« Older Home
Loading Newer »

A time for Wake Up Call to Old Media

På ITU er vi ved Updates (og DONA ;-) er medarrangør ) konference om “Nye Onlinestrategier for gamle Medier” nået til 2. halvdel: med Howard Finberg fra Poynter Institute of Journalism.

Hans grundtese er, at de gamle medier skal vide, at de står overfor en enorm udfordring. Gennem en mængde slides viser han, at mens indkomsten er gået op i de fleste amerikanske husholdninger siden 1977 - så er forbruget af især TV og aviser faldet.

Og faldet fortsætter. Brugen af radio er ikke faldet særligt meget - fordi du kan høre radio overalt . I bilen, huset, på arbejdet - og på gaden.

Villigheden til at bruge penge på aviser er fx. også faldet . I 1977 var 30 procent af amerikanerne villige til at prioritere penge til avis - i 2006 var det kun seks procent.

Wake up call , I dare say.

Og den teknologiske udvikling accellerer - og vi kan ikke forudsige hvad der sker - måske kun hvilke trends der er på vej.

iPod’en er et eksempel på en ting, som ingen kendte til for 7 år siden - men som har ændret måden hvordan folk bruger og opfatter medier.

  • De har selv kontrol
  • De kan høre musik, radio, se film og tv-serier

Det er det samme med DVD. Frem til 2007 steg salget fra de kom frem omkring årtusindeskiftet. Nu er det stoppet

Hvorfor? Fordi de nu gemmer video i digital form på harddiskrecorders og deres computere. Og det ændrer deres krav til medierne.

Hold øje med tre nøglegrupper af brugere

  • Elitebrugere - indoptager nye ting hurtigt
  • Middelvejsbrugere - fokuseret på teknologi der gør noget nemmere for dem
  • Få teknologiske-ting-brugere : Køber først ny teknologi når det store flertal omkring dem, har købt det

Nyhedsmedier bliver glemt i den daglige online-brug

En gennemsnitsamerikaner bruger 9 timer om dagen på medier : tv, radio, net, bøger, spillekonsol.
Nr. 1 er tv, nr. 2 er alt online …..nr. 8 er aviser !

I Denver har man listet de 20 sites som folk bruger til lokale formål. Det er google, yahoo, MSN etc.

Ikke et lokalt nyhedsmedie.

PÅ plads 25 kom en lokal tv-station
på plads 72 kom den første lokale avis.

Vi konkurrerer med sites, der har nyheder, bedre navigation og er nemme at søge på.

Og medierne skal holde øje med de sociale netværk, fx. Facebook.

  • Gør som New York Times - > læg en quiz ind på Facebooks
  • Holde øje med applikationer, der kan fortælle folk, om der er bekendte i nabolaget. Det kan medierne også bruges til.
  • Wall Street Journal har en tjeneste til Instant Messengers-klienter ; AOL, MSN etc. En måde at distribuere indhold på

Medierne skal holde øje med de sociale netværk fordi de vænner netbrugerne endnu mere til at være udadvendte og interagerende - og fordi de vænner sig til selv at have kontrol over hvad de gør - når de vil .

Husk på at de største netsuccesser er bygget på gamle forretningsmodeller:

  • Yahoo bygger på en vejviser
  • Google på bibliotekaren
  • eBay på auktionen

Konference om nye onlinestrategier for traditionelle medier

Jeg tilbringer dagen på ITU, hvor Update.dk har inviteret til et seminar om onlinejournalistik - og dens tilstand bl.a. på danske, traditionelle nyhedsmedier. Udover jeg blogger også Kenneth Milling på Journalist2kommanul.dk

Første oplægsholder er Martin Engebretsen, norsk forsker ved Institutt for nordisk og mediefag ved Universitetet i Agder.

Han ser på, hvilke diskurser der er inden for digital kommunikation i Norden. Der er få aviser, som er innovative i deres brug af nettet - da de blander div. kommunikationsformer; video, mapping, kommentarer etc.

Dagbladet i Norge er dem, der er gået længst i Norden, mens de fleste netaviser er meget traditionelle i deres formidling af nyheder. Men igen - hvad er kvalitet:

Høj kvalitet har vi når teksterne er optimalt tilpasset konteksten

Fra december 2004 til maj 2007 indsamlede han materiale for at finde ud af, hvordan netmedierne formidler indhold på nettet - og hvad de bagvedliggende ideer, der er om hvordan man bør publisere på nettet. Han har analyseret 300 tekster fra 15 aviser - i Danmark Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Danmarks Radio

Men hvad er en diskurs:

  • En diskurs handler bl.a. om samspillet mellem tekst og kontekst - dvs den sammenhæng som teksten bringes i.

Men det handler også om de rammer, som eksisterer for formidling af indhold på netaviserne.

Hvad slags rammebetingelser har nettavisernes tekster.

  • Teknologiske muligheder; distributionshastighed, informationskapacitet (dvs plads til indholdet ), brugerstyring, medierigdom, brugerdeltagelse
  • Genrekrav: tekstens indhold, form og funktion
  • Målgruppens behov: tradition eller innovation - ønsker læserne genkendelighed eller innovative artikler og skriver vi til læsere, brugere eller deltagere

Hvilke diskurser eksisterer der på en netavis:

  • velkomstdiskursen: du er på….og her vi fortæller om…
  • aktualitetsdiskursen ; nyheder
  • Oplevelsesdiskursen: reportager, interaktivitet
  • kundskabsdiskursen
  • selskabelighedsdiskursen: community - elementer
  • den kommercielle diskurser: betale for filmklub, tilbud på varer etc.

Lad os se på Oplevelsesdiskursen:

  • Kollektiv målsætning: læsernes skal opleve et spændende og nært møde med personer.
  • eksempler: Dagbladets reportage “Har vært på reise i 15 år ” om Jens A. Riisnæs - kendt globetrotter i Norge (finder URL senere )
  • JP’s Katastrofen i Kolding - om Seest-ulykken (finder url senere)

Det er eksempler hvor der er tekst - enten er interaktion med læserne (Dagbladets historie ) med læserspørgsmål - eller video/lyd uden intarktion på JP.

Hvilke kontekstuellebetingelser er der ?

Genrekrav: vide rammer, styret af funtioner mere end form (dog tradition for lange tekster og store billeder)

teknologi: hypertekst, mulitmedia og interaktion

Interaktion: læserne kan kommunikere med avisen og hinanden

Hvad viser undersøgelsen så om fx brugen af Oplevelelsesdiskursen

Oplevelsesdiskursen står generelt svagt - og bliver den brugt, er den meget traditionel og ikke videre innotativ - dvs undersøger og udnytter ikke nettets muligheder.

Dog JP satser stærkt på oplevelse og giver genre meget rum, mens Fyens.dk af og til producerer nye reportager. Generelt bruger danske medier meget fotos men mindre tekst

Generelt om oplevelsesdiskursen

Der er ingen eksempler på fuld udnyttelse af mediets muligheder - i særdeleshed læserinvolvering mangler.

Man er mere ovre i det objektive - registrerende uden at være involverende og med følelse.

Hvordan ser det så ud med aktualitetsdiskursen?

Kortere tekster og færre billeder end papir

minimal brug af video og lyd

sjælden invitation til debat

få sager bliver substantielt opdateret efter fx 6 timer

Næsten ingen brug af links og links til uddybende info

relativt lidt brug af bureaustof (kopistof )

Hvordan ser de danske netavisers stilling ud - er de ikke gode til det her ? (i juni 2006)

Nej !!!

  • Kortere tekster
  • færre kilder
  • færre billeder
  • færre mellemrubrikker
  • færre multimediaelementer
  • ….end hvad de norske og svenske aviser gør

Hvad så med forsiden / velkomstkdiskursen:

Danske aviser er mere tilbagelænede - henvender sig ikke med “du ” til læserne. Det har nu ændret sig.

Alle danske netaviser invitererer til debat - det gjorde man ikke i Danmark i 2006

Hvordan kan vi så udvikle netprodukterne?

Vi skal bedre infrastrukturen

  • Ressourcer: penge, mandskab og systemer
  • bedre fokus på organisation og arbejdsrutiner

Vi skal udvikle medarbejdernes kompetencer

  • Genreforståelse
  • medieforståelse
  • målgruppeforståelse

Og så skal vi bevæge os fra kompetence til at være kreative i brugen af mediet.

Hvad vil præge netmedierne i fremtiden?

En rigdom af medieformer

  • Større vægt på dynamiske former

Brugerdeltagelse

Skrift/foto, web-tv, billedgallerier - eller integreret multimedia

Hvornår kan andre typer medier bruges og hvad kan vi bruge dem til ?

Hvad indebærer brugerdeltagelse i de forskellige diskurser: er det i alle former at læserne skal kunne kommentere og diskutere?

Spørgsmål: Hvorfor er vi så langt bagefter i Danmark - fx med trafik og gennemslagskraft?

Det skyldes måske, at i Norge og Sverige er der ekstremt succesfulde tabloidaviser, der har kopieret og udviklet deres succes over på nettet . Og de er gode til at nå bredt ud . Det er en del af forklaringen.

Spørgsmål: Ønsker læserne mere inddragelse ?

Det er noget tid siden, at jeg har forsket i det - men jeg har tidligere spurgt læsere - og de vil gerne. Og så kan vi se, at medier med mange muligheder for interaktion , de har også flere læsere og vækst i læsertal. Det er nok en kultur der er ved at udvikle sig.

Flere læsere -som ikke har prøvet at skrive læserbrevsindlæg / deltaget i debatter - tør deltage på netaviserne.

Det er jo vældigt opløftende.

Spørgsmål: Er det - som det ofte opfattes i Danmark - mindre prestigefyldt at være netjournalist i Norge og Sverige?

Det ændrer sig. Det har også været mindre prestigefyldt her.

Blandt andet på grund af at det blev set som noget med at skrive af efter andre medier. Men nu sidder de jo heller ikke længere i et hjørne på avisen - men i centrum med flere ressourcer.

Nye trivselsundersøgelser i Norge på netaviser viser desuden, at netjournalisterne trives bedre nu . Og kvalitetskontrollen på netprodukterne er gået op - tingene bliver bedre.

Læs også Kenneth Millings referat af Martin Engebretsens foredrag

Google, YouTube og Microsoft.com storspillere i danskeres netforbrug

Foreningen af Dansk Internetmedier, FDIM , har i dag løftet sløret for hvordan toplisten for sites i DK ser ud, når vi regner de udenlandske spillere med.

Og det er ikke overraskende interessant læsning, når man ser på antal brugere i januar 2008

1 google.com - 3.029.000
2 krak.dk - 1.621.000
3 dr.dk - 1.534.000
4 tv2.dk - 1.343.000
5 youtube.com - 1.187.000
6 eniro.dk - 1.135.000
7 degulesider.dk - 1.121.000
8 msn.dk - 1.067.000
9 ekstrabladet.dk - 1.036.000
10 microsoft.com - 969.000
11 tdc.dk - 899.000
12 wikipedia.org - 865.000
13 dba.dk - 796.000
14 danskebank.dk - 762.000
15 dmi.dk - 755.000
16 jubii.dk - 697.000
17 rejseplanen.dk - 695.000
18 bt.dk - 664.000
19 tdconline.dk - 664.000
20 yahoo.com - 655.000
21 e-boks.dk - 612.000
22 facebook.com - 560.000
23 skat.dk - 556.000
24 kmd.dk - 550.000
25 politiken.dk - 534.000

(Fremstilling: Mediawatch)

Sites som Google, YouTube og Microsoft.com samt wikipedia.org , Yahoo og Facebook blander sig i kampen om at tiltrække de danske netbrugere.

Det er globalisering på en konkret måde - og interessant at forholde sig til - bl.a. i forhold til annoncering.

FDIM vil hver tredie måned udgive en rapport om Danskernes Internet Forbrug - som listen er brugt i - og analysen viser i øvrigt at kvinderne bruger nettet mere end mændene.

Den nye rapport kan frit downloades hos FDIM.

Giv mig journalistik med Bøvl og Begejstring

Der er for lidt begejstring i journalistikken og blandt journalister.

Det kom jeg - igen - til at tænke på, da jeg så følgende sætning i min indbakke her til aften: “Journalistik: En giftig kultur (eller: Hvorfor morer vi os ikke mere ?)”

Det spørger en af mine amerikanske favoritjournalister, Amy Gahran, innovativ inden for udvikling af netjournalistik og brugerdeltagelse, ud af frustration i artiklen: “Journalism: A Toxic Culture? (Or: Why Aren’t We Having More Fun?)”

Hun er træt af, at journalister - der jo lever af at være nysgerrige og åbne over for nye strømninger - er fastgroede i en tro på, at alt er bedst , hvis det er de traditionelle nyhedsorganisationer, som formidler nyheder på den måde, som de altid har gjort.

Amy Gahran så gerne , at der var mere åbenhed over for, at de nye realiteter på nettet - med communities, interaktivitet og egen-publisering - blev erkendt og set som muligheder for at gøre journalistjobbet endnu sjovere.

I stedet er det følgende formodninger, der jf. Amy hærger pressen og en del journalisters selvopfattelse:

* The only journalism that counts is that done by mainstream news orgs, especially in print or broadcast form. Alternative, independent, online, collaborative, community, and other approaches to news are assumed to be inferior or even dangerous.
* Priesthood syndrome: Traditional journalists are the sole source of news that can and should be trusted — which gives them a privileged and sacred role that society is ethically obligated to support.
* Journalists and journalism cannot survive without traditional news orgs, which offer the only reliable, ethical, and credible support for a journalistic career.
* Real journalists only do journalism. They don’t dirty their hands or distract themselves with business and business models, learning new tools, building community, finding new approaches to defining and covering news, etc. As the Louisville Courier-Journal staffer Mark Schaver said just this morning on Twitter, “[Now] is not a good time [for journalists] if you don’t want your journalism values infected with marketing values.”
* Journalistic status and authority demands aloofness. This leads to myriad problems such as believing you’re smarter than most people in your community; refusing to “compromise” yourself professionally by engaging in frank public conversation with your community; and using objectivity as an excuse to be uncaring, cynical, or disdainful.
* Good journalism doesn’t change much. So if it is changing significantly, it must be dying. Which in turn means the world is in big trouble, and probably deserves what it will get.

Jeg må - desværre - give hende ret.

Der er kommet for meget tudefjæs over journalist-standen og dets udøvere med en undertone af, at det dybest set er noget skidt , at alting forandrer sig så hurtigt og med så mange udtryk, som tilfældet er.

Det er i samme spor som Lars K. Jensens debat om konservatismen blandt journalister - bl.a. de studerende.

Vælg begejstringen

Der er også en undertone af, at det er besværligt, fordi man skal sætte sig ind i noget nyt. På samme måde som Amy Gahran siger, at det kender hun da også fra sig selv , må jeg sige ditto her.

Jeg kan også blive ør i hovedet , usikker på mine kompetencer og rammes af en følelse af “hey, kan du finde din plads i det her?”.

Men ved du hvad ?

Jeg vælger at sige , “Ja, for fanden - Gu’ kan jeg så! ” - uden at have nogen som helst sikkerhed for at det er tilfældet, selvfølgelig.

Jeg vælger at møde forandringerne , usikkerheden i branchen med indstillingen, at der også er muligheder i det landskab, som vi betræder; fantastiske muligheder for at revitalisere journalistikken og gøre den mere vedkommende og løsningsorienteret via de nye medier.

Jeg vælger at arbejde ud fra en grundliggende tro på, at de nye vilkår med interaktivitet, enhver-kan-selv-publisere-indhold-realiteten og kritiske læsere er stimulerende og at den, der går i dialog med den udvikling og eksperimenterer får det sjovt i længden. Ikke uden problemer og smertelige erfaringer undervejs, men sådan er livet jo.

I firserne på venstrefløjen var der en debat om udvikling af nye ideer ud fra devisen “Bøvl & Begejstring - vi vil både bøvlet og begejstringen ved forandringerne”.

Sådan har jeg det også ; jeg vælger både bøvl og begejstring.

Siger nogen, at det er selvsuggestion, peger jeg på det frodige liv ude på nettet og svarer: der sker ting og sager rundt omkring - noget som jeg som journalist kan og må forholde mig til. Noget som kan gøre mit arbejde sjovere og mere nyttigt.

Derfor bruger jeg tid på at udforske nye webteknologier, communities, værktøjer og kommunikationsmåder - og hænger ud med folk fra blogosfæren eller alternative medier og sammenhænge. Jeg søger at være åben - også selvom jeg kan være uenige i tilgangene til netkommunikation der.

Men det giver mig vitaminer til mit arbejde i en traditionel nyhedsorganisation .

Og jeg vil gerne have følgeskab af flere journalister. Fordi ved I hvad?

Det er sjovt :-D

Update:

Mads K. har - selvfølgelig ;-)  - set min ovenstående beklagelse og givet sine kommentarer (disclaimer: vi er enige ).

Ernst Poulsen tager også fat i debatten med en liste over, hvad han mener at fremtidens journalister bør mestre i en onlineverden. Giv din kommentar hos ham.

Hvorfor alle journalister skal have en Nokia 95 8GB

På vej hjem for at hente unger var jeg knap nok trådt ud af svingdøren på Rådhuspladsen , da en pæn mængde af røde faner fik mig til at tro enten af nu var revolutionen startet eller 1. maj var startet tidligere.

Imidlertid drejede det sig om herboende kinesere der demonstrerede for deres land som vært for OL og for et “uddeleligt Kina ” d.v.s. et Kina med Tibet under sine vinger / åg (alt efter øjnene der ser ).

Jeg snuppede hurtigt et par snapshots med min Nokia 95 8GB (som er en perfekt mobil til mobile journalister - mojos som de kaldes i USA ) til min Flickr-konto - og ringede derefter til redaktionen for at høre om de havde kigget ud af vinduet.

Det havde de nu ikke og ville sende en journalist derned - og så se om der var en ledig fotograf. Det fik mig til at huske , at jeg jo lige havde taget de fotos, så dem sendte jeg.

Heldigt fordi der var ikke nogen fotografer at få , men med fotos taget af en mobil med 5 megapixel Carl Zeiss-optik så fik historien ekstra liv.

Nok et argument for at alle onlinejournalister (ja, alle journalister for den sags skyld ) skal have en god multimedia-mobil ved hånden , så de kan tage fotos eller video til dokumentation, når de alligevel passerer forbi begivenhederne.

Hvilke færdigheder skal en journalist mestre?

Den amerikanske journalist og underviser på Poynter , Amy Gahran er en klog kvinde at gæste. Ikke mindst hendes indlæg fra i går “New J-skills: What to measure” - dvs hvilke journalist-færdigheder skal vi måle journalister på - i forhold til informationsalderen?

Hun har taget udfordringen op fra Mindy McAdams - en anden fremsynet webjournalist i USA og underviser - der spurgte Amy , hvad studerende i journalistik skal måles på.

Amy Gahran har udformet en liste med de færdigheder, som en journalist i den nye medievirkelighed bør mestre. Listen bør ses i udfoldet form på hendes blog:

  • Viden om Content Management Systemer til publisering på nettet - herunder blogsystemer
  • Viden om mobile værktøjer og strategier for mobile medier
  • Viden om sociale medier - hvad kan de og hvilke er der ?
  • Viden om økonomi og forretningsmodeller.
  • Forretningsfærdigheder - hvordan starter du en virksomhed op
  • Viden om ledelse
  • Viden om marketing, salg og søgemaskineoptimering
  • Viden om at engagere sig i og drive communities

Det er i høj grad en ambitiøs liste, som jeg gerne vil skrive under på - alt imens jeg lige tilmelder mig et kursus i marketing- og salg samt søgemaskineoptimering plus opstart af virksomheder - hvor mine største huller findes ;-) .

Det er ikke nok at være god til at vinkle en nyhed og researche ( men det SKAL være plads , selvfølgelig ) men vi skal også vide noget om de andre felter fx communities og sociale medier, fordi det er dér brugerne bruger en del tid.

Forretningsforståelse og økonomi samt marketing - det skal til for at vi kan være med til at udvikle medierne og skabe nye veje at tjene penge på .

Det er det, der skal til - og det er en helt anden måde end vi i Danmark tænker journalistik på.

Det er jo en debat, der er temmelig aktuel i forhold til den debat, som min gode ven Lars K. Jensen sparkede i gang for nogle uger siden: Hjælp: Hvad skal vi gøre ved konservatismen blandt journalister .

Den kom i høj grad til at handle om, hvad nye journalister - og de af os, der allerede arbejder som journalister - bør vide og sætte os ind i.

Læs Amy Gahran og Mindy McAdams - jeg synes , at der er vitaminer at hente for de af os, der gerne vil sikre medierne en fremtid - og vel at mærke en relevant og sjov fremtid.

Sig til hvis jeg en sen fredag er for overbejstret, men jeg synes Amy rammer en tone

Journalisten.dk : Borgerjournalistik er en fis i en hornlygte i Danmark

Mange journalister og medier - og jeg hører da til en af dem - taler meget om borgerjournalistik eller citizen journalism, som de har døbt det i USA, men jf fagbladet Journalisten er det pauvert med resultaterne herhjemme.

Bladet gennemgår nogle af de projekter, som medierne har sat i søen herhjemme : Nordjyskes DitCentrum, Nationen, Jyske Vestkysten , Ekstra Bladets Nationen og TV2’s 1234.dk. - og konklusionen er : Der kommer ikke nyheder og journalistik ud af det - mestendels holdninger og fotos af hunde, der spiser is.

Meldingen fra de forskellige medier - på nær Jyske Vestkysten - er da også, at medierne sætter rammerne for journalistikken og historierne - og inddrager læserne i det arbejde.

Men læserne får ikke lov til at bestemme fra ende til anden hvordan en forside ser ud.

Troels Mylenberg , leder af SDU’s journalistlinie mener , at det beviser at borgerjournalist-begrebet er en gang varm luft:

»Jeg hverken tror eller håber på, at borgerjournalistikken er på vej frem. Hvis det er gammeldags, så tilslutter jeg mig gladeligt den klub. Vi skal kæmpe for, at det er journalisterne, der skriver nyhederne, museumsfolk, der vælger billederne, og ingeniører, der bygger broer,« siger han.

Modsat tror Helle Nissen Kruse fra DJH og eJour, at der stadig er en fremtid for borgerjournalistik, hvis vi i medierne tør.

Det er også vigtigt, at vi journalister får sparket elfenbenstårnet væk under os, så vi kommer i øjenhøjde med brugerne. Jo hurtigere journalister kasserer den faglige arrogance til fordel for et seriøst og respektfuldt samarbejde med de ikke-professionelle brugere, jo bedre bliver journalistikken.

Jeg selv er efterhånden nok endt i en mellemposition, hvor jeg på den ene side ikke helt tror på, at det er muligt at skabe et interessant og videnformidlende nyhedsite, såfremt det blot er reguleret via afstemninger blandt brugerne om, hvad der skal på forsiden.

Jeg mener, at der opnåes bedst kvalitet hvis der sidder fuldtids professionelle redaktører, producenter , whatever og redigerer, coacher og udvælger stof til præsentation i samarbejde med borgerjournalisterne / brugerne.

På den anden side skal vi blive ved med at eksperimentere med, hvordan vi i medierne kommer i dialog med brugerne , som bliver stadigt mere veluddannede og med adgang til viden, som vi har brug for - jf Dan Gillmors tese: “The readers know more than I do ” fra bogen “We - the Media ” (2004) .

Læserne har megen viden som vi skal i dialog med - ellers tror jeg bare på sigt, at vi i medierne sander til i overfladiske nyheder , til glæde for hvem ?

Ja, jo - eliten - dvs. de tech-vante vil nok via blogs, rss-læsere og tjenester, vi endnu ikke har set , kunne finde frem til nyheder, som er afbalancerede og ser sagerne fra flere vinkler. Men hvad med de har ikke har forudsætningerne rent uddannelses- eller teknikmæssigt : hvor skal de gå hen ?

Derfor er det i mediernes egen interesse at fortsætte med at interessere sig for hvordan det kan gøres - i stedet for at afskrive læserinddragelse som ” et eksperiment, der ikke gik ” .

I øvrigt har Ernst Poulsen også blogget om Journalistens artikler , der også byder på en artikel af redaktør Jakob Elkjær der kalder borgerjournalistik poetisk vrøvl.

Update:
Mads Kristensen har et længere svar til Jakob Elkjær på hans blog hos Journalisten.dk.

Lars K. Jensen er også på banen med kritik af Elkjærs bombastiske udmelding - bl.a. med eksemplet med den studerende, der fik stød med strømpistoler af universitetsvagter, fordi han forstyrrede den tidligere demokratiske præsidentkandidat John Kerrys tale sidste år.

Ny pris for bedste internetjournalistik i Danmark

Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM) har søsat en nye pris Mediernes Internet Pris for at sætte fokus på god internetjournalistik i Danmark. Prisen bliver uddelt den 12. juni , så sæt kryds i kalenderen allerede.

Formålet er - som formanden for FDIM , Christian Peytz siger det i en pressemeddelelse:

FDIM vil gerne belønne de bedste tiltag på det redaktionelle og indholdsmæssige område og derfor introducerer vi nu Mediernes Internet Pris. En pris, der skal belønne de bedste netsucceser på indholdssiden.

Der vil blive uddelt priser inden for 10 kategorier:

  • Bedste sociale tjeneste
  • Bedste mash-up
  • Bedste distribution
  • Bedste web-tv
  • Bedste underholdningsindslag
  • Bedste netjournalistik
  • Bedste brugerinddragelse
  • Bedste mediesamspil
  • Bedste brugerinterface
  • Juryens særpris

.

Jeg er ikke helt uvildig i min omtale af prisen, da jeg har siddet i en arbejdsgruppen , der har arbejdet med at diskutere og formulere kategorierne under Mediernes Internet Pris.

Jeg håber, at branchen vil tage godt imod prisen fordi der er i den grad brug for at fremhæve gode eksempler på netjournalistik for at hæve niveauet ude omkring på redaktionerne.

Dansk blogredaktør: Slut med udenrigskorrespondenter

Solana Larsen - global blogredaktør på Global Voices - har skrevet et længere indlæg om at udenrigskorrespondenterne er forsvundet om fem år.

Hun skriver om et indlæg, som hun holdt på en konference i sidste uge, hvor hun slog fast “I 2013 er udenrigskorrespondenten død”.

Baggrunden er, at hun er dødtræt af at læse , se og høre reportager fra journalister, der - som hun skriver det - er dumpet ned i et land og straks foregiver , at de kender til baggrunden for landets problemer - endsige landets historie.

Hun peger på, at hendes egen arbejdsplads, Global Voices , er ment som en hjælp til professionelle journalister andre steder i verden - en hjælp med at forstå , hvad der sker i et land eller en region. Formidlet af professionelle journalister og skribenter , akademikere, intellektuelle - grundigt screenet af Global Voices, inden de bliver brugt som kilder.

Hun fortsætter:

Sooner or later, qualified local perspectives will become what people prefer to hear, rather than what editors defer to when a situation becomes too dangerous for Western journalists to report from. It’s wrong not to have news from a faraway place, simply because there is no longer money to fly foreign correspondents there.

Solana peger på et forhold, som jeg også har mødt fra mine kolleger - nemlig en skepsis over for journalister , der blogger fra fx. deres eget land. Journalister har nemmere ved at tro på nyhedsbureauer som fx. Reuters (der i øvrigt støtter Global Voices økonomisk ) end på irakiske bloggere på videositet Alive in Bagdad

The founder of Alive in Baghdad, a fantastic video website that broadcasts weekly reports by Iraqi journalists, once told me in New York that he has a hell of a time getting news media organizations to recognize that his crew aren’t “citizen journalists” but actually, real, professional journalists who just happen to be Iraqi.

Genau - jeg kunne ikke være mere enig med Solana. Det handler ikke om at tømme medierne for journalister - det handler om at inddrage flere kilder - her andre journalister, som lever i det område, som de beskriver. Og få en bedre dækning ud af det, som Solana påpeger

It’s not about where a journalist is born or not, it’s about listening and respecting people who are different, and trusting them to have the integrity to describe their own situation. I’m not saying it’s easier. But it could be better.

Lad os se det som en gave, at der er sådanne tjenester som GV - og lad os da for fanden eksperimentere noget mere for at få bedre journalistik - i en tid hvor vi presses på tid og ressourcer.

Clay Shirky om mediekrise: Eksperimenter er løsningen - ikke nostalgi

Via Henrik Føhns spottede jeg lige den udmærkede artikel “What Newspapers and Journalists Need Now: Experimentation - Not Nostalgia” af Clay Shirky.

Han har netop udgivet bogen “Here comes everybody: The Power of organizing without organisations” , der bliver diskuteret stadig flere steder på nettet - og på bloggen til bogen. Bogen handler - som titlen antyder - om at nettet med sine værktøjer gør det muligt for personer organisere sig i grupper, netværk og bevægelser uden deciderede organisationer og foreninger bag.

Artiklen på Britannica Blog slår ned på det faktum, at det ikke hjælper medier og journalister at græde over faldende indtægter fra papiraviser, hvis læsertal viger (og det har de gjort siden 1984 - ti år før det kommercielle nets gennembrud , så den undskyldning går ikke fra medierne, noterer Shirky ), men at de i stedet skal begynde at eksperimentere - for at redde det væsentligste som medierne har tilbage: den undersøgende journalistik.

Det kræver penge - og her peger Shirky på nytænkning i alternative medier , som bl.a. journalisten Kevin Sites, der samlede penge ind fra læserne for at tage til Irak og dernæst distribuerede artiklerne til alle eller Wikileaks, en portal der bringer censorerede tekster og film frem fra fx. Kina som dokumentation.

Der skal tænkes i nye måder at finde penge på - fremfor at pive over, at pressen - som vi kender den - ændrer sig.

Det giver lige så meget mening som at græde over pony ekspressens endelig med telegrafens komme, lyder det tørt fra Shirky.

Selvom han ikke selv leverer klare løsninger på, hvordan vi finansierer dyr journalistik på nye måder, så er hans artikel et frisk indlæg og et nødvendigt indlæg.

Vi er nødt til at forholde os til at tingene ikke forbliver de samme for medierne - især aviserne - men at der er et paradigmeskift i gang. Det hjælper ikke at begræde det, men at arbejde på at ændre det - og det bliver ikke nemt.

Måske er der lidt inspiration at hente fra hr. Shirky i en kort og overskuelig tekst - og imens må vi med Føhns spørge: Hvor får vi pengene fra?

I øvrigt: Trine-Maria er ved at læse Clay Shirky’s bog - så her kommer der nok snart noget nyt. Jeg har ikke fået skaffet den endnu