alle med en netadgang.
  • Jeg ejer selv mit indhold. Det er ikke knyttet til et privat firmas platform og politikker.

Derfor søger jeg mere og mere tilbage mod, at alt indhold som jeg publicerer, og som jeg tillægger værdi af eksempelvis professionel karakter , bliver publiceret på en af mine pt fire blogs.

Forsvar for det åbne, uafhængige web
Ovenstående tanker blev styrket sidste år, da jeg læste et af de bedste indlæg om emnet på Medium – skrevet af den iransk demokratiblogger, Hossein Derakhshan,  ofte kaldet den iranske ‘blogfather’,  da han introducerede blogs til landet i starten af nullerne.

Han sad ind til 2014 fængslet i seks år i det berygtede iranske fængsel, Evin, fordi han på sine blogs advokerede for demokratiske reformer. I indlægget ‘The Web We Have To Save’ fra juli 2015 (link i slutningen af artiklen) beskriver han sorgen over at komme ud til en virkelighed, hvor meningsudvekslinger, videndelinger og samtale var flyttet fra åbne blogs til en række lukkede private sociale netværk og apps: Facebook, Instagram, Tumblr , SnapChat .

But apps like Instagram are blind — or almost blind. Their gaze goes nowhere except inwards, reluctant to transfer any of their vast powers to others, leading them into quiet deaths. The consequence is that web pages outside social media are dying.

Her er fokus fra ejerne på at holde læserne, seerne og brugerne indenfor netværket – d.v.s ikke forlade platformen og det sociale netværk, men cykle rundt på andre sider på netværket. Der skal jo tjenes penge på platformen – og brugerne har en gratis profil mod at betale med data om deres gøren og laden, præferencer mv. Og det er her brugerne opholder sig og bruger en del tid – og faktisk opfatter det som lig med internettet, hvad det overhovedet ikke er.

Hossein Derakhshan synes, at det er en stor skam for fri debat og videndeling, at det er kommet dertil:

But the scariest outcome of the centralization of information in the age of social networks is something else: It is making us all much less powerful in relation to governments and corporations.

Store ord, vil mange mene, men han har jo ret – måske fordi han kommer fra en virkelighed, hvor der er noget på spil i modsætning til i Danmark, hvor staten ikke truer det frie ord.

Mest af alt vakte hans indlæg genklang i min gamle blogger- og journalistsjæl med hans insisteren på, at jo mere vi kun deler viden og samtaler på de lukkede netværk som Facebook o.lign. , desto mere svækker vi det egentlige internet, hvor blogging ved fremkomsten i slutningen af 90’erne var kommunikativt frisættende på en helt ny måde.

Pludselig fik enhver med en computer og netforbindelse mulighed for at blive sin eget medie; med tekst, lyd, foto og video. Jeg greb selv muligheden med kyshånd i 2001 ved at starte blogs med Blogger.com – og det var betydende for min fremadrettede professionelle karriere.

Jeg kan derfor sagtens genkende min egen frustration i Hossein Derakhshans afsluttende bemærkninger:

Sometimes I think maybe I’m becoming too strict as I age. Maybe this is all a natural evolution of a technology. But I can’t close my eyes to what’s happening: A loss of intellectual power and diversity, and on the great potentials it could have for our troubled time.

I miss when people took time to be exposed to different opinions, and bothered to read more than a paragraph or 140 characters. I miss the days when I could write something on my own blog, publish on my own domain, without taking an equal time to promote it on numerous social networks; when nobody cared about likes and reshares.

That’s the web I remember before jail. That’s the web we have to save.

Betyder det så, at jeg ikke vil publicere på Facebook fremover?

Nej, det gør det ikke. Som Hossein og andre må jeg anerkende, at fx Facebook defacto er et knudepunkt for mange netbrugeres informations-forbrug. Skal jeg engagere andre i en samtale, er jeg nødt til at dele links til mine indlæg på diverse sociale medier.

Men jeg vil ikke skrive indhold kun til Facebook eller Medium. Og jeg vil ikke bruge Facebooks kommentarsystem som mit eget. Jeg vil forsøge at trække folk hen til at kommentere via mit kommentarsystem eller måske finde et tværplatforms-kommentarsystem, der ikke deler data med tredjeparter.

Nettet er meget større end Facebook, Instagram, SnapChat og Tumblr – at der stadig er en værdi i publicering på egne domæner og selv-hostede cms’er, hvor vi selv har ansvaret.

En af web-veteranerne – Dave Winer (opfinderen af RSS og et af de første kommercielle blogging-systemer ) beskrev det i januar på følgende måde:

The platform guys always oversimplify what happens on their platform. It’s human nature. And because of that their ecosystems are unhealthy. Nothing really interesting grows there. For that you need the wilds of — the open web — of course.

Why don’t we hedge our bets. Not assume that we all will enjoy being locked in the trunk of the tech industry while they party up front.

Han publicerede sit lille skriv på Medium, der er en meget brugervenlig blogging-platform – skabt af bl.a. Ev Williams, der stod bag Blogger.com og senere holdet bag Twitter. Den platform er han stadig på, men han skriver ikke længere indhold, der kun ligger på Medium – blot links til sin mangeårige blog Scripting News, fordi den kontrollerer han – helt selv.

Jeg kontrollerer også helt selv Mediehack og mine andre blogs. Dem vil jeg søge at vie mere opmærksomhed.

Del meget gerne dine tanker om mit (lange ) skrift 🙂

Læs mere

Relaterede indlæg